Nyhed
Læsetid: 3 min.

Medlemmerne flygter fra SF

SF oplever et usædvanligt stort medlemsfrafald i kølvandet på uenighederne om udlændingepolitikken. Til gengæld strømmer folk til Radikale Venstre og Enhedslisten
Indland
18. november 2010

Krisen om SF's uafklarede udlændingepolitik smitter nu af på partiets medlemstal. Usædvanligt mange har den seneste uge valgt at melde sig ud af partiet, siden SF ovenpå stor intern uenighed og kritik fra baglandet meldte ud, at de ville acceptere et pointsystem for familiesammenføringer.

Alene de seneste syv dage har 155 mennesker meldt sig ud, og de 123 af dem angiver, at udmeldelsen skyldes politiske årsager.

»Der har været en lang, lang række ting de sidste par år, hvor SF har ændret sig i en retning, jeg ikke længere kan være med til både politisk og organisatorisk. SF er blevet en blanding af en amerikansk valgmaskine og DKP, og nu har jeg fået nok,« siger eks-medlem John Reynolds, der ellers har været medlem i 22 år og har haft en række tillidsposter i SF.

Smertegrænsen er nu nået for, hvad han kan være med til, og det gælder især udlændingepolitikken, forklarer han.

»Udlændingepolitikken er noget af det, der fylder meget, og her går en smertegrænse af mere fundamental karakter,« siger John Reynolds og beskriver blandt andet SF's stramme ghettoplan og den seneste accept af et pointsystem for familiesammenføringer som »højreorienteret populisme.«

R og EL vinder

Hos oppositionskollegerne i Radikale Venstre og Enhedslisten kan den seneste uges uro om S-SF's udlændingepolitik også mærkes. Både R og EL har i den seneste uge oplevet et decideret medlemsboom. I Enhedslisten er der sket en firdobling sammenlignet med en normal-uge. Hos de radikale er der, hvis man sammenligner med samme uge i 2009, sket næsten en tyvedobling i medlemstilstrømningen.

Da R-formand, Margrethe Vestager, på sin facebookside i forgårs opfordrede folk til at melde sig ind i partiet, lød den første kommentar fra en fan, at nu havde vedkommende »sendt opsigelse til SF og er på vej med indmeldelse til jer.«

Og sådan har Vestager hele ugen oplevet, at debatten om udlændingepolitikken gavner de Radikale.

»Jeg oplever på Facebook, på gaden, på Twitter, i min indbakke og på min telefon, at folk roser, at vi har taget klart afstand fra alt det med et pointsystem,« siger hun og glæder sig over den markante medlemsfremgang.

Tendensen er den samme i Enhedslisten, hvor det især er politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der bliver mødt med ros af Enhedslistens udlændingepolitik.

»Både på min Facebook-profil og i min mailboks ligger der adskillige henvendelser fra mennesker, som siger, at det er gået for vidt i SF, og at de derfor tyr til Enhedslisten. De kan se, at der er brug for et stort Enhedslisten for at trække S og SF til venstre,« siger hun.

Det er sandsynligvis den logik, som gør sig gældende for mange, vurderer også politisk kommentator og kommunikationsekspert, Peter Goll, der selv har en baggrund i SF.

»Den måde, som SF har håndteret debatten om pointsystemet, som de ikke vil tage klart afstand fra, skaber tvivl om linjen blandt nogle af vælgerne, som i stedet søger mod Enhedslisten og de radikale, der er mere firkantede i udlændingepolitikken,« siger han.

SF's egen næstformand, Thor Möger Pedersen, erkender også, at det er forvirringen om pointsystemet, som har kostet medlemmer.

»Det er klart, at diskussionen om regeringens bebudede stramninger på udlændingeområdet har bragt mange sind i kog. Det er heller ingen hemmelighed, at der har været forskelligartede signaler fra SF's folketingsgruppe,« siger Thor Möger Pedersen og understreger, at han har stor forståelse for, at debatten har været svær for medlemmerne.

