Det står sløjt til med drengene i den danske folkeskole. Ifølge den seneste Pisa-undersøgelse står 19 procent af drengene uden funktionelle læsefærdigheder - men hertil skal lægges omkring fem procent, fordi Danmark sorterer otte procent af de ringeste elever fra i testen. Dermed halter læsningen for hver fjerde dreng i folkeskolen, mens kun omkring 14 procent af pigerne har tilsvarende læsevanskeligheder.
Ifølge undervisningsminister Tine Nedergaard (V) skal en længere skoledag for de mindste elever være med til at afhjælpe det problem, idet der her vil være plads til, at drengene kan røre sig mere og dermed øge koncentrationen.
»Og så er den øgede mulighed for holddannelse et instrument, skolerne kan bruge,« siger ministeren.
Men læseforsker Elisabeth Arnbak fra DPU, Aarhus Universitet, mener ikke, at kønsopdelt undervisning er vejen frem, hvis drengene skal med på læsevognen:
»Jeg tror på, at drenge og piger skal lære af hinanden, og at de skal udvikle en gensidig respekt for, hvad de hver især er interesseret i. De skal også lade sig inspirere af hinanden - så jeg tror ikke på kønsopdeling,« siger hun.
Ifølge forskeren skal drengene i stedet gøres interesseret i den brede læsning - og altså ikke bare den læsning, de i forvejen praktiserer ved computerspil og på nettet.
»Man er nødt til at lokke dem til at læse mere bredt, end de gør. Det er i den brede læsning, man får udviklet sit ordkendskab og sin fornemmelse for andre sprogtoner,« siger Elisabeth Arnbak, som peger på, at en del af den manglende læsekundskab blandt drengene skyldes den kultur og de værdier, der ligger i at være dreng.
Drenge skal være vilde
Fremtrædende forskere mener da også, at mønstre i kønsrollerne er årsagen til, at drengene klarer sig dårligere end piger:
»Allerede i børnehavealderen er der andre forventninger til pigerne om, hvilken rolle de skal udfylde,« siger Jan Kampmann, professor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet.
Han peger på, at »der kulturelt i systemet er en forventning om, at drengene er udfarende, mens pigerne skal være mere seriøse.«
Den form for roller er rodfæstede i børnene, når de skal lære at læse og skrive:
»Det viser sig så, når man kommer i skole, at man skal tage ansvar og koncentrere sig om noget, mens man sidder stille. Det passer bedre til pigernes roller, end det gør til drengenes,« fortæller han. Niels Ulrik Sørensen, lektor fra Center for Ungdomsforskning ved DPU, bakker op om det udsagn:
»En god elev er disciplineret og indordner sig. Presset består i, at det samtidig forventes af drenge, at de forholder sig nonchalant og måske lidt oprørsk til skole og autoriteter. Det ligger i vores forestillinger om en rigtig dreng.« Ifølge Niels Ulrik Sørensen har pigerne derfor en fordel i forhold til at følge fagligt med i folkeskolen: »For pigerollen glider lettere sammen med de forventninger om at sidde stille og tilpasse sig«
Ønsker forandring
Jan Kampmann mener, at det er på tide at begynde at tænke i nye baner for at få drengene med på folkeskolevognen:
»Det pædagogiske system bidrager til at producere nogle af de kønsmæssige stereotyper, som man senere hen gerne vil nedbryde igen,« siger han.
»Det ville klæde os at blive opmærksom på det fra forældres og professionelles side og prøve at rokke ved de forestillinger. Og samtidig ved at bruge alternative indlæringsmetoder, som også henvendte sig til drengenes temperament. For eksempel ved en form for fysisk indlæring.«
Nej, man misforstår drengene - man kræver ikke, at de skal opføre sig ordentligt og indlæringsparat, fordi man opfatter dem som disse halv-civiliserede naturfolk. Det er de ikke, civilisationen er baseret på, at drenge har sat sig på deres dertil indrettede og arbejdet sig gennem bøgerne.
