Læsetid: 5 min.

En pengegrisk idealist på vej op

Siden han var teenager, har Søren Pind (V) formået at bringe sig selv i centrum. Venner og fjender beskriver ham som et ualmindeligt engageret menneske med en dyr stil og en til tider lidt for frisk tone. Men han lander altid på benene
Det er holdninger, der driver værket hos Søren Pind. Og derfor er det svært at undgå, at han som minister løber ind i øretæver fra tid til anden.

Det er holdninger, der driver værket hos Søren Pind. Og derfor er det svært at undgå, at han som minister løber ind i øretæver fra tid til anden.

Søren Bidstrup

11. november 2010

Han bliver kaldt en egocentreret, pengegrisk opportunist, der mener, han kan gå på vandet. Men kun af dem, der ikke vil udtale sig til citat. Søren Pind (V) er ikke en mand på vej ned, han er på vej op, og det er fordi, han er dygtig, siger både politiske venner og modstandere.

»Det føles helt underligt at stå og rose Søren Pind, men ret skal være ret,« som den radikale Manu Sareen siger.

Som mangeårigt medlem af borgerrepræsentationen i København kender han den tidligere bygge- og teknikborgmester på både godt og ondt.

»Søren Pind er en af de politikere, jeg har det mest dobbelt med. Jeg har aldrig skændes så meget med en anden politiker som med Søren Pind, men samtidig er han en af de politikere, jeg har mest respekt for,« siger Manu Sareen.

Udviklingsminister Søren Pind er en idealist med store armbevægelser og en voldsomt driftig karriere. Det har både indbragt ham vægtige politiske poster og skaffet ham uvenner på vejen dertil. Søren Pind er en atypisk politiker i den måde, hvorpå han brænder for det, han gør, mener kommunikationsrådgiver og kommentator Joachim Sperling

»Han er meget sydlandsk i hele sin måde at agere på. Hele sin måde at markedsføre sig selv på, hele hans livsstil, som er dyr,« siger Joachim Sperling.

I den seneste uge havnede Søren Pind så igen på forsiden af formiddagsbladene, blandt andet på grund af sine dyre vaner. Men også for sin bramfri kritik af den journalist, der bragte historien til torvs, og det er symptomatisk for den måde, han arbejder på, mener den borgerlige blogger Jarl Cordua, der har kendt Søren Pind siden gymnasietiden.

»Søren er en kriger, han slås for sin sag. Jeg kan ikke komme i tanke om en politiker, der har fået så mange tæsk. Og han står stadigvæk,« siger Jarl Cordua.

'Udslidt hattedame'

Faktisk blev kimen til Søren Pinds politiske berømmelse lagt med et lag tæsk, fortæller Jarl Cordua. Som 19-årig stillede han op i tv-programmet Eleva2ren som medlem af Venstres Ungdom og argumenterede for, at der ikke var råd til folkepension.

På vej op ad karrierestigen har Søren Pind flere gange skabt sig fjender i sit eget parti. I 1998 blev den 28-årige Pind Danmarks dengang yngste borgmester, da det lykkedes ham at skubbe den hidtidige Venstre-borgmester Bente Frost af posten.

Pinds venner i Venstres Ungdom mødte talstærkt op på opstillingsmødet og stemte ham ind som partiets spidskandidat. I kampens hede fik han kaldt den 60-årige Bente Frost for en »udslidt hattedame«.

Samme år ragede Pind uklar med sit politiske bagland på Bornholm, hvor han havde været folketingskandidat i syv år. I modsætning til Pind mente partifællerne ikke, at man kunne være borgmester i København, samtidig med at man blev valgt ind i Folketinget fra Bornholm. Undervejs fik Søren Pind repliceret kritikken fra en af sine kvindelige partifæller med sætningen:

»Hvad kan man forvente af en ko andet end et brøl?«

Tidligere pressechef for Venstre Søs Marie Laybourn, mener, det er en af de ting, man må tage med, når man har så ærlig og engageret en politiker som Søren Pind.

»Hvis man sætter Søren Pind til at spille fodbold, så må man forvente, at han takler igennem. Han spekulerer ikke i, hvornår det er klogest at trække sig, og han formulerer sig knivskarpt. Selv når han nogle gange selv mener, han har sagt noget relativt moderat,« siger Søs Marie Laybourn.

På bagerste række

Til Folketingsvalget i 2005 var Søren Pind også involveret i den åbne kamp mellem sin nære ven og borgmesterkollega Martin Geertsen (V) og Jens Rohde (V) om folketingsmandatet i Søndre Storkreds,

Valgkredsen blev dengang døbt Søndre Slagmark, men i dag kalder Jens Rohde det for historie.

»Alt hvad der var, har jeg lagt bag mig for længe siden. Der er ingen i politik, der kan bruge det til noget at bære nag. Jeg mener absolut, at Søren Pind er en af regeringens bedste ministre,« siger Jens Rohde over telefonen fra Bruxelles, hvor han nu er Europaparlamentsmedlem.

Søren Pind blev selv valgt ind i Folketinget i en anden kreds, og senere samme år tabte han kampen om overborgmesterposten i København stort til Ritt Bjerregaard (S). I stedet for at give pladsen i borgerrepræsentationen til en anden, valgte han at sætte sig på bagerste række og holde mund for at koncentrere sig om arbejdet i Folketinget. På den måde kunne man jo også hæve løn to steder og kun arbejde ét, som nogle kommentatorer bemærkede.

