Læsetid: 4 min.

Folkeskolen er skyld i drengenes problemer

Lærerne ser hver tredje dreng i skolen som problematisk, viser undersøgelse lavet for regeringens skolerejsehold. Men det er skolen - ikke drengene, der har et problem, konstaterer rapporten, der bakkes op af forsker. Lærerformand erkender problemet: Vi har fået lavet en for boglig skole
30. december 2010

Det står sløjt til med de danske skoledrenge, hvis man spørger lærerne. I en undersøgelse foretaget for regeringens skolerejsehold angiver lærerne på de 122 deltagende skoler, at 30,8 pct. af drengene er vanskelige eller problematiske. Det kan ifølge rapporten tolkes som »et resultat af en stærkt individorienteret tilgang til eleverne, hvor elevernes problemer i skolen placeres ind i eleverne.«

Ifølge Niels Kryger, der er lektor i Pædagogisk Antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, viser undersøgelsen, at en del elever har svært ved at indordne sig under skolens normer og kodeks.

»Og her er altså en kraftig overrepræsentation af drenge. Men det er et voldsomt højt tal, der må mane til besindighed i forhold til pædagogik og skolen,« siger han.

Et sygdomstegn

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, viser undersøgelsen, der bærer titlen 'Uligheder og variationer', et behov for, at man får lavet en skole for de drenge, der ikke umiddelbart passer ind.

»Vi har efterhånden fået etableret en meget boglig skole. Og hvis ikke man føler sig som en del af undervisningen, bliver man ukoncentreret og urolig og forstyrrer undervisningen for de andre,« siger han.

Ifølge Anders Bondo Christensen skal man skabe mulighed for, at valgfag kan fylde mere, så drengene kan kaste sig over fag, der motiverer dem.

»Det vil også fremme deres læring i de boglige fag, som jo også er en nødvendighed,« siger han og beklager, at øjeblikkets skoledebat handler om en faglighed, som ifølge lærerformanden er alt for snævert defineret. »Vi skal have en langt mere nuanceret debat om, hvad faglighed er. Men fokus på PISA-undersøgelser og nationale elevplaner blokerer for det,« siger Bondo Christensen.

Lærerformanden afviser imidlertid, at det er lærerne, der har et for snævert normalitetsbegreb.

»Lærerne bliver mødt med forventninger om målinger. Nogle af de lidt 'skæve' elever bliver i stigende grad opfattet som problematiske. Ikke fordi lærerne ikke vil give plads til dem, men fordi systemet er meget ensrettet,« siger han.

Imens de andre OECD-lande holder omkring fem procent af eleverne ude af Pisa-undersøgelsen, fordi de opfattes som særligt svage, gælder det for otte procent af eleverne i Danmark, betoner Anders Bondo Christensen.

»Det er i sig selv et sygdomstegn,« siger han.

Tidens ånd

Også Niels Kryger sender bolden videre til politikerne, som han klandrer for at anlægge et for snævert syn på skolen.

»Flere lærere føler sig presset af tidens ånd og af politikernes fokus på, at vi i 8. klasse skal kunne det, vi før kunne i 9. klasse. Der er sket en klar indsnævring af, hvad det pædagogiske handler om. For det drejer sig også om at danne personligheder, der kan deltage i de demokratiske processer, men dannelsesaspektet er voldsomt nedtonet i skolen i de senere år,« siger han og peger samtidig på, at drenge har behov for at opnå anerkendelse i gruppen, og at ballademageri eller en kamp med læreren kan være en vej til den anerkendelse i skolen.

