Erhvervslivet advarer: Danmark taber drengene

Tja en forbedret indsats allerede fra daginstitution, hvordan fanden skal det kunne lade sig gøre? 1 pædagog til 28 børn, plus en langtidsledig medhjælper. Jeg tror at det ville hjælpe en hel del hvis alle "klogeågerne" rundt om kom ud i lidt praktik og så hvad man er oppe imod, fremfor bare at sidde og klaske konsulentkroner i lommen med smarte udtalelser. Yes der er et problem, men jeg har ikke set noget endnu der bare ligner antydningen af en brugbar løsning. Nu fjerner man loftet på antal elever i klasserne, plus at man stort set nedlægger specialundervisningen. Er der nogen der har fantasi til at forestille sig, at det vil hjælpe noget?

Måske erhvervslivet skulle yde deres bidrag til skolen i form af sponsorater af skolelandbrug, virksomhedspraktik og mentorer.

Kvinde-chauvinisme og svagpisser-pædagogik ødelægger meget godt, men at det ligefrem er så systematisk.......Man må tage hatten af.

Og her gik jeg og troede at det var en ønske-situation for dansk erhvervsliv.
Det er jo ikke fordi der mangler uddannede mennesker. De mennesker der er er jo kvinder.
Og som bekendt kan kvinder ansættes til omkring 20% mindre i de stillinger som før var forbeholdt mænd.
Det må da i den grad give overskud på bundlinien hos firmaerne.
(advarsel. sarkasme kan forekomme i ovenstående)

Det er glædeligt, at man i den aktuelle debat om drenge og skolen er ved at afdække, at noget ikke fungerer - specielt for drengene i det aktuelle skolesystem. Når DIs forsknings- og uddannelseschef formulerer sig "Vi går glip af et kæmpe potentiale, hvis ikke vi gør drengene mere skolemindede" mener jeg, at fokus er forkert. Jeg er overbevist om, at det ikke er drengene eller generelt børnene, der skal gøres mere det ene eller det andet. Det aktuelle skolesystem er ved at skvatte sammen, og det springende punkt bliver at få afdækket, hvad der fungerer for drenge og børn.
Nu hvor den siddende regering alligevel har koblet DAnmark endegyldigt af den internationale udvikling inden for uddannelsesområdet, foreslår jeg at vi starter med at forstå børn og drenges udviklingsbehov og gør noget godt for dem, i stedet for at lave drenge og børn om. Der er mange ting i det aktuelle samfund som ikke arbejder for, at børnene kan udvikle sig på egne præmisser og blive livs- og uddannelses duelige unge og voksne. Jeg anmoder på det bestemteste om, at det politiske og voksne Danmark ikke fortsat sender regningen til børnene for, at det officielle Danmark ikke mere kan følge med i en global udvikling. De opvoksende generationer har ikke noget at gøre med de mangfoldige krisetegn i Danmark og den vestlige verdens samfund anno 2010. Vi skylder til gengæld de opvoksende generationer at give dem en chance for at udvikle sig og kunne leve deres liv - ikke vores og i de alt for snævre rammer, de bliver spærret inde i.
Dette var mit bidrag mere i hjertets sprog. Jeg skal gerne underbygge mine holdninger, men det var alt for nu.

Citat:
"Vi kan ikke lave drengens naturlige adfærd om, så vi må udfordre dem, så vi kan udforme en anden retning end den, vi ser i de undersøgelser, hvor drengene kommer ud med dårlige resultater,« siger forskningschefen fra Dansk Erhverv.
Sætningen "Vi kan ikke lave drengenes naturlige adfærd om" er central. I snart mange årtier har det været næsten tabu at sige sådan noget - alle humanistiske akademikere har ment, at adfærd altid er et resultat af sociale påvirkninger og altid kan laves om. Det er godt hvis man endelig kan få lov at sige uimodsagt, at visse dele af adfærden er medfødt og ikke bare kan laves om.
Men hvad skal man så gøre - skal man give drengene "udfordringer"? Det lyder stadig som noget med total frivillighed og ansvar for egen læring. Måske er der snarere behov for mere fast struktur og disciplin, hvis drengene skal lære noget.
Jeg hørte et interview med en soldat udsendt til Afghanistan. Hvad var det han kunne lide ved militæret? Jo, det var at her mødte han endelig den disciplin, han havde savnet så meget i sin opvækst og skolegang.
Misforstå mig ikke - jeg holder ikke selv af disciplin, og syntes at disciplinen under værnepligten var latterlig. Men faktum er måske, at mange drenge trives med disciplin. De vil ikke have føleri og snak og forståelse. Det vil have at vide: Sådan skal du gøre, og sådan er det! 9 X 5 er 45. Sådan er det bare, og det skal man bare lære. "Disciplin" staves som anført. Det er der ingen logisk forklaring på. Sådan er det bare. Ikke så meget snak.
Lidt mere af den linje - det er nok det, drengene vil have. De vil ikke have "forståelse".