Men fristelserne er selvfølgelig flere, og det er nok en større kamp at holde en mere ærbar vej udenom spilnarkomani og andet følelsesmæssig pis.
Historien har vist, at drenge i årtusinder har været i stand til at lære at læse. Det er kun lige nu, det er et problem, og hvorfor?
Kunne det have noget at gøre med, at vi p.t. har en af de suverænt mest forkælede generationer af projektbørn - mors små prinser og prinsesser?
Måske skulle forældrene generelt lære deres børn at holde kæft og høre efter.
Man bliver god (eller bedre) til det man træner. Når man holder op med at træne så falder niveauet. Hvis man træner meget læsning så bliver man bedre til det, hvis man træner meget håndbold så bliver man bedre til det. I 0.-3. klasse er der stor fokus på læsning og de læser hver dag i skolen. De er blevet meget bedre til at læse og derfor er det ret fjollet at det er her man vil sætte ind. Når børnene kommer i 4. klasse og opefter er der så mange andre ting man også skal i skolen og der er ikke den samme fokus på læsning (det er altså ikke lærernes skyld). Det overlades i større grad til eleverne selv at læse i deres fritid. For mange drenge er fritiden fyldt op med sport, computere og tv, så der er ikke tid til at læse. Hvis forældrene ikke læser, ikke har bøger, ikke har aviser så er der heller ingen rollemodeller der læser. Altså træner de det ikke og de bliver ikke meget bedre end de var i 3.klasse
Med andre ord, hvis børnene skal blive ved med at være gode læsere så skal det trænes hver dag i skolen hele vejen op til 9. klasse. En halv time om dagen er sikkert nok. Det må være det politikerne skal fokusere på frem for 1000 tests.
Det samme gælder matematik, så længe man træner hovedregning så er man god til det. Den dag eleverne får stukket en lommeregner i hånden, så træner de ikke hovedregning mere og hurtigt mister de evnen til at regne selv simple ting uden lommeregner.
Jeg er ikke negativ overfor lommeregnere eller computerprogrammer, men konstatererer blot at det man træner bliver bedre til og når man holder op så falder niveauet. Det gælder også drengene, de kan godt læse ½ time hver dag i skolen, hvis det er det de bliver bedt om, men det kræver jo at der er mulighed for at sætte tid af til det også i de større klasser. (jeg har selv en meget aktiv dreng i 3.klasse og drengene i hans klasse kan altså godt læse i en halv time uden at gå amok)
Altså træning, træning, træning af læsning og matematik hver dag, i alle årene, så får de også lettere ved alle andre fag og måske bliver de gode til PISA. Jeg er helt sikker på at man også får drengene med på den måde.
Drenge kan selvfølgelig ligesom pigerne i princippet socialiseres til hvadsomhelst, men det ligger i traditionen og kulturen, også uden for skolens domæne, at drenge afkræves mere fysisk beredskab end pigerne, som til gengæld hurtigt lærer at snakke sig gennem et stort repertoire af emner, som "rigtige" drenge hurtigt finder ligegyldige, hvis ikke ligefremt dumme - men emner, som ikke desto mindre har til formål at rangordne ikke kun drengene, men også pigerne selv. Øvelsen bliver senere udvidet, med henblik på at finde den rette mage. Rangorden findes i alle kulturer. Den er forudsætningen for stabilitet og stabilitet er lig med tryghed og tryghed er forudsætningen for forplantning - alt det er grundlæggende i pigernes interessesfære. På den måde lærer pigerne hurtigt både drengenes og deres egen plads i flokken at kende. Drengene, derimod, finder først deres plads i hierakiet på foldboldbanen eller i den fysiske verden om du vil, med mindre de er nørder eller særligt skolemodne. Dermed har vi allerede før undervisningen overhovedet er begyndt, opdelingen i de socialt kompetente, siddene og snakkende, piger og de tilsyneladende vilde, fysisk aktive, drenge. Hertil kommer selvfølgelig det hormonelle aspekt, hvorefter pigerne modnes hurtigere end drengene. Så med mindre vi vælger at adskille pigerne og drengene i undervisningen, er der sådan set kun to muligheder, hvis vi vil have drengene til at fungere ligeså succesfuldt som pigerne: Enten at gøre skolen og fritidshjemmet mere rummeligt, både i overført og i helt konkret fysisk forstand (og det kommer til at koste knapper) eller også at ... nå, ja den anden mulighed er den vi allerede er igang med at afprøve og som ret entydigt fokuserer på bøgerne og PISA-undersøgelser og dermed på pigernes præmisser.
