Læsetid: 4 min.

Rektorer vil have ny fordeling af forskningspenge

Forskningsmidlerne fordeles særdeles uhensigtsmæssigt, lyder det fra flere universitetsrektorer. CBS-rektor advarer om forringelserne af uddannelserne, men også rektorer fra RUC og Aalborg Universitet beder politikerne om at adressere problemet
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de 190.000 kr. pr. studerende til basisforskning, på Copenhagen Business School (CBS ) har de 17.000, og selvom der er forståelse for, at DTU's forskning er mere omkostningskrævende, frygter både rektor og studerende på CBS, at de manglende penge til at hyre forskere skader undervisningen alvorligt.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de 190.000 kr. pr. studerende til basisforskning, på Copenhagen Business School (CBS ) har de 17.000, og selvom der er forståelse for, at DTU's forskning er mere omkostningskrævende, frygter både rektor og studerende på CBS, at de manglende penge til at hyre forskere skader undervisningen alvorligt.

Mikkel Østergaard

3. november 2010

Copenhagen Business School (CBS) siger stop for flere nye studerende. Universitetet kan simpelthen ikke rumme flere. Hvis flere studerende skal ind i klasseværelserne uden nye forskere, så får CBS svært ved at leve op til målsætningen om at uddanne de unge til et job og ruste dansk erhvervsliv til den internationale konkurrence.

Årsagen er ifølge flere rektorer en helt skæv fordeling af basismidlerne til forskning. For selv om der med sidste uges globaliserings- aftale blev afsat flere midler, er fordelingen forsat ulige: CBS har 11 pct. af landets studerende, men kun tre pct. af basismidlerne, som skal sikre at universiteterne har fastansatte forskere som undervisere. De otte universiteter har gennemsnitlig godt 67.000 kr. pr. studerende at gøre godt med. Og mens DTU ligger i toppen med 190.000 kr. til hver af deres studerende, må CBS nøjes med godt 17.000 pr. studerende. Rektor Johan Roos kalder fordelingen 'en uheldig fejl i systemet':

»Fordelingen er historisk betinget og uheldig for de, der vil finde nye veje inden for samfundsvidenskab,« siger han og peger på, at CBS ligeledes får det laveste uddannelsestilskud pr. studerende.

»Den kombination gør det meget svært for os at bevare en forskningsbaseret uddannelse - vi har simpelthen ikke råd til at ansatte forskere nok, og derfor må vi også sige stop for flere studerende,« siger Johan Roos.

Planen, der ikke blev

I år har CBS måtte afvise 40 procent af de, der søgte universitetet som første prioritet på bacheloruddannelserne. Så ikke alene er CBS populært - det er også en af de mest værdiskabende uddannelser, mener Johan Roos: »Det handler om Danmarks unge og Danmarks fremtid - og det er min rolle at råbe vagt i gevær.«

Også andre universitetsrektorer langer ud efter fordelingen af basismidlerne. RUC ligger ligesom CBS i den lave ende. Universitetet i Roskilde har, hvad der svarer til 31.500 kr. pr. studerende. Og det beror ifølge rektor Ib Poulsen alene på en historisk plan - som aldrig blev til noget. Tanken var nemlig, at RUC skulle rumme både lange og mellemlange videregående uddannelser. Og i og med at de mellemlange uddannelser ikke er forskningsbaserede, behøvede universitetscenteret - som det hed dengang - ikke så mange basismidler. Problemet er bare, at de mellemlange uddannelser ikke blev til noget på RUC.

»Vi er helt på linje med de andre universiteter, og derfor bør vi have en basisfinansiering, der matcher gennemsnittet,« >siger Ib Poulsen, som til trods for, at der altså er tilført universiteterne nye basismidler, må se, at der er langt op til den gennemsnitlige bevilling.

