Læsetid: 3 min.

'Jeg er en dreng, jeg bryder mig ikke om skolen'

Den stod på ballade, pjæk og dalende karakterer i de sidste år i folkeskolen. Men Marcus Maach og Patrick Youssef har fået bugt med skoletrætheden på en efterskole med en fodboldlinje. Rådet fra dem lyder: Gør noget ved al den stillesiddende undervisning
Drenge, der har problemer i folkeskolen. Hvad der skal til for at gøre skolen mere drengevenlig. På billedet Marcus Maach.

Drenge, der har problemer i folkeskolen. Hvad der skal til for at gøre skolen mere drengevenlig. På billedet Marcus Maach.

17. december 2010

»Jeg har fået nok. Jeg stiller mig ikke op på den række igen,« lyder det fra en karseklippet fyr i gymnastiksalen. Men op kommer han sammen med de 30-40 andre elever på danseteater-holdet. Der er generalprøve og flokken af 10.-klasseselever danser, marcherer og jonglerer med fodbolde til afrikanske rytmer. Det er sidste dag af emneugen om Afrika på Sjælsølund Efterskole i Nordsjælland. Efter generalprøven skal eleverne ud for at gøre rent på skolen. I 16-årige Marcus Maachs rum er værelseskammeraten krøbet ned under dynen af træthed, men smutter nødtvungent ud til rengøringstjansen. Midt i et væld af gummisko, halvvåde håndklæder og snavsetøj fortæller Marcus om sine sidste år i folkeskolen i Solrød, hvor han kommer fra.

»Jeg har aldrig haft problemer med det boglige, men bare kedet mig i skolen, og på et tidspunkt blev min adfærd et problem,« siger Marcus og tilføjer, som en selvfølge: »Jeg er en dreng, og jeg bryder mig ikke skolen.«

Problemer med lærerne betød, at han skiftede skole i 7. klasse, men lige meget hjalp det.

»Jeg faldt tit i staver i undervisningen, fordi man bare skal sidde stille hele tiden og lytte og skrive. De fleste timer virker bare som en gentagelse af den sidste. Jeg hader den der røv-til-tavle-undervisning,« siger Marcus.

En enkelt lærer skilte sig dog ud: »Jeg havde en rigtig god lærer, som brugte det fysiske. Vi fik f.eks. en hel kasse med ting, som vi så skulle regne ud fra i stedet for bare at slå op på side tre i bogen,« fortæller Marcus, der begyndte at pjække i 8. og 9. klasse, fordi han ikke synes, han fik noget ud af at komme i skole.

For Patrick Youssef på 17 år fra Østerbro startede problemerne i skolen også i 6. klasse.

»Jeg mødte op, men jeg lavede ikke det, jeg skulle i skolen,« forklarer Patrick om sine sidste år i skolen. Alt for mange vikarer og venner, der heller orkede skolen, er en del af forklaringen.

»Jeg gad ikke, for lige meget hvad jeg gjorde, så fik jeg det ikke lært,« siger Patrick.

Ensformigt

På spørgsmålet om, hvad problemet var, svarer han: »Mig selv.«

Men Patrick har egentlig ikke haft svært ved det boglige i skolen. Det var ensformigheden i skolen, der ramte ham.

»Det var bare meget det samme, der skete hele tiden. Vi skulle sidde stille, høre efter, og så gentog lærerne det, de havde sagt i går,« forklarer Patrick, der efterlyser mere sjov i undervisningen. Men drengene skal også tage sig sammen, mener han.

»Ellers bliver det svært at komme videre. Hvis man bare slapper af i skolen, så risikerer man at skulle begynde helt forfra. Det er det, jeg har gjort,« siger Patrick.

Marcus mener også, at det handler om at tage sig sammen, men det er ikke kun drengenes skyld, at skoletrætheden melder sig for mange af dem.

»Lærere og forældre siger altid: Lad nu være med at være så doven og springe over, hvor gærdet er lavest, men det er altså svært, når de har gjort skolen så røvkedelig,« siger Marcus.

På efterskolen er karaktererne gået op, og lysten til at uddanne sig er kommet tilbage: »Her er det, der ikke var i folkeskolen, hvor vi bare sad og sad. Vi har nogle timer, så foregår der noget praktisk, så er der timer igen, og så skal vi træne,« forklarer Marcus.

