Læsetid: 4 min.

Farligt skrald er blevet en milliard-industri

Hvert år handles og fragtes der flere millioner ton farligt affald rundt mellem EU-landene og resten af verden. Men giftskibe på tværs af kloden er ikke den rette løsning på affaldsproblemet, mener Socialdemokraterne. Konservative ser det som vores pligt over for kommende generationer
4. december 2010

Et skib med 6.100 ton gift fra Australien har skabt voldsom røre i Danmark.

Protestforeninger, underskriftsindsamlinger og politisk pres fik torsdag eftermiddag miljøminister Karen Ellemann (V) til at sætte en foreløbig stopper for en skibssendig farligt affald, som Kommunekemi i Nyborg ellers havde fået tilladelse til at importere fra miljømyndighederne selv.

Men giftskibet er kun en dråbe i havet af et voldsomt voksende marked for skrald og farligt affald. Det er bare ikke gået op for særligt mange mennesker, og derfor reagerer vi så voldsomt på historien om giftskibet fra Australien, siger Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet.

»Alle er fuldstændigt rystede, men generelt kan jeg ikke se det er så mystisk. Vi eksporterer også farlige stoffer på tværs af kloden, og det kan vi også gøre med farligt affald,« siger Peter Pagh.

Skrald er blevet en milliard-industri. Alene i EU arbejder en halv million mennesker med affald og genbrug, og affaldsindustrien omsætter hvert år for 180 milliarder kr. Det er næsten en pct. af EU's samlede BNP.

Særligt er den voksende mængde af farligt affald et stort miljøproblem, som EU ikke har fået hånd om, fastslår en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA). I 2006 producerede EU-landene 90 millioner ton farligt affald, eller 180 kg pr. person.

I stedet sendes skraldet i stigende grad på tværs af grænserne for at blive genbrugt eller brændt. Fra 1997 til 2005 blev eksporten af farligt affald næsten firedoblet i EU. Langt størstedelen af affaldet bliver handlet mellem EU-landene, men ofte bliver affaldet også fragtet flere tusinde kilometer.

Ryd selv op

Handlen med det farlige affald er ikke kun drevet af, hvem der tager sig bedst af affaldet, men også af hvilke lande der har de mindste afgifter og de laveste miljøstandarder.

Ifølge Peter Pagh, er det i Danmark ulovligt at eksportere farligt affald til bortskaffelse uden for OECD, men den organisation inkluderer også fjerntliggende lande som Australien, Canada og Chile. Men ifølge konventionerne på området er vi ikke forpligtede til at tage imod skrald uden for EU.

Står det til Socialdemokraterne bør vi i hvert fald sætte en stopper for, at voldsomme gifte bliver sejlet til Danmark fra den anden side af Jorden. Det er en principsag, siger miljøordfører Mette Gjerskov.

»Hvis vi bare siger til forurenerne ude i verden, at vi nok skal løse problemet for dem, så får vi aldrig stoppet forureningen. Forureneren skal stå med problemet, og det er måden at presse forurenerne til at stoppe med at forurene,« siger Mette Gjerskov.

Samme fokus bør vi have på vores egen eksport, siger hun. I Danmark sender vi 75 pct. af vores farlige affald ud af landet.

I 2008 eksporterede vi 384.000 tons farligt affald til hovedsageligt Tyskland, Holland og Sverige, mens vi importerede 176.000 tons. Af dem kom 10.000 tons fra lande uden for EU, hovedsageligt fra amerikanske baser i De forenende Arabiske Emirater, Algeriet, Djibouti, Kuwait, Oman og Zambia.

Globalt syn

Risikoen ved skibstransport er relativt lille, mener lektor i økonomi og bæredygtighed Jan Børsen Bentzen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Man kan diskutere miljøhensynene i at fragte farligt affald rundt på den måde, men det ville nok være mere forurenende at bygge et nyt anlæg i Australien, end at sejle giften hertil, mener han.