Min ældste - 10 - gad ikke rigtigt læse. Indtil han faldt over et nummer af Illustreret Videnskab. Nu tyrer han sig igennem det blad og Alt om Historie + et par andre fagblade.
Desværre er der jo ikke så mange tegneserier, som da jeg var dreng i 70´erne.
Måske burde skolerne lægge dem ud i hvert eneste klasseværelse...
Det har i høj grad noget med forbilleder at gøre.
Husker min bror som 5-årig (5 år yngre en mig), stå midt i stuen og vræle i vilden sky. Hikker frem at "JEG VIL OSSÅÅÅ LÆÆÆSE." Nærmere adspurgt af mine forældre kommer det så frerm "Men I læser allesamme hele tiden".
Det kommer nok ikke som en overraskelse at knægten lærte at læse meget hurtigt efter det, og har læst som en umættelig svamp de sidste 32 år. Noget han har, sammen med sin kone, givet videre til SINE 3 drenge. Den mellemste er, i en alder af næsten 7, ved at gå i krig med den første Harry Potter.
VI lærte far før vi kunne gå at læse var noget man bare gjorde. Og det var ikke begrænset til underholdningslitteratur. Vi fik fri adgang til alle bogreolerne så snart vi var gamle nok til at nå. Skøn- og faglitteratur i en skøn sammenblanding. Leksika og ordbøger i bekvenm afstand fra spisebordet så de kunne nås hvis diskussionen krævede at noget skulle slås op.
Lær for pokker de knægte at sætte sig på deres RØV et par timer om dagen og vis dem hvilke vidunderlige verdener der findes mellem to stykker tykt pap.
Jeg bliver vred over den måde de interviewede eksperter udtaler sig på.
Jan Kampmann:
"Allerede i børnehavealderen er der andre forventninger til pigerne . . . der kulturelt i systemet er en forventning om, at drengene er . . . "
Jamen, der er intet som helst bevis for at det har noget med forventninger at gøre. Når piger er sådan, og drenge er sådan, så er det i en-eller-anden grad medfødt. Oven i det kommer de kulturelle forventninger. Men forskeren udtaler sig, som om det medfødte slet ikke eksisterer, og forventninger er hele forklaringen. Det er dybt udvidenskabeligt. Korrelation er ikke bevis for kausal sammenhæng. Derfor kan forskeren ikke vide, om det her har noget med forventninger at gøre. Hvis han siger dét, så er han uvidenskabelig.
"Den form for roller er rodfæstede i børnene . . ."
Jamen, for pokker, hvem kan påvise at det er "roller"? Måske er børnene skabt sådan. De kan så eventuelt lære at sidde pænt stille og være artige, men så er dét en tillært rolle, mens den udfarende adfærd måske er medfødt.
"Det passer bedre til pigernes roller, end det gør til drengenes." Jamen, der er ikke bevis for at det faktisk er roller.
Niels Ulrik Sørensen:
". . . det forventes af drenge, at de forholder sig . . . "
Jamen, der er ingen der har bevis for, at grunden til at drenge opfører sig nonchalant etc. er at det forventes af dem.
"Det ligger i vores forestillinger om en rigtig dreng." Ja, men forskeren kan ikke vide, om det at en rigtig dreng er sådan, bevirker at vi har disse forestillinger om ham, eller om det at vi har disse forestillinger, bevirker at han bliver sådan. Der er ikke bevis for, at årsagskæden går FRA forestillingen TIL drengens adfærd
Jan Kampmann:
"Det pædagogiske system bidrager til at producere nogle af de kønsmæssige stereotyper . . . " Hvor ved han det fra? Må vi se et belæg for denne påstand? Måske har disse såkaldte stereotyper ikke ret meget med det pædagogiske system at gøre.
Elisabeth Arnbak, om drengene: "Man er nødt til at lokke dem til at læse mere bredt". Jatak, kvinder synes altid at drenge burde have de samme interesser, som piger allerede har. Det kvindelige er normen, og drengene er "forkerte".
De fleste drenge har altid kunnet lære at læse, lige indtil nye pædagogiske principper blev indført, og den kvindelige væremåde blev til den norm, som drengene skulle følge. Måske er det dér, hunden ligger begravet. Hvis man anerkendte, at drenge og piger i en eller anden grad er medfødt forskellige, så ville man kunne vise drengene, at de ikke skal leve op til nogle normer om at de skal opføre sig som piger. Det VIL drenge bare ikke. En dreng der lader sig tæmme og bliver som en pige, vil få en ulykkelig skolegang med negative konsekvenser langt hen i tilværelsen. Ikke underligt, at drengenes instinkt siger dem, at det her er forkert, og stritter imod af alle kræfter. Alle de velmenende pædagoger forsøger, uden at de ved det, at ødelægge drengenes liv. Godt at de fleste drenge trods alt formår at stå imod.
Der tales den del om den feminisering af skolesystemet, der finder sted, og som måske er en af årsagerne til at drengene klarer sig dårligere - skolen er simpelhen tilrettelagt for piger. Måske er hel eller delvis opdeling af piger og drenge sagen? Derfor kan det heller ikke undre mig, at den kvindelige forsker i artiklen netop mener, at man skal ændre drengenes adfærd, her eksemplificeret ved at gøre dem interesserede i den brede læsning! Altså, fortsætter problemet - ikke noget med at tilpasse systemet til drengene! Næ, pigernes præmisser.
http://ind.pn/hC3dtc
I anledning af Kåres kommentar. En interessant historie om en dreng, som blev voksede op som pige, og som var vældig utilfreds dermed.
Jeg er i øvrigt fuldstændigt uenig i, at skolesystemet er "feminiseret". Nærmere tror jeg, der er en eller anden tendens fra forældrenes side til naivt at tro "sådan noget jo kommer med tiden", og det selvfølgelig ikke er en færdighed, de faktisk skal træne deres unge i. Vrøvl -- og så kan det virkeligt ikke tage så meget tid ud af mors og fars travle pseudo-moderne tilværelse at få deres børn til at smække deres dertil indrettede i sædet, og få dem til at læse et Anders And blad.
Til A. Mammen og andre interesserede:
Bogen om David Reimer findes også på dansk:
John Colapinto (2001): Som Gud skabte ham. Drengen der blev opdraget som pige. 280 pp. Gyldendal.
Den kan anbefales.
*Suk*
Om det "pigede" i at sidde stille på sin røver og høre efter, og hvor vidt det er naturligt for drenge:
Det gjorde drenge indtil for et par årtier siden. Og det gjorde de faktisk i et par århundreder forud, dem af dem der fik nogen som helst uddannelse, og i det store og hele uden at der var nogen som helst kvinder involveret i processen. Og det er til overvældende overflod dokumenteret.
Det er ikke unaturligt for mænd og drenge at koncentrere sig. Ellers havde de sgu nok ikke gjort det så meget.
Til Troels Ken Pedersen:
Enig.
