Nyhed
Læsetid: 4 min.

Den danske regering accepterer bevæbnede vagter på fly til USA

Justitsminister Lars Barfoed går nu ind for, at bevæbnede air marshals – 'luftsheriffer' – får lov til at være ombord på amerikanske fly mellem Danmark og USA. Danske piloter og kabinepersonale mener, at kampen mod terrorister skal føres på jorden og ikke i 10 kilometers højde
Indland
2. december 2010
Justitsminister Lars Barfoed går nu ind for, at bevæbnede air marshals – 'luftsheriffer' – får lov til at være ombord på amerikanske fly mellem Danmark og USA. Danske piloter og kabinepersonale mener, at kampen mod terrorister skal føres på jorden og ikke i 10 kilometers højde

»Jeg kan bekræfte, at regeringen agter at indgå en aftale med USA om brug af såkaldte 'air marshals' på flyvninger mellem Danmark og USA. Air marshals vil således fremover indgå som en del af det sikkerhedsmæssige set up omkring flyvninger til og fra USA på amerikanske fly.«

Det skriver justitsminister Lars Barfoed (K) i en pressemeddelelse i går.

Ifølge Informations oplysninger blev rets- og trafikordførere fra Folketinget i fredags med kort varsel kaldt til møde i Justitsministeriet. I lyset af mulige kommende Wikileaks-afsløringer ville justitsminister Lars Barfoed og transportminister Hans Christian Schmidt (V) nå at gøre rent bord og oplyse, at regeringen nu støtter bevæbnede vagter på transatlantiske fly.

Luftsheriffer har længe været et krav fra USA, men hidtil har såvel den danske som de øvrige regeringer i EU afvist tanken.

»Vi mener fortsat, at sikkerhed skal tilvejebringes på landjorden - ikke i luften,« som daværende trafikminister Flemming Hansen (K) sagde i en pressemeddelelse i marts 2006.

Bortset fra at bekræfte regeringens hensigt er det ikke meget, Lars Barfoed vil fortælle: »Da det handler om sikkerhedstiltag, har jeg ikke mulighed for at gå i detaljer med det nærmere indhold af aftalen med USA. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at aftalen sikrer, at brugen af air marshals vil kunne ske på fuldt betryggende vis. Jeg kan også bekræfte, at regeringen har orienteret transport- og retsordførerne om sagen. Og jeg vil ved førstkommende lejlighed orientere Folketingets Europaudvalg,« slutter mailen fra justitsministeren.

USA skulle have indgået tilsvarende aftaler med en række andre europæiske lande.

Skud i trykkabinen

Regeringens hidtidige modstand mod luftsheriffer har først og fremmest været baseret på de risici, som en skudkamp ombord på et fly hurtigt kan skabe. Et fly på vej over Nordatlanten fra København til USA vil normalt flyve i 30-40.000 fods højde, dvs. 10-12 km oppe i luften. Det mærker passagerne ikke, da flyets trykkabine sørger for udligning, så trykket i kabinen svarer til ca. to km højde.

Hvis der går hul på kabinen - f.eks. efter et pistolskud, der ikke standeses af en menneskekrop - vil der være fare for hurtig dekompression, da trykket vil udligne sig mellem kabinen og luften udenfor. Afhængig af hullets størrelse kan det være svært for piloterne at kompensere ved at tilføre ekstra ilt til kabinen, og i den forbindelse kan der opstå såvel kortsigtede som langsigtede skader på passagerne. Går et projektil gennem kabinevæggen, vil der yderligere være fare for, at ledninger og hydraulikslanger bliver ødelagt, så det går ud over piloternes kontrol med flyet.

Ifølge Informations oplysninger blev rets- og trafikordførere beroliget med, at de kommende air marshals vil anvende en særlig form for ammunition.

Ifølge kommunikationschef Thorbjørn Ancher fra det tidligere Statens Luftfartsvæsen (SLV), nu Trafikstyrelsen, har ingen luftselskaber i dag tilladelse til bevæbnede vagtposter ombord, når de flyver på danske lufthavne. Heller ikke det israelske flyselskab El Al.

