Læsetid: 2 min.

Konflikt truer forud for lønforhandlinger

Om en uge begynder overenskomstforhandlingerne for 700.000 offentligt ansatte. Pengene er små, og faren for konflikt er overhængende, vurderer professor
16. november 2010

Forhandlingerne om løn og arbejdsforhold for 700.000 offentligt ansatte går i gang om en uge. Forhandlingerne finder sted i skyggen af økonomisk krise, og forventningerne til flere lønkroner er på forhånd beskedne.

»Det bliver et magert økonomisk resultat, og der er desværre udsigt til, at vi ikke kan sikre reallønnen - det vil sige bevare købekraften for vores løn,« siger Dennis Kristensen, formand i FOA.

Ifølge Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, betyder de meget snævre økonomiske rammer, at der skal tænkes kreativt, hvis forhandlingerne ikke skal ende i konflikt.

»Der bliver ingen reallønsstigninger, så folk skal føle, at de får noget andet til gengæld. Hvis der ikke hentes noget hjem på et andet område, så er risikoen for konflikt meget stor,« siger Henning Jørgensen.

Forhandlernes bud på, hvad der skal redde aftalen i hus, kan meget vel få overskriften 'tryghed'.

»En del af sikkerhedsnettet blev fjernet, da dagpengeperioden blev halveret. Med udsigten til flere afskedigelser er tryghed et meget vigtigt tema,« siger Anders Bondo Christensen, formand for forhandlingsfællesskabet KTO.

Tryghedsaftale

For med udsigt til flere massive fyringsrunder i det offentlige bliver det afgørende, at for eksempel de sygeplejersker, pædagoger og kontorfolk, der måtte miste jobbet i de kommende år, får mere hjælp til at komme videre.

»Man skal sørge for, at medarbejdernes kompetencer er opdateret, og at dem, der skal forlade arbejdspladsen, gør det på en ordentlig måde,« siger Flemming Vinther, formand for de statsansattes forhandlingsfællesskab CFU.

FOA-formand Dennis Kristensen forestiller sig, at overenskomstforhandlingerne munder ud i en generel tryghedsaftale.

»Kommunerne skal påtage sig et ansvar for, at dem, der sidder yderst på grenen, når afskedigelserne rammer, får større tryghed. Ligesom mange store virksomheder gjorde, da finanskrisen ramte,« siger Dennis Kristensen.

Det kan for eksempel være hjælp til omskoling og videreuddannelse og jobbanker med tidligere medarbejdere, som er først i køen, når der kommer ledige stillinger.

ritzau

.

Det koster også penge at sikre tryghed, men det er nødvendigt, hvis ikke det offentlige skal sakke bagefter i fremtidens konkurrence om kvalificeret arbejdskraft, siger Anders Bondo Christensen.

- Selvom der er afskedigelser i kommuner og regioner nu, vil der om få år mangle kvalificeret arbejdskraft til en lang række centrale funktioner i den offentlige sektor, siger han.

Og selvom de økonomiske rammer er trængte, og reallønnen er alvorligt truet, skal der alligevel kæmpes for lønkronerne.

- Vi skal have så store generelle lønstigninger, som vi overhovedet kan komme igennem med, siger Anders Bondo.

/ritzau/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu