»Danske elever ligger fortsat i midten.«
Sådan lød den bemærkelsesværdige pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet i forbindelse med gårsdagens Pisa-undersøgelse. Det iøjenfaldende er, at man ikke - som traditionen ellers foreskriver - har søgt med lys og lygte efter en mere positiv udlægning af resultaterne. Man kunne have været gået efter det fremskridt i naturfag, der tilsyneladende har bidt sig fast, og som viser en gevinst af regeringens satsning på netop det område.
Men det ville ikke passe til den politiske dagsorden, som samtlige partier inklusiv regeringen søger at presse ud af den internationale undersøgelses konklusioner. For VK kommer de kummerlige læseresultater dumpende som en appelsin i turbanen:
»Vi har ikke rykket tilstrækkeligt, derfor er der brug for væsentlige ændringer af folkeskolen,« lød det klare budskab fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V), som straks pointerede, at regeringen allerede i dag står klar med sin løsning på problemet i form af et skoleudspil.
Forinden havde den konservative formand Lene Espersen allerede markeret sig på undersøgelsen ved - uden hensyn til tirsdagsklausulen - at udtale sig i Berlingske Tidende.
Også Lene Espersen søgte at gøde jorden for VK's udspil, hvori der blandt andet lægges op til at offentliggøre de nationale test samt at fjerne loft over klassestørrelser.
Frihedsminister
Ingen af de to ting har en videnskabelig baseret sammenhæng med de ringe resultater. Ifølge flere forskere vil større klasser tværtimod skade indlæringen, men Tina Nedergaard valgte at lægge et politisk fokus på den problematik:
»Jeg er minister for frihed til kommunerne,« bedyrede undervisningsministeren, som dermed lancerede en traditionel Venstre-dyd.
Selv om regeringen står sammen imod oppositionen på skolepolitikken, viser debatten allerede, at regeringen - og ikke mindst de konservative - har brug for at markere sig. Således efterlyser Lene Espersen, at man dropper læreruddannelsen og lader universiteterne levere lærerkræfterne, som det også sker i Pisa-darlingen Finland. Det er ikke med i regeringens udspil og vil næppe heller have gang på jord foreløbig. Men meldinger er der brug for i en tid, hvor den konservative frustration vokser ved læsning af meningsmålingerne.
Heller ikke statsministeren var sen til at omfavne Pisa-rapporten på sit ugentlige pressemøde:
»Vi har brug for at gøre noget markant mere. Det er også derfor, jeg som noget af det første, jeg gjorde, da jeg blev statsminister, hvilket jeg har været i mindre end to år, var at sætte folkeskolen højt på dagsordenen,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V).
Således skulle det stå klart, at der er noget at komme efter, hvis Danmark skal fremtidssikre sin velfærd. Og det er ifølge ministeren ikke »mere af det samme for flere penge« underforstået, at det er, hvad oppositionen ønsker, når den afviser større klasser, mere holddannelse og bedre evaluering i form af offentliggørelse af test.
Skyd på mig
Naturligvis blev ministeren også konfronteret med, hvorfor resultaterne er så ringe efter 10 år med VK ved magten. Her undlod Tina Nedergaard at skyde på hverken politikere, lærere, forældre, ledere eller elever.
»Det er ikke tid til at pege fingre, men hvis I har brug for en at skyde på, så skyd på mig. Jeg bliver bare ikke det egentlige offer - det gør eleverne,« lød det fra ministeren, som herved søgte at sætte grænsen for, hvor debatten bør gå. Og der var mere af slagsen, da Tina Nedergaard opfordrede til ikke at føre mere valgkamp på skolen:
»Vi skal have arbejdstøjet på,« bedyrede ministeren.
Sidste del af sætningen vil kunne samle bred politisk opbakning - om end mulighederne for en egentlig reform er svær at få øje på. Der står parterne for langt fra hinanden. Første del af udsagnet tror ingen på Christiansborg for alvor på.
Derfor kan den pinlige Pisa-undersøgelse være en gavebod for regeringen, som kan få held til at fremstille oppositionen som en flok bagstræbere udstyret med nej-hatte og manglende vilje til at fremtidssikre det danske samfund gennem en bedre folkeskole.
Man skal blot holde en "Informations Pause" i et par uger og så ellers lige tage en kik forbi og læse en artikel som denne. Så ved ved man hvorfor den pause skal forlænges. Det er noget indspist noget.
