Læsetid: 1 min.

Løkke: Arabisk satellit-tv er et problem

Statsministeren ønsker ikke et forbud mod parabolantenner, men familiers fravalg af dansk tv og danske skoler viser, at de grundlæggende frihedsrettigheder kan bruges forkert, mener han
Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen.

George Gobet

4. november 2010

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser blankt Pia Kjærsgaards (DF) tanker om at forbyde parabolantenner i eksempelvis Odense-bydelen Vollsmose, hvor der bor mange indvandrere.

Det samme gælder tanken fra samme kant om at forbyde arabiske tv-kanaler i Danmark.

»Vi kunne ikke drømme om at indføre regler imod det fri skolevalg eller om, at man ikke må se det ene tv-program frem for det andet,« siger statsministeren og kalder forbud for symbolpolitik.

Han trækker det frie skolevalg ind i debatten, fordi familiers tilvalg af eksempelvis muslimske friskoler frem for almindelige skoler på linje med tilvalg af udenlandsk tv frem for danske kanaler repræsenterer et problem i Lars Løkke Rasmussens optik. Og selv om han ikke ønsker et forbud, er udbredelsen af arabisk satellit-tv et problem, mener han.

»Det er et problem, hvis hele bydele vender ryggen til det danske samfund og får deres informationer fra andre steder end Danmark. Parabolerne er et symbol på et problem, men det kan man ikke løse ved at forbyde dem. Det ville være at øve vold på de frihedsrettigheder, vi kæmper for. Men det viser, hvilket dilemma vi står med,« siger han og fortsætter:

»Det er det samme problem, der gør sig gældende, når forældre ikke vil sende deres børn i danske skoler. Det betyder ikke, at vi skal afskaffe det frie skolevalg, som er hjerteblod,« siger han.

Stort dilemma

Lars Løkke Rasmussen understreger, at forbud vil stride imod såvel grundloven som Venstres frihedsidealer. Men samtidig viser fravalg af dansk tv og danske skoler, at de grundlæggende frihedsrettigheder kan bruges forkert.

»Problemet opstår, når de grundlæggende frihedsrettigheder bruges på en måde, som de ikke oprindeligt var tiltænkt. Hvis man ikke forstår det dilemma, så står vi med et megaproblem,« siger statsministeren.

Pia Kjærsgaard skabte debat i weekenden, da hun foreslog forbud mod parabolantenner i visse bydele og mod arabiske tv-kanaler. Forslagene blev skudt ned af såvel Venstre som Konservative.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Løkke har styr på sine prioriteringer: han er foruroliget over nogle arabiske TV-kanalers hadefulde budskaber, men har selv tilbragt ti år med at slikke en flok lokale hadefulde pianister op og ned ad ryggen. Flot Lars

Niels Østergård

Venstre-Danmarks liberale parti.

Hvis jeg ikke var et positivt og høfligt menneske ville jeg beskylde den liberale statsminister for at have en fascistisk tankegang.

Men det vil jeg, som sagt, lade være med...

Hvis parabolerne er så stort et problem, så lad os da få de to kanaler ud i kabel-pakkerne. Jeg så gerne, at YouSee udbød fx. Al-Jazeera i deres pakker, så kunne man da engang imellem få en lidt mere nuanceret nyhedsdækning fra Mellemøsten.

I det regeringskontrollerede danske fjernsyn kan man opleve Søren Pind synge som Elvis Presley og en Jens Rohde synge af hjertens lyst og spille hæmningsløs luftguitar.

Og hvis man mere er til dans kan man såmænd også se en velnæret og letpåklædt statsministerfrue samt en skræmt Kristian Jensen give den gas på dansegulvet. Og sådan er det efterhånden hele vejen igennem.

Regeringens politikere skyer simpelthen ingen anstrengelser for at gøre politik vedkommende og nærværende for personer, der måske ikke er så gode til at læse, og personer der måske ikke er så gode til dansk.

Og hvordan reagere disse utaknemlige bæster så? De ser sgu terroristfjernsyn på parabolerne!

