Læsetid: 3 min.

'Med de her regler rejser jeg'

Johan Madsen kan ikke få sin kæreste til Danmark. Hun scorer langtfra nok point i det nye pointsystem, og derfor flytter Johan Madsen op til hende i Norge, når han har færdiggjort sin uddannelse
Johan Madsen kan ikke få sin kæreste til Danmark. Hun scorer langtfra nok point i det nye pointsystem, og derfor flytter Johan Madsen op til hende i Norge, når han har færdiggjort sin uddannelse
19. november 2010

26-årige Johan Madsen kan ikke få sin 24-årige filippinske kæreste, Melissa Albior, til Danmark, hun scorer nemlig ikke nok point; hverken i det nuværende eller i det nye pointsystem som regeringen og Dansk Folkepartis lancerede onsdag aften. Johan Madsen har derfor allerede bestemt sig for sine fremtidige planer:

»Lige så snart jeg har fået min uddannelse i hånden, så siger jeg farvel og tak,« fortæller han.

Når han om et år er færdig som bygningskonstruktør, flytter han til Norge, hvor Melissa Albior nu arbejder som au pair-pige.

Det betyder i dette konkrete tilfælde, at Danmark mister Johan Madsens arbejdskapacitet og ikke får noget igen for de mere end syv år, Johan Madsen til den tid vil have været under uddannelse i Danmark.

»Fordi jeg som veluddannet vil gifte mig med en ikke-veluddannet, så skal jeg i stedet flytte ud af landet,« siger han.

Han stiller sig uforstående over for det danske »mislykkede« system, hvor kærligheden tæller for intet, og man i langt højere grad skeler til, hvor veluddannet de pågældende udlændinge er, hvis de skal opholde sig i landet på andet end et turistvisum.

»Det er jo helt hen i hegnet, at jeg tvinges til flytte, fordi regeringen skal bestemme, om jeg skal giftes med en fra Europa eller en fra en anden del af verden. Jeg synes, det er direkte grotesk.«

Vil helst bo i Danmark

Det filippinsk-danske kærestepar ville helst bo i Danmark, men det er ikke muligt. Melissa klarer ikke kravene for at opholde sig i Danmark permanent, og for Johan Madsen er det heller ikke muligt, at opfylde kravene for familiesammenføring ved at gifte sig med Melissa.

»Vi gik da og overvejede at gifte os i Danmark, men vi kunne jo hurtigt udelukke det. Jeg er jo under uddannelse, så hvordan skulle jeg selv med de nuværende regler kunne stille en bankgaranti på 50.000 kroner og samtidig betale for en lejlighed af en vis størrelse,« spørger han.

Johan Madsen forstår godt, at vi ikke kan tage alle ind i Danmark, han ønsker blot, »at man ser lidt mere nuanceret på det.«

Fremtid i Norge

Johan Madsen blev kærester med 24-årige Melissa for et års tid siden. Dengang arbejdede Melissa som au pair-pige hos en dansk familie i Odense.

Men danske au pair-regler gør det ikke muligt at tage mere end et au pair-ophold i Danmark.

Da Melissa Albiors halvanden-årige kontrakt i Danmark udløb, fandt hun et lignende job i Jesshein, en norsk by 30 kilometer nord for Oslo. Her har Johan Madsen besøgt sin kæreste et par gange, siden hun flyttede i august måned.

Kæresteparret vil endnu engang få lov at se hinanden, når Melissa Albior kommer til Danmark og holder juleferie med sin danske kæreste.

I de danske regler for au-pair-ophold står der, at en au-pair-ansøger ikke må have haft mere end to au pair-kontrakter i Europa.

Derfor kan Melissa Albior heller ikke tage endnu et ophold i Danmark, når hendes toårige kontrakt i Norge udløber.

»Som det ser ud nu, så må jeg rejse til Norge, når jeg er færdiguddannet. Så må vi se, om vi kan opnå familiesammenføring deroppe, hvor kravene er knap så strenge.«

Johan Madsen fortæller, at kæresteparret overvejer, om Melissa Albior skal rejse hjem og tage en kortvarig uddannelse i Filippinerne, hvis det kan hjælpe på sammenføringsmulighederne. Det skal ske, så »hun hurtigere kan komme tilbage,« siger Johan Madsen. Når man spørger ham, hvor 'tilbage' er, svarer han »Norge«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er virkelig en show-case om groteskhed og stupiditet. Regnestykket taler for sig selv.

