Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ombudsmanden kræver mere åbenhed i forskningsråd

De forskere, der forbehandler ansøgninger til Det Frie Forskningsråd kan ikke længere påberåbe sig anonymitet. Ombudsmandens afgørelse beklages af både bestyrelsesformand og formand for udvalgsformænd, som advarer mod pression
De forskere, der forbehandler ansøgninger til Det Frie Forskningsråd kan ikke længere påberåbe sig anonymitet. Ombudsmandens afgørelse beklages af både bestyrelsesformand og formand for udvalgsformænd, som advarer mod pression
Indland
17. november 2010

Du er anonym, når du som rådsmedlem forbehandler ansøgninger til De Frie Forskningsråd.

Sådan har det hidtil lydt til de forskere, der skal være med til at uddele midler til fri forskning. Men det er slut nu. Fremover er der aktindsigt i, hvem der har forbehandlet ansøgningerne det er en konsekvens af en udtalelse fra Ombudsmanden.

Og den afgørelse vækker frustration hos bestyrelsesformanden for Det Frie Forskningsråd, professor dr. med. Jens Christian Djurhuus.

Han peger på, at det altid har været »lidt af en naturlov med anonymitet, når det gjaldt forbehandlinger«, og at den ophævede anonymitet kan føre til, at der bliver lagt pres på de forskere, der skal forbehandle en ansøgning.

»Der har været episoder, hvor rådsmedlemmer er blevet behandlet meget ubehageligt,« siger Jens Christian Djurhuus, som desuden beklager, at afgørelsen sker med tilbagevirkende kraft, således at rådsmedlemmerne har takket ja til posten under andre forudsætninger.

Processen ved Det Frie Forskningsråd foregår ved, at der typisk udpeges to såkaldte forbehandlede, som med fagkyndighed skal gennemgå en ansøgning.

Dernæst forelægges ansøgningen for Rådet, som skal tage stilling til, hvorvidt ansøgeren skal bevilges midler. Rådets medlemmer er offentligt kendt, men hidtil har det altså ikke været muligt at få oplyst, hvem der sad som forbehandler af de enkelte ansøgninger.

»Forbehandlerne er facilitatorer og har ikke noget endegyldig at skulle have sagt. Afgø-ruelsen træffes af Rådet som helhed. Derfor er det principielt ligegyldigt, hvem forbehandlerne er,« siger Jens Christian Djurhuus.

Og så er anonymiteten alligevel af stor betydning netop for at undgå det pres, som altså tidligere er oplevet. Visse ansøgninger har været af en så snæver faglig karakter, at det har været muligt for ansøgerne at gætte sig frem til, hvilke rådsmedlemmer, der har haft den fornødne ekspertise til at fungere som forbehandlere. Og de har oplevet et ifølge Jens Christian Djurhuus utilstedeligt pres fra deres fagfæller i jagten på bevillinger.

»Der forestår bestyrelsen en særlig opgave i at forklare forbehandlernes status, så ansøgere forstår, at netop den position ikke er afgørende. Hvis vi i fremtiden oplever at medlemmer bliver udsat for ubehageligheder, henvender vi os til det pågældende institut, hvor de er ansat. For det kan ikke være meningen,« siger bestyrelsesformanden og tilføjer:

»Det er så vigtigt for den danske forskning, at vi behandler Rådet med integritet og at vi til stadighed kan rekruttere blandt de allerbedste.«

De gode takker nej

Men det nye krav om åbenhed vil få mange af de gode kræfter til at takke nej. Formand for Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom (FSS), professor og overlæge, dr. med. Lars Fugger har allerede erfaret, at interessen er dalende.

»Hvis du løfter på anonymiteten, er der folk, som er kvalificerede, men som ikke har lyst. De, der potentielt kunne være interesserede i at komme hjem til Danmark og sidde i Forskningsrådet siger, at de ikke vil. Dermed mister vi en mulighed for, at tiltrække kapaciteter, som kan tage stilling til ansøgninger, som vi skal bygge det sundhedsvidenskabeligt fundament på. Så det er virkelig alvorligt,« siger han.

Og hvis ikke de frie forskningsråd fremover kan tiltrække kompetente forskere, der kan bedømme ansøgninger: »Så kan man spørge, hvad det hele er værd,« lyder det fra Lars Fugger, som betoner, at man accepterer Ombudsmandens afgørelse:

»Fordi vi lever i et retssamfund. Men vi betragter ophævelsen af anonymiteten med tilbagevirkende kraft som grænsende til det retsløse.«

Lars Fugger har som den længst siddende rådsformand haft knap seks et halvt år på posten. Og han har erfaring fra de rådsmedlemmer, der føler sig chikaneret af kolleger.

»De bliver enten ringet op eller konfronteret af kolleger på kontoret eller ude på gangen, som vil have dem til at udlevere navne på forbehandlede eller svar på, hvorfor en navngiven ansøger ikke har fået penge. En er sågar blevet truet med ikke at få et bestemt professorat,« siger Lars Fugger.

Presset vil bare vokse

Selv arbejder han på universitetet i Oxford og peger på, at såvel det britiske som det tyske forskningsråd arbejder med anonyme forbe-handlere:

»Derfor er det overraskende, at vi skal operere efter helt andre principper,« siger Lars Fugger.

Et andet aspekt i udviklingen er, at mens to tredjedele af ansøgerne tidligere fik penge, gælder det i dag for under 10 procent.

»Og det bliver værre. For-skersamfundet vokser, og vores muligheder for at honorere dem bliver dårligere,« siger Jens Christian Djurhuus og påpeger, at Det Frie Forskningsråd mister 153 millioner kr. næste år.

Også Lars Fugger henviser til, at den hårde retorik fra ansøgerne kan skyldes, at der ikke er uendelig mange penge i kassen.

»Når truget er ved at være tomt, bides hestene. Man går i stigende grad efter individet frem for at fokusere på, hvori problemet egentlig består,« siger Lars Fugger. Han oplever selv, hvordan den nye afgørelse har vakt furore blandt rådsmedlemmerne:

»De er ophidsede i en grad, jeg ikke har oplevet før. Og det er altså folk, som er vant til at håndtere vanskelige situationer,« siger Lars Fugger.

I sin udtalelse skriver Ombudsmanden:

»Jeg har forståelse for de synspunkter om forskningssystemets effektivitet og om beskyttelse af forbehandlerne, som særligt bestyrelsesformanden for Det Frie Forskningsråd og styrelsen giver udtryk for. Jeg mener dog, at disse hensyn må vige for væsentlige hensyn til partens retssikkerhed og bestemmelserne om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven.«

Men formændene for de frie forskningsråd mener altså ikke, at den argumentation er tilstrækkelig.

»Man skal være opmærksom på, at arbejdet i Det Frie Forskningsråd ikke er noget, forskerne påtager sig for at blive rige og berømte.

Det anses for en form for borgerligt ombud. Derfor virker det paradoksalt for os, at vi skal ende i denne situation,« siger Lars Fugger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er det ikke et meget større problem at Det Frie Forskningsråd mister 153 mio. kr. næste år.

Dorte,
hvis midlerne alligevel tilflyder andre end dem, der retteligt burde have dem, er det ikke "et meget større problem".
Jeg kender til et eksempel (dog ikke Det Frie Forskningsråd), hvor en "vurderingsperson" tydeligvis havde en personlig interesse i at skrive negative ting om en ansøgning om forskningsstøtte.