»Statsministeren ønsker ikke et forbud mod parabolantenner, men familiers fravalg af dansk tv og danske skoler viser, at de grundlæggende frihedsrettigheder kan bruges forkert…«

Havde det ikke været mere sagligt, rigtigt og statsmandsagtigt, hvis statsministeren havde sagt, at Jyllands Postens evindelige hån, spot og latterliggørelse rettet mod sårbare minoriteter viser, at frihedsrettigheder kan bruges forkert?

Lars Løkke er vist ude på ret så tynd is her. Jeg har stort set fravalgt dansk TV, og det betyder så ifølge Lars Løkke, at jeg har foretaget et demokratisk set uheldigt valg? Eller hvad???

Og det samme må så også gælde for min søster, som for det ene af sine 3 børn har fravalgt den danske (folke)skole?

Eller er det kun nogle privatskoler, der er problematiske, og i givet fald hvilke privatskoler og hvorfor?

Mener Lars Løkke f.eks. at en katolsk privatskole er dansk, men en muslimsk privatskole er ikke dansk?

Og i så fald går Lars Løkke vel også ind for en grundlovsændring, således at religionsfriheden afskaffes og vi i stedet beskriver, hvilke religioner der er tilladte i Danmark?

Eller er det mig, der har misforstået noget?

Eller måske Løkke, som ikke helt har gennemtænkt konsekvenserne af det, han siger?

Mener Lars Løkke også, at det er problematisk, hvis nogle borgere fravælger dansk TV og i stedet ser amerikanske nyhedsudsendelser?

Og igen hvis nej, hvad er da den afgørende principielle forskel på, om danskere får deres information fra amerikanske eller arabiske nyhedsudsendelser?

Citat "Problemet opstår, når de grundlæggende frihedsrettigheder bruges på en måde, som de ikke oprindeligt var tiltænkt. Hvis man ikke forstår det dilemma, så står vi med et megaproblem"

Der er mange danskere som har en utroligt svag forståelse af den problematik - og ja, det præsenterer et megaproblem.

Jeg føler efterhånden mere værdi-fællesskab end ghetto-boerne, end jeg gør med Folketingets medlemmer. Dette på trods af, at jeg er så raceren dansk, som man vel kan være Jeg ser heller ikke den statskontrollerede tv-avis. Dokumentar-udsendelser holder jeg mig bevidst helt fra, fordi de alligevel er så stærkt manipulerede. Jeg ser stort set ikke længere dansk TV.

Jeg har heller ikke længere tillid til myndighederne og jeg kunne fortsætte.

»Problemet opstår, når de grundlæggende frihedsrettigheder bruges på en måde, som de ikke oprindeligt var tiltænkt. Hvis man ikke forstår det dilemma, så står vi med et megaproblem,« siger statsministeren.

Jeg er et megaproblem!!!

Måske skal megaproblemet mig løses ved udgangsforbud for mine børn. Måske skal mit hjem jævnes med jorden!!!

Ikke rart at høre :-(

På et tidspunkt måtte selv de liberale indse, at frihed og specielt ytringsfrihed ingen grænser har og derfor må indskænkes. Blot er det betegnende, hvor og hvordan de liberale vil sætte grænser for ytringsfriheden.
Lars Løkke Rasmussen (der taler på vegne af "vi")
kalder forbud symbolpolitik, men har dog indført ganske mange forbud i sin ministertid.
Ligesom vores statsminister har jeg i mange år ment, at fremmede tv-udsendelser er et problem, ganske vist de amerikanske, som tilmed, men i modsætning til de arabiske, dagligt refereres i dansk tv, som om "vi" er en af staterne i USA.