@ Kåre

Det er faktisk de færreste børn, drenge OG piger, der har brug for rundkredsdiskussioner og længere meningsudvekslinger.
I hvert fald ikke i de første skoleår hvor skole-vanerne bliver fastlagt.
ALLE børn, drenge OG piger, har brug for grænser, at få at vide hvor skabet skal stå og at det skal blive stående.

Den nuværende pædagogik er en udvikling af 70'ernes hippie-pædagogik, som vel og mærke var lige så meget mændenes projekt som kvindernes.

Skal vi ikke passe på ikke at sætte folk i kasser – Fx drenge er sådan og sådan. –
Derudover så er disciplin for nogle lettere at leve under en egen forståelse og ansvar. Men det er jo ikke en ny hed at nogle trives bedre under sådanne forhold. – Fx Hans Scherfigs i ”Den forsvundne fuldmægtige” , hvor han trives bedre efter at han kom i fængsel.

Charlotte Rønhof mener at drengene bliver skoletrætte, fordi de opfatter skolen som svær. Men det er altså ikke kun lavt begavede drenge der bliver skoletrætte; superbegavede drenge der er som skabt til at komme på universitetet, bliver også skoletrætte.

De keder sig nemlig over et stof der for dem er alt, alt for let. Reagerer de så med en drenget udadvendthed gouteres det ikke af en stedse mere feminin skole.

Flemming Krogh fra Dansk Ingeniørforening mener at man skal opprioritere naturvidenskab, og at det skal ske allerede fra 0. klasse. Ja tak, »opprioritering« af naturvidenskab har vi set masser af, men »opprioriteringen« har altid skullet forstås orwellsk. Der er nemlig hurtigt gået feminisme i det, og så har man 1) sørget for at naturvidenskabslæreren skal være en kvinde [lige som det ville være utænkeligt med en mand som ansvarlig for DRs videnskabelige magasin] og 2) ændret de naturvidenskabelige fags indhold så de virker mere tiltrækkende for pigerne, nemlig noget med mennesker og noget med samfundsnytte.

Desværre har det vist sig at pigerne alligevel ikke er begyndt at interessere sig synderligt for naturvidenskab - og at drengenes interesse for den pigeliggjorte naturvidenskab også er til at overse.

Man kan ikke lade være med at få den kætterske tanke, at det der skal til for at drengene ikke tabes er indførelse af rene drengeskoler, med en skolelov der er tilpasset drengene og med udelukkende mandlige lærere ... men noget sådant vil feminister af begge køn nok modsætte sig.

PS. Som bekendt var især den gamle mat-fys gren i gymnasiet stort set en ren drenge-gren. Da supermarkeds-gymnasiet erstattede den fagligt bedste gymnasieskole, der overhovedet er set her i landet: grengymnasiet, begyndte det at ændre sig, og da den næststørste katastrofe i dansk skolehistorie så indtraf med indførelse af reformgymnasiet har vi fået en skole, der er domineret af piger, og hvor selskabsdanse på B-niveau synes vigtigere end matematik med matematisk abstraktion og bevisførelse, i dag er erstattet af regning. Selv om faget stadig lige som i folkeskolen stadig kaldes »regning« ses også her en nedprioritering af de typiske drengefag, og en opprioritering af det pigerne kan lide.

