Nyhed
Læsetid: 3 min.

Søren Gade bryder tavsheden i fangesag

Tidligere forsvarsminister Søren Gade er for første gang stået frem i fangesagen. Ifølge en juridisk ekspert undgår han at svare på det afgørende spørgsmål om strategien, der skulle fralægge Danmark juridisk ansvar for fangerne
Tidligere forsvarsminister Søren Gade er for første gang stået frem i fangesagen. Ifølge en juridisk ekspert undgår han at svare på det afgørende spørgsmål om strategien, der skulle fralægge Danmark juridisk ansvar for fangerne
Indland
8. november 2010

Efter at både oppositionen og soldaternes fagforening højlydt efterlyste, at de ansvarlige politikere stillede sig frem og tog ansvar for beslutningerne om, hvordan danske soldater håndterede fanger i Irak, valgte tidligere forsvarsminister Søren Gade i weekenden at bryde tavsheden med to interview i henholdsvis Dagbladet Holstebro-Struer og Ekstra Bladet.

Det skete, efter flere medier havde påpeget den forhenværende ministers påfaldende tavshed og Berlingske Tidende endog havde skrevet en artikel med overskriften »Søren Gade - forsvundet i Jylland« med spekulationer om, hvorfor Gade ikke forholdt sig til de seneste afsløringer.

Tidligere på ugen havde Gade på en forespørgsel om et interview med Information svaret, at det »ingen interesse« havde. Men i et interview med Ekstra Bladet lørdag fortalte Søren Gade så alligevel om sit syn på det danske ansvar for fanger overladt til det irakiske politi, og begrundede hvorfor han kun ville svare på spørgsmål på skrift:

»Fordi jeg står uden for alting i dag. Jeg har ikke længere en rand af embedsmænd og rådgivere at støtte mig til. Ingen til at passe på mig. Ingen spindoktor. Jeg er helt alene nu på ottende måned, og jeg kunne jo komme til at fortale mig eller sige noget forkert, der kunne bruges imod mig,« forklarede han.

Det var under Søren Gades lederskab, at den danske Irak-styrke stort set stoppede med selv at tage fanger. I stedet lod man britiske eller irakiske tropper stå for selve tilfangetagelsen, hvilket ifølge militærjuristen på hold 5 Jes Rynkeby Knudsen, skete efter juridiske overvejelser »langt inde i forsvaret«. En praksis der ifølge militærjurist på hold 4 Kenneth Ø. Buhl, der var i Irak fra august 2004 til februar 2005, var almindeligt kendt internt.

»Det har aldrig været en intern hemmelighed i Forsvaret. Det var bare den måde, vi gjorde det på. Det afgørende for mig i min funktion var, at vi kunne løse vores opgaver uden at få et juridisk problem,« forklarede Kenneth Ø. Buhl til Jyllands Posten i sidste uge.

Stråmænd eller ej

På trods af militærjuristernes udsagn svarede Søren Gade til Ekstra Bladet, at han ikke »anerkendte præmissen« om brugen af andre landes styrker til at tage fanger. Derudover var der ifølge Søren Gade ikke nogen stående ordre fra ministeriets side om ikke at tage fanger.

»Jeg har ikke givet noget direktiv eller ordre om, at man ikke måtte tilbageholde personer,« skrev ministeren og Ekstra Bladet spurgte videre:

- Du er i Folketinget i 2007 direkte blevet spurgt, om danske styrker anvendte stråmænd for at undgå det juridiske ansvar for fanger. Dengang svarede du, at forsvaret ikke foretog den slags 'krumspring'. Hvordan var det i overensstemmelse med sandheden?

»Det følger af folkeretten, at det er den stat, der fysisk og faktisk har den tilbageholdte i sin varetægt, som har ansvaret. Danmark er således ikke ansvarlig for de personer, som ikke er eller har været i vor varetægt,« svarede han.

Det svar er stort set identisk med det, Søren Gade adskillige gange har givet til Folketinget, når der er blevet spurgt ind til irakiske fangers videre skæbne efter operationer, hvor danske soldater har deltaget i tilfangetagelser.

Ifølge jurist i Amnesty International Claus Juul er svaret dog ikke udtømmende for problematikken: »Der er et medvirkensansvar i situationer, hvor anholdelserne ikke har kunnet finde sted uden den danske militære indsats,« siger Claus Juul.

»Søren Gade svarer ikke på det stillede spørgsmål. Det, han tidligere har kaldt 'krumspring', synes ifølge de nye oplysninger at have været det, der har været modus operandi i både Irak og Afghanistan. Det forholder han sig ikke til,« siger Claus Juul.

I interviewet med Dagbladet Holstebro-Struer vurderer Søren Gade desuden, at de seneste ugers kritik af Danmarks håndtering af de irakiske fanger vil gøre det »nærmest umuligt for nogen som helst regering at bruge vores soldater og gøre, hvad der skal til i en konflikt«. Den tidligere minister siger om sagen, at »det her rammer også Forsvaret, og det rammer soldaterne, der går ude i fronten«.