Hanne Stensgaard

Hvordan kan vi acceptere et folketingsparti, som ikke respekterer den grundlov, de har sværget på de vil overholde?
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Det kan ikke siges klarer, misforståes eller bøjes.
Mange andre af grundlovens bud er i den grad blevet bøjet.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.
Det er jo lige før nedenstående paragraf kan bruges på DF:
§ 78 Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Venligst

Lennart Kampmann

Venstre må tilbage til ordbogen og læse op på definitionen af liberal. Det er gået helt hen over hovedet på dem. (DF er i denne sammenhæng uden for pædagogisk rækkevidde)

Rystende at V og K kan sælge ud af alle værdier, blot for at fastholde taburetterne. Må jeg bede om begrænsning på valgbarhed til tre perioder i træk, og et krav om at ministre ikke er folketingspolitikere, men ædle rollemodeller, der kan bevare embedets værdighed.

Som det ser ud nu må jeg bede V og K opløse regeringen og erklære en tilbagevenden til integritet og moral.

Med venlig hilsen
Lennart

"Problemet opstår, når de grundlæggende frihedsrettigheder bruges på en måde, som de ikke oprindeligt var tiltænkt."

Problemet ligger snarere i at der nogle der mener at skulle definere hvad der er den rigtige og hvad der er den forkerte anvendelse af frihedsrettigheder.

VORES FORNØJELIGE TIDEHVERV.
Fríhed er som krig - uden grænser, og fortsætter de liberale i lallende blindhed, indfører vi det rene anarki. I flere år er DF blevet indkaldt af DR for at vejlede ministrene i selektiv ytringsfrihed, senest i dag i sagen om sygehuse, et eksempel på, hvorledes Løkke Rasmussen forstår at tørre sin egen reelle sag (ekstra penge til privatsygehuse) af på Lene Espersen for at begå en mindre og mere formel fejl. Her går det godt! Det er lige før man ønsker pølsemager og fodermester Kristen Poulsgaard tilbage for, for åben skærm, at sætte den noble herre, Kristian Thuelsen Dahl, i skole. Fornøjeligt er det!

Statsministeren er i færd med at italesætte en
Venstre-kovending på ytringsfrihedsfronten.

."Vi kunne ikke drømme om at indføre regler imod ..........."

Her bør man være på vagt!
VKO´s mangeårige virke,
har vist os, at de har ingen bundgrænse!
Totalitære tiltag, indskrænkning af borgerrettighederne, skræmmekampagner mod udvalgte grupper, udtalte fiflerier med sandheden,
m.m. Man er villige til at gøre ( næsten? ) hvad som helst for at bevare magten.

Og oppositionen er ikke et hak bedre!

Mit bud : Om 5 år er omtalte kanaler forbudte,
p.g.a. hensynet til rigets sikkerhed!
Det er kun et spørgsmål om, hvordan man lige får den krejlet, på ægte politiker-maner!

Hanne Stensgaard

Syns ikke det er tv kanaler, som er problemet, men den frygtbaserede kontrolpolitik vi udsættes for.
Minister betyder TJENER, landet og folkets tjenere...ikke deres herremænd/kvinde...

'Af hensyn til rigets sikkerhed,' hed det engang, nu hedder det 'af sikkerhedshensyn til PETs og militæret arbejde'. Derfor tonede både Sharf og Bonnichsen frem på skærmen i dag for at sige, at de sandelig ikke kendte til hemmelig amerikansk overvågning i Danmark. Det værste sludder, eftersom begge herrer har samarbejdet med CIA i årevis, blot uden for offentlig bevågenhed, dvs.uden for ytringsfriheden, der også af hensyn til antiterrorloven har tilført retssystemet 'hemmelige ytringer'.

Hanne Stensgaard

Haha ja det forekommer nok ikke i DK...det lyder lige så troværdigt, som da militæret, påstod at de ikke kendte til tortur....
Militæret skal jo også tvinges til at indrømme det åbenbare...det er virkelig samfundsskadeligt med alt det løgn i politik...men Lene og Lykke bliver.
Per, hvor kan jeg finde info om Sharf og Bonnichsens samarbejde med CIA?

