Kan musikere, tryllekunstnere og cirkusartister skabe vækst og innovation i dansk erhvervsliv? Det mener Dansk Artist Forbund, og derfor har forbundet sammen med konsulentvirksomheden Wischmann Innovation strikket en uddannelse sammen, der skal give danske kunstnere og virksomheder mulighed for at drage nytte af hinanden.
Efter 32 uger med intens undervisning og projektarbejde i en virksomhed kan musikere, billedkunstnere, forfattere og andre kreative kræfter kalde sig for 'kunstgrebsinnovatører' og dermed supplere kunstnerlivet med et arbejde i en dansk virksomhed, hvor de skal være med til at øge konkurrenceevnen og gavne bundlinjen.
Ifølge en af hovedmændene bag uddannelsen, direktør for Wischmann Innovation Niller Wischmann, der selv er bassist, kan kunstnerne med deres kreative tankegang være en stor gevinst for dansk erhvervsliv.
De kan med et anderledes syn på tingene skabe nytænkning og innovative og alternative løsninger:
»Det, der kan være meget berigende ved at arbejde med kunstnere, er, at det er så uforudsigeligt. Tit er det meget sanseligt med mange følelser i spil. Noget af den sanselighed og uforudsigelighed - de positive forstyrrelser og innovationskraften - er interessant at overføre til erhvervslivet, som er mere stringent i sit tankesæt og mere logisk orienteret,« mener Niller Wischmann.
Målet for Niller Wischmann og Dansk Artist Forbund er at etablere Skandinaviens mest nyskabende uddannelse for kunstnere. En uddannelse, der skal bygge bro mellem kunst og erhvervsliv og gøre brug af kunstnernes kreative og kringlede tankegang i både den offentlige og den private sektor.
Uddannelsen til 'kunstgrebsinnovatør' er en del af projektet Kunstgreb, der frem til 2012 finansieres af Den Europæiske Socialfond, men allerede nu er de første uddannede kunstgrebsinnovatører ude og løse opgaver på normale markedsbetingelser.
Og Niller Wischmann er helt sikker på, at der står virksomheder og organisationer klar til at høste kunstnernes kreative ideer og input:
»Der er jo et kæmpe behov i virksomhederne for at gøre tingene på nogle nye måder, og mange virksomheder ved jo godt, at man ikke kan have en virksomhed, uden at man hele tiden udvik > ler sig. Virksomheder ser det også som en mulighed for at være 'first movers' og prøve noget nyt,« lyder det fra en optimistisk Niller Wischmann.
En vellykket koncert
Hos Skatteministeriet - en af de organisationer, der har samarbejdet med en kommende kunstgrebsinnovatør - er man heller ikke i tvivl om, at der er en fremtid for kunstnere i erhvervslivet.
Innovationschef i Skatteministeriet Helle Vibeke Carstensen fortæller:
»Der er helt bestemt en fremtid for kunstgrebsinnovatørerne. Både den offentlige sektor og de private virksomheder har simpelthen brug for et nyt 'sprog' for at kunne rykke sig mere. Vi kan ikke blive ved med at gøre mere af det samme, og der har kunsterne jo et tilbud om at gøre tingene på en ny måde. De kan være med til at sparke lidt til vores forståelse af tingene og til vores selvforståelse,« mener Helle Vibeke Carstensen.
Hun fortæller om, hvordan musikeren Henrik Billing som et led i uddannelsen til kunstgrebsinnovatør gennem 12 uger var en konkret gevinst i Skatteministeriets arbejde for at undgå videns-tab. Når medarbejderne i en stor organisation som Skatteministeriet holder op, og der reduceres i medarbejderstaben, er der nemlig en fare for, at en masse viden og specialviden går tabt. Derfor arbejder Skatteministeriet med at indsamle data, så man undgår store tab af nyttig viden. Og her var musikeren Henrik Billings alternative tilgang til projektet en stor hjælp fortæller Helle Vibeke Carstensen:
»Han har været med til at designe en ny metode til dataindsamling, hvor formidling er tænkt aktivt ind, så vi gør opmærksom på de videntab, der sker i organisationen, samtidig med at vi indsamler viden om det.«
Resultatet af Henrik Billings arbejde i Skatteministeriet blev blandt andet en form for kampagne, der senere skal munde ud i en film, hvor videnstab bliver symboliseret ved hjælp af nogle flyttekasser.
Hver medarbejder er repræsenteret ved en flyttekasse, der skal fyldes op med viden og flyttes et andet sted hen i organisationen. Og det var netop synliggørelsen af problemet med videnstab, som Henrik Billing i sin kunstneriske tilgang til projektet bidrog til.
»For mig handlede det om at give dem en form for aha-oplevelse i forhold til, at der er noget fra min verden, som de kan bruge. Men det primære har været at skabe miljøet og rammerne for, at de selv kunne finde svarene,« fortæller Henrik Billing.
Han er ikke i tvivl om, at han kan bruge sin nye uddannelse som kunstgrebsinnovatør til at hjælpe virksomheder og organisationer med at udtænke nye og anderledes løsninger.
»Kunsten kan være med til at skabe forandringsprocesser. At der kommer nogle kunstnere ud og underholder eller hænger billeder op, det forandrer jo ikke noget. Vi skal arbejde mere på det strategiske niveau med forandringsprocesser, « siger Henrik Billing og sammenligner afslutningen på projektet i Skatteministeriet med en »vellykket koncert, hvor alle folk klapper og er glade«.
Den 'krøllede' tankegang
Projektet Kunstgreb, der står for den nye uddannelse, har allerede modtaget anerkendelse for arbejdet med at parre kunstnere og virksomheder.
Foran 16 andre nominerede projekter har Kunstgreb netop vundet den internationale pris Best Collaboration Award 2010. Den tildeles af det europæiske samarbejde Creative City Challenge til det projekt i Nordeuropa, der med størst succes skaber samarbejde mellem traditionelle og kreative erhverv.
Inden kunstnerne som et led i deres uddannelse skal arbejde 12 uger i en virksomhed, bliver de klædt på med undervisning i blandt andet forretningsplaner, kommunikation og coaching, virksomhedsforståelse, projektplanlægning og evalueringsmetoder. Den undervisning får de, så det sikres, at de har en virksomhedsforståelse og dermed kan arbejde på virksomhedens præmis og ikke deres egen.
Dette er en forkortet version. Artiklen i fuld længde kan læses på A4.dk