»På det her område har man ikke et globalt syn. På klimaområdet har man et globalt syn på eksempelvis CO2. Men når det er affald, vil vi ikke have deres skidt dernede,« siger Jan Børsen Bentzen om sagen.

Det australske firma havde forhørt sig i Japan, men der var ikke plads, og så var det billigste og nærmeste sted Danmark. Men miljøordfører for Konservative Tage Leegaard mener, der er gået politik og spin i sagen, fordi det er lykkedes at skabe en frygt i befolkningen.

»Hvis et nyt depot af gift et sted skal fjernes, så skal vi sikre os, at det sker så tæt på som muligt. Men det er vigtigt, at vi får farligt affald væk fra jordens klode. Det er vores forpligtelse over for kommende generationer,« siger Tage Leegaard.

Hos Kommunekemi i Nyborg sidder direktør Carsten Fich tilbage med en muligvis tabt ordre til 50 millioner kr. Han tror ikke, det ville være mere miljømæssigt forsvarligt at lade giften vente på et alternativ i Sydney, men han har ikke undersøgt det, indrømmer han. Han håber blot, at firmaet fortsat får lov at tage kunder langvejsfra.

»Generelt vil vi gerne byde os til. Vi ved, at der ligger masser af depoter rundt omkring med miljøtrusler, i Ungarn eksempelvis. Jeg synes, det giver mening at samarbejde om løsning af miljøproblemer, for hvis alle stater skulle have alle teknologier til rådighed, så ville vi få løst færre miljøproblemer, end hvis vi hjælpes ad,« siger Carsten Fich.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Leth Andersen

Det heder global arbejdsfordeling, arbejdet udføres hvor man har de bedste faciliteter.

Et støre problem er almindeligt husholdnings- bygge- og røgrensningsaffald, som køres på lastbil mellem landsdelene, i enorme mængder eller oliefourenet jord der sendes med lastbil til Holland.
Og her taler vi ikke om sølle 10000 ton over 4 år.

Danske kraftværker har tidliger importert kul fra Australien, i skibsladninger á 150000-180000 ton.

Bo Leth Andersen

"Det heder global arbejdsfordeling, arbejdet udføres hvor man har de bedste faciliteter."

Jeg er ikke enig - arbejdet udføres hvor det er billigst.
Udskibningen sker alene, for at aktionærerne i det Australske firma ikke skal lide økonomisk skade.

Hvis nu direktøren på Kommune Kemi var lidt tænksom, ville en eksport af ekspertise, know-how, til Australien være en langt bedre ide, således at de selv fik bygget et værk, der kunne bortskaffe det farlige affald.

At sende miljøgift i DDT gruppen den halve jord rundt med skib, forekommer ikke tænksomt, med mindre man alene tænker i økonomiske termer.
Det forekommer mig at økonomer har nogle blinde pletter i forhold til virkeligheden.

Bo Leth Andersen

Arbejdet udføres hvor man har de bedste faciliteter, det er det mest økonomiske, og det er grundlaget for DK's velstand i efterkrigstiden, vi kan sælge det vi er gode til at producer og vi kan købe det vi skal bruge og ikke bare det der produceres i DK.

Med faciliter menes arbejdskaft, adgang til råstoffer, eller ganske enkelt egnede produktionsanlæg. At bygge et forbrændingsanlæg til afbrænding af 10000 ton affald, er simpelt hen resurcesvineri, enegi og råstoffer samt bortskaffelse efter brug. Komunekemi behandler 200000 ton om året. Det vil være molbohistorien med storken om igen.

Sammenligningen med DDT er iøvrigt ganske rammende, DDT blev populært fordi det var ganske ufarligt at arbejde med. DDT blev i mange år brugt mod lus, også efter at det var forbudt som sprøjtemiddel. DDT og PCB er derimod problematiske i miljøet fordi de ikke nedbrydes og ophobes i fødekæden.