Det pigede består måske mere i, at børnene skal sidde stille på deres stole og IKKE koncentrere sig om faget.
Uanset hvordan det nu hænger sammen, kan vi tilsyneladende konstatere, at den form for pædagogik som har været fremherskende i de senere årtier, har gavnet pigerne mere end drengene.
I øvrigt har Nicolai Sennels et relevant læserbrev i avisen i dag.
Må jeg ikke anbefale Kåre Fog og andre at få fati en kop af Arnbaks glimrende og fremragende bog:
Faglig Læsning.
Så vil I (og ikke mindst Kåre Fog) se, hvor kompetent en forsker Arnbak. Og at hun aldeles ikke mener, at drenge skal læse det samme som pigerne.
Tværtimod mener hun, at der skal være mere fokus på, hvordan alle lærer at læse bedre - også faglige tekster. Og der er faktisk gode forslag til, hvordan dette kan gøres i bogen.
Når Arnbak siger, at 'man er nødt til at lokke dem til at læse mere bredt,' så handler det ikke om det Kåre Fog tror, men om at alle, både drenge og piger, hele livet igennem skal lære at læse om forskellige ting; drenge skal ikke kun læse om biler hele tiden, ligesom piger heller ikke kun skallæse om heste hele tiden. Ordforrådet bliver nemlig ikke udvidet deraf....
Og det er det, som der er brug - at alle får udvidet deres ordforråd...
Desuden er det at kunne læse ikke kun at kunne aflæse (afkode) hvad et ord betyder, men også at kunne forstå ordet, sætte det ind i en sammenhæng og genskabe indholdet i en tekst ved at relatere det til den kendte (forhånds)viden man har i forvejen.
Og det betyder at man ikke uden videre kan gå ud fra at eleverne i 7.klasse i en biologi-time forstår foto-syntese - heller ikke selvom de godt (teknisk) læse ordet, dvs. afkode (aflæse), at der står foto-syntese...
OK, tak for forklaringen.
Så vidt jeg forstår, er der to "skoler". Den ene er, at det gavner eleverne bedst at kunne læse ved at frembringe de lyde, som bogstaverne viser, altså f.eks. lyden af ordet foto-syntese. Den anden, som Arnbak vist er tilhænger af, er at det gavner eleverne bedst at forstå ordet ud fra sammenhængen. Så vidt jeg forstår, er meningerne delte om hvad der er bedst.
Uanset hvilken "skole" man er tilhænger af, så er problemet, at mange unge danskere efter endt skolegang er katastrofalt dårlige til de mest elementære færdigheder som at læse, skrive og regne. Det gælder for begge køn. Men den "pædagogik" som har gjort dette muligt - en pædagogik der lægger mere vægt på at skolebørnene har det hyggeligt og rart i timerne end at de lærer noget fagligt - kan godt siges at lægge vægt på den feminine tilgang til tilværelsen. Jeg anerkender at det er vigtigt at lære ikke blot det faglige, men også at fungere socialt. Men selv på det punkt ser det ud til at pædagogikken har svigtet fatalt, i betragtning af f.eks. de store (og voksende?) problemer med mobning i skolen.
Det har rystet mig at læse om, hvor elendigt skolevæsenet fungerer med talrige timer uden lærere eller vikarer, og med elendige faglige resultater især for de ældre elever. I hvert fald ifølge dette link:
http://www.berlingske.dk/skolen/skoleelev-satte-minister-paa-plads-i-tv-...
Så måske er tiden ikke til avancerede diskussioner af, hvordan børn bedst lærer at læse. Resultaterne i den dyre danske folkeskole er så elendige, at man må skære igennem og sige at moderne pædagogik har slået fejl, og at man er tvunget til mere eller mindre at vende tilbage til ældre tiders principper om disciplin og koncentration. Jeg mener ikke kadaver-disciplin, men dog meget mere disciplin end nu. Jeg har indtryk af, at det netop er de svageste elever, der vil have mest gavn af dette.