»Og det forholder den professionelle lærer sig til. Men jo flere krav, der kommer udefra, desto større er tendensen til, at man skyder skylden på drengene og deres opførsel. I perioder, hvor skolen er presset, får eleverne skylden - så det her er et kæmpe krisetegn,« siger Niels Kryger og tilføjer:

»Men man kan ikke lave en tredjedel af drengene om, så man må se på, hvilken skole man byder dem.«

Og det klare fokus på faglighed og test har skabt et vældigt fokus på høje faglige præstationer i de traditionelle fag, som også PISA-testene er udtryk for. Og det risikerer at ramme nogle af drengene hårdere, mener Thomas Nordahl, der er professor på Højskolen i Hedmark i Norge, og som står bag undersøgelsen til regeringens skolerejsehold.

»De urolige og problematiske drenge skiller sig endnu mere ud, når der er så stort fokus på høje faglige præstationer, og det fører let til, at de bliver ofret, så de andre kan klare sig bedre, selv om det er marginalt, hvor meget de resterende elever klarer sig bedre. De drenge, der bliver skilt ud i specialtilbud, bliver derimod stigmatiseret og sat udenfor,« siger Thomas Nordahl.

På alle måder bagud

Også rapporten betoner, at når elever får problemer med læring eller adfærd, rettes fokus på eleven og i mindre grad på undervisningen og læringsmiljøet i skolen.

»Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at hjælpe eleverne i læring og udvikling. Hvis skolen og undervisningen for disse elever skal forbedres, må fokus i højere grad rettes mod skolen i stedet for på elevernes eventuelle individuelle vanskeligheder og problemer,« fastslås det i undersøgelsen, som også stiller spørgsmål ved lærernes vurderinger:

»Det er også vanskeligt at forestille sig, at der skulle være noget galt med næsten hver tredje dreng i folkeskolen. Her kan det også være vigtigt at diskutere, hvordan vi i dag opfatter og ser på drenge,« lyder det.

Ifølge lærerne har hver fjerde elev individuelle vanskeligheder, problemer eller diagnoser. Men klart værst ser det altså ud for drengene, som også ifølge lærerne udviser dårligere arbejdsindsats, ringere motivation og dårligere sociale kompetencer.

»Grupper, der ikke er så skolevante, får tit ørerne i maskinen. Men mange af dem har svært ved at finde plads til deres identitetsprojekt,« siger Niels Kryger, som også retter et kritisk blik på den samlede tidsånd:

»Både lærere og forældre er del af en tidsånd, som har et effektiviseringsfokus. Børns uddannelse bliver et effektiviseringsprojekt, hvor logikken om samfundets gevinst dominerer. De, der ikke kan leve op til det projekt, bliver opfattet som en fiasko. Og drengene udfordrer forestillingen om pænhed og om, hvordan vi skal opføre os,« siger han.

Men der mangler simpelthen viden om, hvad der gør, at drengene sakker bagud, mener Thomas Nordahl:

»Der er forskelle på, hvordan vi motiveres til at lære, derfor er vi vældig afhængige af, at skolen er tilpasset begge køn, men vi ved vældig lidt om det, fordi der ikke har været den store interesse for drengene i kønsforskningen, der stadig handler mest om kvinder.«

Serie

Hva' så drenge

Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.

Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?

I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.

Seneste artikler

  • Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

    23. august 2011
    Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene
  • Etnisk danske drenge sakker bagud i skolen

    18. august 2011
    9. klasseseleverne i hovedstaden læser dårligere end tidligere, viser ny undersøgelse fra Pisa København. Det er især drenge med etnisk dansk baggrund, der klarer sig ringere, mens eleverne med anden etnisk baggrund holder niveauet i dansk og klarer sig bedre i naturfag og matematik
  • 'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

    12. januar 2011
    Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har godt nok intet med undervisningen at gøre.
Prøv tag deres daglige slik og sodavand fra dem og begræns adgangen til internet, de mange 24-7 tegnefilms kanaler og internettet.

Det er selvfølgelig forældrenes opgave, ikke skolens.

No wonder at børnene ikke fatter en brik i skolen når de som står øverst i uddannelsessystemet heller ikke fatter et klap.

Is this really necessary?