I øvrigt er opgaver i »samfundsfag« i dag blot en slags danske stile, idet eleverne ikke forventes at lære ellers selvfølgelige værktøjer at kende. Ingen praktisk statistik, som brug af Danmarks Statistiks statistikbank, ingen teoretisk statistik, som det ellers var gængs på i hvert fald den samfundsmatematiske gren; jeg skal ikke kunne udtale mig om de samfundssproglige.

Jeg skrev:

=
og hvor selskabsdanse på B-niveau synes vigtigere end matematik med matematisk abstraktion og bevisførelse, i dag er erstattet af regning.
=

Og mente naturligvis:

=
og hvor selskabsdanse på B-niveau synes vigtigere end matematik med matematisk abstraktion og bevisførelse, et fag der i dag er erstattet af regning.
=

Så sker det igen: de borgerlige politikere viser sig mindre "tilpasningsdygtige" end "erhvervslivet" har behov for: det seneste er jo at undervisningsministeren appellerer til forældre om at retablere lærerens autoritet. Når nu alt andet i børnenes verden bygges op omkring respekt, hvorfor så autoritet? Måske fordi det kan indpasses i de borgerlige politikeres forestillingsverden (parallel: fængsel, hårdere straffe, politivold, støtte til kræfter som bruger tortur, kadaverdisciplin - lad os bygge et samfund på frygten for autoriteter)
Men fornyelsen kommer fra aftagerne:"vi har brug for drenge og piger"; "sørg for at skolen kan lære drengene noget" - og den pædagogiske faglighed har masser af svar. Måtte regeringen dog begynde at lydde til facts..

Klebager trykfejlen: lytte

Per Erik Rønne undskyld, men mener du at tidligere undervisning med øretæver kæft trit og retning og med flest mandlige lærer var grunden til, at der kom flest drenge frem til de længere uddannelser.

Fra PISA: "In each test subject, the score for each participating country is the average of all student scores in that country."

Så hvis man vil forbedre sin PISA-score som land, så hjælper det ikke bare at tage fat i "de svageste" og så give dem mere undervisning. En svag elev kan hjælpes på vej, hvis man har en stjerneelev -- fordi der benyttes simpelt gennemsnit og fordi skalaen ikke er absolut.

Jeg kan huske en historie fra (starthalvfemserne) i folkeskolen fra min tid. Vi havde den her øvelsesbog i Dansk, "Se på ord", hvor det grundliggende handlede om forståelsen af sætningskonstruktion, ordklasser mm. Stort set hver af de vel godt 150 øvelser i bogen startede med at man skulle "sætte kryds-og-bolle-og-akkusativ-trekant" i en lille tekst. Nuvel, vi var en flok drenge som kedede os bravt. Det tog ca. 5 øvelser og så sad den ide fast - og vi havde næppe forbedret os meget ved at lave de resterende 145.

Og her er der en statistisk forskel på drenge og piger: Piger er, som regel, langt bedre til at sætte sig ned og nusse sig igennem de 145 resterende øvelser indtil de med perfektion kan fortælle læreren hvor godt de har gjort det. Sådan er drenge ikke:

Jeg kom aldrig langt i den øvelsesbog. I stedet brugte vi tiden på med en sort sprittusch at modificere bogforsiden. Efter 10 minutters arbejde, så lød den "Se på Lort". Vores eget lille mytteri, vores eget lille oprør mod systemet - for vi vidste jo at man ikke kunne nå alle 145 øvelser på et halvt år med tiden der var afsat til det. Og vi havde regnet ud at der ikke skete noget bagefter der var mere interessant.

Jeg tror det store problem er den totale mangel på "Achievement Unlocker" i folkeskolen. Børn i dag spiller computerspil hvor der gives badges, achievements eller "opnåelser". Hvis man gennemfører en bane gående baglæns, uden brug af våben mens man bærer en gul rustning, så er der en bestemt bonus for det man så kan blære sig med over for alle andre. HiScore-listen er videreført.

Og folkeskolen den gang jeg gik i den manglende i den grad denne gulerod og niveaudeling. Hvis du har forstået grundliggende sætningskonstruktion, så er det fucking bare at komme videre, indføre dativ, subjektsprædikater og whatnot. Og hvis eleven også fatter det, så er det VIDERE. Hvis der er noget vi skal tage med os fra "den sorte skole" så er det ikke øretæverne - men det at man åbentlyst erkendte børn lærer med forskellig hastighed og niveauindelte dem efter det.