Er der overhovedet noget der blot minder om et stykke journalistisk arbejde i den artikel? Svaret er et rungende nej. Det er i bund og grund noget vrøvl, som enhver der ikke har andet at lave, kunne skrive på en halv time. Hvad skal det til for? Og hvor ved hun det fra? Det kan da kun interessere de meget få hvad Informations journalistiske medarbejdere mener om dit og dat. Det var engang den mindst ringe. Hvis det også er tilfældet i dag, kan de danske papiraviser kun bruges til fisk.
Kurt,
spinnet og bedraget politikerne forsøger at lancere, er så tykt, at det driver ned ad væggene. Mette Klingsey udstiller vildledningen, i formodning om at læserne ikke har behov for at få det skåret helt ud i pap.
Der skal nok komme mere substantielle artikler om emnet siden.
"Derfor kan den pinlige Pisa-undersøgelse være en gavebod for regeringen, som kan få held til at fremstille oppositionen som en flok bagstræbere udstyret med nej-hatte og manglende vilje til at fremtidssikre det danske samfund gennem en bedre folkeskole|".
Ja, så skal der spindes vældig godt, Mette Klingsey.
Inden valget er der ikke tid til at rette op på alle de fejl VKO har gjort i det sidste årti mht folkeskolen. Deres største er at de ikke har fået lærene med. Tværtimod.
Hvordan i alverden skulle det kunne lykkedes for VOK at løbe fra, at de i 10 år kun har gjort ondt værre. Håbløst. Flere test og mere evaluering løser ingenting. Tværtimod. Folkeskolen er et uhyre komplekst sted med en helt utrolig inerti. Alle har gået i den og alle har en mening om den og det gør det vanskeligt at reformere den. En ting er sikkert: vi skal have flere sideløbende forsøg med divergerende pædagogikker og stukturelle forskelle. Det er den eneste måde at finde frem til den nye skole. Fremtidens skole - som i øvrigt for al tid vil være underlagt et aldrig ophørende forandringsparadigme.
Hans Hansen:
Hvordan i alverden skulle det kunne lykkedes for VOK at løbe fra, at de i 10 år kun har gjort ondt værre.
Det er vel en slags neo-goebbelsk jedi-trick. At siger tilstrækkeligt mange den samme åbenlyse usandhed på samme tid, vil det blive troet?
Husk nu på, at danskerne allerede har genvalgt regimet to gange ? Det kan sagtens gå galt en gang til ...
Det er ihvertfald vitalt for oppositionen at rette op på det ringe niveau i folkeskole og gymnasium som det første, så vi ALDRIG igen ender i denne umulige politiske situation med de dummeste og dårligst tænkende som bestemmende minoritet i parlamentet.
Pisa-undersøgelsen viser især noget om testen.
Tina Nedergaard (der har en særlig evne for at tale med sammenbidte tænder) skriver i gårsdagens læserbrev, at hun ikke ønsker eller forventer, at skolerne med holdopdeling vil organisere niveaudelt undervisning, men hun vil blot give 'muligheden', Det må komme ud på ét, for hvorfor skulle ministeren give tilladelsen, hvis hun ikke mener, den fører til ændringer og det tilsigtede (ønskede/forventede) resultat, der dog var statsministerens målsætning.
Jeg tror ikke det kommer til at have den store betydning hvad oppositionen gør, hvis de overhovedet vinder det næste valg. VKO har mere eller mindre opnået hvad de ville - en komplet udhuling og dekonstruktion af det offentlige skolesystem, så privatskolerne kan tage over - Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, frontfiguren for rød blok (hun har stadig flere stemmer end Villy), sender selv sine børn i privatskole - hvad siger det om hvad folkeskolen er blevet reduceret til? Jeg kan sgu sagtens forstå Helle Thorning. Jeg ville heller ikke have lyst til at sende mine børn igennem den ruin som den danske folkeskole er blevet reduceret til.
Debatten om folkeskolen anerkender som regel implicit dens legtimitet. Fokus er som regel på hvordan man kan gøre det bedre vha. nye læringsstrategier som skal eksistere indenfor det eksisterende institutionelle rammeværk, men folkeskolen som institution kritiseres sjældent. Det mener jeg er særdeles problematisk, da jeg anser folkeskolens nuværende struktur for at være endda meget patologisk. Vi har derfor brug for en fundamental omtænkning af folkeskolen.
- Den første problemstilling knyttet til tvangsskoling er, at den alt for ofte skaber forvirring snarere end forståelse hos eleven. Sekvensen af timerne i løbet af en skoledag består af urelaterede emner og en undervisning som afbrydes når klokken ringer, uanset hvor godt man er i gang med noget. I stedet for at fokusere på dyb og kritisk forståelse af interrelateret stof, er fokus i skolesystemet som oftest snarere på indlæring af facts som der ofte ikke er nogen umiddelbar relation mellem. Kvalitetsindlæring er karakteristisk ved, at man går i dybden med et emne over lang tid, hvilket ikke er tilfældet i det meste skoling, hvor fragmentering og forvirring presses ned over børnene.