Politisk opfordring

RUC-rektoren peger på, at universitetet eksempelvis står svagt i forhold til at indgå partnerskaber med det private erhvervsliv:

»Når der skal medfinansiering til projekter, har vi et dårligt udgangspunkt. Og hvis vi vil oprette nye uddannelser og ansætte nye folk, er muligheden for at give dem en forskningsdel svagere,« siger Ib Poulsen, der ligesom sin kollega på CBS, påpeger problemet med at leve op til at levere forskningsbaseret uddannelse.

Det samme gør rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, som kalder fordelingen 'helt urimelig'.

Når DTU ligger i top og langt over gennemsnittet for basisbevillingerne, skyldes det blandt andet at universitetet, ud over at have ansvar for uddannelse også står for en stor mængde sektorforskning. Derfor er deres tal ifølge formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, overvurderet:

»Det er desuden langt dyrere at understøtte ingeniørbaseret undervisning end den samfundsvidenskabelige,« siger rektorformanden og tilføjer: »Men det er jo en fordeling, man må tage stilling til politisk.«

Og fra de tre rektorer kommer en klar opfordring til politikerne:

»Jeg vil ønske at de på tværs af partifarve vil gå sammen og se på fordeling af både taxameterbevillinger og fordeling af basismidler,« siger Johan Roos.

Ib Poulsen peger på muligheden for at tilgodese institutionerne med de ubrugte midler, der fortsat findes på globaliseringskontoen for 2012.

»Det løft, der er behov for, sker ikke i et hug, men man kunne gøre noget for at vise, at man anerkender, at der er et problem,« siger Ib Poulsen.

Bred politisk opbakning

Det var et bredt politisk forlig, der i 2009 førte til en aftale om, at universiteterne får basismidler efter en række parametre - blandt andet hvor meget universitetet underviser, forsker og publicerer. Men nu har politikerne ligeledes valgt at tilgodese de universiteter, der formår at tiltrække eksterne midler - hvilket ifølge Finn Kjærsdam er særdeles problematisk.

»Først aftaler man en model, og dernæst fraviger man den. Det er forargeligt,« >siger han og henviser til, at eksempelvis Københavns Universitet og DTU får en større andel af basismidlerne, fordi Novo Nordisk har bevilliget penge til netop de universiteter.

Flere taxameterpenge

Socialdemokraternes Rasmus Prehn forstår godt rektorernes bekymring, men henviser til, at den nye fordelingsmodel endnu ikke er fuldt ud indfaset, hvorfor der bør være bedring i sigte for de forfordelte universiteter.

»Det er spild af gode ressourcer, når motiverede ansøgere ikke får lov at gå i gang med en uddannelse,« >bedyrer socialdemokraternes ordfører som dog henviser til, at de nye basisbevillinger også vil komme CBS til gode, samt at oppositionen længe har talt for flere taxameterpenge.

Venstres Malou Aamund mener ikke, at universiteternes kritik af fordelingen af basismidler holder.

»Basismidlerne bliver fordelt efter de resultater, som universiteterne skaber, så CBS skal leve op til de samme krav som alle andre universiteter. Problemet er måske, at de ikke kan levere så mange forskningsresultater,« siger Malou Aamund med henvisning til de nye kriterier for tildeling af forskningsmidler.

Størstedelen af forskningsmidlerne bliver dog stadig fordelt efter de gamle kriterier. Malou Aamund mener imidlertid, at universiteterne blev enige om ikke at røre ved den fordeling, da den sidst var til diskussion:

»Jeg savner, at universiteterne taler med en stemme her,« siger Malou Aamund. Videnskabsministeriet skal nu redegøre for fordelingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Man skal passe lidt på med at råbe vagt i gevær til Regeringen, for så får de færten af at deres politik virker efter hensigten, og sætter endnu hårdere ind. Det er trods alt først når Universiteterne er selvfinansierende, at målet for alvor er nået!

Så den der med "Mor, send flere penge" har udtjent sin værnepligt, uanset hvor "rigtigt" CBS' argument nu i virkeligheden er. Rigtigt er i anførselstegn, for det afhænger af øjnene der sér..