Baggrund
Læsetid: 5 min.

SU-pisk får ikke de studerende hurtigere igennem

Stokkemetoder vil ikke have stor effekt, hvis de studerende skal hurtigere igennem uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, som bakkes op af både DJØF og Danske Studerendes Fællesråd
'Jeg kan måske få 30.000 kr., hvis jeg kom hurtigere igennem. Det svarer til to måneds-lønninger, og det vil jeg ikke knokle mig ihjel for,' siger Morten Halvorsen, der læser til civilingeniør og skal skrive sin bacheloropgave næste år 
 - et år forsinket.

'Jeg kan måske få 30.000 kr., hvis jeg kom hurtigere igennem. Det svarer til to måneds-lønninger, og det vil jeg ikke knokle mig ihjel for,' siger Morten Halvorsen, der læser til civilingeniør og skal skrive sin bacheloropgave næste år
- et år forsinket.

Karolina Zapolska

Indland
1. december 2010

Den forsinkede ingeniørungdom regner ikke med at indhente det forsømte, selv om politikerne skulle beslutte at tage en del af SUen fra dem. Forslagene om at halvere fjumreåret og om kun at give SU til studerende, der bliver færdig på normeret tid, preller af på de studerende, viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA). Således svarer 62 procent af de 824 adspurgte, at de ikke vil blive hurtigere færdig, hvis de kun får SU i den normerede studietid, mens 67 afviser, at en låneordning med et efterfølgende skattefradrag vil have en effekt.

»Strammere SU-regler er ikke vejen frem, hvis målet er at få de forsinkede tilbage på sporet og få sat gennemførselshastigheden i vejret. Der skal andre greb til,« siger formand for Ingeniørforeningens uddannelsesudvalg, Flemming Krogh.

Morten Halvorsen er 23 år og læser til civilingeniør i Elektroteknologi. Han er i gang med syvende semester og skal skrive sin bachelor-opgave næste år et år forsinket. Forsinkelsen skyldes blandt andet et studierelevant job, et kursus, der måtte udsættes på grund af missede forelæsninger samt arbejde i instituttets studienævn. Udsigten til, at politikerne vil skære SUen med et halvt år, betyder ifølge Morten Halvorsen meget:

»Det vil betyde, at jeg i januar ikke har mere SU, og at jeg skal skrive bachelor-opgave uden. Dermed skal jeg arbejde mere for at kunne bo og leve. Det vil ramme hårdt og fjerne fokus fra min opgave,« siger han.

Bonus til grin

Ud over at skære i fjumreåret og gøre det muligt at tjene mere uden at blive modregnet i SUen rummer regeringens udspil til en reform også en kontant bonus til studerende, der kommer hurtigt i gang og bliver færdige på under normeret tid. 34 procent af de ingeniørstuderende mener, at en SU-bonus vil få dem til at stramme ballerne og blive færdig på normeret tid. Men for Morten Halvorsen vil en kontant belønning ikke rykke ved noget.

»Jeg kan måske få 30.000 kr., hvis jeg kom hurtigere igennem. Det svarer til to månedslønninger, og det vil jeg ikke knokle mig ihjel for,« siger han og peger på, at der er en årsag til, at studierne er blevet tildelt en normeret tid.

»Hvis man vil ændre på den, så bør man se på uddannelsesstrukturen. Man kan desuden øge mulighederne for eksempelvis at tage en eksamen hurtigere, hvis man er dumpet, så man kan indhente det forsømte. Der er også undervisere, der forsinker de studerende, fordi de ikke er gode nok til at formidle deres viden,« lyder Morten Halvorsens forslag til hurtigere gennemførselstid.

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Mikkel Zeuthen, stemmer undersøgelsen fra IDA overens med den undersøgelse, DSF lavede tidligere på året.

»Regeringens bonusordning er jo til grin. Meget få studerende vil få adgang til en bonus, som kræver, at du skal være startet tidligt og være færdig et halvt år før tid,« siger Mikkel Zeuthen.

Færre ingeniører

Strammere SU-regler kan sågar få flere til at fravælge ingeniørstudiet. Hvis det såkaldte fjumreår fjernes, vil hver fjerde ingeniørstuderende overveje at tage en lettere og kortere uddannelse, hvor der er større chance for at fuldføre på normeret tid, viser undersøgelsen.

»Danmark har brug for flere ingeniører. Vores undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem uddannelsesvalg og SU. Derfor kan en SU-reform få store konsekvenser for Danmarks fremtidige vækstmuligheder. Politikerne bliver nødt til at træde varsomt,« siger Flemming Krogh.

Mikkel Zeuthen tvivler ikke på, at en del studerende vil blive hurtigere færdig, hvis fjumreåret halveres, men:

»En langt større gruppe vil blive langsommere på deres studier. For når man løber tør for SU, må man arbejde mere, og det går ud over studieaktiviteten,« siger han.