»Fra tid til anden får vi henvendelser fra luftfartsselskaber, der vil have lov, men i øjeblikket har ingen tilladelse til det,« siger Thorbjørn Ancher.

Hidtil har EU's holdning været, at sikkerheden er noget, der sikres på jorden. Og det er fortsat holdningen hos danske piloter. Mogens Holgaard, formand for Dansk Pilotforening, forklarer piloternes standpunkt sådan:

»Det er et ualmindeligt farligt sted at begynde at slås, hvis man er mange kilometer oppe i luften. Vi mener, at kampen mod terror skal føres på jorden, altså det skal forebygges inden boarding,« som han siger til Information.

Ifølge Mogens Holgaard ville det allerbedste være en kropsscreening af samtlige passagerer umiddelbart før, de går ombord i flyet. »Så ville du helt sikkert få et sterilt fly,« som pilotformanden siger.

Også CAU, fagforeningen for kabinepersonalet, er modstandere: »I udgangspunktet er vi som fagforening ikke tilhængere af vagter om bord. Den sikkerhed, som lufthavnene skal levere inden passagerne når frem til flyet, burde være af et sådan omfang, at sikkerhedsrisikoen er minimeret tilstrækkeligt,« siger formanden for CAU, Jakob Esposito, til Information.

Da det er CAU's »umiddelbare indstilling, at sådanne vagter blot vil skabe større falsk utryghed end tryghed for såvel besætning og passagerer«, så vil kabinefagforeningen først se dokumentation for behovet, inden bevæbnede vagter får lov til at flyve med:

»Skulle der være et dokumenteret behov for at have bevæbnede vagter ombord, vil vi gerne have indblik i denne dokumentation, før vi tager endelig stilling,« understreger Jakob Esposito.

Forud for regeringens kursskifte har en afdelingschef og en kontorchef fra SLV været på besøg hos Transportation Security Administration, den amerikanske regerings sikkerhedsorganisation for transport. Her skulle de ifølge Informations oplysninger have set et træningsanlæg for air marshals. Besøget bekræftes af Thorbjørn Ancher, der kalder det en »høfligheds-visit«.

De federale air marshals i USA arbejder under TSA. Ifølge TSA's hjemmeside må en air marshal »kunne operere uafhængigt uden assistance og må rangere blandt de forbundsstatslige ordenshåndhævere, som repræsenterer den højeste standard inden for håndvåbenssikkerhed.«

Luftsherifferne skal ikke være i uniform, men derimod »blande sig med almindelige passagerer«. Uddannelsen af amerikanske air marshals omfatter »efterforskningsteknikker, genkendelse af mønstre i kriminelle terroristers adfærd, gode skydefærdigheder, flyvemaskinespecifikke taktikker og selvforsvarsmetoder på meget snæver plads for at beskytte den flyvende offentlighed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fantastisk idé!
Fremover er det ikke engang nødvendigt at smugle sine egne våben med ombord i flyveren, man overmander blot "luftsheriffen" og nupper hans våben.

Og behovet er jo indlysende. De tusinder af årlige luftkapringer vi oplever må og skal stoppes for enhver pris.

Nu ligger den borgerlige regeringen atter på maven for deres "venner" from over there...

Men de skal jo holde liv i fjendebillede, og det er jo nødvendig med de mange kapringer der har været på ruterne mellem DK og USA

Opinionist: Hr. Justitsminister. Amerikanerne har hyret private agenter til at overvåge, skygge og registrere danske borgere, der ikke løfter på hovedbeklædningen af når de passerer ambassaden på Dag Hammerskjölds Alle...

Barfoed: Nåh, har de det ...hmm, jammen det har de nok deres grunde til. Undskyld jeg er lidt optaget. Jeg har lige fundet ud af at min mormor opholdt sig på samme campus som Robert Kennedy i USA i 1951. Interesserer de dem for slægtsforskning?

Opinionist: Næh, men nu har amerikanerne også forlangt, at der skal være bevæbnede vagter på fly mellem Danmark og USA, selv om der er dansk cabinepersonale ombord..