Og så skal vi bare have undervisningsdestruktive elever ud af klasserne. Hvis en elev smadrer undervisningen for de andre, så flyt ham eller hende til en specialklasse med tilknyttet adfærdspsykolog og pædagog. Det går ikke at de skal ødelægge undervisningen for de andre - og trække hele klassen ned. I praksis vil sådan en trussel nok også temmeligt hurtigt få forældrene på banen.

På den måde kan man hæve gennemsnittet og derved score bedre i PISA-testen (Samme gennemsnitsfejl gør sig iøvrigt gældende i Word Economic Forums "Gender Gap" ligestillingsanalyse -- hvor det tydeligt fremgår at ligeløn i Danmark halter langt efter kongedømmet Lesotho, men andre faktorer gør vi scorer væsentligt bedre en dem).

Så mit råd er: Ignorer PISA der er noget bræk. Følg Per Erik Rønnes bud og lav naturVIDENSKAB ikke naturFAG. Og sæt noget niveau op, så eleverne har et mål de kan arbejde imod -- Hvis der ikke er udfordring, så risikerer man hurtigt at tabe eleven.

@Dorthe Sørensen,

Hvor har du dog forestillingen om øretæver, kæft, trit og retning i skolen, som den var for en 40 år siden?

Sådan var den slet ikke, og vi havde da også kvindelige lærere i realen. Realen, ja, vi blev nemlig delt efter evner, og der var lige mange drenge og piger i de boglige klasser, hvor naturvidenskab og matematik i øvrigt lå på et højt fagligt niveau, og hvor naturvidenskab var naturvidenskab, ikke samfundsfag med kvindelige lærere for at få flere piger til at interessere sig for naturvidenskaben.

Mærkværdigvis nok gik der også lige mange drenge og piger i gymnasiet, pigerne som regel i det sproglige, drengene som regel i det matematiske, hvor der kunne være en 4 piger, hvoraf de fleste valgte den biologiske gren.

I dag er vel 75% af gymnasieeleverne piger, hvilket ikke burde kunne undre når man lægger større vægt på selskabsdanse [B-niveau] end på et matematisk orienteret fag som datalogi [C-niveau, med et timetal der som følge af reformen er reduceret med 25%].

Selv på det tekniske gymnasium kan man opleve at eleverne, der stort set alle er drenge, skal trækkes med en feminin pædagogik. I hvert fald kunne en i øvrigt kvindelig dansklærer i fagbladet Gymnasieskolen berette om en time hvor hun nærmest måtte åndeligt voldtage en dreng. Han skulle nemlig på feminin vis fortælle om »sig selv«. Ikke noget om at lægge en maskulin distance med et »man«. Det var kravet i bestemmelserne om faget på en drengeskole; drengene skulle behandles som var de piger.

Ikke underligt at drengene trænges ud af uddannelsessystemet.

Det er uhyre simpelt, niveauet er for lavt, det har det været i rigtig mange år. Udover det skal en stor del også findes i kulturen. For 15 år siden kom der tegnefilm engang imellem, primært fredag aften og lørdag formiddag, i dag har de fleste adgang til mininum 4 kanaler der viser tegnefilm i døgn-drift. Video-spil, som også er noget primært drenge interesserer sig for, har også været under voldsom udvikling. For 15 år siden var det noget man kunne finde på en hylde i elektronik-forretninger og større butikker, i dag er der butikker der ikke sælger andet - plus selvfølgelig internettet, en underholdningsmaskine hvor man kan få alle slags film, spil og musik der nogensinde er produceret, fuldstændig gratis.

Ifl. liberalismen kan de jo så bare tage sig sammen. Men det gør forkælede børn ikke, de skriger og sætter ild til huset for at få deres vilje.

Derfor er det også komisk at folk tror Kina vil sætte dagsordenen fremover. De har taget vores selvmorderiske kultur til sig, og vil uvægerligt gå samme vej som vi selv. Kig blot på USA, hver 6. amerikaner sulter og dollaren har mistet 95 % af sin værdi siden det fraktionelle banksystems indførsel i 1913.