- Børnene er intellektuelt afhængige af underviserne. Af alle de utallige ting som er værd at lære (om) er det kun et fåtal man får lov at stifte bekendtskab med i skolen. Disse emner er fastsat af usynlige administratorer som åbenbart er så oplyste, at de ved præcis hvad der er værd at lære. Vores egen undervisningsminister er en af disse oplyste. 15 + 16 = 33.
"Gode elever" venter på at få at vide af læreren hvad de skal tage sig til, hvilket sender eleven det uheldige signal, at man må vente på at andre mennesker, bedre trænet og mere oplyste end en selv, skaber mening i ens liv. De "dårlige elever" bekæmper denne intellektuelle afhængighed, selvom de ikke har sproglig forståelse nok til at kunne sætte ord på denne modstand, men den slags findes der selvfølgelig midler imod. Med magt knækkes viljen hos de som gør modstand og dette sker som regel uden forældrenes skepsis. Eventuelt kan man diagnosticere dem som indlæringsbesværede og adfærdsvanskelige og medicinere dem. Det er vist ret populært.
- Børnene har intet privatliv i skolen og som udgangspunkt ingen rettigheder eller egentlig medbestemmelse. Man lærer om demokrati, men den eneste variant i skolen er som regel noget a la valget mellem om man vil i Zoologisk Have eller på museum. Alt det grundlæggende har børnene ingen indflydelse på.
- Børnene er konstant overvågede af påtvungne autoriteter i skolegården, i klasseværelset og i gymnastiksalen, hvilket selvfølgelig er glimrende hvis man ønsker at vænne børnene til et liv i et stadig mere omsiggribende overvågningssamfund, men opdragelse til demokratisk adfærd og værdsættelse af ens ukrænkelige rettigheder kan det næppe siges at være.
For mig at se kan ovenstående aldrig blive indgangen til kritisk fornuft og original selvstændig tænkning. Hvis barnet opnår dette er det på trods af folkeskolen, ikke på grund af den. Folkeskolen lærer os snarere, at vænne os til at gøre ting vi ikke kan lide, samt at adlyde stupid autoritet og indfinde os med tvang og straf.
“Education is what remains after one has forgotten everything he learned in school.” - Albert Einstein.
@Thomas Bonde
Jeg er som sådan enig i din kritik af skolens struktur, men du må da indrømme at grundidéen - fri uddannelse til alle, uanset økonmiske forhold og baggrund - er den rigtige idé?
Regeringens såkaldte reformer er en dårlig joke. Alt er baseret på økonomi. Det er forresten også sjovt hvordan den massive bølge af skolelukninger falder sammen med at grænsen for elevantal i den enkelte klasse øges. Sjovt for dem som ikke går i folkeskole, i hvert fald.
God vinkel, Thomas Bonde.
Og for at gengive en andens visdomsord om hvad formålet med undervisning og opdragelse burde være: Opdragelse til ulydighed.
@ Jeppesen:
"Jeg er som sådan enig i din kritik af skolens struktur, men du må da indrømme at grundidéen - fri uddannelse til alle, uanset økonmiske forhold og baggrund - er den rigtige idé?"
Enig, men jeg er langt mere til Montessori-metoden.
Check eventuelt professor Angeline Lillards bog "Montessori: The Science Behind the Genius".
Pædagogik, undervisning og opdragelse opfattes i almindelighed som positiv aktivitet, skønt gennemført kan føre til "hvad som helst" og blive belagt med belønninger for alskens præstationer. Det kan også beskrive rammerne for børns leg med kammerater.
Det var da en fuldstændigt vanvittig konklusion. Skulle denne sønderlemmende kritik af regeringens politik på skoleområdet gennem 9 år kunne være en fordel? Er det omvendt-dag idag?
Det her rammer direkte ned i middelklassens interesser. Og det er dem, som bestemmer hvem der bestemmer, så hvordan dét kan fremlægges positivt overgår altså min fantasi.
- Vi tester eleverne på kryds og tværs, og hvorfor ikke også teste lærerne og deres undervisningsformer? siger Marlene Harpsøe.