Disse infame symbolpolitiske regler er lavet med cost-benefit-begrundelsen, at indvandring skal være profitabel for DK. Virkeligheden er, at DK mister sin investering i et ungt menneskes skolegang og uddannelse, fordi man tvinger ham til landsflygtighed for kærlighedens skyld.

Det er til at græde over. Og politikernes stupiditet er til at ærge sig over.

Hvis politikeres intelligens i det repræsentative demokrati er et udtryk for befolkningens intelligens, er landsgennemsnittet godnok for nedadgående!

Det kunne egentligt være rart, at høre hvordan folk ellers havde tænkt sig reglerne skulle indrettes?
At læserne generelt er utilfredse med de eksisterende regler hersker der jo ikke nogen tvivl om. Så det ville være en et friskt pust, hvis folk skrev noget konstruktivt, til en forandring.

Så hvordan skal reglerne være? Skal der overhovedet være nogle regler? I tilfælde af man ikke mener der skal være nogle regler, hvordan vil man så finansiere det?

John V. Mortensen

Synderen finder vi - inde i os selv, nemlig vores tilkæmpede levestandart, som vi ikke vil dele med andre. Det ved - både højre og venstre side af folketinget - og handler derefter. Den dag vi lærer at tage tingene, som de kommer, lærer vi også at tage mod fremmede, hvordan - de end er.

Michael Guderup

Kim Sørensen:

Du har ret. Det er ikke en debat. Det er en grædemur for urokkelige tilhængere af en eksponentiel, ekspansiv finanspolitik, som alle fremskrivninger har vist er totalt urealistisk.

Personligt kan jeg bedst lide modellen "åbne grænser - lukkede kasser".

Velkommen til, uanset etnisk afstamning, religion etc. Køb en sundhedsforsikring, og vær selvforsørgende i fx. 5 år. Så har du bidraget og optjent ret til diverse velfærdsprivilegier.

Jette Abildgaard

Kim Sørensen

Du efterlyser alternativer....

Proev at behaandle alle ens f.eks....uanset hvor de kommer fra. Ingen har flere eller faerre rettigheder end andre - heller ikke dem I kalder etnisk korrekte Danskere (jeg mangler stadig at finde ud af hvad en saadan er!?

Hvis nogen gerne vil bo i Danmark, hvorfor kan de saa ikke det...paa lige vilkaar?

I skal huske at taenke paa, at der ogsaa er en masse Danskere der rent faktisk lever, studerer og arbejder i andre lande rundt omkring paa kloden og, der bliver flere og flere af os med den regering I har! Vi vil ogsaa gerne have lige rettigheder hvor vi er, saa hvorfor kan der ikke vaere lige rettigheder i Danmark?

Og...det der med disse "rige" Danskere ...hm!?

Saa er I heller ikke rigere....der er faktisk mange andre steder i Europa (verden) hvor man har det mindst lige saa godt som man har i Danmark. Kunne det vaere, at I i mange aar er blevet hjernevasket til at tro, at I netop er rigere og, at I har bedre velfaerd end andre?? Jeres skat er saa sindssyg, at man ikke laengere kan tale om velfaerd....I mange andre lande har man det samme som I har - eller mere, hvis man regner ud og sammenligner!!

Dette eksempel med Melissa og Johan er jo langt fra enestaaende! Jeg kan kun oenske dem held i Norge, som er et skoent land og, skulle det ikke gaa efter planerne, saa er planeten stor, og hvem tabte? Det gjorde Danmark og, det vil Danmark blive ved med saa laenge Jeres politikere laver regler som er beregnet paa at sortere alt fra som ikke er ''korrekt'' Dansk i Jeres regerings oejne! Saadan er verden blot ikke skruet sammen kaere Danmark...hvis man eksker et andet menneske, saa finder man en vej...blot uendeligt trist, at man dermed ofte kommer til at miste mennesker man holder af..familie og venner for eksempel....mennesker man gerne ville have kendt resten af sit liv, men som sammen med deres regering vaelger en fra, fordi man elsker et menneske fra et andet land.

Hvad kvalifikationer angaar....man finder fine saadanne i andre lande ogsaa. Danmark er ikke unik hvad uddannelser angaar...langt fra! Ja, I har SU etc....mange andre lande har lignende systemer, kalder det blot noget andet og hjernevasker ikke deres befolkning paa samme maade som den Danske regering goer!