Men kan de studerende ikke bare blive færdig på normeret tid?

»Der er mange grunde til, at folk bliver forsinket. Nogle dumper en eksamen, andre oplever ikke at få fuld merit for deres praktik- eller udlandsophold. De årsager forsvinder ikke, selv om man forsøger at piske folk igennem,« siger Mikkel Zeuthen.

Han peger endvidere på kravet om, at en bachelor skal være på plads, før de studerende kan begynde på kandidatuddannelsen. Det betyder ifølge DSF-formanden, at flere studerende, der bare mangler fem eller 10 point, oplever at skulle bruge et helt semester på at samle dem.

»Der er meget, man kan gøre, som vil betyde en forskel, uden at man behøver at ty til pisk,« siger Mikkel Zeuthen.

DJØF: Dyr spareøvelse

Jurist og Økonomforbundet (DJØF) lavede tidligere på året en undersøgelse blandt 488 studerende, som viser, at hver femte studerende på jura, økonomi og andre såkaldte DJØF-uddannelser med stor sandsynlighed vil forlade universiteterne uden en kandidatgrad, og hver tredje vil forlænge studietiden med et sabbatår mellem bachelor- og kandidatdelen, hvis regeringens SU-reform kommer til at indeholde lånefinansiering af dele af studiet. Det tegner ikke til at blive en realitet, men effekten af at skære i SUen til det ekstra år vil ifølge chefkonsulent i DJØFs politiske afdeling Wenche Marit Quist føre til færre kandidater.

»Udsigten til at blive forgældet ved ikke at blive færdig på normeret tid vil afskrække nogle det er vi ikke i tvivl om,« siger hun og henviser til, at djøfere ansat i private virksomheder bidrager med 390.000 årligt ud over egen løn.

»Det er meget, samfundet kan miste, hvis bare en melder fra. Det er dyre penge at spare på SUen,« siger Wenche Marit Quist.

Generelt opfordrer Ingeniørforeningen regeringen og Folketinget til at tænke sig grundigt om, inden politikerne piller ved de eksisterende SU-regler.

»Det er et problem, at de studerende er for lang tid om deres uddannelse, men en uigennemtænkt SU-reform kan øge frafaldet, og hvad hjælper det, at de studerende bliver hurtigere færdige, hvis der er færre, der bliver færdige i det hele taget?« siger Flemming Krogh.

K: Folk vil have penge

Også Morten Halvorsen har en klar opfordring til politikerne: Lad SUen være og se uddannelsessystemet igennem for mulige effektiviseringer.

»Der skal være plads til at dumpe. Og hvis du dumper, øger det ikke chancen for, at du kommer igennem studiet ved at stå uden SU,« siger han.

Fredag kunne Politiken fortælle, at regeringen ikke har regnet på konsekvenserne af de enkelte forslag i SU-udspillet, men den konservative uddannelsesordfører Rasmus Jarlov afviser IDAs undersøgelse:

»Hvis man spørger folk, om de gerne vil have flere penge fra staten, vil de fleste jo sige ja. Men Danmark har den højeste SU, og alligevel har vi dårlige gennemførselstider, så intet tyder på, at der er en sammenhæng,« siger han.

Ifølge Rasmus Jarlov er SUen i dag så generøs, at de studerende fristes til at lave andre ting, som muligvis er gode for dem selv, men som samfundsmæssigt set ikke er gavnlige.

»Incitamentet til at blive færdig og få et job er for lille,« siger ordføreren.

Han hæfter sig ved, at formanden for Rektorforeningen har rost regeringens initiativer, og afviser, at behovet for at arbejde mere vil skygge for fokus på studierne:

»Jeg vil mene, at man godt kan klare sig med almindelig studiearbejde, SU og løn. Selv hvis man løber tør, vil man kunne få slutlån på op til 7.000 kr. om måneden. Det vil sikre levegrundlaget.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

En ting jeg ikke forstår er, hvorfor regeringen sætter hurtighed foran kunnen. I mine øjne har samfundet da langt større glæde af at få nogle vidende og selvstændige kandidater ud og ikke bare nogle stressede og dem der er sprunget over hvor ”gæret var lavest”.

Johannes Nielsen

# Dorte Sørensen

Det er ikke så forfærdelig længe siden at jeg selv var universitetsstuderende, boede på kollegium med andre studerende og i det hele taget levede et helt almindeligt dansk studieliv med masser af bajere, fester og damer i løbet af året og en smle studieaktivitet i juni og januar for at slippe gennem eksamen.

Dovenskaben, slapheden og ugideligheden blandt danske studerende er simpelthen monumental. Det tager ofte tre år at skrive et speciale normeret til seks måneder og så brokker man sig over at regeringen er efter de studerende, ikke giver plads og tid til fordybelse.

