Læsetid: 3 min.

Sikkerhed i Irak er ikke-eksisterende

Ingen er sikre i Irak, siger FN - politisk lammelse kombineret med tilbagetrækningen af amerikanske kamptropper har igen gjort Irak til et farligt sted at opholde sig
Irakiske sikkerhedsstyrker inspicerer stedet efter en bilbombe i Najaf i det sydlige Irak. Ifølge UNHCR angriber forskellige militante grupper for tiden 30 civile mål om dagen med raketter, bomber, morterer og håndvåben

Irakiske sikkerhedsstyrker inspicerer stedet efter en bilbombe i Najaf i det sydlige Irak. Ifølge UNHCR angriber forskellige militante grupper for tiden 30 civile mål om dagen med raketter, bomber, morterer og håndvåben

Khider Abbas

23. november 2010

Beirut- Spørger man arabiske journalister, der følger udviklingen i Irak, om hvem der står bag den tiltagende voldsbølge, slår de ud med armene, vender blikket opad mod en himmel, der ikke har noget svar, og siger: »Al-Qaeda«.

Nogle tilføjer: »eller iranerne«.

Men ingen ved med sikkerhed, hvem der giver ordrer til de militante grupper, som ifølge FN's flygtninge-organisation UNCHR angriber 30 civile mål om dagen med raketter, bomber, morterer og håndvåben. Volden finder fortrinsvis sted i seks lokaliteter, Nineve (Mosul), Kirkuk, Salah al-Din, Diyala, al-Anbar og Bagdad, hvor syv personer i går blev såret af en bombe.

Ifølge Daniel Edres, en FN-udsending i Irak, »kan UNHCR ikke garantere sikkerheden for nogen, der er returneret til Irak, tvunget eller frivilligt«.

Det korte af det lange er, at Irak i dag er et mere usikkert sted at opholde sig, end for et år siden, da premierminister Nuri al-Maliki og en øget amerikansk militærindsats i fællesskab syntes at have fået styr på den hidtil regelmæssige terrorisme. Men som valget i marts nærmede sig, intensiverede sunni-militante grupper terror-angreb på politistationer, rekrutterings-kontorer, regerings-bygninger og -institutioner. Efter valget, hvor Iyad Allawis sunni-dominerede Iraqiya-alliance tog flest mandater, men ikke fik tilsvarende indflydelse, eskalerede volden til civile mål i shia-nabolag og på det seneste også mod Iraks kristne mindretal, der menes at være reduceret med 60 pct. siden invasionen i 2003.

Grønne zone angribes

Bagdads 'grønne zone' med parlament, regerings-institutioner og ambassader angribes jævnligt med morterer og raketter.

Ifølge Dia al-Kinani, generalmajor i den irakiske sikkerhedstjeneste under indenrigsministeriet, er der tale om 'grupper i opposition til den politiske proces'. En talsmand for en af disse grupper, Abdallah al-Amri fra de såkaldte '1920 Revolutionens Brigader', der er knyttet til den sunni-muslimske Front for Jihad og Forandring, sagde forleden til tv-stationen al-Jazeera, at angrebene på 'den grønne zone' havde »anrettet betydelig materiel og moralsk skade«.

En irakisk sikkerheds-ekspert Muhannad al-Azzawi sagde i samme forbindelse, at også Iran beordrer shia-militser til at »sprede skræk blandt civile og i institutioner« for at fremme iranske interesser »i det politiske miljø og hos USA's administration«.

Det er kendt, at iranere og amerikanere praktiserer »en vis forståelse og sameksistens« i Irak, som ind i mellem 'korrigeres' med væbnede aktioner, hvis der opstår uenighed.

Vendekåber deserterer

Alene den seneste måned er mere end 150 dræbt ved terror mod civile, ofte angrebet på grund af religiøse tilhørsforhold. Ifølge flere rapporter er medlemmer af de sunni-muslimske 'vækkelsesråd' dels truet, dels overtalt til at skifte side til al-Qaeda-grupper.

'Vækkelsesrådene' var i 2005-2007 rygrad i den væbnede sunni-modstand mod USA-koalitionens besættelsesstyrker, men blev siden 'købt' af USA-general David Petraeus til at vende våbnene mod al-Qaeda.

Men i takt med de amerikanske troppers tilbagetrækning, der har stået på siden udgangen af juli, kombineret med den politiske lammelse af parlament og regering, er lønningsbudgettet til de 'vækkelses'-militante drænet.

Og intet tyder på, at den politiske lammelse afløses af handling lige foreløbig. Efter et forsonings-møde i den kurdiske hovedby, Erbil, arrangeret af den autonome kurdiske leder, Massoud Barzani og med amerikansk medvirken, så det ud til, at de stridende fraktioner - shiaen Iyad Allawis sekulære koalition af fortrinsvisunnier og Nuri al-Malikis shia-dominerede blok - kunne enes om en magtdeling.

Men nu, to uger senere, er der stadig ingen løsning på modsætningerne.

Allawi skulle efter planen præcisere over et strategi-ministerium, der kontrollerede sikkerhedstjenesterne, men det har al-Maliki modsat sig.

En anden underlig ting ved den politiske proces er, at den kurdiske præsident, Jalal Talabani - langtids-rival til Barzani - ikke har anmodet Nuri al-Maliki, som formelt har et flertal af shia-partier bag sig om at danne regering.

Når det sker, har al-Maliki 30 dage til at danne regering, men om det lykkes er tvivlsomt.

Men et resultat af den politiske usikkerhed er givet: civile irakeres sikkerhed er i dag overladt til betalte mordere, militante ekstremister og sikkerhedsstyrker, der ikke er under politisk kontrol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu