Soldaterformand: Politikere bør stå ved deres ansvar

Wikileaks-lækagen viser, at forsvaret og politikerne skulle have været meget mere åbne om, hvad der foregik i Irak-krigen, mener soldaterforening. Den frygter, at soldaterne kommer til at stå tilbage som syndebukke for politikernes beslutninger
Soldaterne i Irak løste blot den opgave, som politikerne stillede dem. Men i dag er politikerne i gang med at skubbe ansvaret for, hvad der foregik under Irak-krigen, over på soldaterne, mener Jesper K. Hansen, der er formand for Danmarks største fagforening. På billedet ses danske soldater på patrulje i Basra i 2006.

Soldaterne i Irak løste blot den opgave, som politikerne stillede dem. Men i dag er politikerne i gang med at skubbe ansvaret for, hvad der foregik under Irak-krigen, over på soldaterne, mener Jesper K. Hansen, der er formand for Danmarks største fagforening. På billedet ses danske soldater på patrulje i Basra i 2006.

Indland
5. november 2010

Forsvaret og politikerne skal fortælle langt mere om, hvad der foregik i Irak-krigen. Kun sådan kan man undgå al den mistænkeliggørelse, der er opstået i forbindelse med verdenshistoriens største militære lækage fra Wikileaks.

»Ansvaret bliver skubbet over på soldaterne, og det er synd, for de løser bare den opgave, politikerne har stillet dem. Politikerne og Forsvarets ledelse bliver også mistænkeliggjort, så der er ingen, der har glæde af, at alt ikke kommer frem i lyset,« siger Jesper K. Hansen, der er formand for Centralforeningen for Stampersonel, Danmarks største militære fagforening. Han mener, både Christiansborg og forsvaret har håndteret lækagen »amatøragtigt«, og at meget kunne være undgået, hvis man havde været mindre hemmelighedsfuld.

»Der er selvfølgelig noget, der skal være hemmeligt på grund af sikkerhed, mens krigen står på. Men bagefter ville det da være helt naturligt at offentliggøre, hvad der er foregået i stedet for al det hemmelighedskræmmeri. Det skaber bare fornemmelsen i offentligheden af, at man ikke har rent mel i posen,« siger han.

»Men man gør det ikke, fordi så ville politikerne blive gjort ansvarlige for de beslutninger, de har taget«.

Hverken Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando eller Forsvarsministeriet har ønsket at kommentere specifikke oplysninger fra de lækkede militærlogs, og alle spørgsmål venter nu på, at forsvaret får foretaget en undersøgelse.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech vil dog hverken svare på, hvor længe undersøgelsen af de 391.000 dokumenter kommer til at tage, eller hvad den nærmere skal indeholde.

Ifølge Jesper K. Hansen bør en undersøgelse ikke bare basere sig på de amerikanske krigslogs, men på alt det Forsvaret også selv sidder inde med af viden. Det skal offentliggøres, også selv om det måtte vise, at Danmark har udleveret fanger i strid med konventionerne:

»Forsvaret har detaljerne om de danske operationer og bør komme politikerne til hjælp. Hvis der er nogle dokumenter, der kan vise, hvad der er sket, så skal de frem,« siger han.

Rene hænder

Information har i løbet af den seneste uge beskrevet, hvordan danske soldater altid sørgede for at have briter med på patruljer og operationer, så Danmark ikke stod med ansvaret for fangerne bagefter.

På den måde blev det ifølge Forsvaret et britisk ansvar, da en fange under en dansk-ledet operation blev fundet tortureret til døde, tre dage efter han var blevet udleveret til en særligt berygtet afdeling af det irakiske politi.

Strategien er blevet skarpt kritiseret af både jurister, menneskerettighedsorganisationer og politikere fra oppositionen, men i Forsvaret har det ifølge militærjurist på Hold 4 i Irak Kenneth Ø. Buhl længe været almindelig kendt:

»Det har aldrig været en intern hemmelighed i Forsvaret. Det var bare den måde, vi gjorde det på. Det afgørende for mig i min funktion var, at vi kunne løse vores opgaver uden at få et juridisk problem,« siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge militærjurist Jes Rynkeby Knudsen, der var af sted på Hold 5 i Irak fra februar til august 2005, var det en strategi, der var udtænkt i toppen af systemet:

»Den var et resultat af nøje juridiske overvejelser langt inde i forsvaret. Det kan ligne en smart måde at omgå konventionerne og folkeretten på. Men rent juridisk er der ikke noget at komme efter,« siger han til Jyllands-Posten.

