Danske soldater oplever krigen værre, for hver gang de er udsendt. Det konkluderer en ny rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
I en spørgeskemaundersøgelse for Institut for Militærpsykologi har soldaterne, der kom hjem fra Afghanistan i februar 2008 og i august 2009, angivet på en skala fra et til syv, hvor belastende og hvor berigende udsendelsen har været for dem. Jo flere udsendelser, en soldat har haft, jo mere belastende bliver den seneste udsendelse vurderet at have været. Efter de to første udsendelser falder berigelsesgraden også, konkluderer SFI-rapporten, der har analyseret tallene fra Institut for Militærpsykologi.
Én af forklaringerne kan findes i soldaternes motivation for at tage af sted, siger seniorforsker ved SFI Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, der er leder af forskningsprojektet Hjemvendte Soldater.
»For de unge soldater, der bliver udsendt første gang, er motivationen ofte at få en oplevelse. Så kan man godt forstå, at der ikke er samme plus, hvis de vælger at blive udsendt to eller flere gange,« siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.
De senest hjemvendte soldater har i gennemsnit angivet berigelsesgraden til 5,29 på skalaen, mens belastning scorer 4,30 på skalaen. Samlet set kan man altså sige, at berigelsen er størst, men det giver god mening, at det tipper efter et antal missioner, mener chefpsykolog ved Institut for Militærpsykologi, Vibeke Schmidt.
»På et tidspunkt falder berigelsesgraden, for man får ikke samme oplevelse. Men belastningsgraden holdes nok mere konstant, fordi der er en risiko hele tiden, og man oplever voldsomme ting,« siger Vibeke Schmidt.
Hyppige udsendelser
Normalt består et udsendelseshold af 60 pct. fastansatte soldater fra hærens stående reaktionsstyrke, der i reglen udsendes hvert tredje år. Men mange ønsker ikke at vente så længe mellem udsendelserne, og i dag er det almindeligt, at en menig soldat har været udsendt fem-seks gange. Nogle har været udsendt 20 gange, fortæller formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, hvad hyppigheden, antallet og længden af udsendelser betyder, mener han
»Det vigtigste er, at man kan nå at restituere mellem missionerne. Men om det kræver to, tre eller fire år, er ikke noget, vi ved. Den foreløbige politik om tre år er jo ikke fastsat ud fra en psykiatrisk anbefaling, men ud fra behovet for udsendte,« siger Flemming Vinther.
Han påpeger, at mange unge gerne vil have to-tre missioner i rap, inden de bevæger sig videre i livet, og det skal man ikke nødvendigvis forhindre dem i.
»Vi skal bare være sikre på, at de missioner ikke forfølger dem resten af deres liv,« siger Flemming Vinther.
Slår på psyken
I undersøgelsen fra Institut for Militærpsykologi er der ikke forskel på, hvilke symptomer på posttraumatisk stresssyndrom soldaterne udvikler, hvad enten de er førstegangsudsendte eller har flere udsendelser bag sig.
Derimod påviser en amerikansk undersøgelse fra 2009, at antallet af psykiske efterreaktioner stiger i takt med hyppigheden og antallet af udsendelser. Det er også en sammenhæng, som SFI vil undersøge i de næste etaper af forskningsprojektet, oplyser Stéphanie Vincent Lyk-Jensen. Blandt andet kan man ved hjælp af registerdata se på, om soldater med flere udsendelser bag sig har fået flere diagnoser eller har et højere forbrug af medicin, oplyser hun.
SFI-rapporten er del af et større forskningsprojekt af hjemvendte soldater, som er bestilt og betalt af den private fond Soldaterlegatet. Projektet skal undersøge, hvordan det påvirker soldater at være udsendt. Fra 1992 og til i dag har Danmark udsendt næsten 30.000 soldater til internationale militære missioner.
At være udsent soldat i Danmark er udelukkende et karrierevalg på lige fod med lejesoldaterne fra den franske Fremmedlegion. Alle kan vælge at sige nej og det er efterhånden ogdå nået Danmarks alleryderste afkroge af soldaterne heller ikke udfører nogen "humanitær" opgave, med mindre "humanitær" er et af de der tekniske ord som USA anvendte i eks-Jugoslavien "humanitarian bombing"; en slags newspeak. Der er ingen fler illusioner.
Det er et nødvendigt lortejob for dem som ønsker at styrke sin indre Tecumseh.
Soldaterne der vælger en karriere på slagsmarken, må jo derfor sikre sig at virksomhedens ansættelsespapirer dækker personenes behov. Måske en lovændring kan tvinge virksomheden til bedre arbejdsmarkedsforhold.
Stakkels soldater og stakkels frivillighed!
Men hvad med afghanerene, der bliver overfaldet, ganske særligt børnene?
Har danskere glemt virkningen af 2.verdenskrig, så husker tyskerne endnu de mentale sår. Børn, der oplevede de allierede soldater kæmpe sig gennem gaderne, dræbte og smadre deres hjem med krigens hårhændede metoder?
Psykoterapeuten Helga Spranger har taget sig af de nu gamle patienter, der konfronteres med deres fortid og grundlagt en hjælpeorganisation for krigsbørn (centreret i Berlin og Greifswald, inklusive it: lebenstagebuch.de).
'Traumeaktivering' kaldes fænomenet, posttraumatiske skrækbelastninger, benævnt PTBS, der ligeledes kendes fra katastrofeoplevelser, der senere kan give paniktilstande og depression, endog påvist i nogen grad hos hjemvendte tyske bundessoldater fra Afghanistan.
Hvad mener VCO om varetagelse af de krigsramte børn i Iraq og Afghanistan - eller en ny kirig i Afrika? Tror politikere, der tillader sig at blande krig og hjælpsomhed, at droner er mere humane? De medvidende børn vil med sikkerhed huske de vestlige lande de næste 70 år, dvs.resten af det 21.århundrede!