Michael

Jeg ved ikke helt om jeg er tilhænger af din model, med "åbne grænser - lukket kasse". Men hvorom alting er, sætter du jo lige netop fingeren på det ømme punkt og sætter en fed streg under min pointe.
For hele paradokset i det her er jo at folk himler op om, at vi driver højtuddannede personer og værdifuld arbejdskraft ud af landet... Men hvad forventer folk konsekvensen vil være, hvis velfærdssystemet bliver endnu mere belastet, med højere indkomstskatter til følge? Tror man de højtuddannede og de aktive på arbejdsmarkedet så vil blive grebet af en eller anden altruistisk ånd? Nej, vel vil de da ej... De vil flytte til udlandet, i langt større grad end de i forvejen gør - og så falder argumentet ligesom lidt til jorden.
Derfor efterlyser jeg lidt mere kød på folk indlæg her i kommentarsporet. For det er sgu nemt nok, at sidde og svine folk til, hver gang muligheden byder sig. Men uden brugbare alternativer kan man ikke rigtigt bruge brokkeriet til noget :)

Lennart Kampmann

Republik, statsborgerskab i stedet for indfødsret, ægte myndighedsalder ved 18 år.
Ingen 24-årsregel.

Det er mine ønsker til jul, kære julemand....

Med venlig hilsen
Lennart

Jeg kan anbefale en bog af Peter Stalker "The No-Nonsense Guide to International Migration". Den udreder paradokserne i global migration og forklarer økonomiske og sociale emner bag. Der er link til bogens fyldige hjemmeside længere nede.

Bl.a. USA ændrede indvandringsreglerne i 1960erne, så de ikke var baseret på national oprindelse, race eller herkomst. Der var nemlig i 60erne stigende modstand i USA mod den grundlæggende racistiske politik, hvor 70 % af visaerne blev givet til UK, Irland og Tyskland og 1% til Afrika og 2% til hele Asien, skriver Peter Stalker, Mht. familiesammenføring i USA er der ingen begrænsninger i at få sin ægtefælle og umyndige og ugifte børn ind.

Kilde: Stalker's Guide to International Migration

I en OECD oversigt fra 2007, kan man i Figur 6.1 se, at indvandring i USA primært sker via familiesammenføring, hvorimod familiesammenføring er en meget lille del af indvandringen i DK.

Derfor er det meget underligt, at man vil straffe en så lille gruppe i Danmark.

Martin Kristensen

Jeg har sagt det før - men gentager gerne: For en dansk statsborger bør det være en menneskeret at kunne få sin ægtefælle til landet.

Hvis folk kommer af andre grunde (greencard etc.) så er jeg helt med på at de skal score et vist antal point eller opfylde andre krav (alá lukkede kasser).

Selvom min (udenlanske) kæreste og jeg uden problemer vil kunne få nok point til at sammenføring såfremt vi blev gift så får det da en til at overveje om vi vil bo i Danmark, hvor hun vil blive mødt med mistro af samtlige myndigheder - ikke mindst udlændinge"service".

@Ib Ling
Tak for gentagelsen, som jeg er helt enig i.

Peter Stalker nævner også i sin bog, at indvandrer-modtager lande prioriterer familiesammenføringer - ikke mindst på grund af større respekt for menneskerettigheder. Det gælder så ikke Danmark, og det er meget foruroligende.

Art. 13 og 16 i FNs Menneskerettighedserklæring
Art. 12. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Art. 19 i Det Europæiske Sociale Charter
Og ILOs Migrant Workers Recommandation fra 1975.

Ud over menneskerettighederne, er der gode sociale grunde til familiesammenføring: Man bliver som udlænding meget lettere integreret i lokalsamfundet, skriver Peter Stalker, hvis man bliver familiesammenført med en borger i landet, hvad enten denne er indvandrer eller en af landets oprindelige borgere.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Kim Sørensen

Hvad er det som Danmark ikke har råd til at financiere ved familie sammenføringer, mellem ægtefæller.

Som reglerne var, så kunne en der ikke var selvforsørgende ikke få familie sammenføring. Altså ingen udgift der.
Den ankommende fik et midlertidig opholdstilladelse, som ikke blev forlænget såfremt de modtog offentlig forsørgelse, så heller ikke nogen udgift der.
Der var sågar krav om sikkerhedsstillelse, som blev indraget ved brug af offentlige ydelser, der jo som tidligere nævnt medfører at opholdstilladelsen ikke forlænges.

Myten om familie sammenføring til overførsels indkomst er jo ikke sand, læs reglerne på nyidanmark.dk.

Så lad ægtefolk få deres ægtefælde til landet. Det er vel ikke en urimelig forventning, at en dansk statsborger, frit kan vælge sin ægtefælde, og bosætte sig i sit hjemland med denne.

