Nyhed
Læsetid: 3 min.

Samfundskurser for udlændinge er spild af penge

Kommunerne er forpligtede til at sende familiesammenførte indvandrere og flygtninge på kursus i samfundsforhold senest fire måneder efter deres ankomst til Danmark. Men kurserne bliver et logistisk mareridt, kræver massiv tolkebistand og har en læringsværdi tæt på nul, påpeger fagfolk. Spild af kommunale kroner, lyder kritikken
Nytilkomne indvandrere får 
 i forvejen undervisning 
 i samfundsforhold som led i danskundervisningen. Alligevel skal landets kommuner nu etablere lignende kurser. Dobbeltkonfekt, siger kritikere.

Nytilkomne indvandrere får
i forvejen undervisning
i samfundsforhold som led i danskundervisningen. Alligevel skal landets kommuner nu etablere lignende kurser. Dobbeltkonfekt, siger kritikere.

Claus Bech Andersen

Indland
11. november 2010

Hvor ligger Viborg? Hvad betyder magtens tredeling for det danske demokrati? Hvem var H.C. Andersen?

Den slags spørgsmål har danske kommuner siden 1. august været lovmæssigt forpligtet til at undervise nytilkomne familiesammenførte indvandrere og flygtninge i senest fire måneder efter deres ankomst til Danmark.

Kravet er en konsekvens af de ændringer af integrationsloven, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj måned i år.

Men kurset, der formelt bærer titlen 'kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie', kommer til at lænse landets slunkne kommunekasser for millioner af kroner til ekstra tolkebistand og undervisning. Samtidig er læringsgevinsten tæt på nul, vurderer flere af landets sprogcentre.

»Selve kurset og den måde, det er tænkt, er absurd. I bedste fald er der tale om spild af offentlige penge. Skal det have en læringsmæssig effekt, skal der være nogle sproglige og begrebsmæssige deltager- og læringsforudsætninger tilstede, som ikke er hos nyankomne udlændinge. Set ud fra et pædagogisk, didaktisk perspektiv har kurset ingen effekt,« siger Poul Neergaard, forstander på Lærdansk Aarhus og formand for Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser.

Der er helt fint at give nyankomne udlændinge nogle grundlæggende informationer om det danske samfund, understreger han.

»Men skal vi til at undervise i mere værdimæssige temaer af dansk historie og kultur, kræver det altså væsentlig mere end fire lektioner pr. emne med en tolk. Det kan vi kun være fagligt kritiske over for, for det kommer ikke til at fungere,« siger Poul Neergaard.

'Ren symbollovgivning'

Kritikken bakkes op af Wal-ther Jeppesen, forstander på Sprogcenter Nordsjælland.

»Fagligt og indlæringsmæssigt giver kurset ikke mening. Det er tungt stof, og kursisterne vil jo gerne kunne spørge tilbage. Undervisning i dansk demokrati er jo ikke bare information, men kræver en dialog, før den bundfælder sig. I den forstand fører de nye regler ikke andet med sig end en masse ekstraudgifter,« siger Wal-ther Jeppesen.

Konkret skal samfundskurset fordeles på 40 lektioner og bestå af 10 obligatoriske emner, blandt andet integrationslovgivningen, hverdagsliv og velfærdssamfundets grundprincipper. Tidligere bestod kurset af 20 lektioner, som kommunerne var forpligtede til at undervise i som en del af danskundervisningen, og i 2004 blev indholdet lagt ind i danskundervisningen. Men siden 1. august skal den enkelte kommune altså sende nyankomne udlændinge på et selvstændigt samfundskursus.

Poul Neergaard mener, der er tale om dobbeltkonfekt med de nye krav.

»Det giver ikke mening først at undervise kursisterne i en række emner i danskundervisningen, og så sen- de dem ind i nabolokalet, hvor de får samme undervisning, bare med tolk denne gang,« siger han og kalder reglerne for »ren symbollovgivning.«

Sprogcenter Nordsjælland, der i dag leverer dansk -og samfundsundervisning til flygtninge og indvandrere i ti nordsjællandske kommuner, har beregnet, at de nye regler kommer til at koste kommunerne mellem 1,4 og 2,4 millioner kroner om året i ekstraudgifter til blandt andet ekstra tolkebistand.

I Integrationsministeriets bemærkninger til lovforslag L 187 med ændringerne af integrationsloven skriver ministeriet, at den årlige kursusudgift bliver udgiftneutral. Men den holder ikke, vurderer udviklingskonsulent i Hillerød Kommune Eva Lykke. Også Kommunernes Landsforening har svært ved se, hvordan regnestykket skal gå op i praksis.