Barfoed: Nåh, har de det ...hmm, jammen så må det jo være sådan. Prøv lige at se på min profil. Er der ikke lidt Kennedy over frisuren, panden og næsen?

Marianne Mandoe

Jamen..... det er da genialt. Fantastisk.... den bedste ide USA nogensinde har fået. Og nu er vi så lykkelige at vi også kan få fordel af det.
For det er da helt sikkert at ideen om våben på fly er den mest genialt ide i dette årtusind.
At det våben så oven i købet får lov til at ligge i hænderne på en stresset og anspændt sikkerhedsvagt.
Vi ved jo allesammen at affyring af et våben ombord på et fly er fatalt hvis kuglen så meget som kommer i nærheden af fuselagen.
Men selvfølgelig har USA skrevet naturlovene om, ganske som de skriver alle andre love om. Så fly TIL USA tager ikke skade af sådan et lille stykke uskyldigt metal.

Jeg priser mig lykkelig over at jeg, af princip, aldrig kunne finde på at rejse til USA så længe man bliver behandlet som en terrorist ved indrejse.
Det til trods at jeg har familie i 6 stater.

The Wild West flytter op i 10 km's højde.

Yiiihaaa!

En af mine venner - Hassan et-eller-andet vil meget gerne være luftmarshall.

For vi diskriminerer vel ikke ud fra hudfarve når vi udvælger den person, der som den eneste af flyets ombordværende har ret til at bære våben ?

Der var engang en konservativ justitsminister (Thestrup), der udtalte: "Der bliver ikke brug for de private vagtværn".
Hans senere kolleger gør alt hvad de kan for at dementere dette udsagn.

Ideen til air marshals kommer fra USA's statistiske kontor.

Kontoret har beregnet, at risikoen for, at der er eet våben ombord på et fly er 0,0001%, mens risikoen for, at der er to våben er 0,00000001%.

Så ved at have en bevæbnet airmarshal ombord på samtlige fly mindskes risikoen for, at der er et yderligere våben ombord altså fra 0,0001% til 0,00000001%.

Gad vide hvornår det bliver en terroraktion at læse Information - og skrive på dette forum.....?

Nu spørger jeg helt naivt - er der overhovedet nogen meningsfuld årsag - selv den mindste - til at nævne wikileaks i forbindelse med den danske kovending?

Hvis Ulrik Dahlin mener 'den danske regering tager forskud på Wiki-læk ved at acceptere bevæbnede vagter på fly til USA' kunne Dahlin så ikke skrive, hvori en sådan sammenhæng skulle bestå?

Det kan da umuligt være for at 'nå at gøre rent bord' - da en ikke offentliggjort dansk-amerikansk overenskomst på området - ikke udgør et ikke-rent bord.

Bjarne Bisgaard Jensen

Nu har USA jo meget gode erfaringer med at våben er effektive problemknusere, eller hvordan er det nu det hænger sammen i deres frremfærd forskellige steder på kloden i de seneste mange år.
Når man ser på antallet af flykapringer mellem Europa og USA er det da klart at der må gøres noget effektivt ved det, hvilket den danske regering da også straks har forstået, i baghjulet af storebror som sædvanlig

Hvad med at lade være med at rejse til USA og måske vælge ret sikre destinationer i fx mellemøsten...

Fedt. En helt ny terror-trussel. Nu kan du blive skudt af en amerikansk vagt eller af en tosse som får fat i deres våben. Jeg må indrømme at jeg også er begyndt at føle mig for tryg i luften. Mere af dette!

Svend Erik Sokkelund

Forbrugerrådet må så stille som krav, at det klart & tydeligt ved booking og i salgsmaterialer deklareres om man kan risikere at møde sligt vanvid på sin rejse.

Jeg vil faneme ikke flyve med bevæbnede slagsbrødre.

Jeg bruger ikke flyvemaskiner, heldigvis, så jeg ser lidt spændt - og lidt ondskabsfuldt, frem til, at en "air marchal" nedlægger et fly.

Den træning, der skal til for at kunne bekæmpe en terroraktion i et fly, f.eks. en pakke i et-eller-andet, med en pistol eller lignende skal man vist lede længe efter.