Og når man så kommer ud af uniersitetet med en tre-fire års forsinkelse, pga sabbatår, fjumreår og almindelig dovenskab, så strammer nettet pludselig. Biologien tilsiger at man skal til at have børn, man får brug for en større bolig, man prøver at få fodfæste på arbejdsmarkedet - alt sammen på en gang og mens man forbander de år man har spildt med såkaldt fordybelse.

Lad os endelig fået et studiesystem, som i England, Frankrig og de fleste andre lande, hvor man bliver færdig med at læse som 23-årig - for de unge menneskers egen skyld!

Kenneth Vogstad

@ Johannes Nielsen,
Tusind tak for dit sagligt svar til Dorte Sørensen--glæder mig over at en som har studeret faktisk siger at der er kun to måneder hvor der skal arbejdes hårdt men ellers er det fest og ballade.

Lad os få reformen igennem og begynde på ny tider!

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Ja der er og har altid været den slags studerende, som du så levende beskriver. Men er det ikke vigtigt for et samfund at få nogle studerende igennem der er i besiddelse af kreativitet og kritisk tilgang til deres fag og så naturligvis en god andel viden og det er ikke lige det der kommer ud af at skulle jappe sig igennem sit studie.
Mht. specialet der nu kun må tage ½ år, ser jeg mere som en forringelse end et fremskridt. Selvfølgeligt er det godt at der tages hånd om folk der er gledet ned i specialesumpen. Men i det store og hele ser jeg flere fordele ved fordybelse og indsigt end et japperi på ½ år. Det er også tåbeligt, at hvis den studerende ikke har nået det fx fordi labaratorieprøver og anden indsamling af stoffet har taget lang tid så skrottes hele specialet og den studerende få et andet som så skal færdiggøres på ½ år. Det er da en tåbelig ordning.

Johannes Nielsen.
Selvfølgelig er der nogle studier, hvor du kan fedte dig igennem uden at lave noget - men siger det ikke mere om hvordan man opfatter det at være studerende? Som jeg ser det, studerer jeg, fordi jeg gerne vil vide mere om mit fag og jeg ser det som en livstil, ikke et arbejde, hvor man bare skal klare sig igennem med mindst mulig indsats.
Der vil altid være perioder hvor man har mindre at lave, men tilgengæld er der også perioder, hvor jeg bruger meget mere tid på mit studiet end mine venner der arbejder. Jeg tror, uden at jeg har noget data der kan bakke det op, at det går nogenlunde op i sidste ende.
Jeg er selv igang med specialet, og jeg har allerede oplevet flere interessante emner, som ikke er kommet med, simpelthen pga. tidspresset. Jeg siger ikke at man skal have 3+ år til et speciale, men lidt mindre regide regler kunne fremme forståelsen og give bedre kandidater i sidste ende.
Jeg er selv blevet forsinket ca. et halvt år, pga. et mislykket udlandsophold (som vores regering også meget gerne vil have de studerende til), så jeg kan sagtens forholde mig til de problemer der kommer hvis der skæres i fjumreåret.
I stedet burde regeringen fokusere på at vi får så mange gode, solide og motiveret kandidater ud af systemet, i stedet for at presse dem igennem uden mulighed for at opleve glæderne ved fordybelse i et emne.

Martin Jeppesen

Der tages i denne sag et, og kun et hensyn: Økonomi.

Jeg synes det er kritisabelt at danske studerende bliver al for sent færdige i forhold til andre landes studerende, men i stedet for at analysere problemet, tager man det valg som giver det hurtigste resultat: Skær i støtten. Det er flere penge i statskassen allerede fra næste år, og det er noget som kernevælgerne (og for den sags skyld de fleste vælgere) kan forstå. Ikke en eneste gang har jeg hørt et argument for at dette skulle være løsningen på problemet, det er simpelthen en straf som uddeles til alle universitetsstuderende på alle fag og linier, uden hensyntagen til om den enkelte er en del af problemet eller ej.

Det er i mine øjne startskuddet til det privat finansierede uddannelsessystem, som f. eks. USA er så stolte af. Og der er da også masser at være stolt af. USA ligger på både 1. og 2. pladsen når det kommer til verdens mest prestigefyldte universiteter. Og de har opnået det med den sølle pris af millioner af uuddannede semi-analfabeter, som er fanget i dyb fattigdom eller hjemløshed, da de blot ville have trukket niveauet ned, hvis man havde "spildt" en uddannelse på dem.

Det virker i det hele taget på mig, som om regeringen opfatter det som unødvendigt at uddannse hele befolkningen.

@Martin

"Det virker i det hele taget på mig, som om regeringen opfatter det som unødvendigt at uddannse hele befolkningen." --- det er noget usagligt vrøvl --- alle (inklusiv den regering de fleste herinde ynder at hade) ved, at uddannelse er den eneste farbare vej frem. Spørgsmålet er bare, hvordan forholdet mellem gulerod og pisk skal være......

