Læsetid: 3 min.

Oppositionen kræver større retssikkerhed i socialsager

At en mor til fem mindreårige børn kan få halveret sit eksistensgrundlag på et tyndt materiale, viser behovet for en social retssikkerhedskommission, mener S, SF og EL
Holbæk kommune har frataget Salado Hassan halvdelen af hendes eksistensgrundlag, da kommunen mener, hun ikke reelt lever alene med sine fem mindreårige børn.

Holbæk kommune har frataget Salado Hassan halvdelen af hendes eksistensgrundlag, da kommunen mener, hun ikke reelt lever alene med sine fem mindreårige børn.

25. november 2010

Oppositionen vil nedsætte en social retssikkerhedskommission, hvis valget tipper regeringsmagten. Kommissionen skal drøfte, hvordan der kan skabes større retssikkerhed for borgerne, heriblandt om omvendt bevisbyrde kan være en vej frem.

Information skrev for nylig om Salado Hassan, den somaliske mor til fem mindreårige børn, hvor Holbæk Kommune pr. 1. november har stoppet børnetilskud, friplads og boligsikring mv. Kommunen har efter et par samtaler »sandsynliggjort«, at Salado ikke reelt er enlig, men lever i et ægteskabslignende samliv med en mand. I en klage til det sociale nævn har Salado bl.a. oplyst, at hverken hendes naboer eller lederen i den lokale børnehave kender til en fast optrædende mand i hendes eller børnenes dagligdag.

For Salado kunne omvendt bevisbyrde betyde, at kommunen måtte fremskaffe et mere oplyst grundlag, før de kunne stoppe børnetilskud, friplads og boligsikring.

Både SF og Enhedslisten støtter tanken om omvendt bevisbyrde i sager som Salados, men den socialdemokratiske socialordfører, Mette Frederiksen, er mere tøvende:

»Omvendt bevisbyrde i alle socialsager vil være meget vidtgående,« siger hun og peger i første omgang på en social retssikkerhedskommission, der nærmere kan belyse, hvordan borgernes retssikkerhed i socialsager kan blive større.

»Omvendt bevisbyrde kan gøre det umuligt for myndigheder at gribe ind mod socialt bedrageri. Hvis socialt bedrageri gøres bevidst, så er det virkelig farligt for samfundet,« tilføjer Mette Frederiksen og understreger, at hun ikke ser Salados sag som socialt bedrageri.

»Salados sag handler derimod om en familie, der får fjernet sit eksistensgrundlag. Det er meget alvorligt, og kommunen er nødt til at overveje proportionerne i, hvad de gør,« siger hun.

Varm hånd - kold hånd

Ifølge socialordfører Özlem Cekic (SF) bør kommunerne kun inddrage sociale ydelser, hvis det sker på et grundlag, som i princippet også ville holde i retssystemet. Men sådan er det langt fra i dag, mener hun.

»Flere kommuner indregner direkte i deres budget, at de skal finde sager om socialt bedrageri,« siger Özlem Cekic og peger på det klassiske dilemma: »Kommunerne har både en varm hånd, der hjælper, og en kold hånd, der straffer. Ofte skal de samme medarbejdere udfylde begge roller.«

SF foreslår derfor, at efterforskning og afgørelse af sager om socialt bedrageri skal varetages af en ekstern myndighed, som ikke har umiddelbare økonomiske interesser i afgørelsen, sådan som den enkelte kommune har. Ifølge SF kunne f.eks. flere kommuner i fællesskab etablere en ekstern myndighed.

»Hovedsagen er, at afgørelsen kommer væk fra den enkelte kommune, der har økonomiske interesser i klemme,« siger Özlem Cekic.

Enhedslisten har i 2006 bl.a. foreslået en social retssikkerhedskommission. Ogsocialordfører Line Barfod støtter omvendt bevisførelse i socialsager ved at henvise til en banal bødesag.

»Så skal myndighederne først bevise, at du skal have en bøde. Hvis du er uenig, kan du gå i retten, hvor en dommer hører på dig. I socialsager kan konsekvenserne for den enkelte borger være meget større, men borgeren har ikke samme retssikkerhed,« siger hun.

- Borgeren har en klagemulighed i socialsager?

»Ja, men klagerne behandles skriftligt. Hverken ankenævnet eller det sociale nævn møder borgeren, og mit generelle indtryk er, at man primært lytter til kommunerne,« siger Line Barfod.

Omvendt bevisbyrde er nødvendig, mener Line Barfod, fordi kun et fåtal af f.eks. kontanthjælpsmodtagere magter at gennemføre en klagesag. Endnu færre finder ressourcer til at hyre en advokat og starte en retssag.

Misforstået begreb

»Det sker kun, hvis de har f.eks. en fagforening eller en handikaporganisation i ryggen,« tilføjer hun.

Anne Marie Geisler Andersen (R) ser umiddelbart en social retssikkerhedskommission som »et godt forslag«. Hun vil bede socialminister Benedikte Kiær (K) om at redegøre for de regler, Salado Hassans sag er afgjort efter.

»Jeg vil spørge, om Holbæk Kommune har overholdt de forvaltningsmæssige principper,« siger hun.

Både Venstre og Konservative har vedholdende afvist behovet for en social retssikkerhedskommission. Og begrebet omvendt bevisbyrde i socialsager er en misforståelse: »Folk søger om ydelser, og de skal kunne godtgøre, at de er berettiget til dem efter gældende regler. Det skriver man under på, at man er, og derfor er det ikke et spørgsmål om omvendt bevisbyrde,« som socialordfører Ellen Trane Nørby (V) siger.

Læs også: Mor til fem fratages børnetilskud

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der rodes med begreberne i artiklen, omkring "omvendt bevisbyrde."

Normalt påhviler bevisbyrden den der anklager, der således skal bevise anklagen - ikke blot "sandsynliggøre". Det vil sige den skal kunne holde ved en domstolsprøvelse.

Omvendt bevisbyrde foreligger når den der er anklaget skal bevise sin uskyld - hvilket inden for retsplejen forekommer i skattesager.

Jomen, sagen her drejer sig om, hvorvidt Holbæk Kommune har overholdt de forvaltningsmæssige principper. Altså om kommunens økonomi har overskredet den sociale lovgivning. Og dernæst om retssikkerheden for ubemidlede borgere, der ikke har organisations-mæssig opbakning. Altså om borgerens argumentation overhovedet har været fornuftigt repræsenteret indtil videre. Det kan man ikke vide udenfor en retssikkerheds-mæssig situation, som er varetaget indenfor den system-sammenhæng, som foreligger. Og hvorfor ikke styrke den enkeltes retssikkerhed. Mon ikke et alternativt flertal vil se afgørende anderledes end den siddende Regering med støtteparti på anliggendet? Det vil utvivlsomt være et godt sted at starte overfor den udvanding af retssikkerheden, som VOK-blokken ensidigt har stået for...

Med venlig hilsen