Læsetid: 3 min.

Eksperter sår tvivl om gevinst ved reform af efterløn

Der er stor uenighed om, hvor mange efterlønsmodtagere der blot vil rykke til andre offentlige ydelser, hvis Lars Løkke reformerer efterlønnen. Efterlønsforsker siger 40 procent, mens andre eksperter vurderer tallet til at være 16 eller 29 procent
31. december 2010

Alt tyder på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil reformere den danske efterlønsordning i kampen for at udvise økonomisk ansvarlighed. Men der hersker stor uenighed om, hvor mange milliarder Løkke kan spare ved en efterlønsreform.

Per H. Jensen, der er efterlønsforsker og ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, kalder det 'løgn og latin', at et stort flertal af efterlønnerne kan komme tilbage i ordinære job.

I dag er godt 140.000 på efterløn.

»Mit bud vil være, at omkring 40 procent vil ende på andre offentlige ydelser, hvis ikke de er på efterlønsordningen. De er for nedslidte til at arbejde og kan ikke vende tilbage til jobmarkedet,« siger Per H. Jensen, der også peger på, at 60 pct. af efterlønnerne har dårligt helbred, og en betydelig del af dem reelt set ikke vil være i stand til at have et fuldtidsjob.

Løgn og latin

Per H. Jensen mener, at den nuværende debat er alt for unuanceret og kun handler om økonomi og om alle de 'raske mennesker, der godt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet': »Det er løgn og latin, når politikerne påstår, at folk på efterløn er sunde og raske og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i morgen. Sådan er det ikke. En stor del af efterlønsmodtagerne vil blive overflyttet til andre offentlige ydelser,« siger han.

Medlem af Arbejdsmarkedskommissionen og økonomiprofessor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Michael Svarer er enig i, at en betydelig del af efterlønnerne ikke vil komme ud på arbejdsmarkedet. Han kalder dog efterlønsforskeren Per H. Jensens 40 procent for »lige højt nok«. Beregninger fra Arbejdsmarkedskommissionen viser, at omkring 29 procent vil være ude af stand til at være i fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

»Det er et skøn, som måske er for optimistisk eller pessimistisk, over, hvor mange der vil kunne arbejde videre,« siger Michael Svarer.Fortsættes side 5 Leder side 2 og fokus side 2-5

Arbejdsmarkedskommissionens formand, Jørgen Søndergaard, har tidligere, som reaktion på Per H. Jensens udregning, hvor han kom frem til det højere procenttal, over for Information afvist, at kommissionens undersøgelse skulle være behæftet med regnefejl. Søndergaard medgav dog, at man sagtens kunne »lave flere undersøgelser af det«, men »vi kan være relativt sikre på, at relativt mange vil komme i beskæftigelse«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jørgen Søndergaard, og Michael Svarer vil ikke forholde sig til, hvorfor der er en forskel på ca. 10 procent i beregningerne fra Arbejdsmarkedskommissionen og Per H. Jensen.

»Vi prøvede at se på, hvor stor en andel af dem, der går på efterløn, som man kunne regne med ville komme i beskæftigelse. Der brugte vi de tal fra Finansministeriet,« siger Michael Svarer, der også henholder sig til Arbejdsmarkedskommissionen, der konkluderer, at den primære grund til, at folk går på efterløn, ikke er, at de har et dårligt helbred. Det er, fordi de er over 60 år eller 62 år.

Får Lars Løkke Rasmussen afskaffet efterlønnen, vil de ekstra hænder på arbejdsmarkedet være med til at skaffe Danmark 27,2 mia. kroner, ifølge DREAM-gruppen, en uafhængig institution hovedsagelig finansieret af Finansministeriet. Men så mange milliarder skal statsministeren altså langtfra forvente i statskassen ved en efterlønsreform, og det uanset om op mod 40 procent eller 29 procent af efterlønsmodtagerne vil overgå til andre offentlige ydelser.

Kun 16 pct.

DREAM-gruppen har ligeledes foretaget beregninger af, hvor mange der vil komme ud på arbejdsmarkedet, hvis efterlønnen afskaffes. Således har DREAM i efterlønsrapporter udarbejdet for CEPOS og Radikale Venstre vurderet, at kun 16 procent af efterlønsmodtagerne ikke ville være i stand til at begå sig på det danske arbejdsmarked. Og det er de resterende 84 procent - eller ca. 117.600 personer ekstra på arbejdsmarkedet - der skulle give Danmark ekstra 27,2 milliarder kroner på finanserne, har DREAM-gruppen regnet sig frem til. De penge ville man blandt andet hente ved den ekstra produktion, de mange 'nye' hænder ville betyde, samt i besparelser på de offentlige ydelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efterlønsordningen dør vel ud af sig selv, eftersom de unge ikke tilmelder sig den, da de godt ved den ikke varer evigt.

Handler al snakken om afskaffelse af efterlønsordningen ikke mere om, at borgerne skal vænnes til at afskaffe velfærdsordninger?
Og konkret vælger man så denne ordning ud, fordi der så relativt let kan skaffes opbakning til det blandt vælgerne.

Men man skal gøre sig klart, at når/hvis efterlønnen afskaffes, så vil der blive peget på andre områder, der nødvendigvis skal 'reformeres.'