Man vil straffe en bestemt gruppe, nemlig muslimerne. Man påstår (uanset om der er hold i dette eller ej), at muslimer, samlet, som en gruppe, oftere end andre henter deres mand eller kone, (ægtefæller) i deres oprindelsesland.

Tyrkerne skulle således stadig hente deres ægtefæller i Tyrkiet, pakistanerne i Pakistan og somalierne i Somalia. Og det er denne trafik, man ønsker stoppet. I praksis er ægteskaber mellem fætre og kusiner allerede forbudt; SR-regeringen indførte jo som bekendt tilknytningskravet i 1990erne.... (bl.a. måske for at stoppe de her fætter-kusine ægteskaber?)

Man baserer således den nu førte politik på familie-sammen-førings-området på myter, løgne og usandheder - og på fordomme. I dagens JP kan man finde en Leder, hvor lederskribenten sammenligner tvangs-ægteskaber med --- da da - da - 'voldtægt'. Og forøvrigt blander asyl, flygtninge, indvandrere og familie-sammen-føringer sammen. Og det gør stort set alle andre også...

Og så har man denne mærkelige idé om at muslimer aldrig kan blive en del af det danske samfund, fordi de har det 'muslimske blod'. (Søren Krarup har faktisk sådan fra Folketingets talerstol til et medlem af SF af pakistansk oprindelse...)

I forhold til indvandrere er jeg med på, at der kan og skal laves et forholdsvis fornugtigt system, så vi byder dem velkommen, som vil arbejde og klare sig selv. I forhold til familie-sammen-føringer er det sådan, at folk må have ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. I Danmark eller i et andet land; danske statsborger må, skal og bør have et retskrav på at leve sammen med deres kone(r) i dette land, som hedder Danmark - uden at der stilles mærkelige pointkrav til ægtefællen...

Man er så hamrende bange for at der skal nok komme ufaglærte til landet, som vil ligge samfundet til byrde. Sandheden er den, at Danmark har brug for masse-indvandring af ufaglærte til industrien, sosu-området, og til fiske og kødfabrikkerne. Og til Hotel & Restaurants-branchen. Derudover har vi brug for en masse håndværkere, faglærte altså...

Og det udelukkende for at opretholde vores leve-standard...

Mon ikke VKO's strategi er en anden; bilde folk at indvandrerne og udlændinge er skyld i alle problemer. Dermed kan man sige til folk, at de bare skal ud, der skal i hvert fald ikke flere ind. Og i forhold til sosu-området kan man bare skære ned på det offentlige tilbud...Og få middelklassen, den øvre, til at oprette egne plejehjem....

Jette Abildgaard

Kim Sørensen

Danskere er ikke forfaerdelige Kim...der er masser af soede Danskere og, hvis Janus elsker sin Melissa..ved du hvad? Saa gifter Janus sig med hende hvis det passer ham, og den Danske regering skal IKKE bestemme om de maa bo i Danmark eller ej! DET er nemlig sygt...meget, meget sygt!

Og..hvad er direkte dumt er, at man efer at have betalt et meneskes 7-aarige uddannelse, saa hellere tvinger ham ud af landet, end lader vaere med at blande sig i, hvem han elsker!! Det virker meget lidt gennemtaenkt og, uanset, hvem denne regering selv mener de er, saa kommer de aldrig til at kunne bestemme, hvem mennesker elsker!

Man proever at tvinge folk til at have en bedre uddannelse (bl.a. fra verdens Top20universiteter, som DK ikke engang selv har) for at maatte komme ind i landet, og hvad goer man saa derefter?? Tilbyder (tvinger) dem til at vaere groenthandlere paa Noerrebro eller taxa chauffoerer, hvorefter man sviner dem til fordi de ikke er ''korrekt'' Danske samt beskylder dem for ikke at ville integrere sig!!?? Jeg kender en Iransk pige i Danmark. Hun har en kanon god universitetsuddannelse (faktisk en af de bedste man kan faa), men ak...hende hudfarve, navn og nationalitet er imod hende i landet, saa derfor har de Danske myndigheder bestemt, at det eneste hun kan blive i Danmark er frisoer???Hun taler flydende Dansk, er 100% integreret, men nej....myndighederne kan jo ikke have saadan et menneske i et godt job??? Det Kim...er ikke i orden! Hun har absolut intet galt gjort Danmark...udelukkende gode ting, hvad er pointen i at straffe hende? At hun er foedt i Iran? Eller???

