Nyhed
Læsetid: 4 min.

LA kræver terror- og knivlove lempet

Liberal Alliance vil nu stille beslutningsforslag om at ændre terror- og knivlovene. Borgernes rettigheder skal i fokus, siger Simon Emil Ammitzbøll. Advokatrådet bakker op. Det gør Henriette Kjær (K) - der ellers startede debatten i et interview - ikke
Simon Emil Ammitzb©™ll (LA) mener, at terrorisme og ekstremi°©sme skal bek©°mpes efter retsstatens principper og ikke ved at give k©™b p? vores mere fundamentale borger°©rettighed°©er.

Simon Emil Ammitzb©™ll (LA) mener, at terrorisme og ekstremi°©sme skal bek©°mpes efter retsstatens principper og ikke ved at give k©™b p? vores mere fundamentale borger°©rettighed°©er.

Anders Debel Hansen

Indland
26. november 2010

Liberal Alliance tager nu den konservative politiske ordfører Henriette Kjær, der i et nyligt interview med tidsskriftet Ræson lagde afstand til dele af terror- og knivlovene, på ordet. Inden jul vil partiet præsentere to beslutningsforslag om at ændre minimumstraffen fra 2008 for bare uagtsomt at have en kniv i bilen og for at »luge de værste tidsler ud« af især den udvidelse af terrorpakken fra 2002, der blev gennemført i 2006.

»Vi vil fremsætte beslutningsforslagene før valget med krav om ændringer efter valget,« siger LA's Simon Emil Ammitzbøll til Information.

Dels vil han have rullet minimumstraffene for overtrædelse af våbenlovgivningen tilbage. Og især vil Liberal Alliance opfordre til at få kigget antiterrorlovgivningen grundigt efter i sømmene.

Eftertanke efterlyses

»Som Henriette Kjær også er inde på, så kan jeg risikere at få aflyttet min telefon på fuld tid, hvis jeg skulle have jævnlig omgang med én, der er mistænkt for terror. Dét skal vi have ændret,« siger Simon Emil Ammitzbøll med henvisning til terrorlovgivningens aflytningsregler, der giver politiet mulighed for med én dommerkendelse at aflytte alle telefoner, som en terrormistænkt kan tænkes at bruge.

Ammitzbøll understreger, at »man skal have respekt for det klima, som terrorlovgivningen blev vedtaget i«.

»Men her ni år efter, at vi gik ind i terrorens tidsalder, så er det på tide, at vi også får eftertanken med og satser på, at terrorisme og ekstremisme skal bekæmpes efter retsstatens principper og ikke ved at give køb på vores mere fundamentale borgerrettigheder.«

På sit pressemøde i denne uge afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tanken om at ændre i antiterrorlovene.

»Vi skal selvfølgelig hele tiden have øje på balancen - for vi ønsker ikke at leve i et samfund, der bliver så firkantet og overvåget, at vi kommer til at lave brandudsalg på de værdier, som vi gerne vil forsvare. Det er den balance, jeg mener, vi har fulgt,« sagde han med henvisning til en evaluering af antiterrorlovene, som Justitsministeriet har gennemført - og som groft sagt konkluderede, at der ingen problemer er i forhold til borgernes retssikkerhed.

Mangler viden

Men den evaluering vender generalsekretær i Advokatrådet, Torben Jensen, sig imod.

»Justitsministeriets evaluering bygger alene på indberetninger fra Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og PET. Det nytter ikke noget kun at spørge de myndigheder, der har fået de nye rettigheder,« siger han.

Torben Jensen »ser med forventning« frem til Liberal Alliances initiativ. De to terrorpakker rummer vidtgående bestemmelser om hemmelige aflytninger og ransagninger, om logning af teleoplysninger og en række andre tiltag, der gør det nemmere for myndighederne at efterforske - men er en indskrænkning af borgernes frihed.

»Når vi er inde på lovgivning, der går så tæt på borgerne, som man gør her, så er det altså en god idé at stoppe op og få vurderet, om man har ramt den rette balance mellem sikkerhed for samfundet og retssikkerheden for borgerne,« siger Torben Jensen.

Han efterlyser desuden noget mere viden om, hvordan de to terrorpakker er blevet brugt.

»Et eksempel er antallet af kendelser om hemmelige ransagninger og aflytninger. Vi har ingen indsigt i, hvor ofte de bliver anvendt - og i hvilke sagstyper. Det er jo en forudsætning for at vurdere de retssikkerhedsmæssige aspekter.«

Torben Jensen håber på, at dét stemningsskift, som er kommet i den politiske debat i USA og England omkring deres vidtgående antiterrorlovgivninger, også vil nå til Danmark.

»Der er i hvert fald behov for, at der kommer en stemning, hvor det er tilladt at sætte spørgsmålstegn ved det. Dén debat har der ikke været i Danmark endnu,« siger Torben Jensen fra Advokatrådet.

Formand for Dommerforeningen, landsretsdommer Mikael Sjøberg, har som dommer ingen kommentarer til, hvorvidt terrorlovgivningen bør laves om, og i så fald hvilke dele af den.

»Det er et politisk spørgsmål. Men det er ikke nogen dårlig idé at tage en lov op til revision. Ikke mindst i så stort et lovkompleks som dette, hvor man er gået langt videre end hidtil,« siger han.

K vil ikke støtte

Liberal Alliances udmelding kommer, efter at Henriette Kjær i et interview med det nye nummer af magasinet Ræson giver udtryk for, at hun »som borgerligt menneske« ikke bryder sig om dele af den terrorlovgivning, der er vedtaget, og om stramningen af knivloven, der med hendes ord blev »vedtaget i en panikkontekst«.

Men i dag tager Henriette Kjær afstand fra den udlægning af, hvad hun siger i interviewet.

»Jeg siger ikke, at lovene skal laves om. Jeg siger, at det er ærgerligt, at det har været nødvendigt at vedtage de her love. Og så siger jeg, at jeg godt kan forstå, hvorfor nogle borgerlige mennesker føler, at man er gået for vidt. Liberal Alliance skal være velkomne til at fremsætte deres forslag. Men det bliver ikke med støtte fra os,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nicklas Rasmussen

Hvori ligger de liberale værdier i overvågning, sindsyge straffe for brugsknive, pointsystem for ægtefæller, stavnsbinding af studerende osv...? Hvis LA kommer med fornuftige ændringsforslag, er de noget nær det eneste parti der bevæger sig væk fra den massive flirten med totalitærstaten. Jeg håber inderligt at flere følger efter, men jeg har min tvivl...

Ros til LA herfra sidelinien........

Hvordan kan borgerligt/liberale vælgere affinde sig med at borgerrettigheder er noget som den siddende regering pakker fisk ind i?
Det holder jo ikke en meter!
Magtbalancen mellem borger og stat er tiltet,
og der er ikke tegn i hverken sol, måne eller stjerner
på at S-SF vil rette op på misforholdet, hvis de får regeringsmagten.
Endnu en grund til at stemme på et af de små partier. LA, Enhedslisten eller de Radikale.

& Henriette Kjær har en rygad som en regnorm,
tilsyneladende en Konservativ dyd!
(...at hælde vand ud af ørene! ) MVH Th