»Det har været en svær tid for mange, og det kan jeg sagtens forstå. Men de aller, allerfleste har heldigvis kunnet se SF's behov for at afvente regeringens indretning af et pointsystem, før vi selv gjorde vores stilling op. Derfor tager vi det her meget alvorligt, men der er ikke panik,« siger han og forventer, at der igen vil falde ro over baglandet, så snart SF får formidlet deres egen, klare holdning til pointsystemet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

BH:
"Jeg VED at Gud ikke findes, det er ikke noget jeg tror."

GP:
Hvad er den præcise definition på den Gud du VED ikke findes - og hvor ved du det fra ?

Nu forstår du måske at Ateismen er en dogmatisk trosretning. Den tvinger sine undersåtter til betingelsesløst at underkaste sig det dogme, at noget uklart defineret befinder sig i en tilstand af ikke-eksistens. Uden nogen form for ledsagende argumentation.

Dette strider mod almindelig sund fornuft - man skal være nysgerrig og udogmatisk - parat til hele tiden at tage imod ny viden.

SF har antagelig mange troende og forskelligt troende. Kun hvis Villy Søvndal kommer med flere antimuslimske bemærkninger, kan det få medlemsflugt til følge. I SF findes vel også ateister, og ateisten har opstillet sin egen tro og kamp imod religionerne, og kan derfor få svært ved at håndtere Haarders tidehvervske tillægsbestemmelse om det frie sygehusvalg. Patienten skal kunne fravælge tørklædepersonale og forlange forlægning til et muslimfrit sygehus, en rigtig dyr spøg. Har ateisten sine meningers mod, må han/hun vel sikre sig, at personalet i det hele taget ingen religiøse overbevisninger har (kors bag kitlen osv.), for at overtroen ikke skal brede sig til den lægefaglige behandling. Bestemmelsen vil behage Tidehverv og partiet Venster, end ikke en Løgstrups etiske eller Grønbechs historisk gudstro kan vel ateisten godtage, den etiske fordring over for næsten..

Princippet om ikke at blande religion og politik sammen er klogt. Det er faktisk det eneste punkt, hvor jeg selv synes, at det oprindelige SF (før knæfaldet for Pia K) kunne være at foretrække frem for EL.

Der vil skulle meget til før jeg flyttede krydset fra EL til SF, men hvis EL begynder at blande religion sammen med politik - at man skulle bekende sig til en eller anden variant af ateismen - ville lighederne med Stalins sindssygehospitaler for anderledes tænkende blive for stor.

@Marie Spliid Clausen

Det er meget værd.

Jeg deler helt din analyse af, at de vælgere, som går til Dansk Folkeparti er både almindelige, veluddannede og rare som folk er flest. Dertil ser de ud til at være ret trofaste. Det er jo et positivt træk ;-). Jeg kan godt se, at DFs vælgere kan komme fra Vog K. Det hedder da i hvert fald, at det er de blå socialdemokrater, som gik til V, som gav skiftet i 2001.

SFs evne til at tale til vælgernes forståelse af verden ser dog ud til at være for opadgående. SF kommer fx bedre i medierne nu, end før.

Jeg mener også, at VKO er den største trussel mod dansk fremtid. De har ganske enkelt standset udviklingen af nye økonomier og reduceret kollektive systemer til et forbrugssystem. De har også forgrebet sig på det med managementtænkning og hovedløse omstruktureringer.

Jeg kan også følge dig på, at poppulisme er en svær sygdom. Skat og Racisme er jo regeringens trumfkort nu på 10. år.

Men en del af problemet er desværre, at vi på den røde banehalvdel til tider har glemt spillet på banen og i stedet protesteret over dommeren. Vi skal ind i hårde fysiske tacklinger, vi skal stå bedre på banen, og så skal der etableres offensiv uden at blåt hold scorer. Spillet uden bold er helt afgørende. Og selvmål er ikke en mulighed.

Rødt hold er virkelig gået til makronerne. Det går strygende for SSF og RØ samtidig. Blåt hold har skudt sig i 10 fødder og kaster lægtehammere efter hinanden. Men vores publikum udvandrer alligevel, når bladsælgeren råber om uro på udskiftningsbænken.

Henning Ristinge

Ivar Jørgensens sø højt berømmede bemærkning om at SF's politiske position ' nu, ganske forståeligt, får vælgerne til flygte fra partiet'

er rendyrket ønsketænkning.