Hvis man kigger på de undersøgelser som er lavet, bl.a. af Elbro og Arnbak er det tydeligt, "at hvis de (eleverne) får mulighed for for at lære bogstav/lydforbindelserne og anvende disse i den førstelæsning," ja kan de hurtigere komme i gang med at læse selvstændigt.
Og det er alle læseforskere, også Arnbak enige om, for hvis man ikke kan afkode ordet, kan man heller ikke forstå (i dybdeb) hvad der står. Og det gør det simpelthen, fordi læseren skal bruge forholdssvis meget energi (resurser) på at afkode (aflæse) hvad der står.
Grunden til at Arnbak måske fremstår som en fortaler for ord i kontekst er måske den, at hun har skrevet bogen 'faglig læsning' som jo netop handler om at forbinde f.ek.s foto-syntese med den forhåndsviden man har om emnet i forvejen.
Og også jeg har haft noget om fotosyntese da jeg gik i skole; kan dog ikke huske noget som helst af det, anden end clorofyl....mener jeg...
Hvis man kigger på de undersøgelser som er lavet, bl.a. af Elbro og Arnbak er det tydeligt, "at hvis de (eleverne) får mulighed for for at lære bogstav/lydforbindelserne og anvende disse i den førstelæsning," ja kan de hurtigere komme i gang med at læse selvstændigt.
Og det er alle læseforskere, også Arnbak enige om, for hvis man ikke kan afkode ordet, kan man heller ikke forstå (i dybdeb) hvad der står. Og det gør det simpelthen, fordi læseren skal bruge forholdssvis meget energi (resurser) på at afkode (aflæse) hvad der står.
Grunden til at Arnbak måske fremstår som en fortaler for ord i kontekst er måske den, at hun har skrevet bogen 'faglig læsning' som jo netop handler om at forbinde f.ek.s foto-syntese med den forhåndsviden man har om emnet i forvejen.
Og også jeg har haft noget om fotosyntese da jeg gik i skole; kan dog ikke huske noget som helst af det, anden end clorofyl....mener jeg...
Og jo - tiden er netop inde til diskussioner af, hvordan bedst lærer at læse. Især fordi pisas læsesyn er det totalt andet end det danske læsesyn. Pisas læsesyn er det læsesyn, vi havde i Danmark indtil omkring 1980, eller måske 1990, nemlig så tekstnær en fortolkning af teksten som muligt. I DK arbejder vi nu med at læseren forstår teksten, formår at sætte den ind i en sammen-hæng ifht. sit eget liv og ikke mindst kan finde ud af, hvad tekstens tema er. Og diskutere dette - på baggrund af teksten.
Og især mht. faglig læsning, og læsning af nye ord, er det vigtigt at lære nogle læse (eller lære)stragegier til, hvordan dette gøres bedst muligt.
Alle kan nemlig lære ohms formel udenad, men hvis man ikke formår at bruge den, når ens faglærer på elekriker-uddannelsen spørger en, hvad der sker, når modstand 10 bliver til 20, så er man jo lige vidt....
Citatet er fra Arnbaks bog "Faglig Læsning", Gyldendal, 2009, side 22-23, hvor man bl.a. også kan se, at læsning er lig afkodning gange forståelse....
Hvad med matematik ? gætter (ja det er alt jeg kan !), at tendensen her er omvendt.....
@ Frederik Hougaard
Faktisk er der ingen forskel i standpunkt i matematik.
»Jeg tror på, at drenge og piger skal lære af hinanden, og at de skal udvikle en gensidig respekt for, hvad de hver især er interesseret i. De skal også lade sig inspirere af hinanden"
Drenge løber hurtigere.
Drenge er bedre til at slå prutter.
De dygtigste kan prutte for hvert skridt !!
Kom så igen.