Læsetid: 3 min.

Mere forskning for pengene på fattige universiteter

De universiteter, der skaber flest internationale forskningsresultater, er samtidig nogle af dem, der får færrest forskningsmidler. Det viser beregninger lavet ud fra Videnskabsministeriets nye målestok for forskningskvalitet. Det bør føre til en ændring af den skæve fordeling af forskningsmidler, mener rektorer
Copenhagen Business School er blandt de universiteter, der med få forskningsmidler skaber flest internationale forsknings-resultater. 'Fordelingen af midlerne er helt skæv', siger rektorerne nu.

Copenhagen Business School er blandt de universiteter, der med få forskningsmidler skaber flest internationale forsknings-resultater. 'Fordelingen af midlerne er helt skæv', siger rektorerne nu.

Stig Nørhald

8. november 2010

Videnskabsministeriets nye målestok for kvaliteten af forskningen viser, at universiteter som Copenhagen Business School (CBS), Aalborg Universitet (AAU) og Roskilde Universitet (RUC) er dem, der leverer det højeste antal internationale forskningsartikler for pengene. De tre universiteter får, som Information skrev i sidste uge, færrest forskningsmidler pr. studerende, hvilket fik de tre rektorer til at bede politikerne om at få en mere fair fordeling.

Venstres videnskabsordfører Malou Aamund udtalte i den forbindelse, at alle universiteter skal leve op til de samme krav, men: »Problemet er måske, at CBS ikke kan levere så mange forskningsresultater,« sagde Malou Aamund.

CBS er imidlertid det universitet, der leverer mest topforskning for pengene, viser en udregning lavet af AAU på baggrund af den bibliometriske forskningsindikator (BFI), som ministeriets nye målemetode kaldes. Rektor på CBS, Johan Roos, undrer sig derfor over Venstres udmelding: »Hvis man tillægger dette parameter stor vægt fra politisk side, så fremstår fordelingen af forskningsmidler blot endnu mere uforståelig.«

Rektor på Aalborg Universitet Finn Kjærsdam mener, at den nye forskningsmåling afkræfter nogle fordomme om, at visse universiteter ikke leverer så meget forskning som andre.

»Der er indforståethed om, at vi får bedre forskning på nogle universiteter, og at f.eks. RUC og CBS ikke kan levere nok resultater, men ministeriets egen nye regnemetode til at måle forskningsresultater viser altså, at man får utroligt meget forskning for pengene på de universiteter,« siger Finn Kjærsdam og tilføjer, at det selvfølgelig er dyrere at lave forskning i naturvidenskab og teknik.

Rektor på RUC, Ib Poulsen, mener, at BFI giver et mere nuanceret billede af universiteterne: »Her bliver vi ikke målt på, hvor store vi er, men mere på, hvad vi får ud af forskningskronerne, og det nuancerer diskussionen af, hvad universiteterne kan.«

DF: Lav fordelingen om

Det er imidlertid kun en brøkdel af basismidlerne, der bliver givet ud fra, hvor meget universiteterne publicerer. I år bliver 30 millioner fra Globaliseringspuljen ud fra den nye fordelingsnøgle. De næste to år vil andelen af forskningsmidler blive fordelt efter præstation dog stige.

Om den traditionelle for-deling af forskningsmidlerne er rimelig set ud fra, hvor meget universiteterne publicerer af topforskning, har det ikke været muligt, at få Venstres Malou Aamund til at svare på.

Dansk Folkepartis Jesper Langballe mener, at fordelingen af basismidler er helt urimelig.

»Det er da utroligt interessant resultat. Især i betragtning, at den traditionelle fordeling af forskningsmidler direkte modarbejder forskningen på de fattige universiteter,« siger Jesper Langballe og fortsætter: »Det her må gøre ministeriet opmærksom på, at der er noget helt galt med fordelingen, for den nye beregningsmodel over antallet af forskningspublikationer er det eneste, der for alvor siger noget om forskningens niveau.«

Langballe mener, at den avancerede beregningsmodel i langt højere grad burde danne grundlag for fordelingen af forskningsmidler. Hvis alle basismidler blev fordelt efter præstation ville eksempelvis CBS, der er det universitet, der får færrest forskningsmidler pr. studerende få 385 mio. kr. I år får de 205 mio. kr.

Faren ved, at gøre forskningspublikationer udslagsgivende for, hvad universiteter skal modtage i basismidler, er ifølge formanden for Danske Universiteter, at det risikerer at skævvride forskningen.

Uklogt

»Det vil reelt skubbe penge fra dyr forskning over til billigere forskning, og det mener jeg samfundsmæssigt ville være meget uklogt,« siger Jens Oddershede med henvisning til, at et international forskningsresultat er langt dyrere at lave på naturvidenskab end på humaniora.

Den nuværende fordeling af basismidler givet direkte til forskning på universiteterne er i høj grad historisk betinget, forklarer Jens Oddershede.

»Jeg så hellere, at der blev taget en generel diskussion af, om nogle universiteter får for få forskningsmidler og andre for mange, men det er en politisk afgørelse, om fordelingen er rimelig,« siger rektorformanden.

Rektorerne på RUC og CBS er enige. Publikationer kan ikke bruges til generel fordeling af forskningsmidler.

»Publikationsmodellen kan bruges som incitament til at fordele en mindre del af forskningsmidlerne, og så viser den, at den historiske fordeling af forskningsmidlerne ikke er rimelig,« siger Ib Poulsen.

Johan Roos ønsker heller ikke at gøre sig klog på den præcise fordeling af forskningsmidlerne: »Det er et politisk spørgsmål. Det eneste vi efterspørger er en mere balanceret fordeling, så systemet fremstår logisk og retfærdigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Problemet er stadig den nye incitament model. Her prøver man at løse et problem ved at skabe et nyt.

Men lur mig om ikke dette er guld i mund for V og K, da det flytter penge over til de erhvervsvenlige Universiteter, selv om de forskningsmæssigt er 'lette'.

Det svarer dog til at slanke sig ved at spare på kødet, i stedet for fedtet.