Luksusbiler

Penge betyder meget for Søren Pind, mener flere kilder, og er også en af forklaringerne på de problemer, han havner i. Som borgmester i København kørte han luksusbiler som Audi A6 og Renault Vel Satis og gjorde nar ad de andre borgmestres kedelige biler.

Han brugte tusindvis af borgernes skattekroner på fadøl, snapse og middage med politiske venner. Mest kendt er nok arbejdsfrokosten med den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2004, hvor de to delte 20 snapse og fem fadøl.

»Han benytter sig af de muligheder, han har. Han går lige til grænsen og måske nogle gange også over. Du får som politiker alle mulige tilbud, og han siger ja til meget åbenbart,« siger Joachim Sperling med henvisning til det rabatkort fra tøjmærket Sand, som er ulovligt, hvis Søren Pind har modtaget det i sin egenskab af minister.

Lobbyist

Joachim Sperling mener, at Søren Pind er en del af en ny generation politikere, der mener, det er naturligt at blande politisk engagement, erhverv og interessepåvirkning sammen.

Pind har arbejdet for lobbyvirksomheden Waterfront Comunication og selv arbejdet med utraditionel fundraising til sin valgkamp gennem foreningen 'Københavns Fremtid'.

Derfor vil Søren Pind også blive en »fantastisk lobbyist«, hvis han en dag bliver tvunget ud af politik, mener Joachim Sperling.

Det er der dog ikke udsigt til foreløbigt, vurderer Søs Marie Laybourn, der påpeger, at Søren Pind altid lander på benene.

»Selvfølgelig skal man anlægge et forsigtighedsprincip som minister, men man må aldrig glemme, hvem man er. Og det er en kvalitet hos Søren. Man må ikke glemme, at det er holdninger, der driver værket,« siger Søs Marie Laybourn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

""Penge betyder meget for Søren Pind, mener flere kilder, og er også en af forklaringerne på de problemer, han havner i.
Som borgmester i København kørte han luksusbiler som Audi A6 og Renault Vel Satis og gjorde nar ad de andre borgmestres kedelige biler."

Søren Pind og Venstres værdikamp skåret ud i pap.

Hvis folk ellers finder sig i at jeg sviner dem til, er komplet ligeglad med regler, god tone og den slags småligheder, altid rager til mig, nasser og lader andre betale, løber fra regninger mv. så tror jeg de synes jeg er en fin fyr.

Sikke et brand!! Det er nu blevet politisk korrekt at rage til sig, tale grimt, og vade på andre for at komme frem.
"Fin" rollemodel for vore unge mennesker!!!

Jennifer Conway

Jeg kan ogsaa godt lide Pind.......men jeg respektere ham ikke...Faktisk synes jeg, han er baade dum (at han ikke tager loven seriost...eller maaske ikke kender den) og uetisk (han synes loven ikke gaelder ham selv).
Desvaerre ligner han nogle andre politikere...og ministre...

Ayn Rand. Aha. Jamen det forklarer jo sådan set alt. Objektivismen er i bund og grund sociopati formuleret som politisk ideologi og livsfilosofi, og dens ophavskvinde argumenterede bl.a. for nedslagtningen af de "uciviliserede" indianere og arabere.

Søren Pind er grisk, grådig, egoistisk, selvfremførende og smart - han opfører sig som VK gerne vil have at folk i det hele taget skal opføre sig i deres atomiserede samfund, hvor anstændighed, solidaritet og beskedenhed anses for at være 'gammeldags' og 'umoderne'. Og er det i grunden ikke også den type samfund og den type mennesker der løbende hyldes i mediene og blandt toppolitikerne.?

Søren Mikkelsen

Oeh. Hvad skal vi bruge artiklen til? Underholdning? SP er jo allerede et overeksponeret firma i showbranchen, saa vi boer forvente brugbar analyse, ikke genbrug af gammelt tabloidstof.

Hvad slags politik saetter manden rent faktisk i vaerk paa sin post som udviklingsminister?

Ja jeg kan ikke forestille mig at han goer noget godt for de brune i de varmen lande, men kunne avisen ikke fokusere paa dette vigtige?

Og hvad var det der kvalificerede ham til lige det job? Maaske at han har talt saa varmt og engageret for brutalitet imod Somalias kaperkaptajner? Eller den bornholmske erfaring?

Et andet brugbart emne hentyder artiklen kun til: "en ny generation politikere, der mener, det er naturligt at blande politisk engagement, erhverv og interessepåvirkning sammen", altsaa en tiltagende kriminalisering af de ledende lag. Se det kunne have vaeret interessant.

Henrik Sarpsborg

Det er et stort problem for samfundet når man som i Pinds tilfælde har en rigmand der er meget engageret, og som samtidigt er enormt uoplyst om de ting han er engageret i, og totalt synes at savne selverkendelse.

For så bliver engagementet brugt forkert.

»En pengegrisk idealist på vej op«

Idealist? Søren Pind er præcis lige så idealistisk og retlinet som den lokale brugtvognsforhandler eller forsikringsagent.

Søren Pind er prototypen på det liberalistiske menneske.

Han er lavet af præcis den samme surdej som Peter Brixtofte, Anders Fogh Rasmussen, Søren Riskjær og alle de andre liberalistiske platugler, der efter al sandsynlighed opfatter deres egen kriminelle adfærd som udtryk for privat foretagsomhed og initiativ.