På sin ville jeg ønske det var rigtigt for det er dybt beklageligt at så mange af de vælgere der retteligt høre til på rød side stadig mener at der er behov for en stram udlændingepolitik.

Men beklageligvis forholder det sig sådan og det er man i en eller anden forstand nødsaget til at forholde sig realistisk til.

Det er - hvis man ikke vil fortsætte i det uendelige med et borgerligt flertal der hviler på DF.

Henning Ristinge

Usædvanligt stort medlemsfrafald - 'Medlemmerne flygter fra SF'

Nu må du altså lige tage dig sammen Marchen - Jeg husker perioder hvor SF var under 6 000 medlemmer - virkelighden er at partiet ikke har haft så mange medlemmer måske nogen sinde - at der så sker lidt op og nedjusteringer er især naturligt taget i betragtning hvor stor medlamstilgangen har være i adskillige år nu.

Og - nej - der er intet belæg for at sige at det også vil udmønte sig i vælgerflugt

Henning Ristinge: Og - nej - der er intet belæg for at sige at det også vil udmønte sig i vælgerflugt. (HR)
Du tager da vist grumme fejl der.
--------------------------------------------------------------------
Udlændingepointsystemet ser ud til at have fået SF’s vælgere til at sige fra og i stor stil sive til den yderste venstrefløj.

Således får Enhedslisten det bedste resultat i en meningsmåling nogensinde i det seneste politiske indeks, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2.

- Det viser, at hvis man er venstreorienteret og ikke bryder sig om den stramme udlændingepolitik og i øvrigt mener, vi skal have en solidarisk økonomisk politik, er der kun Enhedslisten at stemme på, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, hvis parti i målingen står til 4,9 procent af stemmerne.

Også De Radikale, der er imod stramningerne på udlændingeområdet, går frem, og er med 6,2 procent af stemmerne større end De Konservative, som står til 6,1 procent.

SF går tilbage med 2,9 procentpoint og ligger nu tæt på valgresultatet fra 2007, som partiet ellers længe har haft solid afstand til.

Rød blok fører fortsat markant over blå blok med 52,3 procent mod 47,7 procent, viser Megafon-målingen.

/ritzau/

Henning Ristinge

Bjarne, så små udsving har ingen betydning. Størrelsen på El heller ikke, det er for lidt til at det ædre ved den overordnede tendens, og den går desværre ikke i den rigtige retning. Vi var for vage i 90'erne og har givet alt for meget magt til DF på den konto, Der skal nu et regerinsskifte til og et velkonsolideret S styre over flere år til for at vi kan have håb om at vende ubehagelighederne, og det får man nu engang ikke uden at gi sig på nogle punkter.

Der er ikke noget der tyder på at EL nogensinde vil få nogen nævneværdig betydning, de er for dårligt kørende usammenhængende ideologisk og mangler en ordentlig sammenhængende evne til at analysere og sammesætte en politik der række til mere en bare lige det der med at være modstandrere af den borgerlige indvandrerpolitik.

SF har stadig de højeste stemmetal partiet har haft siden valget i 1989 og Megafon-målingen idag viser stadig at Rød blok fører fortsat markant over blå blok med 52,3 procent mod 47,7 procent. Der er tale om at 'arbejderklasen' støtter S og SF's - og det uanset om du, jeg Preben Wilhjelm, EL eller hvem - mener de burde det.

Det er den realpolitiske virkelighed og ignorer man den er det ensbetydende med at DF fortsætte ved magten i mange år.

Jeg synes, at det må siges at være ret så markant, at hele den vælgerfremgang til SF, som "søvndalismen" eller havde givet siden valget i 2007, nu er sat over styr.

Det er for mig at se et vink med en vognstang til ledelsen i SF om, at grænsen for højredrejningen i partiet er nået.

Hidtil har SF´s kernevælgere fundet sig i den med nærmest engleagtig tålmodighed, men denne sag blev åbenbart det, der fik bukserne til at revne og startede den afskalning af vælgere til EL og DRV, som man i grunden må forbløffes over først er begyndt at finde sted nu.

Og i "blå stue" ses jo en lignende udvikling, idet LA efterhånden er større end Konservative.

Så der er et klart skred i vælgermassen, hvor flere og flere vælgere siger fra over for kopipolitik og Blairdoktrin og i stedet efterspørger politiske partier, der faktisk mener de ting, de siger.

