Læsetid: 4 min.

Forskere til Løkke: Glem alt om en skole i top fem

Statsministeren kan godt droppe sin vision om at få den danske folkeskole op blandt de fem bedste i verden inden 2020, lyder det fra flere eksperter. Venstres ordfører fastholder målsætningen
Skal den danske folkeskole kunne måle sig med skolerne i de sydøstasiatiske lande, skal de danske elever underlægges langt hårdere disciplin. Og det vil vi næppe ønske os, siger flere skoleforskere.

Skal den danske folkeskole kunne måle sig med skolerne i de sydøstasiatiske lande, skal de danske elever underlægges langt hårdere disciplin. Og det vil vi næppe ønske os, siger flere skoleforskere.

Linda Henriksen

14. december 2010

»For at sige det ligeud - det er umuligt.«

Sådan siger formand for det danske Pisa-konsortium, professor Niels Egelund, om statsministerens målsætning om, at den danske folkeskole skal ligge blandt verdens fem bedste i løbet af de næste ti år.

»Vi er oppe mod nogle spillere, som vi slet ikke kan mestre,« siger Egelund med henvisning til de sydøstasiatiske lande, der topper i Pisa-undersøgelsen.

Professor på Center for Grundskoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet, Peter Allerup tror heller ikke på, at statsministeren kan indfri sin målsætning.

»Det er helt ude i hampen - vi kommer ikke i top fem. Jeg ved ikke, hvor man skal have plantet sin optimisme for at tro, at vi kommer bare i nærheden,« siger han.

Per Kjeldsen fra SOPHIA - tænketank for Pædagogik og Dannelse er helt på linje:

»Det er aldeles urealistisk,« siger han og betoner, at alle lande sætter ind for at blive bedre, og at hele gruppen derfor vil rykke sig.«

Den danske skole fokuserer »gudskelov«, som han siger, også på andre aspekter end de fagligt målbare, eksempelvis samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Demokratiet står i vejen

Når lande som Shanghai-Kina, Sydkorea, Hong Kong-Kina og Singapore topper i Pisa-målingen, skyldes det ifølge Niels Egelund, at man har såvel en indre som en ydre motivation for at præstere, som vi ikke kender tilsvarende i Danmark.

»Tiden er forpasset. For 50 år siden kunne det have ladet sig gøre at tage konkurrencen op,« siger han med henvisning til 1950'ernes strikse skolesystem og den fattigdom, der dengang truede, hvis ikke man fik sig en uddannelse.

Også det faktum, at man mange steder i Sydøstasien er forpligtet til at tage sig af sine gamle forældre, bevirker, at presset fra netop forældrene på børnene er stort.

»Når man ved, at ens alderdom afhænger af, at ens børn får en god indtægt, så er der grund til at lægge pres på,« siger Niels Egelund, som hæfter sig ved, at flere af de nationer, der præsterer i toppen, ikke er demokratier.

»Det kan godt gøre en nervøs. I min soldatertid talte vi om den gule fare - den er tilbage nu,« siger han og peger på konfucianismens fokus på hierarkiet og de ældres automatiske autoritet.

»Den får vi ikke igen i Danmark - demokratiet fjerner også en del af dens slags,« siger Egelund, som selv netop har været i Shanghai og set skoler og undervisning fra 1. kl. til 3G:

»Det er imponerende, samtidig med at man gyser lidt. Disciplinen er værre, end da jeg gik i skole. Men det er effektivt,« siger han og afviser også myten om, at sydøstasiaterne ikke er kreative.

Ifølge Peter Allerup kunne vi lægge folkeskolen helt om, uden at vi ville komme meget tættere på at nå målsætningen af den grund.

»Det handler jo om meget mere end folkeskolen. Der er tale om en hel gryde med forældre, kammerater og kultur, og ikke alt hvad de kommer i gryden i Sydøstasien er udelukkende godt. For ikke så længe siden syntes vi nok, at de i Singapore arbejdede flittigt, men de havde det ikke særligt godt. Nu smiler de og ser ud til at have det godt, men det er ikke en metode, vi kan kopiere i Danmark,« siger han og peger på, at det danske skolesystem desuden lægger vægt på individets udvikling:

»Og det er der næppe plads til i top fem.«

Venstre: Vi kan nå det

Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Christiansen, kalder det »bekymrende«, at man ikke vil lægge overliggeren højt og stræbe efter at nå i mål.

»Det er bekymrende, at man ikke tænker: 'Sådan én vil vi også have.«

- Men vil vi have en kultur, hvor eleverne ikke lærer andet end at arbejde?

»Jeg har ikke sagt, hvilken kultur vi ønsker. Jeg ønsker en faglighed på toppen, og det kan sagtens lade sig gøre i et land med fint demokrati,« siger Anne-Mette Christiansen.

Hun fastholder troen på, at Danmark ligger i top fem om ti år.

»Vi har skoler, som deltager i mesterskaber på faglige områder. Vi har vundet det nordiske mesterskab i matematik - hvorfor ikke gå efter verdensmesterskabet?« lyder det fra V-ordføreren.

Finlands evner

Når også Finland fortsat placerer sig i top, skyldes det ifølge Niels Egelund, at landet har oplevet fattigdom langt op i det 20. århundrede, og at de finske forældre forsat ser skolen som umådelig vigtig.

»Der tager man ikke hen for at hygge sig, men for at lære noget,« siger han og peger samtidig på, at lærergerningen i Finland er højt profileret.

»De har en snert af den efterkrigstid, der præger de sydøstasiatiske lande. Men på et tidspunkt vil selvfedheden også indfinde sig i Finland,« spår Egelund.