Danmark afspejler verden, og verden er et fallitbo, både økologisk, kulturelt og økonomisk.

Drengene skal have opbygget en tro på sig selv og en selvsikkerhed.
Selvom du har svært ved læsningen og ikke kan sidde stille, betyder det ikke at du er "dum".
Lad de utilpassede drenge drømme og prøve grænserne af. Så kan det være nogle af dem, udvikler nogle ideer og nyskabende tanker, som der normalt ikke er plads til, inden for den så snævre og ensrettede skole. Er det ikke netop nyskabene innovative tanker samfundet og erhvervslivet skriger på?
Så kan vi lade pigerne om at sidde artigt ned og række hånden op, når det er deres tur, hvis det er det de lyster.

Hvis jeg vidste hvordan man gjorde dette i praksis, sad jeg nok ikke her og skrev i dag ;) Det er nok billigere for Danmark A/S at udskrive en diagnose og en recept end at møde ungerne på deres præmisser?

@ René Jansens P.S.

De "flipperkvinder og deres mænd i fodformede sko og deres irriterende vattede tilgang til alle livets forhold", som folkeskolen efter din mening blev overrendt af er eller er på vej på pension. De har i meget begrænset omfang indflydelse på folkeskolen i dag. I øvrigt er de faktisk som oftest mennesker med en enorm viden og erfaring, som indenfor mange områder er i stand til at levere en undervisning, der er langt mere kvalificeret end deres yngre kolleger.

Endvidere bemærker du: "Jeg kender i øvrigt ikke hveken en pædagog eller en folkskolelære, som ikke er et forbandet rodehovede med et misbrugsproblem." og at "Læregerningen har mistet autoritet. Nu tiltrækker den kun personligheder, som lige nøjagtigt kan holde fast i det trin på den sociale rangstige, hvor de stadig kan kalde sig en del af middelklassen."

Og det sidste er jeg helt enig med dig i: Læreren har ingen autoritet, fordi der sidder mennesker som dig og sviner dem til i det offentlige rum og over for deres børn over middagsbordet. For det er faktisk en useriøs tilsvining, du leverer, især i den første del af citatet.

Jeg tvivler på, at du har været ude i folkeskolen de sidste 10-20-30 år. Det billede, du tegner i dit PS, er i hvert fald ikke et, jeg kan genkende.

Det er bare forældet, fejlagtigt og fordomsfuldt.

Alle dem, der har så travlt med at skælde ud på hippiernes indflydelse på skolen, må være opmærksomme på, at det er Bertel Haarders ideologiske frit-valg, der har ødelagt sammenhæng og fagligt niveau. Tidligere gav skolen, som Per Erik Rønne påpeger, en sammenhæng, der gav færdigheder til en opstigning i uddannelsessystemet, der muliggjorde en eksplosion af nye universitetsstuderende fra 70erne og frem. Haarders baggrund var en eneste: at spare penge! Når der nu var så mange, kunne man ikke give den samme optimale og selvdannende uddannelse.

Tja. Hvad skal man sige.
Fra Første til tredje klasse havde jeg faktisk et Tvind afhoppere, i lilla bleer og islændere, og hold da kæft hvor vi lærte noget. Lidt alternativt, men vi lærte noget.
Så jeg er ikke helt enige i at man ikke lærer noget af "flipperne", men det var jo også 'rigtige' flippere.
Senere da vi var en del (både drenge og piger) der fik at vide at nu måtte vi altså ikke gå længere forud i LÆS og FORSTÅ bøgerne, da vi var i gang med ottende klasse, hvad var det i femte eller sjette.
Så jeg mistede langsomt interessen, det blev til at lave lektier i frikvarterene, skrive stil søndag aften etc. Kun lige at lave hvad der var godt nok, og så ellers bruge tiden på at læse bøger og se TV.
I mattematik fik man at vide at man ikke kunne få 13 i problem regning i års karakter fordi det 'kunne man ikke', selv om man havde 12+ i gennemsnit i årsprøver og blækregning.
Og mens jeg og andre havde problemer med at få udfordringer var der andre der havde problemer med at følge med. For i den klasse jeg gik var der ikke noget stor middelgruppe men en hel del elever der var gode "boglige" og en hel masse der slet ikke var.
Tja..

