Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kommunernes klimaindsats foregår i blinde

De seneste år har over halvdelen af landets kommuner meldt sig ind i kampen mod den globale opvarmning. Det skorter ikke på planer og målsætninger, men der findes ingen tal for klima- og energieffekten
De seneste år har over halvdelen af landets kommuner meldt sig ind i kampen mod den globale opvarmning. Det skorter ikke på planer og målsætninger, men der findes ingen tal for klima- og energieffekten
Indland
1. december 2010

Rettelse 6. december 2010

I artiklerne ‘Kommunernes klimaindsats foregår i blinde’ og ‘Kommuner bryder klimaløfter’ bragt 1. dec. kan det fremstå som om Danmarks Naturfredningsforening (DN) er kilde til en analyse, der viser, at kun otte ud af de 48 klimakommuner lever op til DN’s CO2-reduktionskrav. Information vil gerne præcisere, at det er avisens egen analyse lavet på baggrund af talmateriale fra DN. På Danmarkskortet i artiklen ‘Kommunernes klimaindsats foregår i blinde’ har vi desuden anført Furesø, Greve og Lyngby-Taarbæk Kommune, som om de ikke lever op til kravet i Klimakommune-aftalen om en årlig CO2-reduktion i kommunernes virksomheder på mindst to procent. Begge kommuner lever imidlertid op til kravet. Vi beklager fejlen.
/red

En grøn bølge er rullet ind over det kommunale landkort de seneste år. Borgmestre fra hele landet har stået i kø for at skrive under på den såkaldte klimakommuneaftale, der blev lanceret af Danmarks Naturfredningsforening (DN) (se figur 1).

En underskrift på kontrakten forpligter kommunen til at nedbringe CO2-udledningen fra egne virksomheder med mindst to procent om året i driften af kommunale bygninger, transport og andre områder.

I juni 2008 havde 12 kommuner skrevet under på aftalen, der består af en borgmestererklæring, en opgørelse over CO2-udledning, en klimahandlingsplan og en forpligtelse til overvågning af CO2-udledningen. I juni 2009, seks måneder før COP15-klimatopmødet i København, havde 41 kommuner fået det grønne klimastempel, og i dag kan 68 af landets kommuner bryste sig af titlen 'klimakommune'.

Kurven er ikke knækket

Imidlertid lever kun otte ud af de 48 klimakommuner, som Information har undersøgt, op til deres CO2-forpligtelse. Det viser den opgørelse, Information har lavet med dokumentation fra DN (se figur 2).

Desuden har seks af klimakommunerne ifølge DN's tal stadig ikke formået at knække en stigende CO2-kurve, efter de fik det grønne stempel som klimakommune. Næstved og Kolding kommune er blandt de kommuner, der ifølge egne tal udledte mere CO2 i 2009 end året før. Alligevel mener de ikke, at betegnelsen klimakommune er en falsk varebetegnelse.

»Er vi ikke en klimakommune, hvis vi ikke får nedbragt CO2-udledningen i 2010, men til gengæld sparer 10 procent i 2011-2012? Jeg mener godt, vi kan bære titlen klimakommune. Vi investerer massivt i energibesparelser i vores bygninger og forventer at skabe god energiudnyttelse,« siger Morten Hallgreen, afdelingschef i Teknik - og Miljøforvaltningen i Næstved Kommune.

I Kolding forklarer man stigningen i CO2-udledningen med en regnefejl.

»Benzin- og dieselforbruget i kommunen for 2009 har været opgjort forkert. Ellers går det faktisk planmæssigt på alle områder, men fejlen gav desværre et voldsomt udsving i vores energiregnskab. Det får vi så et skrald for nu, og det er selvfølgeligt ærgerligt. Når det er sagt, mener jeg absolut ikke, man kan tale om falsk varebetegnelse,« siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Kompleks talgymnastik

De uheldige CO2-kurver skyldes også alt for kompliceret talgymnastik, mener Line Thastum, der er miljøkoordinator i Herning Kommune. I praksis kan det være noget nær umuligt at beregne udledningen for samtlige kommunale aktiviteter, siger hun.