@Henrik Andersen
Hvad har forældrene så haft af indstilling de sidste 10-15 år? "NOTUS" indstilling til krav og ansvar?
Valg af politikere, opdragelse af eget afkom, kræve mentalitet og en højt udviklet evne til at fralægge sig et hvert ansvar for alt er hvis nøgle ord for mange forældre idag.
Mit barn er jo et rent geni ellers er det andres skyld hvis det ikke er sådan ( hvilket det jo er, for siger jeg jo)
Børn er jo systemets opgave ikke mit
(kun goderne og statusen, næst efter mit samtalekøkken, den nye bil, rejsen syd på osv. naturligvis)

Endelig et fornuftigt indlæg om problemet.
Men jeg kan godt se, at et par af ovenstående debattører synes, at lige meget hvor meget den siddende regering forringer undervisningsmulighederne, så er de deraf følgende problemer om ikke elevernes, så i hvert fald forældrenes skyld.

@ Bob Jensen

Niveauet er i frit fald. Regeringen har så på nogle områder været så fornuftige rent faktisk at højne det på nogle områder. Fx ved at indføre mere fokus på naturfag (dvs. faglighed) i de højere klasser - det er iøvrigt primært drenge der foretrækker den slags fag.

Ydermere afskaffede de den latterlige gruppe-eksamen. Jeg var selv til eksamen det sidste år den stadig var der, hvor vi formåede at score en ret høj karakter taget i betragtning af at ingen af os fattede en brik - enkeltvis var vi næppe bestået.

Udover det indførte regeringen gymnasie-reformen og den nye karakterskala, der i den grad er bedre end det gamle.

Det er rigtigt nok at regeringen begår nogle dumme fejl ved at spare på lærere og ressourcer, men i forhold til den laissezfaire politik der blev ført førhen, kan man dårligt give dem skylden for at eleverne stadig klarer sig dårligt, når nu niveauet er blevet hævet.

Hvis man klarer sig dårligt i skolen kan det skyldes at man vitterligt har svært ved at lære, og så skal man selvfølgelig have støtte-undervisning, men det er nu engang ikke flertallet der lider af den slags, det kan også skyldes mobning, men det er en helt anden snak.

Langt den største årsag til man klarer sig dårligt er blot og bar dovenskab.

Det med at undervisningen ikke er 'spændende' eller motiverende nok. Nej, har den nogensinde været det? Nej. Er det spændende og motiverende at gå på arbejde? Nej for de fleste er det dødssygt. Skolen er jo ikke tivoli.

Tænd for dit tv eller gå ind i din boghandel. Hvor højt er niveauet der? Det er helt nede under gulvbrædderne. Selvfølgelig går den slags igen overalt i samfundet, og også i skolen.

Dorte Sørensen

Det er dog forunderligt, at den boglige skole mest er for piger. Hvorfor blev pigerne så udelukket tidligere for den boglige skole. Sikke et resursespild som er sket i tidligere tider.
Derudover stiller regeringens eget rejseholds undersøgelse OVK s afvisning af socialdemokraternes Helhedsskole i et endnu dårligere lys.

Lasse jensen: "Tænd for dit tv eller gå ind i din boghandel. Hvor højt er niveauet der? "

Netop, det er en "institutionel" problematik.
Kik også på DR.
Egentlig public service er baberet til ukendelighed.
Feks er deadline blevet minimeret i sendeflade og indhold så jeg helt er holdt op med at se dette tidligere glimrende program.
Det sejler og ingen afstikker en retning.
Nu bruges "public service" midler til at lave kopier af amerikanske MTV dokusoap koncepter og lign.

Hvorfor er der ikke undervisnings tv på DR længere?
Hvorfor optager DR ikke universitets forelæsninger fremfor x-factor hvor de unge efter x-factor rampelyset tygges igennem af sony-BMG og droppes som sidste års modetøj.

