Analyse
Læsetid: 3 min.

Næse til såret Lene Espersen skal lægge hospitalssagen død

Lene Espersen blev i går udstyret med en næse af de største. Den blev lagt oven i en undsigelse fra partiets tidligere formand - men den konservative formand bliver siddende, og sygehussagen synes paradoksalt nok lukket
Udenrigsminister Lene Espersen (K) måtte i går indkassere en stor næse fra Folketingets Finansudvalg for sine ufyldestgørende svar til Folketinget i sygehussagen.Et enigt udvalg står bag en formulering om, at hendes svar er stærkt kritisabelt.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) måtte i går indkassere en stor næse fra Folketingets Finansudvalg for sine ufyldestgørende svar til Folketinget i sygehussagen.Et enigt udvalg står bag en formulering om, at hendes svar er stærkt kritisabelt.

Keld Navntoft

Indland
5. november 2010

Bladtegnere kan i skrivende stund føje en ordentlig tud til den konservative formand, som i forvejen skildres fint i badetøj henslængt på en liggestol. Sjovt - bare ikke for Konservative. Faktisk står det så sløjt til, at selv 80'ernes partikonge Poul Schlüter tydeligt lader forstå, at han ikke sætter sine penge på hverken Lene Espersen eller Brian Mikkelsen, som den konservative frelser.

I går nåede Folketingets Finansudvalg frem til, at udenrigsminister Lene Espersen i forbindelse med sygehussagen har handlet 'stærkt kritisabelt', og at hun ikke svarede 'i tråd med ministeransvarsloven'.

»Sagen kan ikke holde til mere,« lød det fra DF's Kristian Thulesen Dahl.

Han demonstrerer dermed støttepartiets magt og lyst til at sparke på en konservativ minister uden dog at sparke mere, end at hun overlever. Lene Espersen kan forblive på sin ministerpost, men tilbage står en svækket konservativ formand, som i forvejen stod svagt. I hvert fald på papiret, hvor meningsmålingerne taler deres eget tydelige sprog. Men i realiteten er Lene Espersen en fighter. Hun er næppe til sinds at give op, heller ikke selv om der nu lyder kritik fra egne rækker.

Lidt trist

TV2 Charlie leverede for første gang en landsdækkende nyhed, da Poul Schlüter onsdag aften i et talkshow beklagede Lene Espersens beslutning om at flytte Per Stig Møller (K) fra posten som udenrigsordminister for selv at indtage kontoret på Asiatisk Plads.

»Jeg mener, at det var en alvorlig fejl,« sagde Schlüter og kaldte udviklingen for Konservative for »lidt trist«.

Den tidligere formand har kun rosende ord tilovers for Per Stig Møller, men Brian Mikkelsens evner som erhvervs- og økonomiminister er han ikke overbevist om:

»Det må vise sig,« lød svaret på spørgsmål om, hvorvidt Mikkelsen er god på den post, han har bestridt siden februar.

Dermed udstiller Poul Schlüter et parti i noget, der stærkt smager af krise. Men i realiteten er der ikke noget alternativ til Lene Espersen. Skulle man skele til partiets anden fløj personificeret af den socialkonservative Lars Barfoed forekommer et tårnhøjt billetsalg at være ren ønsketænkning. Og Brian Mikkelsen vil være den første til at kæmpe i mod den løsning. Han kan måske nok selv samle gruppens opbakning, men han har vist sig som alt andet end driftsikker i medierne og hans visioner er heller ikke for tydelige.

Hverken Connie Hedegaard eller Mads Lebech vil lade sig lokke af udsigten til en lederpost i partiet, hvilket samlet set gør det svært at øjne et alternativt til Lene Espersen.

Hun har nu til opgave at tegne en profil, der kan tage kampen op med Liberal Alliance, der i disse dage sluger Lene Espersens vælgere.

Værd at bemærke er det, at sagen om Lene Espersens næse overskygger selve substansen i sagen om overbetaling til privathospitalerne.