Jeg kunne komme med tonsvis af eksempler paa baade Danskere, som har vaeret vaek samt udlaendinge, som gerne har villet ind, men som myndighederne i Danmark ikke lige broed sige om, og derfor straffer...for hvad??? Ligegyldigt...de skal bare straffes!! Af den grund er min film for mit faedreland knaekket Kim.....det forholder sig faktisk saadan, at ogsaa jeg er Dansk og, har noejagtigt de samme rettigheder som alle andre Danskere i og udenfor Danmark...og, jeg har set for mange daarlige ting fra landet gennem de sidste 10 aar, til at jeg blot kan sige, at ''det gaar nok'', for det goer det ikke. I er noedt til at kigge indad og faa ryddet op og ud, og det kan ikke gaa hurtigt nok!

Jeg har jo desvaerre ikke laengere rettigheden til at kunne goere noget ved det, som du sikkert ved. Jeg er jo blot en udlandsdansker, som er blevet frataget mine menneskerettigheder...og en del andet efterhaanden.....saa Kim...jeg vil altid mene, at I...mine med Danskere som ikke sidder i Jeres regering boer goere noget godt for Danmark i stedet for at blive ved at sidde stille, og taenke at ''det gaar jo nok...jeg interesserer mig alligevel ikke for politik''...Jeg er egentligt ikke interesseret i politik, men den Danske regering er gaaet for vidt Kim....alt, alt for vidt og, landet er 99% som DDR paa nuvaerende tidspunkt, saa nu intereesserer jeg mig for det....when enough is enough!!

Her hvor jeg bor ligger der (stadig) en afdeling af Merrild Kaffe. I et portræt-udsendelse mødte vi en pakker, dvs, en som pakkede kaffeposer. Hun havde en høj uddannelse fra sit hjemland. Hun var afghaner. Hun var uddannet som kemi-ingeniør eller noget lignende. Hun kunne ikke få job som dette i Danmark...

Og nej, ingen 'tvinges' til at arbejde som grønthandlere eller taxachauffører i Danmark. Men sandheden er at en masse udlændinge, flygtninge også, har uddannelser, gode store uddannelser, som vi ikke gør brug af i det her land...

Udelukkende fordi de har den forkerte hudfarve, det forkerte navn - og den forkerte nationalitet..

Jette Abildgaard

Kim Sørensen

Tak for de 'paene' ord!

Med dit indlaeg boer du jo faktisk gaa ud at laere menneskene i dit land at kende tror jeg....

Fakta er desvaerre, at jeg ville oenske, at hvad jeg skrev i mit indlaeg, ikke var sandt eller, ikke er virkelighed, men Kim...det ER desvaerre virkelighed, - folk som du har det blot meget daarligt med at hoere sandeden tror jeg...

Jeg kan se, at Karsten Aaen tilfaeldigvis ogsaa kender et menneske som ikke kan arbejde indenfor sit fag i DK (hvad med alle de mennesker, om ikke laeser Information - hvor mange kender de tror du?)....Jeg kan godt aendre mit skrevne ord ''tvang'', men det aendrer ikke paa det faktum, at disse mennesker ikke faar ordentlige job i DK...og derfor er noedt til at arbejde med at pakke Merrild, koere taxa, vaere frisoer eller hvad ved jeg....

For snart mange aar siden, saa jeg en Dansk dokumentar om - netop en groenthandler fra Noerrebro - som viste sig at vaere en af verdens bedste neurologer - hm...ikke i DK....han var fra Irak mener jeg...Jeg saa udsendelsen i Dublin og den sluttede med foelgende saetning - skrevet af det Irske TV selskab: ''Er det saadan et land vi oensker?'' Han var maaske den eneste Kim, eller...???

Og, saa er der alle udlandsdanskerne - jeg selv inklusive - som gerne ville have vaeret tilbage til DK - jeg vil slet ikke starte med at fortaelle om den behandling nogle af os faar Kim, for saa ville du tro foerst begynde at tro vi er skoere....!!! Det du glemmer, er dog at kigge ind i virkelighedens Danmark Kim....den virkelighed du ikke ser noget om i nyhederne...!!

Jette Abildgaard

Og et lille PS:

Nej, vi kommer ikke 'hjem' til DK for at faa penge....de fleste af os har faktisk penge med...saa det er ikke det...det er vist mere det faktum at naar man har vaeret vaek, saa er man pludselig ikke laengere 'fin nok' eller hvad ved jeg...jeg husker en saetning jeg fik: ''er du i det hele taget Dansker?''

Hm....tjah, men jeg kan godt nok KUN dokumentere det tilbage til oldtiden, er desuden blond og har blaa oejne, - altsaa endnu en kedelig Skandinav!!!!