Og bla bla, ikke at "det var bedre i gamle dage".
Men nutiden kunne være bedre og fremtiden kunne tegnes bedre.

Desværre ser det ud til den danske behagesyge og velfærdsnakomani af økonomisk nødendighed på sigt kommer til at afmontere også de glimrende basale værdier det Dk vi ser idag er bygget på.

Det er fint med lidt afbalancering. Skolen - og dermed ogå lærene - kan ikke altid dække sig ind under, at det er de andres (ofte regeringen) skyld, når noget ikke virker.
De bør gribe i egen barm og tage fat i stedet for at stille sig som tudeprinsesser ----- der findes et hav af gode lærere, som bare passer deres job på fantastisk vis uden at skyde skylden for alle ulykkerne på alle andre ----- det ville klæde bl.a. Lærerforeningens formand, hvis han engang imellem også havde fokus på dem !

Det fritager på ingen måde forældre eller andre intressenter for ansvar, men lærerne må stramme op og levere en ordentlig vare, så kan de hyle over de strukturelle rammer, når de kommer hjem - de har et arbejde at passe.

Peter Jespersen

@Peter Jensen

DR problematikken skyldes at de regerende politikere skal have hele verden reduceret til en talrække - i DRs tilfælde er det seertal og seertal alene der "måles på".

Dette gør at det kun er "sikre" koncepter der søsættes og de er som regl ufarlige for regimet.

Ideen er naturligvis at demontere DR og reducere hele sovsen til noget der uden problemer kan privatiseres - P2 er det første offer. Her er man så heldig at man samtidigt, til en vis grad, får stækket P1.

Det er kort sagt en bevidst politisk ideologisk handling der har ført til dette. Ligesom med forringelserne af folkeskolen og ikke mindst de videregående uddannelser, pleje sektoren og ikke mindst hospitalssektoren - sandsynligvis med samme hensigt - at få hele svineriet privatiseret.

jens peter hansen

»Vi har efterhånden fået etableret en meget boglig skole. Og hvis ikke man føler sig som en del af undervisningen, bliver man ukoncentreret og urolig og forstyrrer undervisningen for de andre,« siger han.

Hvad er det for en boglighed der hele tiden snakkes om. Var skolen da tidligere mindre boglig ? At sidde i timevis at skrive med pen og blæk, var det særlig drengevenligt eller venligt overhovedet ? Der har aldrig været så mange muligheder for fri udfoldelse som nu, der har aldrig været så mange muligheder for selv at vælge som nu.
Den skole jeg gik i var præget af slagsmål i snart sagt hvert frikvarter, angst for tæv af visse lærere og elever som i virkeligheden aldrig lærte det de skulle og som blev kastet på arbejdsmarkedet efter 7. klasse. Enhver vikars mareridt var en 7. klasse eller 2. fri mellem som den også eufemistisk blev kaldt. I de første år efter indførelsen af 9 års undervisningspligt blev der skrevet den ene rapport efter den anden om skoletræthed, et fænomen der opfattedes som lige så naturlig som sekundære kønskarakterer.
Drenge har altid været problematiske i skolen og tidligere fået tæsk så det sang. Jeg vil sætte en kasse coke på, at en meget stor del af de besværlige drenge har en enlig mor og i den grad savner et mandligt væsen i deres nærhed. Det er drenge, der ikke går til fodbold eller noget som helst andet, det er drenge der giver op. Hvis man tror at de uregerlige drenge er dem, der klarer sig strålende fysisk tager man grundigt fejl. Langt de fleste "flinke" drenge har et aktivt fritidsliv, mens langt de fleste "rødder" bare sjosker rundt.
Hvordan laver man lige om på det ??
Jeg ville foreslå at nogle af de besværlige drenge kom i forlænget praktik. Ikke bare en uge, men fx en måned og så de kunne se, hvad der kræves og hvilke huller man måske lige skulle se at få fyldt ud.
En praktik som er virkelighed og ikke en som om verden.
Og så en skoleverden mindre fyldt med åh så forståelig snak og mere handling.