Det klinger unægteligt (igen!) noget hult, når Løkke udtaler sig. Han taler om, at "(...) hele bydele vender ryggen til det danske samfund og får deres informationer fra andre steder end Danmark."
DR har idag følgende nyhed, som er baseret på den faktiske virkelighed, som efterhånden er i lav kurs:
http://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Nyheder/Odense/2010/11/04/165744.htm&regional
Når Løkke udtaler sig, som han gør, så gør han det i bedste fald som følge af uvidenhed. I værste fald er det løgn og manipulation. Igen.

I Jylland har vi ingen "ghettoer"!
Ejheller "rådne bananer" & "udkantsområder".
Lars Tyndskids mark, jow da,
men det er der også plads til.

Man burde indføre en sprogtest for politikere.
Er det for meget at forlange af en statsminister,
at hun kan formulere sig på DANSK..................?

Ps. Venstres frihedsidealer, hvad er det for noget?

Hanne, udtalelserne var en del af nyhedsudsendelserne straks efter oplysningerne fra Norge, jeg mener på DR og antagelig DR1.kl.20½.

Hanne Stensgaard

Per>okayy..måske skulle jeg til at se tv aviser igen, har ikke orket længe, da jeg syns troværdighed, rescherc, fokus og formidling er helt i bund.

Haha Lykke, skal vi nu til at følge tyrkiets eksempel, og lukke dele af nettet ned, fordi nogle politikere bliver støt på deres snæversynede subjektive verdensbillede??? For de paraboler er jo ligegyldigt, alt kan ses på nettet...desuden vil jeg meget gerne bevare min personlige frihed til at se Al'jazera. TAK. Det er min grundlovssikrede rettighed.

Hanne har det måske ligesom Regitze Olsen hos Georg Metz, der ikke ser fjernsyn, men alligevel en dag gør og bliver forfærdet over, hvad hun ser.

Hanne Stensgaard

Rolig nu Per. Jeg mente se news regelmæssigt, for når jeg ser, bliver jeg forfærdet over de halve sandheder, spin og hele løgne vi præsenteres for.

Parabol forbud.

Det kan ikke undre, at PIA vil forbyde paraboler, det er led i en lang proces, nemlig afskaffelse af menneskerettigheder.
Flere fra hendes parti, har de senere år, ytret sig imod internationalt naglefaste rettigheder.!
Det er en menneskeret, frit at vælge hvor man får sin information fra.!
Vi er en del mennesker der ikke kan nøjes med, lalledumt/og ensidigt dansk tv, vi vælger parabol.
PIA skulle prøve det samme, så ville hun se at, fks. På sattelitten ”hotbird” på 13 grader øst, som er den mest brugte satelit blandt udlændinge,at det er tv fra hele verden, ikke kun fra lalalrabat.
Der findes flere tusinde gratis, public services kanaler, der kan modtages i europa/resten af verden,
Næsten alle lande, har minds en gratis sattelit kanal, tyskland har 30 seriøse kanaler, vi har ikke nogen som folk ude i verden kan se gratis !!!
Hvis man ikke har parabol, men gerne vil se på hvad det er for noget de sender, så gør sådan.-
Gå til, http://www.lyngsat.com der er oversigt over alle verdens sattelitter.
Google så -kanal navn, du gerne vil se nærmere på, den findes som regel også som net tv. !
Altså PIA, så skal du også til at forbyde net tv.
Det kan være sådan, at fattige etniske, ikke har råd til at bruge ca. 5000kr. årligt på betalings tv.!
For,engangsbeløb på ca 800kr eller mindre, har man flere tusinde gratis kanaler på parabol.
de fleste gode udenlandske kanaler, der er med i betalings tv. Pakker, er faktisk gratis på parabol.!
Til sidst må jeg minde om, at vi i europa, nu i flere menneskealdre, kun har kunnet se tv, domineret af
Amerikansk kultur, eller skal vi sige mangel på samme,
jeg er da mindre bange for en arabisk talende station, skulle kunne ødelægge de sidste rester af vores nordgermanske særpræg.
Ps jeg modtager 12 gode HD tv kanaler på parabol, ganske gratis!
Venligst. Kaleb larsen.
Fuglebjerg.