Når Hulda Mader forlader sin lejlighed, der ligger i et hus lige ud til Christianias Langgade, går hun ud på en terrasse. Terrassen er forsynet med rækværk og dækker ca. 10 kvadratmeter, og den udgør sammen med en lille trappe indgangspartiet til træhuset, hvor Hulda bor sammen med to andre familier. Hulda har selv bygget trappen for mange år siden sammen med sin daværende kæreste. Den fik lige præcis den størrelse, fordi en brandbil ubesværet skulle kunne køre forbi.
For en uge siden fik Hulda og resten af husets beboere et venligt brev fra Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES), hvori man officielt meddelte, at terrassen foran huset nu havde fået en tilladelse og var blevet lovlig. En tilsvarende besked fik Claus van Deurs, der bor i to skurvogne i den østlige del af fristaden, der kaldes Den Blå Karamel. For snart mange år siden opsatte Claus tagrender på sine skurvogne, men den 29. oktober i år meddelte SES, at den nu gav tilladelse. Tagrenderne var blevet lovlige.
I den anden ende af Christiania ligger kulturforeningen Nemoland, der om sommeren driver en udendørsbar. Her kan gæsterne sidde ved borde, som er overdækket af nogle parasoller eller snarere pavilloner, hvis rørkonstruktion er støbt ned i jorden. For en uge siden fik også Nemoland besked på, at SES gav en tilladelse til rørkonstruktionen. Parasollerne m.m. blev derfor lovlige.
'En vis fremdrift'
Fælles for Huldas terrasse, Claus' tagrender og Nemolands parasoller er, at de sammen med 127 andre byggesager i 2003-04 spillede en dramatisk rolle for Christiania. De i alt 130 »ulovlige byggesager«, som de blev kaldt, blev nemlig af Forsvarsministeriet og Justitsministeriet brugt som et uigendriveligt bevis på, at den hidtidige ordning for fristaden - >Christianias såkaldte selvforvaltning, som havde fungeret i 14 år - >endegyldigt havde spillet fallit. Når beboerne alligevel gav pokker i alle indgåede aftaler og byggede på livet løs, var der behov for en stram nyordning af forholdet mellem fristaden og myndighederne, mente regeringen. Eller som det hed i en fælles redegørelse om Christiania, som de to ministerier udsendte i maj 2003:
»På bygningsområdet har der været en vis fremdrift i dialogen med Christianiaområdets beboere, men tilbage står, at der er gennemført en række ulovlige til-, om- og nybygninger, herunder på de historiske voldanlæg.«
Det ulovlige byggeri var de 130 ulovlige sager, der angiveligt beviste, at Christiania uhæmmet knopskød, når fristaden blev overladt til sig selv. Der krævedes derfor, konkluderede maj 2003-redegørelsen, »en ændring af den nuværende Christianiaordning«.
De 130 ulovlige byggesager blev i foråret 2003 præsenteret af Forsvarsministeriet, som Christiania dengang hørte under, efter at fristaden i 2002 var blevet gennemregistreret og fotograferet fra luften. En sammenligning med ældre luftfotos fra 1989 viste således, »at bebyggelsen i grundplan er øget med ca. 16 % siden 1990«, som ministerierne skrev.
Herefter opsagde regeringen aftalen om Christianias brugsret og nedsatte et Christianiaudvalg bestående af embedsmænd, der hurtigt udarbejdede et forslag til ny lovgivning for området. Den ny Christianialov blev vedtaget i 2004 og ændrede fuldstændig den måde, fristaden blev drevet på. Fra lovvedtagelsen og frem til i dag har beboerne således skullet ansøge om tilladelse til at iværksætte selv den mindste ændring af bygningerne.
'Ligger i et byggefelt'
Sådan var det ikke under den tidligere ordning. Der kunne beboerne stort set på egen hånd vedligeholde bygninger og boliger, bare de var placeret i de såkaldte byggefelter, dvs. de udpegede områder på Christiania, hvor beboerne og myndighederne var enige om, at her måtte der bygges.