Selv for at håndtere en gemen flykabring med synligt væbnede terrorister, forsvarligt kræves vist mere end et week-end kursus i elementær våbenbetjening.

Danmark er stadig foregangsland i Europa. God rejse.

Hvor meget kræver det at blive en air marchal? Mon ikke islamisterne ser en god ide i at få en konvertit som ligner "os andre" til at få en karriere indenfor dette felt.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hvis det skulle være et modtræk imod Islamistisk terror, hvor den så end lige findes på flyvninger imellem DK og USA, så er det da et at de mest tåbelige træk man kan foretage. Hvornår er det lige at de udviser den store skræk for at dø for sagen. Tværtom, nu ved de at der kan forefindes våben ombord, så en 3-4 mand skulle vel kunne fravriste ham dette, selv med Ex specieal træning. Skulle en eller to af dem dø i forsøget, så plejer det ikke at virke afskrækkende på den type. Generelt er der vel ikke så mange flykapere der ikke har været klar over at der var en overvejende risiko for at dø, i netop deres valgte erhverv.

Som en del andre debatøre også er inde på, hvor mange flykapringer er det lige vi ser?

Totalt overflødig aftale, der mangler nogen reel begrundelse, anden et at DK så gerne vil være venner med USA, uanset hvad de skal gøre for at måtte lege med.

Søren Mikkelsen

"på amerikanske fly"

Hvorledes defineres disse? Kan man forvente at selskabet klart annoncerer om der er vaaben paa flyet, eller skal man bare antage at man er jaget vildt?

"en særlig form for ammunition"

Oeh, hoeflige kugler som kun draeber terrorister men ikke goer maskinen fortraed? Menes der dum-dum ammo? Og hvad hvis Mr. Marshall rammer forkert fordi fru Jensen fjumrer sig i vejen for ham?

http://www.youtube.com/watch?v=P4jQsaqBGOY

Peter H. Hansen

Noget af det nyeste fra WIKILEAKS er oplysninger om, at Mona Sahlin, tidligere formand for det svenske socialdemokrati, har været til møder med den amerikanske ambassadør mhp. Sveriges deltagelse i krigen i Afghanistan, og derudover har rost USA’s indsats i krigen etc.

Derudover har Reinfeldt, den svenske statsminister, været med til møder med GEORGE W BUSH og senere BARACK OBAMA om et særligt hemmeligt USA og SVENSK antiterrorsamarbejde.

http://cablegate.wikileaks.org/cable/2007/05/07STOCKHOLM506.html

Jeg haaber ikke at jeg eller en af mine kaere er med i et af de fly, hvor en eller anden taabelig fuld Dansker faar den ide at skulle udfordre sikkerheden.

Jeg vil foretraekke civile fly, uden vaaben ombord.

Maaske Lars Barfod er fanget i at have lovet Amerikanerne det.

Well, jeg skal ikke til USA - men det er et interessant synspunkt at et skydevåben til nedkæmpelse af en eventuel kaprer, skulle gøre det mere sikkert at flyve.

Jeg ville umiddelbart vurdere, at det ville øge risikoen for passagererne væsentligt, også selv om den anvendte ammunition afsætter stopeffekten så snart noget bliver ramt.
Det har imidlertid den ulempe at hvis det f.eks. rammer et sæde, falder projektilet ned med et lille "plong" bag sædet uden at gøre skade.

En eventuelt bevæbnet kaprer, vil formentlig være bevæbnet med en normal ammunition, der fiser lige igennem alt hvad det rammer, både passagerer, sæder og fuselage.

Det man skal gøre sig klart er, at uanset en kaprer er dødeligt såret, så foregår det altså ikke som på film.
Et dødeligt såret menneske kan bevæge sig rundt i op til et minut og agere kontrolleret, med mindre det bliver ramt lige omkring perimeteret rundt om kraniet svarende til øjnene.

Der skal ikke skydes mange skud, førend der går panik i 300 passagerer, og så er det sådan set ligemeget hvor godt trænet USAir-marshalls er.

Jeg bedømmer risikoen for at dø under en kapring, hvor der er bevæbnede vagter ombord, for væsentlig større end risikoen ved kapringen alene.

