Nyhed
Læsetid: 1 min.

S-SF: Vores pointsystem skal overholde menneskerettighederne

Efter Europarådets kritik af regeringens pointsystem vil S og SF nu undersøge, om deres forslag til et pointsystem lever op til menneskerettighederne
SF og S vil sikre sig, at deres pointsystem for udlændinge ikke bliver genstand for kritik af den art, Europarådets menneskerettigheds-kommissær, Thomas Hammarberg (billedet), i går rejste af regeringens pointsystem i Information.

SF og S vil sikre sig, at deres pointsystem for udlændinge ikke bliver genstand for kritik af den art, Europarådets menneskerettigheds-kommissær, Thomas Hammarberg (billedet), i går rejste af regeringens pointsystem i Information.

Sandro Weltin

Indland
26. november 2010

Europarådets kritik af VKO's pointsystem skal ikke kunne gentage sig, hvis oppositionens pointsystem en dag bliver lov. Ifølge Berlingske Tidende vil Socialdemokraterne og SF kigge deres forslag til et pointsystem efter i sømmene, så de får vished om, at menneskerettighederne ikke krænkes. Det siger Meta Fuglsang, der er SF's fungerende integrationsordfører:

»Vi mener selvfølgelig ikke, at vores pointsystem er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Men vi vil kigge det efter for at være sikre på, at der ikke er problemer. For det må der ikke være. Det er en aftale mellem Socialdemokraterne og SF,« siger hun til Berlingske Tidende.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, nævnte blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8, om retten til respekt for privatliv og familieliv, som en af de konventioner, pointsystemet bryder. Men Meta Fuglsang mener, der er stor forskel på regeringens og oppositionens pointsystemer.

»I vores system skal der mindre til for at få de point, der er nødvendige,« siger hun til Berlingske Tidende.

S: Ingen rettighedsbrud

Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener ikke, at forslaget fra S og SF er et brud på menneskerettighederne. Han peger på, at det danske Institut for Menneskerettigheder har kigget regeringens pointsystem efter i sømmene, og at instituttet ikke har fundet direkte brud. Da regeringens pointsystem er mere vidtgående end oppositionens, mener Henrik Dam Kristensen ikke, der kan være problemer med udspillet fra S og SF.

Men direktøren i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, understreger, at instituttet hverken har blåstemplet regeringens eller oppositionens pointsystem:

»Man kan ikke læse vores notat om regeringens pointsystem som en blåstempling hverken af regeringens forslag eller oppositionens,« siger Jonas Christoffersen til Berlingske Tidende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Casper Fryd Rækjær

SSF undersøger sig selv? Forhåbentlig ikke en tendens de bringer med sig i en kommende regering...

Christian Larsen

Meta Fuglsang:

»Vi mener selvfølgelig ikke, at vores pointsystem er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Men vi vil kigge det efter for at være sikre på, at der ikke er problemer. «

SFs udlændingepolitik er efterhånden så betændt, at man er nød til at få eksperter til at undersøge, om den er på kant med menneskerettighederne.

Føj for Satan, hvor det parti dog blevet usympatisk!