Læsetid: 4 min.

'Man kan jo ikke kalde det behandling, vel?'

Politisk nedprioritering har resulteret i for få sengepladser og for tidlige udskrivninger af almenpsykiatriske patienter. Det gik ud over Jan Christensen
Jan Christensen blev udskrevet allerede efter to dage for at gøre plads til andre patienter og måtte kort efter genindlægges.

Jan Christensen blev udskrevet allerede efter to dage for at gøre plads til andre patienter og måtte kort efter genindlægges.

Anders Eriksen Stegger

4. november 2010

Jan Christensen bliver indlagt på psykiatrisk hospital i Risskov. Han er stærkt deprimeret, men lægerne på den almenpsykiatriske afdeling vurderer, at han skal udskrives for at skabe plads til andre patienter, der er endnu mere til fare for sig selv, end Jan Christensen er. Han udskrives efter kun to dage, og det viser sig at være fatalt.

Der findes 30 almenpsykiatriske afdelinger i Danmark. En rundspørge foretaget for Information viser, at på 19 ud af 25 afdelinger oplever lægerne at måtte udskrive patienter uhensigtsmæssigt tidligt, fordi der mangler sengepladser. Over halvdelen oplever hver uge, at patienter bliver genindlagt, fordi de er blevet udskrevet for tidligt. Lægerne er altså tvunget til at gå såkaldte 'prikkerunder' og bede de mindst syge af de meget syge patienter om at tage hjem til sig selv eller eventuelle pårørende.

»Vi har det, vi i daglig tale kalder svingdørspatienter,« siger overlæge ved psykiatrien i Vordingborg Sigurd Lindberg.

»De bliver simpelthen udskrevet for tidligt. Vi synes, det er et stort problem, fordi det jo går ud over patienterne. Det gode patientforløb bliver afbrudt,« siger han.

Ville ikke leve mere

Dagen før blev Jan Christensen sendt hjem fra Psykiatrisk Hospital i Risskov efter en prikkerunde. Han er til familiefrokost. Det er søndag, og familien sidder samlet om bordet ude i haven. Han sidder og kigger ned i bordet og siger ingenting. Pludselig rejser han sig op og går. Familien følger efter ham hen til en grøft, hvor han falder på knæ og bryder helt sammen.

»Jeg vil ikke leve mere,« fremstammer han.

Psykiatrien har i år 741 millioner kroner mere at gøre godt med end i 2002. Pengene, der blandt andet kommer fra satspuljen, er øremærkede til forskellige projekter. Sidste års satspuljeaftale gav penge til blandt andet retspsykiatrien, styrket indsats i den opsøgende psykiatri og en kampagne imod stigmatisering, men der blev ikke givet penge til flere sengepladser i den almene psykiatri. I år er der 739 færre almenpsykiatriske sengepladser end for otte år siden. Alligevel har den almene psykiatri ikke modtaget midler ved de seneste seks satsaftaler. Og de er heller ikke på vej i det nye satspuljeforlig, der blev indgået i sidste uge.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er problemet, at psykiatrien er blevet gjort til genstand for en lidt speciel finansiering, fordi det den finansieres via satspuljemidler.

»Vi snakker her om yderst usikre penge, fordi satspuljen er et variabelt beløb. Der efterlyses et mere sikkert økonomisk fundament, end det som satspuljerne i en årrække har været med til at give. For det betyder jo, at når bevillingerne løber ud, så bliver det lidt lappeløsningsagtigt,« sagde han for nylig til P1.