Folkeskolen skal ikke være ligesom efterskolen, mener Patrick, men der er brug for mere variation og tid i skolen: »Hvis man kunne have mindst en time om dagen, hvor man går uden for klasseværelset eller skolen. Det ville hjælpe.«

Både Patrick og Marcus regner med at starte på HF efter 10. Klasse. Marcus vil være mekaniker eller arbejde med shipping. Patrick drømmer om at blive professionel fodboldspiller eller at søge ind til politiet.

Serie

Hva' så drenge

Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.

Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?

I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.

Seneste artikler

  • Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

    23. august 2011
    Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene
  • Etnisk danske drenge sakker bagud i skolen

    18. august 2011
    9. klasseseleverne i hovedstaden læser dårligere end tidligere, viser ny undersøgelse fra Pisa København. Det er især drenge med etnisk dansk baggrund, der klarer sig ringere, mens eleverne med anden etnisk baggrund holder niveauet i dansk og klarer sig bedre i naturfag og matematik
  • 'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

    12. januar 2011
    Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gitte Bjørndal Velling

Jeg forstår ikke, hvorfor den her sag, hver gang den er til debat, skal gøres til et spørgsmål om køn.
Piger kan altså også kede sig i skolen. Der er mange tavleundervisningen ikke passer på - også piger.

Jeg er tilfældigvis en pige, og jeg har tilfældigvis aldrig haft et problem med tavleundervisning.
Men mange af mine venner gad ikke skolen, da vi kom op i de ældre klasser
- men mange af dem gad altså endnu mindre skolen i emneugerne, hvor man fik smidt en kasse ting i hovedet i matematik, fordi så kunne man regne på dem i den virkelige verden.

Folkeskolerne bruger VIRKELIG meget energi på at lave alle mulige mærkelige tiltag med læringsstile, fysiske udfoldelser, idrætsuger, projektarbejde m.m. og det var altid os, der kom til timerne og syntes skolen var hyggelig generelt, der hang på de der projekter, som var skabt for at få de elever, der ikke gad, til at lave noget - men de pjækkede bare alligevel. Deltog alligevel ikke aktivt i undervisningen. Og værst af alt, det var altid projektarbejde, og så skulle nogen aflevere en rapport, og det var altid mig der endte med at skrive den.

Jeg tror meget hellere skolerne skulle satse på praktikforløb i virksomheder, så de elever der er trætte af skolen, kunne få lov at arbejde i perioder. og så måske bruge lidt længere tid i folkeskolen.
Eller så elever kunne få lov at dyrke deres idræt eller musik i folkeskolens ældste klasser, og så bruge et år ekstra i folkeskolen.

Jeg læste iøvrigt om en ny rapport her den anden dag, der fortalte at unge med anden etnisk baggrund end dansk har sværere ved at finde praktikpladser end etniske danskere. Rapporten konkluderede at det skyldtes manglende netværk, frem for racisme. Min pointe med dette er, at hvis man lod unge i 7-9 klasse have praktikforløb i virksomheder, kunne man måske komme noget af denne problematik til livs?

Marianne Mandoe

For det første: Er enig med Gitte Bjørndal Velling.

For det andet:
Hold op hvor er jeg træt at den her problematik.

Diskussionen om hvorvidt "Drenge passer i folkeskolen" er noget samme drenge i den grad har taget til sig. Og de bruger det nu som et gyldigt argument for at være nogle små r********.

Der er mere fysisk aktivitet, alternative undervisningsmetoder og leflen for de unge poder end der nogensinde har været før.

Måske det er på tide at genopfinde den "sorte skole" med eftersidninger og "offentlige ydmygelser" hvis man ikke kunne sidde på sin røv og kunne sine ting.
Så skal de se skoletræthed.

Vi lefler så meget for de unge mennesker at de ikke aner hvordan de skal tackle det at gennemføre noget man ikke rigtigt gider.

Frederik Hougaard

@Marianne ----udover jeg faktisk er begejstret for rigtigt meget fysisk aktivitet, så er jeg enig ----- det ville nok ikke gøre alverden, hvis vi brugte lidt gammeldags dyder: "sæt dig på din flade og slå lyttelapperne ud ---det er ikke et underholdningsprogram, men en skole, amigo"

Dorte Sørensen

Når jeg læser sådanne historier så kan jeg ikke lade være med at tænke HVORFOR takkede OVK ikke ja tak til socialdemokraternes Helhedsskole, hvor der var leg og læring i en tæt sammenblanding netop til afveksling og hindring af skoletræthed samt mulighed til bedre indlæringsevne. Derud over var der lektiehjælp til ALLE.

