Læsetid: 5 min.

Kina kontrollerer den grønne revolutions vigtige metaller

Handelskrig på vej om de sjældne jordarters metaller, der skal bruges i vindmøller, hybridbiler, sparepærer m.m. Kina har næsten globalt monopol på udvindingen og skærer nu ned på eksporten. Vi skal selv bruge de vigtige råstoffer, siger Beijing
En kinesisk arbejder pukler i en metalmine i Jiangxi-provinsen i Kina. Landets mange sjældne metaller, som indgår i den grønne teknologi, kan få samme betydning for Kina, som olien har haft for Mellemøsten.

En kinesisk arbejder pukler i en metalmine i Jiangxi-provinsen i Kina. Landets mange sjældne metaller, som indgår i den grønne teknologi, kan få samme betydning for Kina, som olien har haft for Mellemøsten.

12. november 2010

Hvad har vindmøller, hybridbiler, elbiler, lavenergipærer og LED-skærme til fælles? Korrekt: De bidrager alle til at begrænse afhængigheden af fossile energikilder og CO2-belastningen af det globale klimasystem. På den måde synes de også med til at fjerne de grænser for vækst, som sættes af de begrænsede reserver af kul, olie og gas samt af klimaets bæreevne i forhold til global opvarmning.

Men disse grønne teknologier har mere til fælles: De er alle afhængige af de såkaldte sjældne jordarters metaller. Grundstoffer med besynderlige navne som yttrium, europium, lanthan, scandium, neodymium, gadolinium, cerium, dysprosium - i alt 17 metaller med hver deres specielle egenskaber.

Afhængigheden af disse grundstoffer er blevet kaldt 'de grønne energiteknologiers akilleshæl'. There is no free lunch, kunne man også sige: Ophæver man én grænse for vækst, betyder det tilsyneladende blot, at man bevæger sig mod en anden.

Og nok så afgørende: 95 procent af den globale produktion af de sjældne jordarters metaller foregår i dag i Kina, som dermed er tæt på at have globalt monopol på salg af de vigtige stoffer. Det giver en ekstra dimension til talen om, at vi står på tærsklen til den kinesiske verdensorden, hvor det store rige i midten i stadig højere grad sætter den globale dagsorden.

Faktisk bemærkede Kinas tidligere leder Deng Xiaoping tilbage i 1992, at de sjældne jordarters metaller kunne få samme betydning for Kina, som olien har haft for Mellemøsten.

Nobelpristager i økonomi Paul Krugman siger i dag, at Kina har opnået »en monopolstatus, der overgår de vildeste fantasier hos de oliebaserede mellemøsttyranner.«

Derfor er det ikke overraskende, at der netop nu raser en verbal krig om de vigtige metaller mellem på den ene side Kina og på den anden side Japan, USA og - mere lavmælt - EU. Emnet er bl.a. på dagsordenen på det aktuelle G20-topmøde i Seoul.

Tidoblet pris

Konflikten blussede op i september, da et kinesisk fiskefartøj i japansk farvand kolliderede med den japanske kystvagt og fik sin kaptajn arresteret. Det udløste en kinesisk modreaktion: Stop for leverancerne af de sjældne jordarters metaller fra Kina til 31 firmaer i Japan, der med sin elektronikindustri er verdens største importør af de vigtige råstoffer.

Tidligere på året havde den kinesiske regering reduceret den samlede eksportkvote for metallerne til udlandet med 72 procent for andet halvår af 2010. Et skridt, der i sig selv har sendt chokbølger gennem den vestlige verden, ikke mindst fordi det kom oven i en løbende reduktion i eksportkvoten de seneste fem år, som har mere end halveret eksporten. Tilmed oplyste den regeringskontrollerede avis China Daily for nylig, at kvoten næste år kan ventes beskåret med ekstra 30 procent i forhold til i år.

Den begrænsede internationale adgang har ført til prisstigninger på nogle af de pågældende metaller på 600-700 procent på få måneder, ja, for grundstoffet cerium er prisen tidoblet siden sidste år som udtryk for en kombination af reel mangel og markedsspekulation.

Tysklands økonomiminister Rainer Brüderle sagde i oktober, at de begrænsede tilgange og de høje priser er begyndt at kunne mærkes på den tyske økonomi.

»Når spekulation florerer, mister vi det sikre fundament i økonomien. Det er ødelæggende for fremstillingsindustrien,« advarede ministeren.

Kineserne »lægger ikke fingrene imellem. Handelskrige om de sjældne jordarters metaller er under udvikling,« påpegede forleden den amerikanske geolog James Burnell, Colorado Geological Survey på en amerikansk konference om emnet.

»Kina har ikke vist den mindste tøven i forhold til at udnytte sine handelsmæssige muskler til at få sin vilje i en politisk strid, i klar - om end benægtet - strid med internationale handelsregler,« supplerede Paul Krugman i New York Times. Han karakteriserer Kina som »en slyngelagtig økonomisk supermagt, uvillig til at følge spillereglerne« på den globale scene.

