Nyhed
Læsetid: 2 min.

Løkkes plan om tvungne udbud møder kritik

For at øge konkurrencen - og sikre besparelser - skal kommunerne forpligtes til at sende opgaver i udbud. Men det garanterer ikke besparelser, siger ekspert
Indland
27. november 2010

Som en del af regeringens konkurrenceplan skal kommunerne forpligtes til at sende udvalgte opgaver i udbud, så private får mulighed for at byde på dem. Udbuddet skal sikre, at opgaverne løses bedst og billigst. Men det er tvivlsomt, om der overhovedet er nogen penge at hente, mener professor i offentlig administration på CBS Ove K. Pedersen.

»Erfaringerne er meget modsatrettede, så der er ingen garanti for, at man sparer penge på det. Man har tidligere troet, at udlicitering gav en gevinst, men nu har man prøvet det, og erfaringerne er tvivlsomme, siger han.

Forslaget er et af i alt 30 punkter i regeringens konkurrenceplan. Planen er blevet lanceret op til Vækstforum, der er blevet afholdt torsdag og fredag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser store muligheder i forslaget.

»Vi ønsker i dialog med kommunerne at definere områder, hvor der skal være udbudspligt. Vi ønsker i forhold til plejesektor, hjemmehjælp og personlig pleje i hjemmene at indføre en ny og mindre bureaukratisk model, end den vi har i dag,« siger han.

Planen er, at der gradvist introduceres en hel eller delvis kommunal udbudspligt for konkrete udbudsegnede opgaver. Allerede i sommeren 2011 udvælges de første fem til otte opgaver, som omfattes af udbudspligten. De følgende år øges antallet med samme hastighed.

Som det er nu, er der stor forskel på, hvor stor en del af kommunernes opgaver, der udbydes. Det svinger fra 17,8 procent i den med færrest, til 38,3 procent i den med flest. Gennemsnittet ligger på 25 procent. Målet er, at kommunerne i gennemsnit skal udbyde 31,5 procent af opgaverne i 2020. Ove K. Pedersen mener, at kommunerne med forslaget kan blive tvunget til at sende opgaver i udbud, selv om der ikke er nogen, som kan byde ind. Dermed vil kommunerne ifølge ham spilde unødige ressourcer.

Og forslaget møder hård kritik fra Kommunernes Landsforening.

»Hvorfor vil Lene Espersen tvinge kommunerne til at lade private byde på udvalgte kommunale opgaver? Jeg har ingen ophævelser over for konkurrenceudsættelse. Men betingelserne skal være tilstede for at få gode resultater. Og det er de ikke,« skriver formand Jan Trøjborg i et debatindlæg på KL's hjemmeside og fortsætter: »Regeringen er nervøs for, at øget udbud ikke kommer af sig selv. Men den aftale, vi indgik med regeringen for nogle år siden om øget konkurrenceudsættelse kører jo som planlagt.«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mødes i januar med regioner og kommuner for at diskutere emnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Private skal altid havde et afkast, om det er 5% eller 25% er uvæsentligt. Dette "afkast" skal bruges til velfærd - ikke for at berige aktionærer i private selskaber. De penge får samfundet ingen glæde af, kun dårligere velfærd blandt brugere og personale.

Nemlig Erik. Forslaget betyder et yderligere pres på kommunerne og deres økonomi og giver ikke flere ansættelser, end under de nuværende forhold, hvor kommunerne altid har kunnet udlicitere. Kodeordet fra Finansministeriet er centralisering og for Venstre privatisering. At trække et overskud ud af sammenhængen betyder også et nedsat skatteprovenu og udgifter til forøget tilsyn. Samt en fornyet kontrovers med det kommunale selvstyre. Betingelserne i storbyerne og til udkantsdanmark byder også på forhold, der kan gøre forslaget kontraproduktivt bureaukratisk. Og perger derfor på, at Venstres ideologiske tilgang kan betyde flere udgifter lokalt, som med overbetalingerne...

Med venlig hilsen

Udbuddet betyder først og fremmest dårligere forhold for de ansatte. Som en buschauffør sagde, "Hver gang en rute komme i nyt udbud, bliver arbejdsforholdene forringet ydeligere."

Glaobilseringen er mærkelig. Jeg tænker altid på en "reklame" eller nærmest en propaganda-plakat fra IT-boblens tid, hvor man ser en skateboarder, der udtaler på amerikansk: Workin' two jobs, can't pay the rent, bit it's fun". "Jeg oplever, at lønnen ikke er vigtig", hørte jeg en direktør betro nogle ansatte.

Det besynderlige er, hvordan ideologerne har tænkt sig, at den lavt eller måske helt ulønnede fleksible arbejdskarft ikke skal underminere samfundet med mangel på købekraft og manglende stabilitet. Men det er måske meningen?

Regreingens skrækscenarieter vel den livsansatte socialdemokratiske embedsmand, vi nu kun kender fra Olsen Banden-filmene, mens desperate, frysende DSB-passagerer spejder forgæves efter uniformer, og "moniotorerne" kværner med reklamer og ulidelig selvros.

Ikke nok med, at denne regering har fjernet det regionale selvstyre (amterne, red.), den lokale autonomi er nu også en saga blot.

Velkommen til det centralistiske, kvasi-totalitære Statsdanmark.

'Our way, or the highway'