Søren Gades forsvar imponerer ikke lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

»Udtalelserne er et skoleeksempel på den kommunikation, der bragte Søren Gade meget langt, og hvor han skubber soldaterne foran sig og dermed lukker for debat,« sagde Vedby lørdag til Berlingske Tidende.

Serie

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være, når Søren Gade begrunder sin tavshed med– ” »Fordi jeg står uden for alting i dag. Jeg har ikke længere en rand af embedsmænd og rådgivere at støtte mig til. Ingen til at passe på mig. Ingen spindoktor. Jeg er helt alene nu på ottende måned, og jeg kunne jo komme til at fortale mig eller sige noget forkert, der kunne bruges imod mig,« ” - Det kunne ha´ været at Søren Gade ikke var kommet så langt ud ved ikke at have lyttet til sine spindoktorer.

Søren Mikkelsen

Jammen fangemishandling er da en krigsforbrydelse.

Men det er angrebskrig jo generelt. Saavel som alt hvad deraf foelger. Saa lad os ikke begrave os i petitesser som de mishandlinger pressen her graver i. Problemet er LAAAAAAAAANGT stoerre.

"Udtalelserne er et skoleeksempel på den kommunikation, der bragte Søren Gade meget langt, og hvor han skubber soldaterne foran sig og dermed lukker for debat"

Endnu et eksempel på den mand ikke er egnet til sin stilling - det hele handler ikke kommunikation og offentlig debat - hvis danske styrker fremover ikke kan tillades, at samarbejde med vores partnerlande (fx. UK som tilfældet var i Irak) vil det sgu få konsekvenser for danske styrker i den virkelige verden ude i missionsområderne.

Søren Gade skubber ikke soldaten foran sig for at lukke for debat, men gør stilfærdigt opmærksom på, at fratager man danske styrker mulighederne for at samarbejde med fx. UK vil det hurtigt blive praktisk muligt at have danske styrker udsendt i internationale operationer.

der er penge til krig og mishandling og død imens der bliver skåret ned på ALT i samfundet, endda fattige skolefolk slipper ikke, det siger vist alt om regeringen, det er utroligt at den her regering stadigvæk sidder ind på folketinget, det ville være udmærket hvis Danmark trak alle sine tropper hjem med det samme, vi har ikke noget grund til at fortsætte i cirkus Afghanistan, og dem som absolut vil i krig og synes at de selv er hårde bananer er velkommen til at melde sig i Fremmedlegionen.

Hans Jørgen Jensen

Mon Søren Gade kæmper mod velfortjent bondeanger og traumatisk stress fremkaldt af skyldfølelse i forbindelse med krigsforbrydelserne i Irak og Afghanistan.
Det vil være rart med en sådan form for retfærdighed, men det er desværre utænkeligt i Søren tilfælde!

Jette Abildgaard

Gade siger: »Jeg står uden for alting i dag. Jeg har ikke længere en rand af embedsmænd og rådgivere at støtte mig til. Ingen til at passe på mig. Ingen spindoktor. Jeg er helt alene nu på ottende måned, og jeg kunne jo komme til at fortale mig eller sige noget forkert, der kunne bruges imod mig.«

Skal vi mon have medlidenhed med den lillle dreng, 'bare' fordi nogle tusinde mennesker er blevet tortureret??

Det er jo grotesk....mon ikke vi snart kan faa en retssag hvor de ansvarlige - inkl. Gade - kommer til at staa til regnskab for deres ugerninger, eller skal vi blot glemme det og sige: ''fy da lille Gade, det maa du sandelig ikke goere en anden gang''??

Det er vist desvaerre der vi er ved at vaere nu ikke!? Glemme, feje ind under gulvtaeppet og alle de andre gode undskyldninger som DK (verdens 'lykkeligste' land) er specialist i!

Det hjaelper helt sikkert at gemme sig i det moerke Jylland....torturofrenene vil helt sikkert glemme det hele saa.....eller, hvad tror Gade selv??!!

I forbindelse med manipulationen af den offentlige opinion under Vietnam-krigen sagde filosoffen Hannah Arendt, at demokratierne risikerer at bryde sammen og forvandle sig til totalitære systemer, hvis regeringer kan lyve ustraffet. En fri presse repræsenterede for Arendt håbet om, at faktuelle kendsgerninger bliver fundet og formår at påvirke offentligheden.
Kan vi have sådant et håb?

Det må være din lære, Søren Gade, at 'Far her' er en ensom tjans, hvor det ikke nytter at flæbe. Har man taget titelen i brug over for andre end sine børn, så må man være forberedt på at blive trukket til truget uanset, hvor meget man har skidt i det.
'Far her' er et ultimativt udsagn.

Far er nu ikke længere vred, men derimod skuffet.

Nårh...

Med venlig hilsen