Ligeledes forstår jeg heller ikke hvorfor det skal gøres til en kønskamp. Jeg kan ikke lade være med at under mig over, at det nu er et større problem , når det er pigerne der er flest på de højere uddannelser. Måske er det ikke så værst hvis der kom flere mænd ind i rengøringsbranchen – der altid har været et hårdt arbejde og ”sjovt” nok hovedsageligt været udført af kvinder.

Frederik Hougaard

Jeg gider ikke, at mine unger skal i helhedsskole ---- de skal have lov at lave noget andet.
Giv endelig masser af hjælp til dem, som ikke rigtigt kan følge med socialt og/eller fagligt, men skolen skal ikke omklamre ungerne ---- der skal være rum til noget andet om eftermiddagen.

Min tidligere kommentar: “sæt dig på din flade og slå lyttelapperne ud –det er ikke et underholdningsprogram, men en skole, amigo” står stadig ved magt ---ungerne skal ikke kun nurses, men forstå, at der stilles krav om at indordne sig for fællesskabets skyld ---ligesom i det virkelige live udenfor

Dorte Sørensen

Frederik Hougaard
I dag er de fleste børn allerede på skolen via. skolefritidsordningerne – som for øvrigt er den eneste ordning som kommunerne kan give stigende brugerpriser her i disse sparetider .
Hvorfor ikke sammen flette skolen med fritidsordningerne og lade pædagogerne og lærerne få et tætter samarbejde til glæde for alle.

Enig, Frederik og Marianne; men man bør vel ophøre med gamle dages automatiserede 'hør her' og i stedet spørge, hvad der er galt.
Vi er ikke særlig gode til det dér kommunikation på mange felter. Hvad ville der ikke ske, hvis man i stedet for at straffe ubetinget dem, der åbenbart ikke ønsker et arbejde (hvis det passer) og i stedet samtalede om, hvad problemet kunne være.

Er af hankøn, kedede mig i skolen fordi jeg syntes at tingene gik for langsomt. MEN self skal drenge lære at side stille og lytte efter. Det andet er noget pis. Nu har det akedemiske i mange mange MANGE år været forbeholdt mænd/drenge, og pludselig er det ikke rettet mod dem mere.. Det er jo noget fis.. tag jer sammen og acceptere at alting ikke kommer via leg....

Kevin Vilhelmsen

Hvad er problemet?
Igennem flere århundreder har vi indrettet samfundet på at drengene skulle blive mænd der overtog de magtbesiddende poster i samfundet, nu er det så pigerne der bliver til kvinder og indtager måske lidt af disse sæder, og nu råber man op om at det hele igen skal rettes til så drengene igen bliver mænd der indtager de magtbesiddende poster, det er jammerligt og det er fuldstændig skævvridning af magten. Man vil igen have Pigerne og kvinderne ud og drengene og mændende mere ind end de er. Men så længe det ikke er en selvfølge at min datter kan blive de samme ting som min søn er jeg kold i røven.

Rachel Henderson

Alle kommuner burde have et skolelandbrug. Det har vi i Farum, og det kan man bruge til at lave undervisning i matematik (bl.a. brug af regneark), biologi, fysik, dansk, samfundsfag osv. med udgangspunkt i naturen og driften af gården. Her kan man bl.a. udruge hønseæg, opdrætte kyllingerne, slagte dem og sluttelig tilberede dem. Alt imens man holder regnskab med foderforbrug, tilvækst, adfærd m.m.

Der er rig lejlighed til at komme i praktik i kortere eller længere tid og arbejde med både dyr og planter.

Herudover kunne man i folkeskolen have tilknyttet mentorer, der viser de ugidelige unge vejen, og inspirerer og motiverer til at lære noget.

Der burde også være mere dans, musik, formning, håndarbejde, sløjd og madlavning på skolerne. Strikning kan f.eks. bruges til at indøve matematik og geometri.

Og det gælder både drenge og piger.

Martin Jeppesen

@Rachel Henderson

Jeg er meget enig. En af vores folkeskoles største problemer, er efter min mening at den på alt for mange punkter eksisterer i et vakuum uden for resten af samfundet.

Jeg tror bestemt også det er sandsynligt at det kan være med til at skabe desillusionerede elever, som ikke kan se sammenhængen mellem det de får at vide i skolen, og det som de oplever uden for skolen.

