Nyhed
Læsetid: 3 min.

Drenge præsterer langt under evne

Drengene får lavere karakterer end pigerne i både dansk, engelsk og matematik i de ældste klasser. Det risikerer at føre til, at en stor del af drengene ender uden uddannelse. Eksperter kritiserer politikerne for at have for lidt fokus på problemerne i udskolingen
Drengene har et langt større potentiale, end de kan realisere i den danske folkeskole i dag, mener  professor i pædagogik.

Drengene har et langt større potentiale, end de kan realisere i den danske folkeskole i dag, mener professor i pædagogik.

Kristine Kiilerich

Indland
23. december 2010

24 procent af drengene får karakterer under middel i fagene dansk, matematik og engelsk. Kun 17 procent af pigerne får karakterer under 4 i de tre hovedfag i folkeskolen. Omvendt får en langt større procentdel af pigerne topkarakterer.

Det viser rapporten 'Uligheder og variationer', der er lavet af den norske Højskolen i Hedmark og University College Nordjylland i 2010 blandt 27.000 elever fra 4. til 9. klasse og baseret på standpunkts- og eksamenskarakterer.

Karakterniveauet blandt drengene svarer til, at de i gennemsnit er et halvt år efter pigerne, vurderer professor i pædagogik Thomas Nordahl fra Højskolen i Hedmark, der står bag undersøgelsen. Den vigtigste årsag til drengenes underpræsteren er ifølge ham, at der har været for lidt fokus på, hvordan skolen er tilpasset kønnene.

»Drengene har et langt større potentiale for læring, end de får realiseret i skolen i dag, der er simpelthen ikke nogen grund til, at drenge skulle være så meget dårligere fagligt end piger,« siger Thomas Nordahl.

Den øgede teori og individualisering i folkeskolen - med ansvar for egen læring - gør det sværere for drengene at klare sig, fordi de rent biologisk er senere udviklede end pigerne, mener Nordahl:

»Drengene har behov for mere tydelige voksne og en mere praktisk skole, men de behov er ikke blevet efterlevet. Skolen er de sidste tyve år blevet mere og mere fokuseret på den teoretiske undervisning.«

Han er bekymret for, at drengenes dårligere karakterer i folkeskolen får store konsekvenser senere hen.

»Det er dem, der risikerer at falde fra på uddannelserne, få svært ved at få sig et arbejdsliv og ende på overførselsindkomster,« siger Nor-dahl.

De ældste elever glemt

Ifølge Undervisningsministeriets fremskrivning af, hvordan det vil gå drengene ud fra deres præstationer i 9. klasse, så vil 15-18 procent af dem stå uden en uddannelse som 40-årige.

I betragtning af, hvor alvorlige konsekvenserne af drengenes underpræsteren er, så er det overraskende, hvor lidt fokus der er på udskolingen i regeringens folkeskoleudspil, mener Andreas Rasch Christensen, der er forskningsleder på Professionshøjskolen VIA.

»Det virker mærkeligt, at regeringen satser på flere timer i de små klasser, hvor det faktisk går fremad, i stedet for at satse på udskolingen og få gjort en indsats for de skoletrætte drenge, for vi har i flere år vidst, at der her var store problemer,« siger Andreas Rasch Christensen og tilføjer, at regeringens forslag om karakterer og offentliggørelse af test kan være direkte kontraproduktive i forhold til at få drengene med.

Leder af skolens rejsehold Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, der er tiltag i retning af mere fokus på udskolingen: »Men sikkert ikke nok. Løsningen skal først og fremmest findes på skolerne, for det handler jo om, hvordan man bedriver sin pædagogik, og så skal politikerne signalere, at skolerne skal finde løsninger på, at vi har en gruppe af drenge, elever med vanskelig social baggrund og specialundervisningselever, der klarer sig rigtig dårligt.«

Formand for Skolelederne Anders Balle mener også, der er kommet mere fokus på udskolingen i de aktuelle skoleudspil: »De tilbud, vi har haft til de drenge, er ikke gode nok, men det hænger blandt andet sammen med den øgede vægt på faglighed, for den har gjort skolen mindre rummelig.«

Socialdemokraternes Christine Antorini er enig i, at der har været meget fokus på de små klasser: »Alle kræfter blev sat ind i indskolingen, fordi det var her, vi kunne se, der var problemer allerede i midten af 90'erne. Derfor er der nok ikke blevet tænkt så meget over udskolingen.«

Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen mener, at de nationale test og regeringens nye forslag om karakterer fra 6. klasse i alle fag netop tager højde for de drenge, der sakker bagud i de ældste klasser.

»Karakterer fra 6. klasse i de praktiske og kreative fag vil give mange af de skoletrætte drenge en mulighed for at kunne løfte sig og få den anerkendelse, som de mangler i dag,« siger Anne-Mette Winther Christiansen, der også mener, at det øgede antal læse- og matematikvejledere og et krav om, at kommunerne skal overholde det vejledende timetal vil give de ældste klasser bedre vilkår.

Christine Antorini advarer mod hurtige løsninger: »Karakterer fra 6. klasse er et godt eksempel på en nem løsning, som ikke vil virke i forhold til de problemer, der er i udskolingen især i forhold til drengene. Der er brug for at lave egentlige forsøg med, hvilken pædagogik der virker i udskolingen, for vi kan ikke lave hurtige løsninger på det her område.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Kristensen

Foleskolen har alvorlige problemer med at frigøre sig fra den skole, der var et resultat af og tilpasset landbrugs- og senere industrisamfundet. Hvad de nye mål for fremtidens skole er - og hvordan man kommer dertil, står noget vagt i politikernes og skolefolkenes bevidsthed. Arbejder de overhovedet i samme retning?
Det foreløbigt mest tydelige resultat har været feminiseringen af Folkeskolen, både værdi- og indholdsmæssigt. Det er naturligvis gået ud over drengene - og det er desværre ikke sket helt ubevidst. På samme måde som styringen af børneopdragelsen, familielivet (og nu også Folkekirken haha).
Resulatet er blevet en Folkeskole, der kun henvender sig til 20-25% af eleverne og hvor drengene lider nederlag. Desværre har det også store konsekvenser for samfundsudviklingen, fordi dynamiken og innovationsevnen går fløjten...
Det ses allerede i mange virksomheder, der har været nødsaget til at ændre virksomhedskulturen i feminim retning. Deres produktivitet og udviklingsevne reduceres, mens de hygger sig mere med at snakke proces... Er det det vi vil?