»Herhjemme er der en opfattelse af, at Danmark kan ride ud i verden på den store hvide hest uden at få snavs på fingrene. Teori og jura står i skærende kontrast til den virkelighed, der møder soldaterne i en væbnet konflikt,« siger han.

Og det er netop problemet, mener Jesper K. Hansen. Man har ikke fra politisk side villet tage ansvar for, hvad der er foregik i Irak, og har derfor forsøgt at holde det skjult, hvis ikke alt er gået lige efter bogen.

»Danske politikere siger, at vi skal overholde konventionerne, når vi er udsendt. Det skal vi selvfølgelig også, men så nytter det ikke noget, at man ikke vil betale for et sted at opbevare fangerne. Det stiller soldaterne i en situation, hvor de bliver nødt til at tage nogle beslutninger, der måske ikke altid er lige hensigtsmæssige,« siger Jesper K. Hansen.

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

det er klokkeklart politikerne som står med ansvaret, soldaten i felten er bare deres værktøj, hvis nogen skal tage ansvar så er det politikerne som sendte soldaterne i krig i Irak, det var de tre partier som sidder med regeringsmagten, jeg så et talkshow forleden hvor Helge Adam og andre stod og prøvede gudhjælpemig at give oppositionen skylden for Irak krigen fordi de EFTER at beslutningen var taget at gå i krig havde stemt med på nogle forslag længe efter krigen var startet, ynkeligt angreb på oppositionen men det viser bare hvor desperate regeringen er, for de vil absolut ikke tage ansvar for disse krigsforbrydelser, over hele linjen af alle de skandalesager der kører ALLE på samme tid, kan man se hvordan denne inkompetente regering prøver at undvige ethvert ansvar for noget som helst, ret ynkeligt, de burde at gå af med det samme.

Forsvaret, som jo består af soldater, står ikke uden ansvar. Det er bl.a. dem, der er fagfolkene, som skal rådgive politikerne, som er lægfolkene. Forsvaret vil naturligt gerne i krig. Det er jo det, de går og øver sig i hele tiden. men de har naturligvis et medansvar for at gøre det ordentligt og at kunne tage fanger og tage ansvar for, at de bliver behandlet efter konventionerne, må være elementært problem, der skal håndteres hvergang i det håndværk. De burde have nægtet at gå i krig uden at at have mulighed for at styre den del af håndværket.

Det skal nok vise sig, at politikerne har et stort ansvar, men det ville overraske mig, om de står alene med det.

Dorte Sørensen

Kære forsvarsminister og regering vis dog soldaterne den respekt og tag jeres politiske ansvar.

Jørgen Johansen

kære venner,

politisk beslutning og ansvar?
jamen hører det sammen?
spørg de 62 medlemmer af tinget, som i sin tid stemte for angrebet på Iraq. Det er parlamentet som beslutter hvad regeringen og statministeren gør. De har ansvaret. (og de bør stævnes for retten i den Haag )

citat "»Det har aldrig været en intern hemmelighed i Forsvaret. Det var bare den måde, vi gjorde det på. Det afgørende for mig i min funktion var, at vi kunne løse vores opgaver uden at få et juridisk problem,«"

Undskyld, men den udtalelse vidner jo om at de vidste tingene ikke var som de skulle være; det gjaldt altså bare om at holde sig selv uden for straf.

Men selvfølgelig skal der være en undersøgelse, - den skal bare være uvildig og den skal være nu!

Tom W. Petersen

Jørgen Johansen har ret.
Men har de, der frivilligt melder sig til at deltage i krig, vel oplyste som de jo er om hvad det indebærer, ikke ansvar for, hvad de gør?

Jeg vil anbefale folk at melde sig til på facebooksiden Uvildig Irak-undersøgelse NU!

Læs meget gerne denne artikel:
http://raeson.dk/2010/wikileaks-hvad-vil-danskerne-sige-til-sandheden-om...

God artikel, som vender mange interessante aspekter.

Hvem, der var mest interesseret i at gå i krig mod Irak er ikke så svært at afgøre: VKO regeringen, som derved kunne vise styrke og loyalitet til USA og som fik sine danske heltebegravelser på forsiderne af alle aviser; Hæren, som derved efter årtier endelig fik noget "fornuftig" at lave og fik mulighed for at dele tapperhedsmedaljer og striber ud; Lejesoldaterne, som fik lov at skyde mod levende mål.

Alle disse var selvfølgelig glade for en rask lille krig i Irak, men dem, der stadig sidder og gnider sig i hænderne og virkelig tjener stort er våbenmagerne og olieindustrien!