God tur...

Søren Mikkelsen

Forestil dig hvor nemt det bliver at profilere luftsherifferne, hvis man rent faktisk har skumle formaal.

De bliver jo noedt til at overnatte i CPH et eller andet sted, helt rutinemaessigt. En lille, taet gruppe som vil skille sig klart ud i byen. Hvor skal de saa bo og slappe af og laegge seksloeberen? Sammen med the US Marines paa Oesterbro? Ja i hvert fald ikke med kabinepersonalet, af sikkerhedsgrunde...

Sandsynligvis bliver de en magnet for terror-interesserede. Nettoeffekt: stoerre risiko for almindelige mennesker.

Niels østergård

Såvidt som jeg, med mine begrænsede evner, læser artiklen her, så er det der antydes vel, at de bevæbnede XE-drenge ombord på flyene til Guds eget land, allerede er en realitet.
Som det åbenbart vil fremgå af de lækkede dokumenter.
Ellers kan jeg ikke se sammenhængen med Wikileaks.

Niels Østergård

Nu har Information udvidet adgang til materialet fra Wikileaks, så det kan jo godt være de har pakket en gave op i utide - det er så regeringens damagekontrol der er sat i værk.

Martin Jeppesen

Næste skridt må være et medllem af Mossad bevæbnet med Uzi på alle fly til Israel.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Et interessant spørgsmål må vel være, vil USA tillade en dansk styrke af bevæbnede vagter på alle fly mellem Danmark og USA, således at disse fly ikke bliver udsat for terror fra nogle af de i USA dyrkede "homegrowns", vil USA acceptere at dele ud af oplysninger om borgere, således at Danmark på forhånd kan afvise at modtage passagere fra disse fly, som de jo reelt sker den anden vej.
Eller ret kort, går det begge veje, eller kun den ene vej. Ikke at jeg mener hverken DK eller USA skal udstyre fly med bevæbnede vagter, men det kunne da være spændende at få oplyst, om DK nu også kan forlage danske bevæbnede vagter på fly fra USA eller ej.

Niels østergård

Hvad med bevæbnede Afghanske vagter på fly fra Kabul til København?
Man må vel formode at besættelsen munder ud i at Afghanistan ender som et sandt turistparadis.

Hassan har nu modtaget skydetræning og glæder sig til jobbet som luftmarshall.

Bevæbnet med diverse racisme-paragraffer under den ene arm og koranen under den anden og ledsaget af diverse udenlandske TV-reportere vil han søge jobbet !!!

Det var forøvrigt en god pointe AJ havde med pistoler om bord. Af samme grund har vagterne i en del fængsler IKKE pistol på sig.

Svend Erik Sokkelund

Det stærkeste våben mod flyterrorister vil uden tvivl være en håndfuld beslutsomme passagerer og besætning, der ser situationen i øjnene og går til modangreb, istedet for bare at sidde som skræmte mus og gemme sig.
Bare muligheden for at møde sådan en uberegnlig, rasende flok vil få potentielle terrorister til at betænke sig.
Det er begrænset hvad skade et par terrorister kan gøre, når der sidder ti mennesker m/k ovenpå dem i midtergangen.

Er det ikke fortsat kaptajnens suveræne ret at beslutte om hvem og hvad han vil flyve med..? Ville være spændende at høre hvad pilotforeningen har at sige i sagen..

John Houbo Pedersen

Jeg vil ikke besøge min familie i USA mere p.g.a. air-marshalls med pistoler samt bøvlet med autoriteter.

Hvis man ikke kan lide vesten er det jo blot at tage en uddannelse og blive sådan en vagt, og når man så er ombord på flyet er det jo bare at spraye løs.

Det er jo en direkte invitation til terroristerne, virkelig smart.

Det da altid en trøst at det lorteland er ved at gå fuldstændig bankerot

."Sheriffen skider på det hele",

Lars Barfoed
tough on crime
tough on terror
tough on law
tough on borgerrettigheder, soft on USA.......!

...åbne grænser blev kvalt i paranoia,
køb aktier i sikkerhedsindustrien!!