Marlene Harpsøe, der formulerer sig og lyder som en umoden skolepige, fik i DR P1 Danmarks lærerforeningens Anders Bondo til at gå helt op i limningen. Han var så harm allerede på forhånd at han ikke kunne styresig. Man kunne, når Marlene havde ordet, konstant høre Anders Bondos besværgelser i baggrunden - først troede jeg at der blev sendt to udsendelser på samme kanal - indtil Marlene Harpsøe roligt sagde: "Jeg ville være glad hvis hr. Anders Bondo ville undlade at afbryde mig når jeg taler" og hun forsatte: "Jeg synes Danmarks lærerfagforening hellere skulle være positive overfor politikerne når de kommer med forslag, der skal hjælpe lærerne med at højne deres faglige niveau" Og så rablede det totalt for hr. Anders Bondo, der i et hidsigt tonefald sagde, at han havde godt lagt mærke til at DF's retorik var nedladende, at man kaldte Danmarks lærerforening for Danmarks lærerfagforening. Harpsøe tværede ham totalt ud, da hun iskodt sagde at hun ikke kunne se der var noget nedladende i at kalde Danmarks lærerforening for en fagforening. En helt for tjent 1- 0 sejr til Marlene Harpsøe.
Seancen siger dog meget om Lærerforeningens problem. De er så forhippede på at genvinde deres tidligere landsbyrespekt hvor der var: Borgmesteren, præsten og skolelæreren, at de ikke ser deres hvem deres naturlige forbundsfæller er.
Lærerforeningen skal erkende at de har fælles problemer med småbørnspædagogerne og indse at skolernes problembørn dannes i den tidlige børnepasningsindustri. Nedskæringer i småbørnsinstitutionerne skaber de problemer med DAMP og ADHD som skolerne slås med. Lærerne skulle droppe deres fine fornemmelser og samarbejde med småbørnspædagogerne til gavn for Danmarks unge. Skab dog et Børnekartel der kan fremlægge et sammenhængende videnskabeligt pædagogisk materiale for politikerne.
Jeg er alvorligt bange for at der er en afgrundsdyb kløft mellem lærere og politikere: politikere som pludselig synes alt alt kan og skal måles og vejes og derfor drukner enhver offentlig ansat i papirarbejde OG perverterer skoleforløb til at satse på parat-viden, man kan teste i. Og på den anden side skolefolket, som troede at paradigmet var "uddannelse til samfundsborger" alias indlæring af "viden" og sociale færdigheder efterspurgt af bl.a. erhvervslivet.
Når man kombinerer det med en regering, som slet ikke magter at skabe forlig, kan det kun gå galt - til skade for børn, forældre, uddannelses-niveau - altså "samfundet". Så i stedet for at gøre grin med lærerforeningens formand, skulle man måske satse på at lære ham at omgås pressen og bagudskuende politikere - og at styre sin velbegrundede vrede
Denne komers for at blive dummere og dummere!
i stedet for at gøre grin med lærerforeningens formand, skulle man måske satse på at lære ham at omgås pressen og bagudskuende politikere
Som jeg ser det, så er problemet netop, at lærerne imødegår politikerne på politikernes præmisser, følelser, kontrol, politik og økonomi. Politikerne underkender og latterliggør bevidst alt hvad der har med pædagogisk videnskab, udviklingspsykologi og indlæringspsykologi at skaffe - rundbordspædagogik som det nedsættende kaldes.
Lærerne må indse, at de har skæbnefællesskab med børne- og småbørnspædagogerne, og indoptage deres videnskabelige pædagogiske termer for videnskabeligt at påpege hvor det går galt, eksempelvis særlig sensitive børn (ca. hver fjerde) som udsættes for børneinstitutionernes opmagasineringsrum, med et for disse følsomme børn, helt urimeligt virvar og støjniveau, og mangel ressourcer til individuelle hensyn. Lærerne slås med de udviklingsskader, der ikke er ressourcer til at håndtere i daginstitutionerne.
...men som sagt, så ligger lærerne som de hat redt, de har aldrig villet erkende skæbnefællesskabet med daginstitutionerne. Skab nu det Børne- Unge-kartel som samlet vil være en magtfuld politisk organisation baseret på et altomfattende børne- unge videnskabeligt og samfundsmæssigt grundlag.
Bill Atkins
Det er sjovt så forskellig man kan opleve samme udsendelse.
Marlene Harpsøe var da en totalt nar og det undrede mig at Anders Bondo ikke gik meget mere i kødet på hende. Han skulle have naglet hende og udstillet hende i al hendes pinlige uvidenhed. Hun afslørede jo totalt at hun overhovedet ikke anede, hvad hun snakkede om. Hun foregav at hun repræsenterede alle politkerne - jo den højre fløj, men ikke den anden halvdel - og tænke sig at man i 2010 ønsker den gamle sorte skole tilbage. Lærernes kompetence betvivlede hun stærkt.
