Læsetid: 2 min.

Dyremose: 'PISA har vist os, hvor vi halter'

Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for Konservative, mener, at PISA-undersøgelserne har vist et behov for at ændre skolepolitikken i Danmark. Men hun anerkender ikke, at regeringen bruger PISA som eneste målestok
7. december 2010

Siden PISA-undersøgelserne kom til Danmark, har den borgerlige regering haft mulighed for at »løfte den skolepolitik, som satte os bagud fagligt,« mener Charlotte Dyremose (K).

»PISA er et vigtigt redskab til at få en fornemmelse af, hvordan vores skole ligger i forhold til udenlandske skoler, og hvor vi skal stramme op,« siger hun.

Uddannelsesordføreren mener dog ikke, at PISA-undersøgelserne skal være eneste målestok for en holdbar skolepolitik, sådan som Margrethe Vestager ellers kritiserer regeringen for at tænke:

»Vi har også stået i en situation, hvor økonomien har været knap på skoleområdet. Derfor kan vi gennem PISA-undersøgelserne få en idé om, hvor vi har mest brug for at sætte ind. Og så sætter vi også ind. Men jeg mener ikke, at vi ser bort fra andre aspekter af folkeskolen, bare fordi vi retter ind på de faglige områder,« siger hun.

- Men har I så ikke også brugt PISA-undersøgelserne som en afgørende faktor i jeres skolepolitik?

»Vi bruger ikke PISA som et altoverskyggende redskab. Vi har flere løbende evalueringer af folkeskolen. Men PISA-undersøgelserne har vist, at der har været manglende fokus på fagligheden. Så vi har gjort noget for at styrke fagligheden. Det er jo ikke sært, at vi sætter ind der, hvor det bliver bevist, at vi har problemer.«

- Har Margrethe Vestager så ikke en pointe, når I sætter ind der, hvor PISA-undersøgelserne viser, skolen halter?

»Nej, jeg forstår ikke hendes kritik. Det betyder jo ikke, at vi nedprioriterer en del af folkeskolen, bare fordi vi styrker en anden del,« siger Charlotte Dyremose. Hun mener, at dækningen af PISA-undersøgelserne kan være en årsag til, at Margrethe Vestager »fejlagtigt tror, at vi udelukkende navigerer ud fra PISA-undersøgelserne«.

Ifølge den konservative uddannelsesordfører får undersøgelserne nemlig for meget mediedækning:

»Undersøgelserne er så håndgribelige, og derfor tror jeg nogle gange, at vi overser at tage andre diskussioner om folkeskolen. Jeg ser Vestagers kritik som en overfortolkning af, at medierne nærmest kun beskriver vores arbejde med folkeskolen i forhold til PISA-undersøgelserne,« siger hun.

Interviewet udgør den ene halvdel af duellen i dagens avis - to synspunkter på samme sag.

Læs Margrethe Vestagers synspunkt i 'PISA har drejet skolepolitik i en uheldig retning'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: Hvis denne oplistning er så vigtig som OVK vil gøre den til, hvad gør Løkke Rasmussen så med Hjort Frederiksens placering på en 15 plads ud af 19 mulige som Finansminister. (Kilde: Berlingske.dk - Claus Hjort får bank i engelsk finansavis)

Uanset metoden som bruges,for at måle os med udlandet på Fokleskoleområdet! Vi er stadigvæk bagud!
Uforstandigt/uakseptabelt,da grundviden er grundlaget for vores samfunds bevæggrund for fremtidens samfund.

Da jeg læste denne artikel slog det mig: Der er faktisk een ting, som Charlotte Dyremose, Tina Nedergaard, Margrethe Vestager og Antorini (der jo alle har været ude med meldinger her) har til fælles: De er alle DJØF´ere.

Jeg tror, at en del af grunden til en del af vores problemer, med skoler, med sundhedssektoren, med afkoblingen af landdistrikterne, med politiet, hænger sammen med, at alt styres af kandidater fra en lille håndfuld institutter herhjemme. (Med Pia K og Villy Søvndal som de eneste undtagelser).

Derfor vil der ikke komme til at ske de store ændinger, hvis rød blok kommer til. Vi vil stadig have at gøre med folk, som er blevet socialiserede til at tro, at værktøjskassen kun indeholder en bestemt type skruetrækkere.

Nu er folkeskolen et kompliceret sted, som består af mange elementer. Et er skoleledelse, et andet er lærerne (uddannelse samt den struktur de er underlagt), et tredje er undervisningspædagogikken, et fjerde er læringssynet og endelig et femte ting, der handler om det curriculum, der undervises efter.
Opstilling af test ligegyldigt hvad det er, måler måske og måske ikke, det der testes for. Og PISA er ikke andet end en testopstilling, en evaluering, der har et specifikt fokus og vi ved ikke om dette rent faktisk måler det som det siger det vil. Med andre ord er det interessante ikke vores placering på PISA-ranglisten. Det spændende er, hvilket curriculum og hvilken læringsoptik, der ligger til grund for PISA-målingerne. Lad os få en diskussion om det? Er målemetoden hensigtsmæssig? Måler den det den selv mener, at den måler eller måler den noget andet? Hvor mange af PISAs testområder er dybest set meningsfyldte? Hvilket samfundssyn ligger gemt i PISA-testen? Og ikke mindst en diskussion af, hvilket syn på fremtiden PISA er funderet? PISA-undersøgelsen er som meget andet i denne verden ideologisk. Pointe: er PISA-undersøgelsens ideologi interessant, og hvilke implicitte antagelser gør den om fremtiden?

Så vidt jeg er Bovrup-arkivet et (hemmeligt) arkiv over de danske nazister i 1940erne, og tidligere måske....kort sagt: hvem der var nazist eller nazi-sympatisør i 1930erne og i 1940erne...

Og ja, en diskussion af hele set-uppet af pisa kunne være særdeles nyttig. Også af hvilket lærings-syn og hvilket samfunds-syn, der ligger gemt i præmisserne for pisa.

Men jeg har prøvet, Anders Bondo C. har prøvet, det hjælper ikke. Regeringen (vko) har bestemt, at pisa viser, at det går dårligt....og så framer man stemningen og udlægningen derefter...