Henning Ristinge

Der er tale om 0,8 udsving i en enelt åndssvag meningsmåling - - med al hvad dertil hører af usikkerhed - og det er der så nogen der tolker til et jordskred :)

Og nå får EL så snart regeringsmagten - he he

VAr der nogen der sagde ønskedrømme?

Henning Ristinge

Det her - derimod - er den virkelige historie

»Det er første gang, jeg har kommenteret en måling efter en udlændingedebat, hvor de blå ikke er gået frem. Det ser ud til, at danskerne har nået grænsen for stramninger i udlændingepolitikken«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

@Henning

Samlet set er EL og DRV gået frem med næsten 50% i forhold til den vælgertilslutning, som de to partier ellers har haft i lang tid nemlig fra cirka 7% af stemmerne til cirka 10,5% af stemmerne.

Det ligger langt ud over den statistiske usikkerhed og skyldes givetvis vælgerbevælgelser som følge af denne sag.

Og 3,5% af vælgerne er et relativt stort vælgerskred i dansk politisk sammenhæng. Det vælgerskred, som bragte Fogh til magten i 2001, var til sammenligning ikke på mere end 4-5% af vælgerne.

Om det så holder hele vejen frem til næste valg, det er naturligvis en anden snak. Det kan kun tiden vise, og det vil jo sikkert afhænge meget af, hvad den politiske dagsorden i øvrigt bliver præget af frem imod valget.

P.S. Men i øvrigt kan jeg ikke se nogen modsætning mellem mine konklusioner og Henrik Sass Larsens. Tværimod er det for mig at se to sider af samme sag.

Og det forhold, at "blå stue" ikke er gået frem efter snart 3 ugers intens udlændingedebat men måske nærmere er gået lidt tilbage, det viser ganske rigtigt, at danskerne ikke længere ønsker yderligere stramninger af udlændingepolitik.

Og derfor kunne S og SF også med stor fordel have været langt mere offensive med hensyn til at tage klart afstand fra alle VKO`s stramninger og herunder også selve ideen om at lade retten til familiesammenføring være afhængig af en vurdering af ægtefælles nytteværdi.

Det havde været langt simplere, hvis S og SF fra starten af bare havde sagt, at de mente, at de nuværende familiesammenføringsregler var gode nok, som de er.

Evt. kunne man have erklæret sig positive over for ideen om at bløde op på den stive 24-års regel, men enhver tanke om stramninger andre steder skulle bare have været afvist med en generel bemærkning om, at de gældende regler var passende.

Så havde man undgået en masse interne stridigheder, og man havde undgået at grave grøfterne til EL og DRV endnu dybere, end de var i forvejen.

Men ledelsen i S og SF fejlvurderede fuldstændig folkestemningen og optrådte stort set lige så dilettantisk, som de plejer at gøre.

Og hvis det stadig ikke er sevet ind hos alle, så var det et gigantisk 7-mile skridt imod højre, som ledelsen i S og SF gerne ville have taget, fordi de fejlagtigt troede, at det ville være populært hos vælgerne.

Officielt - og specielt i S-optik - havde 24-års reglen nemlig udelukkende det formål at forhindre tvangsægteskaber. Det var altså en restriktion på danskernes ret til familieliv, som man med beklagelse så sig nødsaget til at støtte i en god sags tjeneste.

Men VKO´s pointsystem har et helt andet erklæret formål, nemlig at gøre retten til familieliv afhængig af, at der skal foretages en nyttevurdering af ens ægtefælle.

Så der var på det retoriske plan tale om et afgørende skridt i en helt ny retning. Som ledelsen i S og SF altså fejlagtigt troede, at de kunne få både deres medlemmer og vælgerne med på. Men de kunne de ikke, og gud ske tak og lov for det.

Om stemme/stemnings-forskydningerne bliver konstante afhænger af andre opfattelser af den politik, som føres i Enhedslisten og i De Radikale, der dog er enige om den humane og "antiracistiske" holdning til integraftion, men alligevel uenige om socialpolitikken, hvor Johannes solidariske socialisme indeholder et andet syn på integration end Margrethes humane liberalisme.

Sider