Karsten og Jette

Er I ikke venlige, at henvise mig til den del af lovgivningen der forhindrer højtuddannede, fra andre lande, i at få arbejde som andet en kaffepakkere og grønthandlere?

Jeg vil utroligt gerne høre om det, for det ville være noget af en bombe. Det er nemlig ikke mit indtryk, at virkeligheden forholder sig sådan - industrien har jo længe sukket efter højtuddannede og i den forbindelse fik de jo også forskerordningen... så jeg troede egentligt den ubekvemmelige sandhed var at min lokale grønthandler og kaffepakker bare ikke var kvalificerede til at bestride en stilling som kemiingeniør.

-øh- Jo, da.

Da jeg arbejdede som sproglærer på en sprogskole for voksne indvandrere havde vi indtil flere udlændinge med høje uddannelser (lærere, ingeniører, tandlæger mv.) som ikke kunne få godkendt deres eksamensbeviser her i Danmark.

Og det fordi danske myndigheder kræver originale eksamensbeviser, ikke kopier, eller fordi danske myndigheder kræver alt oversat til dansk (eller måske engelsk). Og fordi man ikke anerkender eksamener taget i f.eks. Syrien, Somalia, eller Irak eller Iran, ej heller selvom det er ved anerkendte amerikanske og engelske universiteter i disse lande.

Ja, selv for noget så uskyldigt som sosu-assistenter kræver de danske myndigheder alt oversat til dansk! for at kunne give autorisation.

Og personligt har jeg undervist en matematik-lærer fra Somalia, en meget behagelig person, som godt nok blev ansat på en folkeskole - ikke som matematik-lærer, men som gå-bus.

Din lokale grønthandler kan sagtens have en høj uddannelse, eller din lokale pizzabager kan også sagtens have en høj uddannelse. Mange af de her mennesker sætter nemlig en ære i at klare sig selv - ikke ligge nogen til byrde. Og åbner selvstændinge forretninger for at klare sig...

Jette Abildgaard

Kim,

dette her staar ikke i nogen lovgivning...MEN, det bliver brugt konstant i Danmark...og Karsten skildrer det ganske glimrende..

Heller ikke Danskere der kommer 'hjem' til Danmark, kan altid faa 'godkendt' deres (selvbetalte) udenlandske uddannelser...

Jeg har selv bedt - mange gange - om at faa udleveret de lovgivninger, som skulle retfaerdiggoere den behandling jeg fik i Danmark, men disse udebliver ...'sjovt nok'.....de er nemlig ikke-eksisterende Kim!! Man kan saa vaelge at laegge sag an mod staten...de fleste giver op foer de begynder, hvilket myndighederne udemaerket ved. og lever hoejt paa...

Job hunting in Denmark:

Den israelske blogger Shahar Silbershatz har i 6 måneder forsøgt at bosætte sig i Danmark.

http://shahar.blogs.berlingske.dk/2010/11/04/job-hunting-in-denmark/

"Let me tell you what does bother me about the job market here – that it’s not really a market...

Let me explain: I’ve met quite a lot of Danes over the last few months here, and I’ve yet to come across one who got their current job through a recruiter or a job site. Without exception they all seem to have gotten their jobs by hearing about openings ‘through the grapevine’.
It’s common wisdom that less than half of the jobs in Denmark get advertised, whereas the majority of jobs get filled internally or through personal
referrals.

.... it doesn’t only affect foreigners – it also affects Danes who have been away from Denmark for many years, and who find – upon their return – that their diverse international experience is overshadowed by their lack of a local network."

Med andre ord: Først kommer chefen, derefter kommer chefens nevøer, dernæst bekendte til dem der allerede er i firmaet.
For at få dette til at se "fashionabelt" og "internationalt" ud, kræves desuden et stort antal marketing- og reklamefolk, reklamebudget osv.

Karsten og Jette

Undskyld mig, men nu er I sgu for langt ude. At ens eksamensbevisers autencitet skal kunne verificeres er der da intet odiøst i... Det er jo sådan set fuldstændigt samme regler der gælder for danskere - søger du ind på en vidergående uddannelse skal evt. kopier af adgangsgivende uddannelser verificeres af den uddannelsesinstitution, der udstede det originale eksamensbevis. Og møder du, som dansk statsborger, op med en lægeeksamen fra Ghana vil du møde de eksakt samme krav til dokumentation, som en Ghaneser med samme papirer.
Derudover er det efterhånden kotume, at man kontakter uddannelsesstedet, for at verificere den uddannelsesmæssige baggrund for en kandidat til en given stilling i det private erhvervsliv... upåagtet hudfarve og uddannelsessted - særligt i disse krisetider, hvor fusk med eksamensbeviser er blevet mere udbredt.

