Regeringen og Dansk Folkepartis forslag til et pointsystem 'rammer skævt'. Det mener Socialdemokraterne og SF, der ikke vil støtte regeringen og DF med at gennemføre det pointsystem, de fremlagde i går.
»Hvorfor skal man favorisere den højtuddannede? Vi har også brug for helt almindelige mennesker i det her samfund«, sagde Villy Søvndal, SF's formand, til TV Avisen i aftes.
Derfor har de to partier fremlagt et alternativ til det pointsystem, VKO blev enige om i går.
Socialdemokraterne og SF's tre sider lange udspil hedder 'Retfærdige krav til gavn for integrationen'.
Socialdemokraterne og SF lover, at regeringen og DF's nye familiesammenføringsregler for ansøgere under 24 år vil blive videreført efter et regeringsskifte. Til gengæld vil de ændre reglerne for ansøgere over 24 år, blandt andet så ansøgerne ikke skal stille med en bankgaranti på 100.000 kroner, men derimod de 50.000 kroner, som det hidtil har været reglen.
Ikke mere lempeligt
Socialdemokraterne og SF skriver i deres udspil, at de ikke mener, deres pointsystem er mere lempeligt end den nuværende 24-årsregel:
»Det vil ikke påvirke antallet af familiesammenføringer, men sikre at de udlændinge, der kommer til Danmark, er mere integrationsparate - og nogle af 24-årsreglens utilsigtede konsekvenser afbødes« mener de to oppositionspartier.
De langer samtidig ud efter regeringen og Dansk Folkepartis forslag om stramning af tilknytningskravet. VKO vil ændre kravet fra, at man skal have mest tilknytning til Danmark, til at man skal have 'markant større' tilknytning til Danmark:
»Det vil alene have den effekt, at ægtepar som i øvrigt lever op til kravene om familiesammenføring, får udsat deres mulighed for at leve sammen i Danmark. Det finder Socialdemokraterne og SF uhensigtsmæssigt. Derfor vil vi efter et regeringsskifte videreføre det nuværende tilknytningskrav,« skriver Socialdemokraterne og SF i deres fælles udspil. Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra S eller SF.

Som loven er kan brøkpensionisters ægtefælle ikke familiesammenføres i Danmark. Med det nye pointsystem, bliver det da kun endnu værre. Det er da skævt. Da der stilles krav til den herboende ægtefælles indkomstgrundlag som en brøkpensionist aldrig vil kunne leve op til.
Er det diskrimination, omend måske inddirekte? Hvorledes hænger det sammen?
For som EU-borger (det være sig Dansk eller fra et andet EU-land), at kunne medbringe en ægtefælle til Danmark, kræves det at man har en minimums indkomst på ca. 12.000 kroner om måneden (eller det der svarer til minimum 2 x starthjælp) før skat, da den herboende sociale pensionist er forpligtet til at kunne forsørge sin ægtefælle.
En førtidspensionist får på den nye ordning får grundlæggende 195.420 kr. om året (2010) , eller 16.285 kr. om måneden før skat. Men er pensionisten gift eller samboende nedsættes pensionen grundet den (g)ensidige forsørgelsespligt til til 166.104 kr. om året (2010), eller 13.842 kr. om måneden før skat. Det vil sige at der her teoretisk set er der ingen ko på isen.
Men er man førtidspensionist på gammel ordning er satserne helt anderledes, en reelt enlig får nemlig i dette tilfælde en pension på 165.072 (godt 30.000 mindre end en pensionist på den nye ordning) eller 13.756 før skat om måneden, er førtidspensionisten gift bliver førtidspensionistens pension nedsat til 129.996 kr. om året eller 10.833 kr. om måneden før skat, så førtidspensionisten på gammel ordning vil aldrig kunne leve op til lovens krav om en minimums indkomst svarende til 2 x starthjælp.
I tilfældet med brøkpensionister vil ingen af disse nogensinde være i stand til at leve op til lovens krav om minimumsindkomsten før skat på et beløb svarende til 2 x starthjælp. Og brøkpensionister, og førtidspensionister på den gamle ordning fra før 1.1.2003, er således afskåret fra nogensinde at kunne få en udenlandsk ægtefælle familiesammenført.
Dette har jeg også fået bekræftet da min mand og jeg søgte om familiesammenføring, at kunne vi ikke fremlægge dokumentation for at vi havde en hustandsindkomst på minimum det der svarer til 2 x starthjælp så ville min mand kunne udvises. Som brøkpensionist har jeg en månedlig indkomst på 8.125 kr. før skat. Uden mulighed for eller udsigt til at kunne forbedre min situation.
Endnu et område hvor brøkpensionister står udenfor loven, som brøkpensionist har man nemlig ikke den samme ret til retssikkerhed som resten af befolkningen. Ligesom man ikke har den samme grundlovsfæstede ret til et forsørgelsesgrundlag.
Og som brøkpensionist, uanset om man er på ny eller gammel ordning vil man aldrig kunne leve op til lovens krav om et minimumsforsørgelses grundlag, der er stort nok til at man kan få familiesammenføring.
At få familiesammenføring i Danmark er overordentligt svært, for brøkpensionister er det umuligt.
Mvh.
Danmark er det eneste land i EU, er har et pointsystem i forbindelse medfamiliesammenføringer, men Når dansk Folkeparti har fået indført et, skal SSF naturligvis også have et . Det siger sig selv!
Hvis det må være tilladt at bruge Poul Nyrups retorik, så tror jeg roligt man kan karakterisere SSFs pointsystem som en ny europæisk bundskraber.
PS
Stor ros til Kristoffer Kræn for langt om længe at skrive en artikel om SSF, hvor vi slipper for at høre den obligatoriske kommentar fra stand-up kommentatoren Peter Goll.
S-SF = VKO-Light
Jeg vil blot gerne spørge om, hvor vidt familiesammenføring skal handle om kærlighed eller om de skal være politisk korrekte.
Jeg troede man var gået bort fra den model da man begyndte at lade kongelige gifte sig efter ønske og ikke som en del af en strategi?!
Derudover forstår jeg ikke at man her i artiklen taler om at bankgarantien bliver hævet fra 50.000 til 100.000, på nuværende tidspunkt skal man stille med en bankgaranti på omkring 62.000 og den vil VKO have hævet til 124.000. Så tallene i artiklen er alt for lave.
Mvh