»Hvilke biler drejer det sig konkret om? Hvor langt har folk kørt. Hvor langt kører bilen på en liter. Kører folk i deres egen bil? Den slags spørgsmål er ikke nemme at få svar på.«

Line Thastum erkender, det er et problem, at en kommune kan kalde sig klimakommune, hvis den ikke lever op til DN's krav. Men hun holder fast i, at tallene ikke nødvendigvis afspejler en kommunes reelle udvikling på klimaområdet.

»Vi har kun to tredjedele af vores bygninger med i 2008-opgørelsen, hvor vi i 2009 har 80-90 pct. med. Det påvirker jo tallene negativt,« siger Line Thastum.

»Desuden er det næsten umuligt at lave tilstrækkelig dokumentation og målinger, hvis man ikke afsætter mange ressourcer. Prioriterede man det grønne regnskab lige så højt som det almindelige kommunale regnskab, ville det se anderledes ud,« siger hun.

Masser af vilje

De mange kommuners tilslutning til Klimakommune-aftalen er ifølge tidligere leder af Elsparefonden Göran Wilke, et godt eksempel på, at der er masser af vilje og initiativ i det kommunale landskab. »Men hvis man ønsker at ændre energiforbruget radikalt, må man lave radikale ændringer og ikke bare to-procentsaftaler. En to procents nedbringelse vil i mange tilfælde bare være udtryk for bedre logistik, hvor man skærer det løse fedt fra,« siger Göran Wilke.

Det gode ved klimakommuneaftalen er altså ikke selve kravene til kommunerne, men at den kom på et tidspunkt, hvor klimaet var blevet trendy, mener han. »Det fik kommunerne til at tænke: 'Vi må vise lederskab'.«

Til dato findes der ingen landsdækkende undersøgelse, der dokumenterer effekten af kommunernes bestræbelser på klima- og energiområdet, lyder meldingen fra blandt andet Kommunernes Landsforening, DN, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og en række forskere.

»Vi ville da rigtig gerne se en national undersøgelse af kommunernes klimaindsatser. I Norge beder man f.eks. kommunerne indlevere deres resultater og rangordner derefter de dygtige i klassen,« fortæller seniorforsker Jesper Ole Jensen i Statens Byggeforskningsinstitut.

Heller ikke Klima- og Energiministeriet har offentliggjort undersøgelser af effekten af kommunernes indsatser. Ikke desto mindre valgte ministeriet i 2008 at udnævne Skive, Kolding, København, Albertslund, Århus og Herning til såkaldte energibyer, fordi de ifølge ministeriet »er frontløbere på klima- og energiområdet, hvor de har gjort en særlig indsats for at spare på energien og reducere CO2-udledningen.«

Blandt andet fremhæves byernes særlige indsats for at reducere transportsektorens bidrag til CO2-udledningen. Men kun Albertslund har kunnet dokumentere en nedgang i kommunens årlige CO2-udledning på to procent.

Og lige præcis på transportområdet halter kommunerne alvorligt efter, vurderer Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse A/S. »Generelt er kommunerne ikke gode til at tænke klima og energi ind på transportområdet. Det kræver en vis størrelse som København og Århus', og Københavns planer om en betalingsring blev desværre afvist af Folketinget. Kommunerne kunne gøre meget mere med elbusser for eksempel, og demonstrationsprojekter med naturgas kunne også være spændende. Brintbiler og brintbusser derimod, som nogle kommuner har planer om, har nok ikke meget perspektiv før tidligst om 20-30 års,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima -og energiminister Lykke Friis.

Hjælp os

Dagbladet Information undersøger danske kommuners klimaindsats.

Hjælp os og del din viden om din kommune med vores hold af journalister, der arbejder på kampagnen: ’Hvem kæmper nu for klimaet?’

Serie

Hvem kæmper nu for klimaet?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her