Dorte Sørensen

Rachel Henderson
Det er netop sådanne muligheder socialdemokraternes Helhedsskole åbner op for.
Derudover er blanding af praktik og indlæring ikke nyt. Dine børn havde i en kommuneskole i 1970-80érne sådan undervisning - dog i mindre skala – hvor de fx byggede sæbekassebiler og her lærte målingssystemer, regnskab, tids måling beregning af gennemsnit osv.……….

Marianne Mandoe

Man kunne for eksempel også fortælle forældre lidt mere grundigt end man gør i dag, at når de gør deres børn til "projekt-børn" så gør de dem en bjørnetjeneste.

Det kan godt være at forældrene syntes at deres egne under er de meste vidunderlige, intelligente, berettigede og fantastiske i verden.
Men de må også forstå at deres børn ikke kan leve i forældrenes bobbel hele livet. De skal faktisk ud og begå sig i den verden de tror er til deres fri afbenyttelse.

Indrømmet.... der er mange vidunderlige børn og unge, men projekt-børnene fylder efterhånden det hele.

Martin Jeppesen

@Marianne Mandoe

Jeg tror du overvurderer forældrenes indflydelse i lige den her situation. De problemer som omtales er som regel mest udtalte i de højere klassetrin, og her har skolen og den sociale omgangskreds ofte indtaget en lige så høj status som forældrene - hvis ikke højere.

Det er selvfølgelig muligt at "skaden" er sket tidligere, men så synes jeg det begynder at nærme sig spekulationer uden ret meget grundlag.

Marianne Mandoe

Projekt-børn er børn der allerede i en alder at 3 har fundet ud af at de kan køre rundt med deres forældre.
At de så udvider det til andre når de bliver ældre er vel egentligt meget naturligt.
Vi bliver jo alle "trænet" til et vist handlingsmønster og en bestemt opførsel lige fra vi er gamle nok til at indgå i sociale relationer.

Det er vigtigt, at vi ikke ligger under for 'hvad skal jeg bruge det til' og 'hvad har det med virkeligheden at gøre'-mentaliteten. Det handler om at gøre mennesker i stand til at udvikle sig og blive så åndeligt frisatte og mentalt selvkørende som muligt. Bevares, man skal kende til verdens beskaffenhed, men man skal også vide, at verden på afgørende punkter kan ændres og også selv ændrer sig gennem nye indsigter og opfindelser, hændelser og møder mellem mennesker.

Charlotte Harder

Ja, drenge kan faktisk også godt sidde stille og være interesseret i at lære noget, samtidig med at de er sociale og glade for fysisk aktivitet. Begge mine sønner har vist at den slags fint kan gå, når man har lært at en skole ikke er en legeplads men et gode, hvor man heldigvis kan blive klogere på alt muligt.

Begge har kedet sig, men opført sig helt og aldeles udmærket uanset.

Til gengæld har andre umulige, forkælede og selvcentrerede unger danset på bordene og opført sig som børnehavebørn... helt uden grænser og fornuft. Og det er DEM, der ødelægger undervisningen, ødelægger ture og ødelægger lysten hos de fornuftige.
Hvor er jeg træt af, at forældre ikke tør sætte grænser og ikke længere opdrager deres børn til almindelig høflig omgang med resten af omverdenen!

P.t. er jeg i gang med at lave en opgave i læsning - noget som jo er oppe i tiden, både den ene og den anden måde. Og ja, det kan da godt være, at man kan tvinge en elev til at læse en tekst til hun eller han har lært det udenad. men hvis eleven ikke har forstået det hun eller han har læst, har eleven jo ikke virkelig lært det. vel?

Og det nytter altså ikke at eleven sætter sig til at læse det samme 10 gange, hvis eleven ikke forstår teksten, dvs. ikke kan afkode ordene eller har kendskab til det emne, som teksten handler om.

Og måske handler det så også om, at lærerne skal være (blive) bedre til at forklare eleverne, hvorfor de skal lære det som de skal. På den måde vil både piger og drenge få en bedre motivation for at læse det, de skal - i forbindelse med at lære det.

Det interessante i denne artikel er, at de to drenge jo ikke har (haft) problemer med det rent faglige (det boglige); de har bare lige skullet bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan de lærte. Og så er der altså forskel på en 17-årig ung mand og en 12-årig dreng - også mht. lærelysten.