Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hvorfor køber staten ikke bare de vindmøller?

Danmark har behov for grøn energi og arbejdspladser, men samtidig lukker Vestas vindmøllefabrikker og fyrer mere end 2.000 medarbejdere. Det virker bizart, mener ekspert
Der mangler både job og grøn energi i Danmark, men det kan ikke betale sig at producere den miljøvenlige energi her, så vindmøllevirksomheden Vestas fyrer 2.000 arbejdere og lukker fabrikker ned.

Der mangler både job og grøn energi i Danmark, men det kan ikke betale sig at producere den miljøvenlige energi her, så vindmøllevirksomheden Vestas fyrer 2.000 arbejdere og lukker fabrikker ned.

Mikkel Østergaard

Indland
4. november 2010

Vindkraftkapaciteten skal flerdobles inden 2050, og Danmark har behov for arbejdspladser. Alligevel meldte Vestas for nylig ud, at de må fyre 2.000 medarbejdere i Danmark og indstille produktionen flere steder. Resultatet er tabte skattekroner, udgifter til de nye arbejdsløse og ringere vilkår i de dele af Udkantsdanmark, hvor fabrikkerne lå. Dertil skal lægges de menneskelige konsekvenser ved arbejdsløsheden.

Information stiller derfor de åbenlyse spørgsmål: Er det ikke i sidste ende en politisk beslutning? Kunne staten ikke bare købe de møller? Så ville der vel være 2000 færre ledige og møller nok til at nå Klimakommissionens anbefalinger?

»Ja, situationen virker bizar,« medgiver Jørgen Henningsen, der er tidligere direktør i generaldirektoratet for miljø i Europa-Kommissionen og medlem af den danske klimakommission.

Men sagen er, at Vestas produktion kun i meget beskedent omfang går til det danske vindmøllemarked.

International

Vestas opstod i 1898 i en lille smedje i Lem, hvor fabrikken nu også skal reducere antallet af medarbejdere, mens fabrikker i Skagen, Rudkøbing, Viborg og Nakskov helt skal lukke. Men modsat i 1898 så er mere end 99 procent af Vestas produktion i dag rettet mod andre lande. Derfor ville selv et stort dansk aftag af møller ikke kunne holde gang i Vestas-fabrikkerne.

Selv hvis Danmark bestilte alle de møller, som der bliver behov for frem mod 2050, så ville de ifølge Vestas kunne produceres på få måneder.

Klimakommissionens anbefalinger til regeringen er, at vindmøllekraften fra 2015-2050 skal udbygges med 200 MW om året i Danmark. I 2011 alene regner Vestas med at producere møller til mellem 7.000 og 8.000 tusinde MW. Her forslår de danske mål selvsagt ikke meget, og vindmøllegigantens udfordringer skal derfor ses i et internationalt konkurrenceperspektiv. Her er arbejdspladserne i Danmark qua lønniveauet dyrest og står derfor i første række i en sparerunde.

Politisk ansvar

Det være sagt, så kunne danske politikere snildt have gjort mere for at gøre Danmark attraktivt som marked, vurderer Jørgen Henningsen:

»Det ville være godt for vindmølleindustrien, hvis der kom en mere målrettet plan, som også rækker nogle år frem i tiden,« siger han.

Klimakommissionens rapport fastslog også, at »faste, stabile, og langsigtede rammer er afgørende.«

Derfor påhviler der politikerne et ansvar for udviklingen fremover, ligesom man også kan se tilbage på en årrække, hvor antallet af nyopførte møller har været for lavt som følge af politiske beslutninger, vurderer professor Frede Hvelplund, der er energiekspert ved Aalborg Universitet.

»Der er blevet udbygget meget, meget få møller i de sidste otte år. Og det er indlysende, at hvis der havde været ført en aktiv energipolitik på området, og udbygget med flere møller, så havde der også været større grund til at fastholde produktion i Danmark. Produktionen skal i stort omfang, som også Vestas siger, ligge i nærheden af markederne for vindmøller,« forklarer han.

Martin Lidegaard fra den grønne tænketank Concito er enig i den vurdering:

»En mere aktiv politik fra regeringens side, ville have betydet ganske meget,« siger han og udlægger de første syv år med Fogh-regeringen som meget magre på møllefronten:

»Det var en række år uden initiativer. Havde man fulgt Svend Aukens (S) oprindelige ambitiøse strategi, kunne man have opført mølleparkerne billigere, og måske kunne man også have fastholdt industriens interesse.«

Selvom Danmark ikke kan aftage alle møllerne selv, så kunne Danmark måske have indtaget positionen som det land, der blev udgangspunkt for mere af produktionen til nærområderne i Nordeuropa, mener han.

Som det er nu, bliver vindmøller til Danmarks nabolande i stedet produceret i f.eks. Spanien.

V: Umuligt

Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt afviser, at de 2.000 fyrede medarbejdere i Udkantsdanmark skulle være et politisk ansvar:

»Når Vestas fyrer, så skyldes det internationale, konkurrencemæssige årsager. Om så vi klistrede hele Danmark til med vindmøller, så ville vi ikke kunne ændre på det faktum, for uanset hvor mange møller, vi sætter op i Danmark, så vil det ikke redde den danske produktion,« siger han og påpeger, at selv en ambitiøs plan for udbygningen af danske møller vil påvirke Vestas ganske lidt.

»De mål, vi har, vil stadig kun i mikroskopisk omfang påvirke den produktion, der finder sted på de danske fabrikker,« fastholder Lilleholt, der mener, at man snarere skal arbejde for en international løsning af problemet. Især den politiske indsats over for de andre EU-lande er afgørende, mener han. I alt vil Vestas fyre 3.000 medarbejdere, heraf 2.000 i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er oplagt, jo før jo bedre, at stimulere økonomien med en omfattende plan for at ændre statens og kommunernes energiforbrug fra fossilafbrændning til vedvarende, samt renovere den offentlige bygningsmasse til nulenergibygninger med solfangere, minivindmøller osv.