Når SES i slutningen af oktober 2010 nu har færdigbehandlet de over syv år gamle sager, kommer afgørelserne derfor ikke som en stor overraskelse for christianitterne. De har længe vidst, at langt de fleste af de 130 påståede ulovligheder ikke kunne være i strid med de tidligere regler.
Og det er da også stort set det resultat, som SES efter syv år er nået frem til: 92 af de 130 sager er nemlig afgjort med en tilladelse, for de flestes vedkommende fordi der er tale om byggeri i et byggefelt. Som det kort formuleres i en tilladelse til et bygningsarbejde i Fabriksområdet: »Da bygningsarbejderne ligger i et byggefelt, giver SES hermed tilladelse til bygningsændringerne.«
Ganske mange af de 130 sager drejer sig om skure, halvtage, terrasser og trapper viser Informations gennemgang af sagerne. Mange beskrives ganske kort som »bygningsarbejde«.
SES afviser, at det mest har drejet sig om bagateller: »Alle sager - undtaget sager som er henlagt pga. fejl - er rejst, enten fordi der er bygget uden den tilladelse, der skulle indhentes forud for, at byggeriet måtte igangsættes, eller fordi der har været anden usikkerhed om byggeriets lovlighed. En stor del af sagerne omhandler så tilfælde, hvor en tilladelse ville kunne have været opnået efter det da gældende administrationsgrundlag, og derfor har de pågældende fået en tilladelse efterfølgende,« skriver SES til Information.
Af de resterende 38 sager har 15 vist sig at være fejlbehæftede, mens ni er henlagt, fordi f.eks. en container eller en skurvogn i mellemtiden er blevet fjernet. Én sag verserer fortsat, og tilbage er 13 sager, der er afgjort enten med et påbud eller et varsel om et kommende påbud. Påbuddene drejer sig bl.a. om at fjerne en skurvogn, en tilbygning, en træbeklædning og et halvtag.
'Udsat på ubestemt tid'
Da Østre Landsret i efteråret 2008 behandlede spørgsmålet om Christianias fremtid, fortalte de christianitter, der blev afhørt i retten, at efter deres opfattelse var de 130 ulovlige byggesager blevet brugt til bondefangeri. De henviste bl.a. til en hidtil ukendt intern notits, der under forberedelsen af retssagen var gravet frem fra myndighedernes arkiver. Notitsen slog fast, at spørgsmålet om de 130 sager ikke havde »afgørende betydning« - »idet Regeringen i det foreslåede lovudkast ønsker at opsige den kollektive brugsret med 1 1/2 års varsel, uanset om byggeriet er lovligt eller ej.«
Under alle omstændigheder har SES ikke skyndt sig med få færdigbehandlet de ulovlige sager. Som SES-direktør Carsten Jarlov sagde, da han blev afhørt i Østre Landsret i november 2008: »Det var ikke dér, vi skulle bruge vores energi.«
Ifølge SES aftalte man på et møde i august 2004 sammen med christianitterne - som der omhyggeligt står i hver enkelt afgørelse - »at sagerne skulle udsættes på ubestemt tid.« Men nu har SES »valgt«, som det udtrykkes, at behandle sagerne den 29. oktober. Det sker et par måneder før, Christiania-sagen kommer for Højesteret.
Christianias advokat Knud Foldschack erkender, at de 130 byggesager har været »ind og ud af forhandlingerne mange gange.« Alligevel kalder han det »forvaltningsmæssigt injurierende«, at SES har været mere end syv år om at sagsbehandle de 130 sager.
»At vente mere end syv år på at få at vide, at man ikke har gjort noget ulovligt ... det er medvirkende til at kaste et mistænksomhedens skær over mine klienter, så de opfattes som nogen, der ikke er til at stole på, og som ikke kan holde indgåede aftaler,« siger han.