Anders Bondo du skulle have punched hende meget hårdere - ellers er du en værdig repræsentant til dit erhverv
Jens Christensen, helt enig i det du beskriver, men det var Anders Bondo der tabte hovedet og blev kaldt til orden af Marlene Harpsøe, og til sidst i udsendelsen fik hun ham til at fremstå som en spag og lydig elev.
… når man diskuterer politik og følelser er formen lige så vigtig som indholdet og derfor undre det mig at Bondo ikke havde nogle slagfaste konkret undersøgelsesresultater, som han kunne have spiddet hende med - men det undre altså også dig :-)
Lad os blot gå ud fra at den siddende regering grundlæggende kan sit kram, og derfor at ethvert dårligt resultat derfor er ønskværdigt for regeringen. Altså ikke en fejltagelse eller miskalkulerede gode hensigter. Og det gælder selvfølgelig ikke kun uddannelsessektoren, men også integrationen, kriminalforsorgen, sundhedsvæsnet, hele molevitten og alt hvad der er i den.
Det kan være svært at se i øjnene at disse folk måske grundlæggende er ondskabsfulde, al den stund at de sikkert personligt er fremragende og kærlige familiefædre osv., men måske sku man få blåret ud af øjnene.
Arven efter Bertel Bims, hvor mange år var det den mand var undervisningsminister?
Det undre mig at lærerforeningens tilgang, nærmest er at der ikke er noget at komme efter. Folkeskolen er god nok som den er.
Regeringernes test og reguleringer af Folkeskolen er kommet for at blive, og forsætter sikkert også i den næste regeringsperiode uanset farve. Erkend dog at der, i hvertfald nogle steder, er for megen støj, uro og spildtid og gå ind i konkrete diskussioner om hvorfor og hvad der kan gøres. Det vil tage luften ud af politikernes påstande og det kan vise sig at være en samfundsgavnlig indsats på flere områder indenfor børne- ungeområdet.
De fleste kan jo køre Harpsøe over i en debat, men Bondo mister fuldstændig fokus (lidt infantil debatkultur har præget ham for længe) og kom også i denne udsendelse til at ligne en sur forstokket mand ovre i et hjørne (dem er der jo nogle stykker af ,o)
Jeg vil give Bill helt ret i, at Lærerforeningen ikke griber chancen for at komme med konstruktive fremadrettede forslag - deres attitude har alt forlænge været, at alt var godt, og de i øvrigt vidste bedst. Hvis man agerer på den måde, bliver man en anakronisme, som ingen gider hører på.
De er nød til at få en mere visionær ledelse/formand, som viser, at Folkeskolens udvikling kræver nytænkning og åbent sind...... ellers glider den sidste rest af indflydelse dem af hænde ----også under en anden regering !
Bill Atkins
Det ender nok med vi principielt er enige. At kunne begå sig i medierene kræver totalt nærvær men også forberedelse. Anders Bondo vidste hvad han var oppe imod og han burde have forberedt sig bedre. Lidt medie træning havde nok gjort at hans budskab havde haft bedre gennemslagskraft. Men uanset hvad, så oplevede jeg Marlene Harpsø som helt inkompetent - og det helt og aldeles hendes egen fortjeneste.
En lille bemærkning til Bill Atkins indlæg 8. december 2010 kl. 14:41 - ” Marlene Harpsøe roligt sagde: “Jeg ville være glad hvis hr. Anders Bondo ville undlade at afbryde mig når jeg taler” og hun forsatte: “Jeg synes Danmarks lærerfagforening hellere skulle være positive overfor politikerne når de kommer med forslag, der skal hjælpe lærerne med at højne deres faglige niveau” Og så rablede det totalt for hr. Anders Bondo, der i et hidsigt tonefald sagde, at han havde godt lagt mærke til at DF’s retorik var nedladende, at man kaldte Danmarks lærerforening for Danmarks lærerfagforening. Harpsøe tværede ham totalt ud, da hun iskodt sagde at hun ikke kunne se der var noget nedladende i at kalde Danmarks lærerforening for en fagforening. En helt for tjent 1- 0 sejr til Marlene Harpsøe.”
Sådan oplevede jeg ikke forløbet. Dels er det en af Harpsø s meget anvendte metoder, når hun føler sig gået for nær i en debat. Dels er det en meget anvendt metode at understrege og med foragt i stemmeføringen om alt der har med en socialistisk forening at gør. Ofte hetzer DF mod LO fagforeninger og tager de ”gule fagforeninger” ind som gode eksempler. Men der mest tragiske er at DF med den anden hånd kalder sig for den lille mands vogter.