»De ressourcer, der er sat af, er i underkanten. I Integrationsministeriets beregninger har man kalkuleret med to tolke pr. kursus. Men der bliver formentlig brug for flere, og dermed bliver kurserne dyrere,« vurderer Birger Mortensen, chefkonsulent på Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse.

KL har ikke regnet ud, hvad kurset kommer til at koste landets kommuner på landsplan om året. Men i Nordsjælland har ni kommuner allerede tilkendegivet over for Hillerød Kommune, der er såkaldt driftskommune, at de ikke kan løfte opgaven, fordi den er alt for kompleks og ressourcekrævende.

»Det er uhensigtsmæssigt, fordi kravene belaster kommunernes trængte økonomier yderligere. Nu skal der så tænkes 90 nye løsninger rundt omkring i landet i stedet for én fælles løsning,« siger Eva Lykke.

Alternativt forslag

Hillerød Kommune har sammen med de ni nordsjællandske kommuner i samarbejde med Sprogcenter Nordsjælland udarbejdet et alternativt forslag til samfundskurset. I et brev til Integrationsministeriet foreslår parterne, at ministeriet udvikler et it-baseret selvstudium som kan oversættes til de nødvendige sprog.

»Denne løsning vil være økonomisk bæredygtig og samtidig tilgodese, at der ikke skabes en mangfoldighed af kommunale, individuelle løsninger. Det vil være en demokratisk og ubureaukratisk løsning for såvel kommuner som modtagerne af undervisningen«, står der i brevet.

Integrationsministeriet har endnu ikke svaret på brevet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Mikkelsen

"vedtaget af et bredt flertal i Folketinget"

som altsaa aabenbart er uden forbindelse med virkeligheden - og tillige komplet ligeglade

kontra-forslaget fra de 10 kommuner er forresten et interessant eksempel paa kreativitet, initiativ og uortodokst samarbejde i den offentlige sektor, meget staerkt u-liberalt og godt gaaet... ikke at den bande varylere i stat og regering overhovedet fortjener slig hjaelp, men naar centraladministrationen er raadden maa folk jo tage sagerne i egen haand

Henrik Sarpsborg

Dejligt at fagfolk siger fra. Regeringen (skin)lytter helt sikkert og afviser kritikken naturligvis (mens der tænkes - hehe, nu har vi dem hvor vi vil have dem. De får en dårlig undervisning, de ikke bestå, then you're ooooutta here!)..

Kirsten Svejgaard

Vi har et folketing, som forlængst og på mange områder har bevist, at de ikke gider lytte til fagfolk.

Steen Erik Blumensaat

6 milliarder i overforbrug i ministerierne de kan bare det der med at bruge andres penge.
Med nyt lån på 600 milliarder er regeringen verdens bedste låntagere. Pantsætningen af dele af Danmark er ikke ny politik det er vores historie.

Da jeg læste sproganalyse på KU faldt sådanne kurser og metoder ind under begrebet "Social Engineering" eller på danske Hjernevask ;o)

Det får mig til at tænke på Kinas store kulturrevolution hvor man satte folk i grupper og havde "lærer" der fortalte disse elever/elementer hvordan verden hang sammen i nationen Kina. Kan indvandrere ikke selv drage deres konklusioner om Danmark som samfund? Kan man ikke bare udgive brochurer på forskellige sprog? Lave en hjemmeside? Gud hvor er jeg træt af Åndsforladt Folkeparti og VK som hopper på tungen efter dem.

Genopdragelseskurser med recitation af Pia's lille brune, glimrende Jonas. :-)

Ved at drukne kommunerne med krav om at gennemføre alskens idiot-aktivitet lammer VKO det primære demokrati - kommunerne.
Der er ikke noget at stemme om, og de stakkels politikere sættes til at slås om at dele pengene på en konto der står i minus.
Vi er vidner til at deokratiet nu blot 150 år siden dets indstiftelse bryder sammen for øjnene af os uden at vi kan gøre noget ved det.
Ministre kan lyve, tie og i det hele taget ski.. højt og flot på de mekanismer der ville have virket, hvis den minimumsmoral, grundlovens fædre troede på, havde holdt i 150 år. Dét gjorde den ikke.
Danmark er på vej ud af demokratiets sfære.

Christiansborg minder i nogle sammenhænge om en besynderlig blanding af manglende realitetssans, god vilje og djøfsk selvtilstrækkelighed. At ma - med et ministeriums skriveborde som startbane letter med det ene uigennemtænkte forslag efter det andet, er nederdrægtigt. De vil det gode, men da de ikke selv mærker virkeligheden, og der muligvis er nogle velmenende embedsmænd imellem, går det galt. Rockwool de forkerte steder og udpræget mangel på selvkritisk sans.

Lars Christensen

Maaske var det en ide at sende en stor del af befolkningen paa de kurser sammen med uoplyste politikere?
Ja, jeg spoer' bare....