"Langt de fleste “flinke” drenge har et aktivt fritidsliv, mens langt de fleste “rødder” bare sjosker rundt."

Så sandt så sandt ---de velfungerende drenge er kraftigt overrepræsenteret i eksempelvis fodboldklubberne, hvilket måske er selvforstærkende for deres evne til indlæring. De har i idrætsklubregi forhåbentligt lært, at ingen er større end holdet/fællesskabet, hvorfor man pinedød er nød til at lukke ganespalten og høre fter, når træneren (eller læren !) udstikker retningslinierne.......

Flemming Adelskov

Jeg så for nogle år siden en engelsk tv-udsendelse om et forældrepar, som havde en datter de overhovedet ikke kunne styre. En skolepsykolog blev sat på sagen. Den først kontakt mellem parterne var per telefon, hvor psykologen fortalte forældrene, at deres datter var blevet den pige de havde gjort hende til. Over et forløb med observationer, kunne psykologen sætte ord på, hvor forældrene havde svigtet. Det drejede sig slet og ret om at give pigen kærlighed og være opmærksom på hendes lille person. Den franske sociolog Pierre Bourdieu skriver om den sociale- økonomiske- og kulturelle kapital vi, som personer, får med os fra vort bagland. Bourdieu fandt ud af, at med hensyn til uddannelsesforløb kom børn relativt længst, hvis de kom fra et hjem med en god kulturel kapital, bl.a. fra skolestimulerende hjem. Interessant, at vi i Danmark relativt koncentrerer os om at udvikle økonomisk kapital, materiel og egen personlig udvikling, og herefter outsourcer børnen pasning og uddannelse af vore børn, så de får skår i deres opvækst og udvikling. Det må være konklusionen, at en meget betydningsfuld faktor for udvikling og uddannelse er, ikke blot skolens men også, unges opbakning fra baglandet og miljøet. I danske tv-kanaler ser vi ikke meget som anspore til og bidrager til unges forberedelser til livet med bl.a. kulturel og åndelig udvikling. Tv sender mad opskrifter i timevis, eller talk- og talentshows, hvor det flyver rundt med skældsord og ord, som stammer fra steder under bæltestedet.

Påstand: Den største hindring for øget læring i skolen er børnenes opførsel. Lærerne skal bruge helt urimeligt lang tid på at skabe ro og rum for læring. Og der skal kun få børn til at "ødelægge" klasserummet. Få egocentrerede, støjende og opmærksomhedskrævende børn uden særlig respekt for et fællesskab.
Der er simpelthen sket et markant skred i opførslen i fællesskaber i løbet af en generation eller halvanden. Og det er ikke skolens eller lærernes skyld. Som idrætsleder ser jeg det også i fritidslivet. Og jeg ser det som forælder i andre sammenhænge med mange børn (fødselsdage, sammenkomster osv). Man skal ofte bruge rigtig meget energi på få børn for i det hele taget at gennemføre noget i et fællesskab. Og ja, her er det især drenge, der "udmærker" sig - både såkaldt "ressourcestærke" og -"svage".
Og det er sgu ikke i orden, at vi forældre så bare slår det hen med "ja, ja, drenge har jo krudt i røven...de skal jo have lov". NEJ, de skal ikke have lov at støje, fise rundt og ikke kunne modtage fælles beskeder o.l. De skal naturligvis have respekt for et fællesskab som fx et klasserum og sætte fællesskabet over egne interesser.
Og det er primært op til os forældre at tage ansvar for det. Og man kan jo starte med at kigge indad i egen familie: I hvor høj grad respekterer børnene fællesskabets spilleregler og voksnes autoritet? Sekundært tage en dag med i skole og se, hvordan det foregår i klasserummet. Jeg tror, at mange forældre bliver overraskede over at opleve skolebørn anno 2010.
Og nej, vi behøver ikke løse det ved at gå tilbage til kæft-trit-og-retning. Igennem et langt træk kan det vel lade sig gøre at få børn til at tage deres del af ansvaret for, at fællesskaber fungerer.
Det kan jo give 25-40 pct mere tid til læring i skolen, hvis lærerne ikke skal bruge så meget tid på at få enkelte elever til at opføre sig - rent ud sagt - ordentligt. Og hvad kan man ikke nå med 25-40 pct mere tid????