Krop frem for hoved

Hvis man sammenligner psykiatrien med somatikken, der er en betegnelse for behandling af sygdomme, som vedrører kroppen, ser man en markant favorisering. Siden 2002 er der kun sket en lille stigning i de statslige udgifter til psykiatrien, mens udgifterne til somatikken er steget markant. Her spiller flere faktorer ind, f.eks. at kræft- og hjertebehandling er meget dyre behandlingsformer, men Kjeld Møller Pedersen mener, at psykiatrien er blevet nedprioriteret. Han bekræfter, at psykiatrien har fået væsentlig færre midler end somatikken de seneste år. Ifølge ham kan det skyldes flere forskellige ting:

»Måske er der tale om en bevidst politisk prioritering. Det kan også være, at psykiatrien utilsigtet i en vis forstand er blevet glemt,« siger han og henviser til den store politiske fokus, der har været på kræft og hjertesygdomme.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser til, at der er afsat 800 mio. kr. over fire år til indsatsen for psykisk syge. Venstres psykiatriordfører Sophie Løhde henviser til, at ansvaret er regionernes, men oppositionen fastholder, at regeringen har det overordnede økonomiske ansvar.

Glostrup har løsningen

Måske har de fundet en løsning på psykiatriproblemet i Glostrup. Før den 1. januar i år oplevede de samme problemer som i resten af landet, men efter de har ændret på deres måde at tage imod patienterne, er der igen ledige sengepladser.

»Vi har afsat tid til de ambulante patienter, før de kommer, fordi vi ved, at de kommer. Samtidig har vi flyttet lægerne med mest erfaring hen i akutmodtagelsen, så patienterne lynhurtigt kommer i behandling,« fortæller klinikchef på Psykiatrisk Center Glostrup Lars Søndergaard.

»Før skulle vi vente på, at der blev taget stilling til, hvad der var patientens problem, og så gik der en masse tid, før de kom i behandling. Men vi har effektiviseret nu. Det giver en bedre service, og vi sparer på kræfterne, fordi vi nu kan udskrive patienterne tidligere, uden at det går ud over kvaliteten,« forklarer han.

På Psykiatrisk Hospital i Risskov bliver Jan Christensen genindlagt efter sit sammenbrud. Han får reguleret sin medicin mod depression og får det bedre. Efter 10 dage udskriver lægerne ham. Han kommer hjem og er i bedring.

»I dag har jeg det meget godt,« siger han og sukker. »Men man kan jo ikke kalde det en behandling, vel?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Besparelser på de svageste regning, er ikke besparelser, men fejlprioriteringer.

Jeg håber at besparelserne indefor psykiatrien bliver trukket tilbage.

Peter Andreas Ebbesen

I artiklen bliver der nævnt at den alt for korte indlæggelse fik fatale konsekvenser for Jan Christensen.
Det vil faktisk sige at i skriver han er død.
Jeg synes det er forkasteligt, at man på INformation ikke kender det danske sprog.
HVis noget er fatalt, så er det med dødelig udgang.
Så kan i ikke godt bruge ordet alvorlige konsekvenser i stedet for fatale konsekvenser.
Fri mig for mere dårlig sprogbrug.
VH Heidi Madsen der faktisk er godt stødt over det.

Heidi

Det er ikke helt korrekt, det du skriver. Fatal kan også bruges til at beskrive begivenheder, der ikke lader sig ændre.
Man bruger det så nok primært til at beskrive begivenheder med dødeligt udfald - døden er jo i den grad en urokkelig størrelse. Men graver man lidt ned i betydningen af ordet kan man altså sagtens bruge den i den forbindelse, den bruges i artiklen - som er at den korte indlæggelse ledte til den uundgåelige konsekvens, at Christensen måtte genindlægges.

VH
Kim, der ejer en fremmedordbog ;)

Flemming Bjerke

Det Klinikchef Lars Søndergaard, Psykiatricenter Glostrup, siger om at løse alle psykiatriens problemer ved lidt lægeomrokering og bedre planlægning bliver tilbagevist i Radioavisen kl. 12 i dag af Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Anders Fink-Jensen. De samme udmærkede ideer bliver brugt andre steder, men de løser ikke alle problemer med f.eks. mangel på sengepladser. Så det var bare en pseudonyhed.

Radioavisens indslag: http://is.gd/gJ20D