Det har jeg skrevet en lille sang om:
http://www.youtube.com/watch?v=U3dXLZqgPow

jeg er også enig i Jørgen Johansens kommentar, og selvfølgelig er det lidt skidt situation nogle enkelte soldater er kommet i, i det de evt har deltaget i fangeoverdragelser eller andre mindre søde ting, og rigtig nok som Tom påpeger så har soldaterne også et vist ansvar som fastslået efter 2. verdenskrig var det ingen undskyldning at "de bare parerede ordrer", men det gør jo ikke samtlige soldater ansvarlige for det imens politikerne, de 62 Jørgen nævner kan ikke frasige sig ansvaret, det er helt sikkert.

Jeg tror såmænd ikke man behøver at være super-advokat for at sende Den Internationale Domstol i Hague en email, de eneste kriterier er vel at man er blevet opmærksom på at nogle individer med stor sandsyndelighed har begået krigsforbrydelser, beviserne er på nettet så det er ikke ligesom domstolen skulle udføre det store detektiv-arbejde for at komme til en konklusion.

Vi har ikke selv været derude, hvor alle referencerammer er borte, og verdens gang erstattet af kommandoråb.
Erfaringerne fra Grækenlands dikaturtid har vist, hvor let det er at få mennesker til at begå handlinger, som de i vante rammer ville afsky.
Soldaterne er under kommando, og vi kan ikke med nogen rette give dem skyld.
Skyld har politikerne der sendte dem: VKO. Politikerne der har presset de væbnede styrkers ledelse ind i disse lande og situationer.
Krig ikke noget eksistentialistisk debatforum. Krig er helvede på jorden.
Don't blame the messenger.

Centralforeningen for Stampersonel burde jo forstå, at selv Højesteret idag har nægtet offentligheden indsigt i forhold omkring torturvirksomhed, der er i strid med DK's ratificering af internationale konventioner i sagen om en formodet dansk terrorsituation. Det kan man med sindsro betegne som en uheldig afgørelse fra Højesteret side, når der nu foreligger et omfattende materiale fra 'Wikileaks', der peger direkte i modsat retning. Og dermed har givet anledning til en analytisk intertresse for Auditørkorpsets virksomhed.

Men afgørelsen fra Højesterets side om hensynet til Rigets sikkerhed har yderligere haft den uheldige sideeffekt, at offentligheds-hensynet er blevet forsøgt gjort til et myndigheds-princip. Og det er offenntligheds-princippet ganske enkelt ikke. Og der går stampersonel-foreningens synspunkter så under. Tillige med strafansvaret.

Problematikken er ganske enkel: når der ikke er grundlag for at stille krav fra offentlighedens side til et givent Folketings-flertal over fornuftige kontrol-instanser, ender man med offentligheden som et myndigheds-princip, altså med muligheden for fortsat at forholde befolkningen en regerings faktuelle perspektiver, også dem man ikke vil vedgå spin-mæssigt. Og så sendes enhver Sorteper nedefter, er erfaringen. Situationen har medført en veritabel byge af undersøgelser fra oppositionens side. Af gode grunde. For den demokratiske værdimasse er sat i spil. Ikke mindst at de reelt ansvarlige sættes til ansvar. Og det kniber det tilsynelandende med for øjebliket. Som personal-foreningen har konstateret.

Alene omfanget af bebudede undersøgelser mod den siddende Regerings stærkt ideologiske praksisser med konsekvenser for f.eks Stam-personellet burde få foreningen til at overveje, hvorvidt der er mere end foreningens snære interesser på spil. Eller om kravet om en Grundlovs-revision med henblik på at genindsætte en dansk offentlighed som første prioritet for den demokratiske udvikling og værdimasse faktisk har noget alvorligt på sig. Eller har foreningen hovedet placeret det forkerte sted i den offentlige debat?

Med venlig hilsen

Andreas Trägårdh

http://www.veteranstoday.com/2009/12/05/years-of-deceit-us-openly-accept...

GORDON DUFF: YEARS OF DECEIT:
US OPENLY ACCEPTS BIN LADEN LONG DEAD

"The bin Laden scam is one of the most shameful acts ever perpetrated against the American people. We don’t even know if he really was an enemy, certainly he was never the person that Bush and Cheney said. In fact, the Bush and bin Laden families were always close friends and had been for many years."

Georg Christensen

Soldaterne, det mindste og nok også det svageste "led" i forsvaret for Danmark.

Dengang, da de så frivillig gik i krig, for ingenting, med håbet om, at deres ledere, talte sandt, var jeg inderligt imod "dem", i dag hvor VKO regimet`s løgne tydeliggøres, får jeg følelse for dem.

Aldrig mere bør danske "polit idioter", sende vores soldater i krig på "magtbegærdet`s" værdiløshed.