Rachel Henderson

Jeg tror nu at de mange urolige drenge fremkommer på baggrund af en for dårlig kost, for meget sukker og ingen morgenmad.

Frede Bräuner har et bud på hvordan man håndterer unge mennesker, der er kommet så langt ud: http://www.webkost.dk/

Inden det kommer dertil, kan forældre med fordel holde op med at acceptere unødigt larmende adfærd fra deres drengebørn (ofte med den tåbelige begrundelse at "drenge er drenge"). Drenge skal ikke opleve at man kommer godt af sted med at brøle og larme, hvis de smider sig ned på gulvet og skaber sig som 2-årige skal de ikke opleve at de bliver belønnet for det osv.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Er der symptomatisk, at det kun er mænd, bortset fra en enkelt kommentar, som tager del i tudekiksdebatten om de urolige drenge.. ?

Tag ansvar for jeres børn, giv dem noget ordenlig morgenmad og gør så følgende:
Lær dem, at de ikke altid skal høres, ses og have deres vilje. Lær dem at tie stille, høre efter og frem for alt sidde stille, mens dette står på. Det kræver lidt kadaverdisciplin og noget konsekvenspædagogik, men det er på lang sigt givet godt ud.

Når jeg, som enlig mor til en mentalt handicappet dreng kunne lære ham dette, så kan I andre f.g. også ! Kom så i gang !

Mads Kjærgård

Det er squ da måden samfundet har udviklet sig på, der er problemet. Da jeg var barn kunne de fleste læse perfekt i 4 klasse, kan huske at vi alle læste den uforkortede udgave af "De Tre Musketerer" uden problemer og så flintrede vi ellers rundt med vores træsværd. Men der var ligesom heller ikke andet! En tv-kanal og ingen pc, ingen PS3, ingen mobil. Folkeskolen dengang var kæft, trit og retning og ingen særlige hensyn til drenge, men der var opbakning til skolen og ingen skolelærer skulle bruge timer på at forklare eleverne hvorfor de skulle gøre som der blev sagt!

Henrik Andersen

Mads Kjærgård har fat i noget, og efter skole og arbejde kan de jo gå hjem og sove i slagbænken.
De kan godt hole ro i klassen i mange andre lande også selvom de har ligeså mange ting som de danske børn. Jeg har det tæt på med et barn som efter 3år i dansk skole er fortørnet over både børn og mange lærer samt den uro som opleves i skolen.
Selv de Tyske mindretals skoler i Sønderjylland kan holde bedre ro.

@Henrik
Problemet er, at alt for mange ikke tør kalde deres unger til orden i misforstået hensyntagen.
Det er legitimt nok at forklare dem i meget klare vendinger, at de skal sidde på deres flade og indrette sig efter reglementet over i skolen - det bør ikke stå til diskussion. Det kan i praksis måske se lidt lidt små-stalinistisk ud, men tro mig, det virker for det store flertal.

Vi har derfor som forældre et KÆMPE ansvar, men det duer bare heller ikke, hvis lærerne for ofte blot resignerer og undskylder sig med besparelserne og lignende --- de må også stramme op og tage deres ansvar under de givne udstukne rammer, hvilket de fleste heldigvis også gør.
Det hjælper dem dog ikke med Bondos stil, som udelukkende er negativ tenderende til bedrevidende hele tiden, så bliver man ikke taget seriøst ---snarere det modsatte.