Det vil skabe en mere omfattende dansk privatsektor der udbyder disse arbejder med alle former for virksomhedsstørrelser og - vigtigst af alt - vil det fastholde forskere, iværksættere og andet talent som landet har brug for på lang sigt til eksportmarkederne.

De herrer glemmer totalt :
DANMARK KAN IKKE KONKURRERE.
Statslig eller privat er uden betydning.
Forskydning fra fossil til andet er uden betydning.
Betydning har kun forbedring af konkurrencevilkårene, hvis vi fortsat skal producere og indtjene til det syge velfærdssystem. Skal der ballance og endda overskud i statens financer, skal vi nødvendigvis se både på indtægter og udgifter. Det behøver man ikke at være nationaløkonom, for at indse.

Søren Kristensen

Det forekommer helt logisk at opgradere og fremtidssikre dansk energiforsyning inden værktøjet pakkes ned og sendes til Kina. Især hvis det medfører at den uundgåelige arbejdsløshed for vindmøllearbejderne kan udsættes et par måneder.

Det eneste våben som de vestlige regeringer vil have tilbage i værktøjskassen for at forhindre at de internationale monopolvirksomheder flytter al produktion til subsidierede kinesiske fabrikker, er at nationalisere dem. Komisk situation.

Martin Pedersen

Var det ikke nogenlunde samme sang, vi hørte, da Japan blev en økonomisk stormagt i 80'erne. Nu ville de udkonkurrer alle andre.

Der tales meget om iværksætteri i dette land, men når det kommer til handling, udvises der ikke andet end tam eftergivenhed.

Vi statssubsidierede skibsværfterne et stykke tid. Hvor er de henne.

Martin Pedersen

Lukningen af skibsværfterne var en fejl. Vi kan ikke konkurrere på pris, men derimod er europæiske skibsværfter langt bedre til at inkorporer innovative løsninger på energieffektiviseringer. Hvorimod de asiatiske skibsværfter sælger standardiseret discount. Hvis Europa højnede miljøkravene til skibe, ville vi sagtens kunne konkurrere med Asien. Det var en af lektionerne den amerikanske bilindustri lærte af krisen. Ingen ville længere have en "gasguzzler". De kunne ikke konkurrere med resten af verden, fordi de ikke var blevet presset af den amerikanske regering til producere mere energieffektive biler.

Højrefløjen har selvfølgelig ingen interesse i at forsøge at gøre Danmark konkurrencedygtig på denne måde , da det ville betyde, at de skulle arbejde for at modbevise deres egen ideologi.

Staten har alle dage været garanten for udviklingen af vores samfund, også teknologisk. Det private erhvervsliv kommer altid bagefter, for at udnytte teknologien til at tjene penge.

Indtil højrefløjen giver slip på landbrugsstøtten er og bliver det hykleri, at påstå at staten skal have en så lille rolle at spille som muligt. De ville dog stadig tage fejl, selv om de ikke længere var hyklere.

Vi gjorde det med vindmølleindustrien og hvis der er nogen med den samme fremsynethed som Svend Auken, så gør vi det igen.

Vindmølleeventyret er dog slut. 10 år med en borgerlig regering har sin pris.

Henrik Sarpsborg

I stedet for det evindelige og håbløst blåøjede "vi skal være bedst i verden" til alting, så skulle man brande sig som en hjælper nation, der kan være gode underleverandører og give god service.

Der er ingen måder at Danmark kan huse store Internationale aktører på.

Bedst til at være lille og kvik, er da også en god ting..

Den nyliberale erhvervspolitik er mere firkantet end den værste kommunisme!

Jeg har længe undret mig over, at man ikke fra statens side køber vindmøller og sætter dem op langs motorvejsnettet i hele landet. Motorvejene ligger der alligevel og de hverken pynter eller er støjfri - det samme som vindmøllerne får skyld for.
Der er ikke meget, vi kan gøre i Danmark, som andre ikke kan gøre bedre et andet sted. Men en ting, vi kan gøre, er at blive CO2-neutrale før alle andre. Vi har den rigtige størrelse til det, og vi har teknologien på plads (bl.a. takket være Aukens miljøsatsning).
Det er helt tydeligt, at den nuværende regering ikke har viljen til det, men forhåbentlig kan det ændres med en ny regering.
Jeg er helt klar over, at vindmøller ikke altid er de mest effektive, men så længe det blæser her i vores flade land, så skal vi sgu da udnytte det!

Er allerede godt træt af at høre om det "inden 2050" Det eneste det symboliserer, er en syltekrukke.

Hvordan var det lige det gik med verdens bedste folkeskole, der er vi fortsat i frit fald, blandt mange ting.

Er helt enig i at det er absurd at forstille sig, vi skal ud at konkurrere mod store lande på industri, men det forhindrer ikke, i at levere kæden til cyklen, bare fordi man ikke kan samle en cykel hurtigt og billigt nok.

Det er den mest slappe holdning jeg nogensinde har set fra en borgerlig regering hvad angår. at sætte gang i hjulene.

Få væltet de konservative af pinden så vi kan få et sundt samfund igen.

Hvis man ikke har et produkt, så må man tænke, opfinde og udvikle... Ikke afvikle ungdomsuddannelser, forringelser af livsvilkårene, som er forudsætningen for at alle de ting fungerer.

Det er kun toppen af Isbjerget.

John Houbo Pedersen

Fjern erhverstilskud til erhvervsvirksomheder der flytter ud. Enkelt