// jesper

Det er ikke nødvendigvis folkeskolen som sådan, der ikke passer til drenge. Det er lige så meget optagesystemer, der i dag er meget standardiseret til karaktergennemsnit.
Man skal derfor være god til alle fag, for at blive læge. Og derfor favoriseres de pligtopfyldende frem for de specialiseret dygtige. (Læs, dem med hånden op hele tiden)

Alle kan vel se, at der ikke bør være det samme krav til folk, som vil være designer eller læge - men sådan er det i dag. Det er samme krav, nemlig gennemsnit.

For boglige uddannelser kunne man derfor med fordel styrke kvote 2-optag.

@ Per Erik Rønne

Dit kvindesyn er mildest talt rystende.

Du kalder i ramme alvor matematik for et 'drengefag', og mener at kvindelige samfundsfagslærere har været med til at underminere faget. At skrive, at piger nu har en fordel i gymnasiet, fordi selskabsdans er blevet et fag, er på én gang plat og vanvittigt fornærmende.

At påstå, at dette skulle være resultatet af en bevidst, feministisk konspiration for at tiltrække flere af de mindrebegavede piger - på bekostning af de stakkels, intellektuelt overlegne drenge - er bare idiotisk.

Og at der gudhjælpeme er 3 mennesker der har anbefalet det mandschauvinistiske bavl er bare endnu mere hårrejsende!

@Mie Bangsborg,

Hvor mange piger var der i en typisk mat-fys klasse? Der var typisk kun en, og generelt fire piger i en matematisk klasse. Ja, i grengymnasiet blev man i samme stamklasse som man begyndte i, i 1. gymnasieklasse, og dem der ikke blev mat-fys [for matematikerne] havde så deres 'særfag' på tværs af de tre matematiker-klasser.

Hvor mange piger tror du der er på datalogistudiet? Da jeg læste på 2. del dér husker jeg kun én, og der tales typisk om et fag hvor 98% af studenterne er drenge. Jeg vil tro at det samme er tilfældet på matematikstudiet, eller i hvert fald var, indtil dette fag blev degraderet til regning uden abstraktion og bevisførelse. Jeg kan ikke se andet end at matematik er lige så meget et drengefag som de fleste af de humanistiske fag efterhånden er blevet til pigefag.

Hvor mange drenge tager mon selskabsdanse på B-niveau i gymnasieskolen? Mit gæt er at der stort set er tale om rene pigehold. Og jeg har ikke argumenteret for at der her var tale om en bevidst feministisk konspiration for at tiltrække flere mindrebegavede piger på bekostning af intellektuelt overlegne drenge. Blot for at faget især tiltrækker piger, og at et sådant fag slet ikke hører hjemme på en gymnasieskole; disse piger skulle hellere lære latin og græsk end foxtrot!

Problemet med drenge, der ikke får en uddannelse, opstår langt tidligere. Jeg har fortrindvist undervist i gymnasieskolen, men har da også i forrige årti haft et år som lærervikar med også faste klasser i folkeskolen. Jeg har her kunnet se at 11-årige drenge med en kåd drengeadfærd nedvurderes af de fortrinsvist kvindelige lærere. En dårligere opgave lavet af en pigegruppe [et landskab med huse og mennesker lavet i vat, piberensere og lignende] vurderes således højere end en bedre opgave lavet af en drengegruppe [en skriftlig besvarelse på mere end 10 sider, skrevet i Word].

Og samtidig ændres indholdene i de fag, som drengene traditionelt har været stærke i, med henblik på at pigerne får lettere ved dem.

Ikke underligt at mange drenge alt, alt for tidligt bliver skoletrætte, og at drenge der kunne have klaret en universitetsuddannelse går ud af 9. klasse til ufaglært arbejde.

I øvrigt mener jeg at de sidste mange års »reformer« af skolesystemet er præget af - kvindechauvinisme.