Det Hvide Hus meddelte forleden, at man har indledt en undersøgelse af, om Kina overtræder WTO-spillereglerne for international handel ved at forholde USA og andre adgangen til de vigtige råstoffer.

Mangelsituation

Vreden og panikken skal ses i lyset af, at de kinesiske eksportreduktioner falder sammen med en markant stigning i den globale efterspørgsel, som følge af såvel de grønne teknologiers fremmarch som væksten i elektronikindustri m.m.

Sidste år blev der produceret 124.000 ton af metallerne, og behovet skønnes at vokse med ni procent årligt de kommende år og nå op over 200.000 ton i 2015. Produktionen ventes imidlertid ifølge brancheeksperter kun at kunne nå 170.000 ton.

Generalsekretæren for den kinesiske Rare Earths Industry Association, Wang Caifeng, meddelte i oktober, at Kinas eget behov i samme periode vil vokse fra 75.000 til 130.000 ton. Ikke mindst Kinas grønne revolution er med til at øge presset på reserverne. Alene en kinesisk ambition om at nå 330.000 megawatt vindkraft i 2020 vil kræve i størrelsesorden 59.000 ton af de kritiske metaller.

Resten af verden kommer til at mangle i størrelsesorden 40.000-50.000 ton af de vitale råstoffer om få år, lyder ekspertvurderingen.

Miljøomkostning

I amerikanske medier udlægges Kinas reducerede eksport som en strategisk manøvre for at tvinge internationale firmaer til at henlægge deres produktioner og medfølgende investeringer og skattebetalinger til Kina, hvor råstofferne er tilgængelige. Fra kinesisk side er forklaringen ganske anderledes.

»Kina bruger ikke sjældne jordarter som forhandlingskort,« sagde premierminister Wen Jiabao på et møde med europæiske ledere i oktober. Han påpegede, at reserverne er begrænsede, at hele verden må lære at holde hus med forbruget, og at Kina er nødt til at sikre sine hjemlige behov.

»Hvad ville verden og Kina gøre, hvis de sjældne jordarters mineraler blev brugt op,« spurgte Wen.

Dertil har den hidtidige udvinding af metallerne i de kinesiske miner været klart miljøbelastende, og det nødvendiggør skærpet kontrol og lukning af små, uforsvarlige miner.

»Masseudvinding af sjældne jordarter vil forårsage store skader på miljøet, og derfor har Kina skærpet kontrollen med produktion, efterforskning og handel. Eksport af sjældne jordarter må ikke true miljøbeskyttelsen eller den nationale sikkerhed,« siger handelsminister Chen Deming til Folkets Dagblad.

Skæbnens ironi er, at USA frem til 1985 dominerede den globale produktion, men bl.a. på grund af minernes betydelige miljøbelastning lod Kina med sine svagere miljøregler og lavere omkostninger komme ind på markedet, vinde total dominans og udkonkurrere de amerikanske miner.

Selv om Kina i dag har næsten-monopol på produktion og handel, er det kun 36 procent af de kendte reserver, der findes i Kina - resten findes i bl.a. USA, Canada og Australien. Der er man nu formentlig nødsaget til at åbne gamle og nye miner med de omkostninger - også for miljøet - det vil indebære.

Serie

Kinas grønne verdensorden

Kina er i dag verdens største CO2-udleder. Men Kina har indledt en grøn revolution i rasende tempo og er i samme ombæring hastigt på vej til at vinde dominans på det nye verdensmarked for vedvarende energi og grønne løsninger. Masser af kapital, voldsom innovationskraft og en beslutsom centralmagt er opskriften. Imens råder der i USA og EU økonomisk krise og politisk lammelse.

Seneste artikler

  • 'Visioner og verden udenfor interesserer ikke rigtig danske politikere'

    16. november 2010
    Danmark mister - som EU og USA - terræn i forhold til det fremstormende Kina, fordi der ikke er nogen, der evner at sætte ord på fremtidens projekt for det danske samfund, mener Nille Juul-Sørensen, arkitekt, designer og associate direktør i rådgivningsfirmaet Arup
  • Kinas grønne march er ikke uden benspænd

    16. november 2010
    Selv om Kinas 12. femårsplan er grøn, er det langt fra sikkert, at landet også bliver det. Korruption, lokale særinteresser, store velstandsforskelle og en tendens til først at reagere, når miljøkriserne manifesterer sig, betyder, at Beijings rationelle planer har svært ved at nå ud i provinsen
  • Hvem har hørt om EU’s Kina-strategi?

    15. november 2010
    For Danmark er EU-samarbejdet den bedste mulighed for at få indflydelse på og nyde godt af Kinas rivende udvikling. Der er bare to problemer: EU-medlemmerne har endnu ikke formuleret en skarp og handlingsorienteret Kina-politik, og kinesernes interesse for EU er marginal
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

mariann offersen

Selv om denne artikel er et par dage gammel, kan jeg ikke lade væe med at gense illustrationen.

Hvordan mon det ligger med minearbejderens helbred...