Nyhed
Læsetid: 3 min.

Asylbørns sikkerhed er ikke garanteret ved hjemsendelse

Ny lov sikrer ikke afghanske asylbørns ve og vel ved hjemsendelse. Det er uforsvarligt, mener Red Barnet, S, SF og Radikale. Men Per Ørum Jørgensen (KF) ryster ikke på hånden
Hamid er et af de afghanske asylbørn, som Information tidligere har besøgt på børnecentret i Gribskov. Hamid er siden besøget flygtet fra centret af frygt for at blive sendt ud af Danmark. Folketinget vedtog onsdag en lov, der åbner for hjemsendelse af uledsagede, afghanske asylbørn

Hamid er et af de afghanske asylbørn, som Information tidligere har besøgt på børnecentret i Gribskov. Hamid er siden besøget flygtet fra centret af frygt for at blive sendt ud af Danmark. Folketinget vedtog onsdag en lov, der åbner for hjemsendelse af uledsagede, afghanske asylbørn

Thomas Aue Sobo

Indland
21. december 2010

Det er uforsvarligt at sende uledsagede asylbørn hjem til en usikker tilværelse. Og det strider imod børnekonventionen, der kræver, at man handler ud fra barnets bedste. Sådan lyder kritikken fra oppositionen og Red Barnet, efter at Folketinget i torsdags vedtog et lovforslag, der åbner op for hjemsendelse af uledsagede, afghanske asylbørn til modtagelsescentre i det krigshærgede Afghanistan.

»Vi er totalt imod, at uledsagede børn sendes ud af Danmark, hvis det ikke er til deres bedste. Og den vurdering forudsætter, at man faktisk undersøger hvert barns situation. Men i regeringens vedtagne lovforslag lægges der ikke op til, at man foretager en individuel vurdering af barnets ve og vel,« siger Bente Ingvarsen, national programchef i Red Barnet.

SF langer også ud efter lovforslaget og kalder det »et symbolsk slag i luften.«

»Vi stemte imod, fordi vi netop ikke mente, at regeringen har sandsynliggjort, at den nødvendige sikkerhed er til stede i Afghanistan, sådan som regeringen påstår,« siger SF's integrationsordfører Astrid Krag, der mener, regeringen har fremstillet sikkerhedssituationen i Afghanistan som mere sikker, end den reelt er, for at kunne imødegå den kritik, oppositionen har rejst i løbet af lovbehandlingen i Folketinget.

Ikke overbevist

Socialdemokraterne var i første omgang tæt på at stemme for forslaget. To uger før Folketingets endelige behandling af forslaget stillede partiets indfødsretsordfører Lennart Damsbo-Andersen spørgsmål til Birthe Rønn Hornbech angående Røde Kors' erfaringer med at drive modtagelsescentre. Men ordføreren følte sig ikke overbevist om, at asylbørnene kunne sendes sikkert hjem. Derfor vendte Socialdemokraterne på en tallerken i 11. time.

»Vi havde en tro på, at når vi nu sender danskere i krig i Afghanistan, og vi ønsker at sende børn og unge hjem til det krigsramte land, at vi så også ville tage ansvaret for deres sikkerhed. Men det var altså ikke tilfældet,« siger Lennart Damsbo-Andersen, der føler sig »lettet« over, at hans parti stemte imod forslaget.

Heller ikke Radikale Venstres integrationsordfører, Marianne Jelved, er blevet klogere af ministerens svar.

»Vi ønskede at få afklaret, hvem der har ansvaret for barnets tarv ved en hjemsendelse til Afghanistan. Og juridisk er det altså meget uklart, når først ministeren siger, at regeringen naturligvis har ansvaret for barnets tarv, og Karsten Lauridsen (V) så bagefter går ud og siger, at regeringen kun er forpligtet over for dem, der bor i Danmark, mens den afghanske regering har ansvaret for afghanere,« siger Marianne Jelved.

Kristendemokraterne, der var tungen på vægtskålen, da lovforslaget blev vedtaget i sidste uge, tør godt love, at alt kommer til at gå efter bogen. Også selvom det efterfølgende er kommet frem, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har givet forkerte oplysninger til Folketinget ved at oplyse, at Røde Kors har erfaring med at drive børnehjem i Afghanistan.

»Det centrale for mig er at børnenes sikkerhed garanteres, og at vi overholder konventionerne. Der er ingen børn eller unge, der bliver sendt retur til Afghanistan, uden at vi er 100 procent sikre på, at sikkerheden er i orden,« siger ordfører Per Ørum Jørgensen.

Men flere kritikere påpeger, at loven netop ikke garanterer børnenes sikkerhed?

»Nu er det jo ikke sådan, at der bliver sendt nogen hjem til krig. Jeg tror faktisk, man giver disse unge et bedre fremtidsperspektiv ved at sende dem tilbage til et område, hvor de kender kulturen og sproget. Det er bedre, at vi hjælper de her børn og unge i deres nærmiljø. Den mulighed giver den vedtagne lov os,« siger Per Ørum Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nikolaj Kasperuk

Man fattes ord.

Det er uhyggeligt at en kirkeminister træder menneskerettighederne under fode!

og så sidder man her 4 år efter og ønsker Per Ørum og hans KD hen hvor peberet gror, og alle de der stemte imod dengang, som lige nu sender en uledsaget mindreårig til Afghanistan, et af de farligste lande i verden lige så.