Nyhed
Læsetid: 2 min.

V: Udvidet samfunds-kursus til nydanskere fremmer integrationen

Venstres Karsten Lauritzen mener, det fremmer integrationen, at kommunerne skal fremrykke og udvide undervisningen af nyankomne udlændinge i danske samfundsforhold. Enhedslisten mener, ordningen er 'ren symbolpolitik'. S kalder den 'en ommer'
Flere af landets sprogcentre har kritiseret lovkravet om et udvidet, selvstændigt samfundskursus til nyankomne familiesammenførte indvandrere og flygtninge.

Flere af landets sprogcentre har kritiseret lovkravet om et udvidet, selvstændigt samfundskursus til nyankomne familiesammenførte indvandrere og flygtninge.

Sine Fiig

Indland
15. november 2010

Fremrykningen af samfundskurser til nyankomne udlændinge er en god mulighed for at komme i dybden med emner, der fremmer deres integration.

Derfor bør kommunerne betragte de lovpligtige kurser som en gave frem for et benspænd, mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritsen.

»Når kommunerne tager imod flygtninge, som de får en stor pose penge til at integrere, er det i kommunernes interesse hurtigst muligt at få nydanskere integreret, så de kan få et job og betale skat,« siger han.

»Ender kommunerne så med at skulle betale lidt mere til ekstra tolkebistand, er det jo også dem, der får den store integrationsgevinst efterfølgende,« lyder ordførerens argument.

Dermed giver regeringspartiet svar på den kritik, flere af landets sprogcentre rettede mod lovkravet om et udvidet, selvstændigt samfundskursus til nyankomne familiesammenførte indvandrere og flygtninge i Information i sidste uge.

Kritikken gik blandt andet på, at udvidelsen af samfundskurset, der indtil for nylig var en integreret del af danskundervisningen på landets sprogcentre, vil lænse de slunkne kommunekasser for millioner af kroner til ekstra tolkebistand og undervisning.

Samtidig vil læringsgevinsten af det udvidede kursus være tæt på nul, vurderer sprogcentrene, fordi de 10 obligatoriske undervisningsemner, heriblandt 'integrationslovgivningen', 'hverdagsliv' og 'velfærdssamfundets grundprincipper', kræver en dialogbaseret undervisning.

Symbolpolitik

Kun Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod vedtagelsen af ordningen i maj, og nu retter begge partier skarp kritik mod ordningen.

»Det er et eksempel på, at regeringen interesser sig mere for symbolpolitik end for, hvad der reelt virker. Man mener, det er vigtigere at vise, at man fylder danske værdier ind i hovedet på nyankomne, end at den slags kurser har nogen læringsmæssig effekt,« siger Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der bakkes op af de radikales Marianne Jelved.

Johanne Schmidt-Nielsen frygter, ordningen kan få alvorlige konsekvenser for nyankomne udlændinges muligheder for at opnå permanent opholdstilladelse.

»Med ændringerne i integrationsloven indførte man en medborgerskabsprøve, der er et vigtigt led at bestå, hvis man som udlænding ønsker at komme i betragtning til en permanent opholdstilladelse. Dele af den prøve indgår i samfundskurset, og derfor kan det få meget alvorlige konsekvenser for nyankomne udlændinge, hvis de ikke lærer indholdet af kurset,« siger hun.

'En ommer'

Socialdemokraterne var med til at vedtage lovforslag L187, der kræver, kommunerne senest efter fire måneder sender nyankomne familiesammenførte indvandrere og flygninge på kurset i danske samfundsforhold, kultur og historie. Men nu får partiet kolde fødder.

»Det er fuldstændig tåbeligt, hvis lovgivningen kommer de mennesker til skade, fordi de ikke bliver i stand til at bestå medborgerskabsprøven og dermed ikke kan komme videre i systemet, fordi undervisningen ikke er i orden. Det kan ikke være rigtigt. Det er en ommer,« siger indfødsretsordfører for Socialdemokraterne, Lennart Damsbo-Andersen.

- S har lagt mandater til vedtagelsen af lovforslaget. Burde I ikke have undersøgt, om det eksisterende samfundskursus på sprog-centrene fungerede godt nok?

»Det kan jeg ikke svare på. Når vi sidder og laver love, er vi jo ikke nede i denne detaljeringsgrad. Det har været vores forudsætning for at gå ind i denne lovgivning, at tingene fungerer, og at folk, der deltager i undervisningen, ikke bliver taget som gidsler. Det har overhovedet ikke været meningen,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kirsten Svejgaard

Er Karsten Lauritzen lærer, psykolog eller på anden måde ekspert i indlæringsprocesser?

Hvis ikke, har han så konsulteret en sådan ekspert, før han udtalte sig?

Det tvivler jeg på han har.

Uddannelse og erhverv
Stud.scient.adm., Aalborg Universitet.
Studentereksamen, Fjerritslev Gymnasium, fra 2000 til 2002.
9. klasse, Skals Efterskole , fra 1999 til 2000.
8. klasse, Åbybro Ungdomsskole, fra 1998 til 1999.
1-7.klasse, Vilsted-Vindblæs Folkeskole, fra 1989 til 1998.

Receptionist/piccolo, Løgstør Rør, fra 2002 til 2003.
Kassemedarbejder, Fakta Løgstør, fra 2000 til 2002.
http://www.ft.dk/Folketinget/Medlemmer/findMedlem/VKALA.aspx

Kirsten og Stig: I har ret. Karsten Lauritzen er netop en af de personer på offentlig forsørgelse (alt for meget) som vi efter hans eget udsagn ikke kan bruge til noget her i landet. Og og og Han er jo et strålende eksempel herpå!
Det værste ved det netop skrevne er, at det hele er sandt og ikke bare ond sarkasme.

Kirsten S: Karsten har lært i Venstre, at man ikke må tale med smagsdommere eller andre elitære. Og det han siger er allerede forfattet af en spindoktor med en akademisk grad i kommunikation.

Claus Damsgaard

Opholdsstilladelse og arbejdstilladelse til nydanskere er ikke en udgift, men fordelingen af overførselindkomster til invandrere. Det er ved kravet om bankgaranti på 100.000, at det bliver rigtig svært at komme ind. En regel, man kan afskaffe, hvis man ellers tør røre ved princippet om forsørgelse.