Så det er simpelthen noget forbandet ævl, det I sidder og fyrer af. Det handler ikke en skid om hudfarve eller race... Det handler, i alt sin enkelthed, om man gerne vil sikre sig en person der påstår vedkommende er uddannet i dette og hint, rent faktisk har den påståede uddannelse.

Men over and out... Fornuften er jo for længst blæst af helvedes til i denne debat.... og fanatisme hverken kan eller ønsker jeg at argumentere mod.

Jette Abildgaard

Kim, jeg begynder naesten at holde af dig o)

Hvis Karsten og jeg kan blive fanatiske med vore indlaeg, saa har - i hvert fald jeg - det helt fint med at vaere en saadan!

Fortsat god weekend i Danmark til ALLE - uanset hudfarve, nationalitet, aegteskabelig status, uddannelse, tro etc. etc. etc.

Marianne Mandoe skriver:
"Det var så de første.
Af sikkert rigtigt rigtigt mange som det danske samfund har brug for."

Nej det var det ikke. Mange mennesker har forladt landet i kærlighedens navn gennem de sidste 9 klaustrofobiske år.
At medierne og dele af befolkningen interesserer sig for det nu er tragikomisk.
Langt de fleste danskere var fuldstændig ligeglade da reglerne blev vedtaget, og er det i øvrigt stadig.
Personligt har jeg selv boet de sidste 4 år i udlandet pga. forbudt kærlighed. De nye regler ændrer intet fundamentalt for mig. Min fremtid ser stadig sort ud - i Danmark.
Danmark har "udviklet" sig til et afviklings-samfund.
Måske de eneste mennesker Danmark i nærmeste fremtid kan tiltrække er dem der ikke ved bedre - mennesker uden uddannelse.

Marianne Mandoe

@ Uffe Gisuah

"De første" skal selvfølgelig læses som De Første Efter Pointsystemet.

Jeg er ganske klar over at folk flytter fra landet for at "få lov til" at bo sammen med den de elsker.

Men jeg tror det vil blive mere massivt og mere åbenlyst nu. Og jeg tror at der vil blive flere som melder ud at det er lige DET der var dråben, og derfor ikke engang prøver at få deres kæreste/kone/mand til landet.

Man må så håbe at lande som Sverige og Tyskland vil nyde rigtigt godt af de kvalifikationer som VKO her, yderligere, jager af landet.

Marianne:
Ja det bliver helt sikkert konsekvensen at flere forlader Danmark.
Der er mange lande rundt omkring i verden hvor der stadig er højt til loftet og albuerum til alle.

Jeg anser det nu som værende ren og skær chikane fra danske myndigheders side; især fordi de ofte ved, at man slet ikke kan skaffe originale eksamens-beviser fra f.eks. Ægypten eller Ghana. Eller for flygtninge, som måske har været politisk aktive i Syrien....

Noget andet er, at selv en eksamen fra et engelsk universitet ej heller bliver anerkendt i Danmark. Nej, her skal man tage adskillige fag om --- også selvom man har en fin eksamen fra USA eller England.

Og det her handler aldeles ikke om at komme ind på et universitet; det handler om udlændinge som har eksamener fra Cairos Universitet eller fra et universitet i Istanbul eller fra et universitet i Teheran (fra 1970erne) eller lignende steder. Man anerkender ganske enkelt at en engelsk-sproget eksamen fra f.eks. en tandlægeskole i Indien eller Teheran skulle være lige så god som en dansk eksamen. Og selv sosu-assistenter fra EU skal have deres uddannelses-bevis og anden dokumentation oversat til dansk....

Heinrich R. Jørgensen

Ca. 33.000 indgik ægteskab i løbet af et år i Danmark. I løbet af samme år skete der 3.500 familiesammenføring, hvoraf den ene part var

dansk statsborger. I 80% af tilfældende en etnisk dansker.

Altså er det 10% procent af de etniske dansker der indgår ægteskab med en udlænding, og bosætter sig i Danmark. Andre - uvist hvor

mange - bosætter sig nok i udlandet, og søger ikke familiesammenføring i Danmark.

Ergo er det formodentligt i størrelsesordenen 15% af danske statsborgere, der i denne globale tidsalder gifter sig med udlændinge.

Er det den langsigtede trussel mod DF's etniske og nationale homogeniserings-projekt, der er den vægtige og substantielle årsag til det aktuelle nonsens?

