Læsetid: 3 min.

Irakisk fange vil stille Danmark til regnskab

En irakisk fange vil have genoprejsning for den behandling, han fik efter at være blevet anholdt af danske soldater i Irak i 2003. Hans familie kunne ikke få at vide, hvor han befandt sig, før han efter to en halv måned pludselig blev løsladt
En irakisk fange vil have genoprejsning for den behandling, han fik efter at være blevet anholdt af danske soldater i Irak i 2003. Hans familie kunne ikke få at vide, hvor han befandt sig, før han efter to en halv måned pludselig blev løsladt
9. november 2010

En irakisk mand og far til fem fra Al Madinah i Basra retter i et vidneudsagn hårde anklager mod danske soldater i Irak. Ifølge hans forklaring blev han anholdt af soldaterne i sit hjem i september 2003 og isolationsfængslet i 21 dage, hvor de danske soldater udsatte ham for søvnberøvelse. Ifølge forklaringen kunne han genkende danskerne på uniformen. I løbet af de 21 dages isolation blev han hverken afhørt eller fik at vide, hvorfor han var anholdt.

Fangen blev siden overført til den berygtede amerikansk-britiske fangelejr Camp Bucca, der efterfølgende er blevet kendt som det sydlige Iraks svar på Abu Ghraib. Her blev han udsat for vold under afhøringen, mens hans familie ikke kunne få at vide, hvor han var.

Den irakiske menneskeretsforkæmper Mazin Younis fra organisationen Iraqi League har i løbet af de seneste år deltaget i indsamlingen af vidneudsagn til flere hundrede sager fra irakere, der anklager særligt britiske soldater for omfattende mishandling i det sydlige Irak. Han er stærkt kritisk over for de danske soldaters håndtering af fangen og den efterfølgende udlevering til Camp Bucca:

»Fangerne blev placeret cirka 10 sammen i et telt vendt mod ørkenen. Der skulle de sidde uden at sige et ord i en uge. Hvis de sagde noget, blev de straffet med isolation eller andre hårde straffe,« forklarer han.

»I teltet fik de mad smidt på jorden, som var de dyr. Hvis de skulle på toilettet eller sove, måtte de kun kommunikere med fagter. De danske soldater må have kendt til stillelejren og de amerikanske teknikker,« siger Mazin Younis, der hævder at have flere sager på vej, der vedrører danske soldater. Han er i øjeblikket på udkig efter en dansk jurist, der kan føre sager på vegne af irakiske fanger.

»Første skridt er at få sagerne ordentligt efterforsket af en uafhængig instans. At få retfærdighed indebærer, at klienterne får en undskyldning,« siger han.

Uvildig undersøgelse

I sidste uge kunne Information afsløre, at tre personer, som er en del af en større britisk retssag, er blevet taget til fange efter en dansk-britisk operation i 2006.

Ifølge deres forklaringer blev de af britiske soldater udsat for grov vold, søvnberøvelse, stresspositioner, påtvungen nøgenhed, indtil de efter to et halvt år blev løsladt uden forklaring.

Ifølge Amnesty Internationals generalsekretær Lars Normann Jørgensen er der behov for en tilbundsgående undersøgelse af den danske håndtering af fanger i Irak:

»Denne sag bekræfter, at der er behov for at undersøge den danske fangepraksis. Det skal være en undersøgelse foretaget af uvildige personer, så vi af hensyn til historien, til ofrene og til de pårørende kan få klarhed over, hvad der er sket,« siger han.

Den danske militærjurist, der var med på Hold 1 i 2003, har ikke ønsket at udtale sig om sagen, men Information har kontaktet flere andre soldater fra holdet. Ingen af dem kan huske den konkrete episode, men de forklarer samstemmende, at danske officerer med hjælp fra en tolk under planlagte anholdelser normalt informerede de anholdte irakere om årsagen til anholdelsen. En soldat forklarer dog, at der under mere improviserede anholdelser ikke altid var en tolk med til at forklare sagen for den anholdte. Ingen af de soldater, som Information har talt med, har viden om, hvad der skete med fangerne efter overleveringen til irakisk eller britisk varetægt.

Forsvarskommandoen ønsker ikke at udtale sig til Information.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas H. Pedersen

"De spændte også hanen på deres rifler,"
Hvilken man så ikke kan på de danske våben.

"På uniformen kunne jeg klart genkende dem som danske soldater."
Hvilken ingen irakere kunne finde ud af i 2003. de troede at vi var britisk eller amerikansk.

"deres base i Al-Khyott."
Nu ved jeg så ikke hvad den danske lejr hedder på arabisk eller hvad området som den danske lejr hed. tror faktisk hvis jeg så på et kort at jeg kunne finde hvor Camp Eden ligger.

Men jeg syntes da han skal endelig han skal lægge sag an.