Hvis kontant lærerstyring, boglighed, konformitet og krav om stillesidning og håndsoprækning var specielt problematisk for drengene, så ville dansk skole være verdens bedste drengeskole. Intet andet lands skolevæsen har et mere afslappet forhold til disse størrelser end det danske.

Det er en fatal misforståelse at skolens normalbegreb er blevet indsnævret. Enhver, der har været fysisk til stede i skolen gennem de sidste 30-40 år, vil vide, at det forholder sig stik modsat. Følgen er, at børn, der har brug for klare rammer, sikre rutiner og tydelige voksne, ryger ud ad tangenten.

Det er en udbredt opfattelse, at små drenge har et voldsomt behov for at fare forstyrrede omkring og råbe og skrige og slås. Jeg ved virkelig ikke, hvor den vanvittige idé kommer fra. Drenge har mindst lige så meget brug for varme, fred og ro som piger, men de reagerer mere udad, når kaos tager over. Piger synes at have lettere ved at navigere i et laissez-faire miljø end drenge. Drenge vil have klare linjer, og man gør dem ingen tjeneste ved at praktisere et afslappet forhold til regler og aftaler. Mange drenge har en meget stærk retfærdighedssans, og de går fuldstændig i sort, hvis de voksne tillader andre børn at skide på reglerne.

Drengene har brug for MERE, IKKE MINDRE normalitet i skolen.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Jeg kunne godt tænke mig en anden vinkel på det her.. Jeg kunne tænke mig en vinkel, der hed noget med:

Hvilken folkeskole skal vi have.. Skal vi have en skole for hele folket, som rummer alle slags børn fra alle samfundslag, eller skal vi have en skole for middeklassens børn, præget af middelklassens middelmådighed i alle afskygninger..

Jeg hader ordet "normal"... For det er en tilstræbt tilstand, som ikke er naturskabt. Et kulturelt betinget fænomen, som til alle tider defineres af den socio-økonomiske ramme, vi lever i.

Kære Ann-CK

Du forvirrer mig lidt nu. Du tager afstand fra " ordet “...normal”… For det er en tilstræbt tilstand, som ikke er naturskabt. Et kulturelt betinget fænomen, som til alle tider defineres af den socio-økonomiske ramme, vi lever i."

Men længere oppe i tråden skrev du:

"Tag ansvar for jeres børn, giv dem noget ordenlig morgenmad og gør så følgende:
Lær dem, at de ikke altid skal høres, ses og have deres vilje. Lær dem at tie stille, høre efter og frem for alt sidde stille, mens dette står på. Det kræver lidt kadaverdisciplin og noget konsekvenspædagogik, men det er på lang sigt givet godt ud."

Det lyder da i høj grad som enm efterlysning af noget mere 'normalitet'?

Rachel Henderson

En vigtig forudsætning for at lære, er at man har den fulde brug af sin hørelse. For ca. 16 år siden, da min søn var startet i børnehaveklasse kom han til indskolingscheck hos sundhedsplejersken, der efter høreprøven konstaterede, at han havde let nedsat hørelse. Det var et typisk høretab, forklarede hun, som man ofte så i børnehaveklasserne, fordi der var så meget skrigeri.

Det fortog sig heldigvis, men jeg var noget chokeret over forholdene. Det kan sgu ikke være meningen at man skal have høreskade af at komme i skole.

Marianne Mandoe

@ Ann-Charlotte Kjeldsen
Enig.

Som mor til en Aspie der i den grad ikke passer ind i det danske skolesystem vil jeg også sige at hvis JEG kunne lære mit barn at holde mund når en lærer taler og i det hele taget gøre som der blev sagt, til trods for at Aspier er notorisk tilpasningsvandskelige, så bør forældre til "almindelige" børn også kunne lære dem at opføre sig ordenligt i skolen så de faktisk kan lære noget.