Billedet af Løkke

Lene Espersen har nu fået sin kritik for at dække over det faktum, at Sundhedsministeriet har bistået regeringen med nogle beregninger, men ifølge oppositionen er der rigeligt med skandale til også at tildele Lars Løkke Rasmussen (V) en hospitals-næse. Det kommer ikke til at ske. Statsministeren har selv afvist at deltage i samråd om sagen - der er ikke mere at tilføje, lyder hans forklaring. Og netop her går også grænsen for Dansk Folkepartis lyst til at sparke.

Dermed synes sagen om overbetalingerne til de private hospitaler at være afsluttet, hvilket kan forekomme barokt.

Sagens substans - nemlig de mange skatteyderpenge, der er gået til et ideologisk projekt sat i søen af Lars Løkke Rasmussen bliver med Lene Espersens næse lagt død.

Tilbage sidder de konservative med en kritik, der er givet på baggrund af en detalje, men som bidrager til nedturen.

Mens de konservative slikker sårene, kan Lars Løkke glæde sig over, at det ikke er ham, der bliver bladtegnernes offer nummer ét.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Mon sagen er lukket og mon Løkke Rasmussen skal glæde sig over at det ikke bliver ham der bliver bladtegnernes offer nummer et.
I mine øjne er det uretfærdigt hvis sagen bliver lukket her og det er Lene Espersen der må tage skrallet for Løkke Rasmussens overbetalingssag. Ligeledes er det uhørt at Løkke Rasmussen nægter at stille op til et samråd i Finansudvalget om sagen . I mine øjne understreger det afslag endnu stærkere, at Løkke Rasmussen har en meget dårlig sag.

Dansk Folkeparti tør godt sparke pa nogen der ligger ned og plukker p.t. Konservative stemmer, men har ikke modet til gå på jagt efter Venstre. Så der bliver ikke noget at komme efter hos Lillelars.

Lene Espersens største held er, at hun er så dejlig dansk, lyshåret blåøjet, dialekttalende osv. Forestil jer engang at man havde taget Kemal Qureshi eller Abdol Asmaa i den samme handling. De var med samt deres venner og slægtninge blevet sparket langt ud over mellemøstens grænser - uden pardon - uden tøven.
Det er jo sådan det står til - landet står i våde. For h..

Peter Mortensen

Jeg ved ikke, om det blot er mig, men hvornår er begrebet at lyve overgået til at blive, at man ikke udtaler sig "korrekt og fuldt ud dækkende" eller "korrekt og fyldestgørende".
Næste gang jeg lyver, kan jeg så åbenbart blot udtale, at jeg såmænd ikke lyver, men at jeg bare ikke har formuleret mig "korrekt og fuldt ud dækkende".

Jeg er selv måløs over, at ingen (især i medierne) hæfter sig ved det faktum, at hun altså løj vedkommende fra SF lige op i hovedet.

Hvad mener I andre???

jeg tror hellere ikke den sag slutter her, nu har Lene fået en ny næse:
http://billedeupload.dk/photo/2010-11/254ae007/LenesTud.jpg.html

Så mangler der bare at en af disse herrer møder op til samråd med de rigtige svar i stedet for flere vildledninger:
http://billedeupload.dk/photo/2010-11/a2472f28/De_Blaa_Lejesvende.jpg.html

Jeg er sikker på at Brian Sandberg der frem til at få en næse for sine ulovligheder, vi har vel "lighed for loven"? Hvad er det med hende Lene E, hun er jo hard-core serie-kriminel ??

Jeg tror Dorte har ret. Men hvorfor skal vi nøjes med at tro? Fordi hele sagen stadig ikke er belyst fuldt ud. Og så må vi jo gisne. Lene er forsynet med en næse for en detalje. Slynglen i det store spil er Løkke, som nu holder kæft. Det store spil er at skaffe tid til at forbedre galluptallene inden valget. Så må Lene lide.