Læsetid 2 min.

Danmark opgiver modstand mod kulstøtte i Europa

Danmark dropper at bruge sin vetoret imod statsstøtte til Europas kulminer. 'Absurd signal at sende midt i et klimatopmøde,' raser SF, men ministeren føler sig tvunget af realpolitiske hensyn
4. december 2010

Mens klima- og energiminister, Lykke Friis (V) ved klimatopmødet i Cancun taler om at understøtte vedvarende energi og udfase fossile brændsler, har Danmark netop besluttet at åbne for fortsat statsstøtte til Europas forurenende og urentable kulproduktion. I 2002 vedtog EU ellers, at alle subsidier til minedrift og kuludvinding skulle udfases ved udgangen af dette år.

Men efter massivt pres fra særligt Tyskland har stadig flere lande accepteret at udskyde datoen. Tilbage stod Sverige og Danmark, der havde vetoret i Ministerrådet, hvor flere lande gerne ville udskyde afviklingen til 2018. I går ændrede Danmark så linje, da Europaudvalget, med undtagelse af SF og Enhedslisten, gav mandat til at droppe vetokortet.

Timingen er helt gal, mener SF's Anne Grete Holmsgaard:

»I Cancun sidder de og skal kickstarte klimaprocessen. Det er et helt absurd signal at sende midt i et klimatopmøde, hvor det er altafgørende, at EU går forrest,« siger hun.

Argumentet, der overbeviste de danske europaudvalgsmedlemmer, handlede da heller ikke om miljøhensyn, men om forhandlingsstrategi. At sætte sig op imod Tyskland bringer Danmark i en dårlig forhandlingsposition på andre spørgsmål - ikke mindst den verserende sag om EU-reglerne for realkreditlån, hvor Danmark risikerer at komme i problemer uden tysk støtte. Forbundskansler Angela Merkel har i den seneste tid lobbyet hårdt for sit krav om fortsat at kaste tyske statsmidler efter kulminerne og har klaget sin nød med henvisning til de mange job, der afhænger af landets kulproduktion.

Klima- og energiminister, Lykke Friis, vægter det realpolitiske argument højest:

»Det siger sig selv, at når man er en del af et samarbejde med 27 lande, skal man bruge sin vetoret med stor omtanke. Et goldt nej kan betyde, at man sætter sig uden for indflydelse i konkrete sager. Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at Danmark gerne ser subsidier til kul afskaffet og derfor fortsat vil arbejde for dette - både i den konkrete sag og på den længere bane. Som jeg forstår det, er der ikke uenighed om at afskaffe statsstøtten. Det langsigtede mål nås altså ikke ved at trække veto-kortet, men kun ved at blive inde i forhandlingslokalet,« siger hun.

Men Danmark burde have stået fast på kulmodstanden, mener også Enhedslisten.

»Danmarks rolle er utrolig vigtig, for vi kunne have nedlagt veto imod at acceptere Tysklands fortsatte støtte til kuldrift, som både Danmark og EU sådan set er imod,« siger Per Clausen og kalder beslutningen for en »klassisk studehandel.«

Oppositionen er splittet i spørgsmålet, men ifølge de radikale vejer hensynet til Tyskland tungest.

»Vi har brug for Tyskland i en lang række sammenhænge. Så spørgsmålet er, om det er her, vi skal bruge vores veto,« siger Radikale Venstres EU-ordfører Lone Dybkjær og erkender, at det handler om det er et spørgsmål om real- og storpolitik:

»Vi har selv ting på spil i det europæiske samarbejde, for eksempel vores realkreditobligationer, og derfor bliver vi nødt til helt køligt at vurdere, hvornår vi vil bruge af vores kvote,« siger hun og bakkes op af Socialdemokraternes Kim Mortensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Klimaministeren siger: "Det langsigtede mål nås altså ikke ved at trække veto-kortet, men kun ved at blive inde i forhandlingslokalet."

Klimaministerens opgave er at skabe et godt fysisk klima, og ikke et godt klima i forhandlingslokalet.

Hvis ministeren ikke skulle anvende veto-retten i denne stinkende sag, hvornår skal hun så anvende veto-retten?

Kulproduktionen er på verdensplan ved at nå alarmerende højder. Kina bygger to kulkraftværker om ugen, og USA bygger et kulkraftværk pr måned.

Ved at hindre støtten til EU's kuldrift kan ministeren slå to fluer med et smæk.

Dels kan hun støtte klimaet, hvilket hun åbenbart ikke opfatter som hendes primære opgave, og dels kan hun højne EU's troværdighed i de kommende geopolitiske klimaforhandlinger, idet Kina og USA ikke kan pege fingre ad EU og sige: Fej lige foran egen dør først...