Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kommuner bryder klimaløfter

Kun hver sjette af landets såkaldte klimakommuner lever op til kravet om at nedbringe kommunens årlige CO2-udslip. Løftebrud, siger eksperter, men kommunerne afviser kritikken. Danmarks Naturfredningsforening, der står bag ordningen, vil endnu ikke straffe synderne
Kun hver sjette af landets såkaldte klimakommuner lever op til kravet om at nedbringe kommunens årlige CO2-udslip. Løftebrud, siger eksperter, men kommunerne afviser kritikken. Danmarks Naturfredningsforening, der står bag ordningen, vil endnu ikke straffe synderne
Indland
29. november 2010

Rettelse 6. december 2010

I artiklerne ‘Kommunernes klimaindsats foregår i blinde’ og ‘Kommuner bryder klimaløfter’ bragt 1. dec. kan det fremstå som om Danmarks Naturfredningsforening (DN) er kilde til en analyse, der viser, at kun otte ud af de 48 klimakommuner lever op til DN’s CO2-reduktionskrav. Information vil gerne præcisere, at det er avisens egen analyse lavet på baggrund af talmateriale fra DN. På Danmarkskortet i artiklen ‘Kommunernes klimaindsats foregår i blinde’ har vi desuden anført Furesø, Greve og Lyngby-Taarbæk Kommune, som om de ikke lever op til kravet i Klimakommune-aftalen om en årlig CO2-reduktion i kommunernes virksomheder på mindst to procent. Begge kommuner lever imidlertid op til kravet. Vi beklager fejlen.
/red

Sidste år stod danske kommuner i kø for at melde sig ind i kampen for klimaet i månederne frem til COP15-mødet i København. Men i dag ser det ud, som om de grønne ambitioner er blevet indhentet af den grå virkelighed.

Kun otte ud af 48 af landets såkaldte klimakommuner lever op til deres forpligtigelse til at nedbringe CO2-udslippet fra egne kommunale virksomheder med mindst to procent om året.

Det viser en opgørelse, Information har lavet med dokumentation fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag ordningen og løbende opdaterer klimakommunernes CO2-udledninger på sin hjemmeside.

Statistikken vækker langt fra begejstring hos energi- og klimaekspert i Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen.

»Det er uheldigt, at så få kommuner lever op til kravene. Omvendt er dokumentationen vigtig, fordi den giver kommunerne et vink med en vognstang om, at de skal tage sig sammen,« siger han.

Kritikken preller af på flere af de klimakommuner, Information har talt med. I Kolding Kommune forklarer borgmester Jørn Pedersen (V) de uheldige CO2-tal med en regnefejl.

»Fejlen gav desværre et voldsomt udsving i vores energiregnskab. Det får vi så et skrald for nu, og det er selvfølgelig ærgeligt. Når det er sagt, mener jeg absolut ikke, man kan tale om falsk varebetegnelse,« siger siger Jørn Pedersen.

Ingen konsekvenser

Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse A/S finder det problematisk, at Danmarks Naturfredningsforening ikke smider synderne ud af ordningen.

»I aftalen hedder det, man er forpligtet. Men der er jo ingen straf, hvis man ikke overholder den. Det viser, at klimakommuneaftalen måske handler mere om en bevidsthedsgørelse end en egentlig handlingsplan,« siger han.

Jens la Cour, kampagneleder for klimakommune-projektet i Danmarks Naturfredningsforening, pointerer over for Information, at foreningen forbeholder sig ret til at opsige en klimakommunekontrakt, hvis en kommune i tre år i træk ikke lever op til aftalen.

Serie

Hvem kæmper nu for klimaet?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kommunerne arbejder muligvis, når de selv skal sige det, for at nedbringe udslippet fra deres virksomheder med flere procent om året.

Det er dog værd at bide mærke i, at selv om kommunerne har væsentlig indflydelse på energiforbruget ho borgerne, så dækker initiativerne kun egne virksomheder.

De kommunale virksomheders udslip udgør i gennemsnit 4 % af udslippet fra kommunerne som geografiske rammer. Kommunernes indsats er med andre ord forsvindende lille.

En typisk Dansk kommune prioriterer det ikke særligt højt. Jeg vover den påstand, at forvaltningerne ikke gør noget, fordi det er jo politikernes ansvar. Og at politikerne ikke gør noget, for forvaltningen kører jo hele dagsordenen.

Så hvorfor skulle nogen egentlig gøre noget? Det er lettere at fortsætte vanetænkningen.

Mon ikke kommunerne altovervejende indgik disse aftaler, fordi de anede en oplagt mulighed for at brande sig (som det, desværre, nu hedder på dansk)?

Slogans som "Vi skal være den første CO2-neutrale by i Danmark (eller verden)" signalerer for mig snarere infantil konkurrence end oprigtig vilje til at gøre noget ved problemerne. Hvorfor pokker kan det moderne menneske ikke bare i ydmyg tavshed fremfor selv-iscenesættende larm gøre det, der er rigtigt?