"uden brugbare alternativer kan man ikke rigtigt bruge brokkeriet til noget"

Undskyld mig, men hvad er det lige vi betaler politikerne for?

Hvis folk holdte kæft, fordi de ikke havde en bedre ide, end en fremført, kunne man komme til at tro, at ideen var god - Det ville ikke være så godt. Så mere brok tak.

Nogle gange skulle man tro, at det er umuligt at leve og bo godt uden for Danmark, og at det er synd for alle, der af den ene eller den anden grund ikke opfylder betingelserne for at bo her. Men der er faktisk dejligt i mange andre lande. I den konkrete sag, hvad er der i vejen med Filippinerne med dejligt klima, og som mange rejser til for at nyde en god ferie?

Jette Abildgaard

Roar Tiim

Der er absolut intet i vejen med Filippinerne, men der er noget alvorligt i vejen med et land, som hellere end gerne vil smide sine egne ud, hvis de ikke gifter sig med den 'race' som myndighederne oensker! Et saadant land har ingen vaerdi...absolut ingen! Det er tvangsaegteskab udfoer af et land, som paastar at kaempe imod dette med aeb og kloer....de goer dog lige netop det modsatte...fy for fanden (undskyld jeg svaerger.....der er ikke ord der er staerke nok for denne usle opfoersel af Danmark)!

Det kniber gevaldigt for opponensen at komme ud af følelses-dækningen, og konkretisere hvordan det tvingende nødvendige ‘ikke ens for alle’ fortsat kan forblive ‘ens for alle’.

Der er jo forskel på folk, og at når man gør en forskel på eksempelvis uddannelse, så må man leve med I ANSTÆNDIGHEDENS NAVN at dette er ens for alle. Og at voldsomt uhensigtsmæssige cases vil forekomme.

Det er kvalmende når opponensen begynder at argumentere nationalsocialistisk - 'Danmark går glip af investering i en eller andens uddannelse' etc. etc.
Ja men det gør VERDEN ikke. Udenfor Verona. -
Det er den integrationsmæssige bæredygtighed der er i fokus her, ikke 'dollars' - endnu. Det skulle gerne undgåes at der gik det rene Dubai og slavehandel i det. Det er LA's designer-vej - ikke den som er skitseret af DF efter bedste beskub.

Og man ville sikkert gerne prioritere vælgergrupper med ufrivillig socialistisk tendens - såkaldte 'proletariske og uudddannede lag'. De er så nemme at få magten på - men er altså sammenfaldende med de mindre integrationsmæssigt 'bæredygtige'. Et progressivt set beklageligt natursammenfald af ønskelige/uønskelige segmenter måske , men dog ikke anden sammensværgelse end naturlovenes egen udfordring.

Håber så det ikke er for indviklet for dogmemestrene ... ingen vej udenom paradokset ^^

@ Heinrich R. Jørgensen:
Tak for at du smider nogle facts på bordet. Debatten er jo blæst totalt ud af proportioner, når nogen vil påstå, at familiesammenføringerne er en trussel mod Danmarks sammenhængskraft, økonomi eller hvad der ellers bliver brugt som argument i denne skræmmekampagne.

Regeringens pointsystem er ren populisme med den meget uheldige konsekvens, at rigtigt mange mennesker udsættes for hårde prøvelser inden de kan leve sammen med deres elskede.

Enhver skulle prøve at forestille sig hvordan det ville være at stå i den situation. Jeg tror ikke, at tilhængerne af den stramme udlædningepolitik virkeligt forstår hvor meget lidelse de skaber.

Marie

Nu bliver jeg nysgerrig... Hvad er det jeg skal forholde mig til?
Jeg kan da godt sende en kærlig tanke til din mand - det er da trist han er arbejdsløs. Men det er vel ikke mere syndt for ham, end de tusindevis af etnisk danske arbejdsløse, der ikke kan finde arbejde?
Eller er det dybest set din pointe... Din mand har mere ret til et job end alle mulige andre mennesker?
Jeg har i øvrigt også dyb medfølelse for den australske blogger (som vist nok i virkeligheden er israelsk?). Men jeg må ærligt indrømme jeg ikke har mere ondt af ham, end den etnisk danske bekendte jeg har, der står i præcist samme situation og ikke kan finde et job, inden for samme branche.

Heinrich R. Jørgensen

Christian Schønbeck:
"Tak for at du smider nogle facts på bordet."

Når jeg nu roses for facts, skylder jeg at understrege, at jeg ikke selv er gået til kilderne, man har anvendt tal normalt velinformerede og troværdige personer har smidt på bordet.