"I hvert fald kunne en i øvrigt kvindelig dansklærer i fagbladet Gymnasieskolen berette om en time hvor hun nærmest måtte åndeligt voldtage en dreng. Han skulle nemlig på feminin vis fortælle om »sig selv«." Poul Erik Rønnes kommentar.

Jeg er ked af det her bliver gjort til en kønskamp for det er det nemlig ikke! Det, der er sket, er simpelthen det, at de drenge, som før gik ud af skolen og fik et ufaglært arbejde, ja de strømmer nu i stor stil til uddannelserne, dvs. til HTX og til erhvervsskolerne.

Og både på HTX, og til dels på erhvervs-skolerne, så handler det (også) om i dag at middelklassens refleksivitet har sejret. Drenge, som kommer fra ufagærte miljøer, især dem, der også kommer fra rurale (dvs. landlige) miljøer har ikke en tradition for at forholde sig til selv, reflektere over deres position ifht. andre mm.

I en af artiklerne om skolen (måske interviewet med de to drenge?) kan man se en side fra en læse bog. Og som en lærer, optaget af læsning, må jeg spørge mig selv: Hvorfor skal elever dog udsættes for at læse en intetsigende tekst om bamsemor og bamsefar?

Drenge (og piger og andre) kan jo godt læse flere tusind tykke manualer eller walkthroughs på engelsk. Læsning handler nemlig om at man skal kunne se en mening med det man læser, og så skal det også handle om noget, som interesser en.
De fleste bøger, drenge skal læse i skolen er typisk bøger som handler om kærlighed mm. - og hvor man skal refleketere over sig selv mm. - Typisk noget som man jo gør i middelklassen.

For at få de her drenge (fra arbejderklassen med - for nu at kalde den for det) med, kan man arbejde med faglig læsning, dvs. læsning af artikler, fag-bøger mm. - også i dansktimerne....

@ Per Erik Rønne

Dengang der var få piger på mat/fys-linjen, var det et udtryk for tingenes - og kønnenes - naturlige tilstand.
Nu, hvor der er færre drenge på de videregående uddannelser, er det skolens skyld?

Jeg holder her. Vil i øvrigt gerne tilslutte mig Karsten Aaens kønskamp-kommentar.

Jeg må endnu engang anholde det synspunkt, Karsten Aaen gør sig til talsmand for, at refleksiviteten skal minimeres.
Det er stene for brød! Hvis ikke de drenge og piger, der kommer uden forudsætninger de værdier, der trives og som man vurderes på i bestemmende cirkler i dette samfund, dømmer man dem til et frustreret liv, hvor sociale koder ikke kan knækkes, fordi de ikke påpeges og problematiseres.
Det var allerede i min gymnasietid klart, at al snak om en anden kultur end den, der har præget åndelig og avanceret mental udvikling igennem århundreder, er futil. Vejen til at beherske sin egen tilværelse går gennem reflektion og målrettethed i forhold til det, livet kan byde én af først og fremmest fyldestgørende tilfredshed - og noget sådant kræver, at man møder det i skolen, om man så skal hives grædende og skrigende til det.
Anne Knudsen påpegede engang ganske klogt, at det er bemærkelsesværdigt, at (især) drenge har så svært ved at koncentrere sig i klasselokalet, når de sagtens i alle mulige andre situationer sagtens kan, og at drenge kan antage alskens interesser, som de sluger bøger om med glubende appetit. Dermed sagt, at det handler om motivation, især selvmotivation - og så det, som er den vigtigste modning, skolen tilbyder: at alt kræver træning, og at interessen kommer med beskæftigelsen.
Jeg må iøvrigt give Per-Erik Rønne ret endnu engang, det nuværende gymnasium er uden mål og med, og hvor det ikke sænker faglig standard, lefler det. Hans erfaring med mat-fys er ikke min. I min gymnasietid i de gyldne år fra 1980-83, hvor en stadig voksende andel af ungdomsårgangene stadig fik en klassisk, fuld gymnasieuddannelse, var der vel lige mange drenge og piger. Der var fire klasser på mit gymnasium, tre matematiske og en sproglig. Mens flertallet af den sproglige klasse bestod af piger, var fordelingen i de matematiske klasser mere jævnbyrdig, og langt de fleste blev mat-fys'ere, der jo var matematisk grens svar på nysproglig. Selv blev jeg klassiker, hvilket på mange måder har været mig ubetinget til fordel.