Dorte Sørensen

John Funder
Derfor er det også forunderligt ,at regeringen med DFs stemmer forsøger at stille så mange stopklodser op for mindre bemidledes børn og unge.
PS: Hvorfor sætter du lighedstegn mellem kritik/ uenighed og had?

Martin Jeppesen

@John Funder

Usagligt? Det ved jeg nu ikke... subjektivt måske. Det synes jeg nu også at jeg fik udtrykt, ellers gør jeg det i hvert fald nu.

Kald mig uforstående, men jeg forstår ikke sammenhængen mellem at skære penge til uddannelse væk og samtidigt forlange ikke blot et højere uddannelsesniveau, og samtidigt forlange at det skal gå hurtigere. Jeg er godt klar over at det ikke løser nogen problemer blot at smide penge efter studerende, men hvordan i alverden skulle det modsatte da kunne hjælpe?

Indtil videre ser det ud til at de penge som bliver "omrokeret" i uddannelsesområdet først og fremmest skal gå til mere kontrol, flere prøver og evaluering på evaluering på evaluering... er det ikke det man normalt kritiserer venstrefløjen for? At sidde i rundkreds og evaluere problemerne i stedet for at løse dem?

Frederik Hougaard

Ked af at sige det ---din opfattelse af project management er simplificeret udover, hvad der virker i den virkelige verden, men den er en god læresætning i PMIs certificeringsmateriale :o) Der er en gammeldags småreligiøs opfattelse af project management.... sorry

Der bliver fuldført et hav af projekter, hvor ressourceallokeringen (tid og penge) løbende tilpasses og man stadig opnår en ganske god kvalitet ---tro mig jeg har gjort det i mere end 10 år !

Peter Jespersen

Så for omkring en måneds tid siden en undersøgelse fra IDA, der fortalte at 39% af deres nyuddannede stod i arbejdsløshedskøen - en køn udsigt.

Det kan godt være at andre nationer får deres unge hurtigere igennem - til gengæld er de ofte dårligere uddannet, umodne, på funtex og har det meget svært på arbejdsmarkedet.

Frederik Hougaard

Fint nok Marie...... projektledere af den gamle skole, som fortsat lever med den vildfarelse, at al kvalitet hænger sammen med ressourceallokeringen findes der masser af --- det duer bare ikke i den moderne verden, selvom Fangel, Projektlederforeningen og andre orakler sikkert stadig prædiker det..... men lad det nu ligge --- jeg ser verden lidt anderledes en dig og dine sandsynligvis.

Camilla Jacobsen

Nu kender jeg denne Morten Halvorsen meget personligt, og jeg kan sige at han er alt andet end doven! Han består alle sine eksamener med 10 og 12. Grunden til at HAN er forsinket er ikke dumpede kurser eller dovenskab, men han gerne vil gøre noget aktivt for DTU og deres studenterforening PF.

Jeg går selv ind for at man ikke skal være 2-3-4 år forsinket - men jeg ser intet galt i at være et år forsinket hvis man gerne vil være aktiv inden for det sociale studieliv, eller at man ren og skær dumper et obligatorisk fag, som man måske ingen interesse har i.

# Johannes Nielsen
Jeg giver dig ret i at 3-4 år er for meget forsinket. Man du skriver at en master kan trække tænder ud? Så vidt jeg kan se så er der sat en tidsgrænse på sådan et projekt (I hvert fald på DTU) på 5 måneder.

Så hellere give det ekstra år SU og tag golfpengene fra de ældre. Er de studerende ikke landets fremtid?

Nej, det virker ikke, men øvelsen går vel også blot ud på, at skaffe del-finansiering af de ufinansierede skattelettelser til millionærerne.

Man tager fra de små vælgergrupper og giver til de store. Der er tale om en synkende skude af episke dimensioner.

Problemet er selvfølgelig, at de universitære uddannelser skal stå for meget mere, end de i deres hele tradition og ideologi er indrettet til.
Ideelt set er den universitetsstuderendes billet ind i systemet ikke en returbillet: faget og miljøet er en eksistentiel beslutning om at leve og virke på en bestemt måde, for bestemte værdier, der er langt mere omfattende end det, en politisk anskuelse kan rumme.
Sådan gik det godt rigtigt længe, indtil senfirsernes begyndende reformer, hvor masseuniversitetet alligevel blev anset for for omkostningstungt med bevarelsen af de akademiske dyder. Sådan går det desværre altid: når større grupper af befolkningen begynder at få adgang til det, der var de fås privilegium, nivelleres niveauet, fordi de velbjærgede jo ikke reelt set nærer solidaritet eller omsorg for de mindre heldigt stillede og bekæmper reel lighed med alle til rådighed stående midler.