Jeg har blot kommenteret og forklaret, hvorfor og hvordan drenge ikke-boglige hjem har svært ved refleksivitet; intet sted der noget om at jeg mener, at reflekstiviteten skal minimeres.

Tværtimod mener jeg at også drenge fra ikke-boglige hjem har brug for at lære at refleketere.

Nu er det jo sådan at "forskellige" mennesker har forskellige styrker, at erhvervslivet er besat af mongoler er vel ikke samfundets skyld. Er det ikke der de selv plejer at hive tudekiks frem?. Så måske det er erhvervslivet der skal tilpasse sig, og ikke omvendt.

Illusionen om at vi alle skal være ens, den holder lige så fint som historien med at Adam og Eva. Som de første mennesker drog de ind til en by.....men hvilken by? de var jo de første?.....fatal error-.

@Peter Hansen,
I var lige mange piger og drenge på mat-fys grenen i din gymnasietid 1980-83.

Der var måske en pige på mat-fys grenen i min klasse, og 4-5 i klassen som helhed, men min gymnasietid var 1969-72. Gladsaxe Gymnasium.

@Karsten Aaen,
Jeg erindrer ikke at vi i min gymnasietid skulle reflektere over /os selv/. Men vi gennemgik litteraturhistorien fra urnordisk til omkring 2. verdenskrig. Og det fik jeg da en god del ud af; jeg elsker stadig Kingo, Brorson, Ewald og Oehlenschläger, og beklager at sidstnævntes tragedier ikke længere opføres. Men ok, det er måske også for svært at totaldestruere ham, som det i dag rutinemæssigt gøres med klassikerne, i regiteatrets navn.

Jeg fik i øvrigt klassens højeste karakter i dansk, 11 [nutidens 12], og der var aldrig tale om at vi skulle dybdeanalysere os selv, og da slet ikke i fuld offentlighed, i klassen. Man kan sagtens læse Oehlenschlägers romance Haakon Jarls Død eller hans lyriske tragedie Haakon Jarl hin Rige og foretage en analyse - uden at komme ind på sig selv.

@Per Erik Rønne
Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke har en løsning på problemet, som er hovedtemaet i denne artikel.
Derimod er denne kommentar tiltænkt dine fantasifulde påstande om gymnasiet, hvor sammenhængen mellem dine kommentarer og virkeligheden ikke er eksisterende.

Jeg er selv nuværende gymnasieelev, og er derfor elev af det udskældte reformgymnasie. Jeg er samtidigt på den samfundsfaglige linje, og er bestemt ikke enig i dit udsag om, at de skriftlige afleveringer "blot er en slags dansk stile".
Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om andre gymnasiers samfundsfaglige forløb, men ud fra mit eget gymnasieforløb, kan jeg fuldstændig afkræfte dine påstande.

Vi har lært om teoretisk statistik, og har lært at bruge dst. Desuden brugte vi surveybank fra AAU i forbindelse med vores SRO, en opgave man skriver i 2.g. Derfor kan jeg godt se det paradoksale i, at du påstår, at omkring 75% af gymnasieeleverne er piger. Da jeg læste denne påstand, kunne jeg slet ikke få det til at passe med virkeligheden, og gik derfor ind på dst for at checke den.
I virkeligheden er det tal 61,13%, og der er altså en signifikant forskel mellem påstand og virkelighed. ( http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?gr_type=... og http://img259.imageshack.us/img259/6914/billede12.png )

Jeg ved godt, at de 75% sikkert bare er skøn, men jeg kunne simpelthen ikke dy mig, når du kommer med den udtalelse, og samtidigt mener, at vi ikke har og bruger viden nok.

I øvrigt har jeg aldrig hørt om selskabsdansk på b-niveau. Det kan godt være, at det er en smart reference til det nuværende idræt på b-niveau, men sådan opfatter jeg det slet ikke. En hurtig google søgning finder heller ikke noget om selskabsdans, men hvad ved jeg.

Med venlig hilsen
Johan Sunekær Nielsen