Per Kjeldsen peger på, at de finske elever hverken har afsluttende prøver efter 9. klasse eller nationale test som i Danmark, men derimod satser på individuelle mål for eleverne. Samtidig har man ifølge Per Kjeldsen satset massivt på at uddanne lærerne i den undervisningsdifferentiering, som er afgørende for at nå de individuelle mål.

Og udsigten til, at den danske skole vil skulle efterligne skolerne i Sydøstasien, vækker ikke begejstring hos forskerne.

»Det vil være dumt. De lande er så langt fremme, fordi de har et andet menneskesyn, som vi nødig vil konkurrere med dem på. Vi ville i så fald få nogle børn og senere voksne, som er ude af stand til andet end at arbejde,« siger Per Kjeldsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

bare for at illustrere det enorme problem foran Danmark, Hr. Egelund og øvrige "eksperter" citeret her er åbenbart uvidende om at Hong Kong, Kina & Sydkorea faktisk tilhører "Østasien" og ikke "Sydøstasien". Når man refererer til "Sydøstasien," taler man om Cambodja, Laos, Myanmar, Thailand, Vietnam, Malaysien, Indonesien, Filippinerne osv.

at "eksperterne" er uvidende om sådanne grundlæggende viden taler meget om det danske uddannelsessystem --og almindelig danske arrogance --fra tops til bunden...

Søren Kristensen

Grundlæggende skal vi tilbage til den gode gamle rundkredspædagogik, for den var slet ikke så tosset som den har ry for. Men det kræver selvfølgelig at vi får uddannet nogle dygtige rundkredspædagoger, som ikke er alt for firkantede og heller ikke alt for stresset. Derfor er to-lærer systemet en udmærket begyndelse.

Når det er sagt, så tror jeg at børn er meget forskellige og derfor skal skolernes tilbud også være det. Nogle børn kræver faste rammer, mens andre er bedre opdraget hjemmefra og måske også mere skolemodne. Skolen skal med andre ord indeholde en bred vifte af tilbud både til duksene og til de mest umulige elever og tilbudene behøver ikke nødvendigvis at være på den samme skole.

En sådan differentieret skole koster selvfølgelig kassen, eftersom der ikke er tale om metervare og derfor må far og mor gøre op med sig selv om de ønsker skattelettelser eller en bedre folkeskole. Det kan de passende gøre ved næste valg.

Mikkel Nohr Jensen

Så budskabet fra sagkundskaben er simpelthen: Vi har demokrati, ergo kan vi ikke klare os i den globale økonomi?!

Jeg synes det er en meget underlig logik, der præger artiklen. Man laver en opstilling, hvor vi ikke kan være fagligt dygtige, fordi vi søger at udvikle eleverne som individer. Er det da ikke udviklende at vide og kunne noget? Er en lykkelig befolkning lig med en uvidende befolkning?

Pyotr Tkachev: Ja, det kan godt være vi ikke kan blive konfucianske arbejdsbier, men der er da plads til forbedring, når de høje proffessorer ikke kan regionsinddele Asien. Man må i øvrigt spekulere på hvor gammel Niels Egelund er; sidst nogen for alvor talte om den gule fare, er så vidt jeg ved i forbindelse med den militaristiske japanske udenrigspolitik op til Anden Verdenskrig.

Mikkel Jensen, der er ikke andet, der giver en lykkelig befolkning, end viden. Viden er frihed, kundskaber er frihed. Kan vi ikke læse, kan de bilde os alting ind og manipulere os i alle retninger.
Det, der simpelthen er gået tabt, er den enkle maksime: man skal krybe, før man kan gå. Det betyder, udlagt, at man først er moden som ansvarlig borger og demokrat, når man ved noget, har lært at tænke selvstændigt over emner, man bliver præsenteret for, indenfor en kontekst, der igen kræver evnen til samtænkning fra vidt forskellige emnekredse, man er bekendt med.
Det er også undervisning, der bevidstgør om, hvilke interesser man har, og hvad man derfor skal satse på at beskæftige sig med senere i livet.

Peter B. Jensen

Det er også relevant at spørge til, hvad er så gevinsten for samfundet?
Hvis det har undsluppet Løkkes opmærksomhed, så er de eftertragtede eksperter yderst mobile og tager deres høje uddannelse derhen hvor den er mest værdsat. Så troen på at de skulle bevare tilknytning til danmark er vist politisk ønsketænkning - en falsk forudsætning bag hele rationalet.

Mikkel Nohr Jensen

Lige en kommentar til mit tidligere indlæg:

"Ja, det kan godt være vi ikke kan blive konfucianske arbejdsbier, men der er da plads til forbedring, når de høje proffessorer ikke kan regionsinddele Asien."

... og når jeg staver professorer forkert. For helvede!

Hvor er det dog ukritisk totalt (!) ukritisk at gå ind på Løkkes præmisser i diskussionen af folkeskolen.
Pisa-målingernerne er tåbelige i udgangspunktet.

Egelund kom engang (på folkeskolens debatsider) til at indrømme, at PISA-undersøgelserne er et politisk projekt. Altså ikke et fornufts- og forskningsbaseret projekt.

Hvorfor i alverden så tage diskussionen om DK's nummer i idiotien akvorligt? Ukritisk... politisk medløberi...

PISA burde begrænses til det, det er. Nemlig en politisk sponsoreret 'forskning', der kan give løn til amatøragtige forskere, der ikke kan klare sig i det virkelige samfundsvidenskabelige game.

Mht. skolekundskaber målt på debattørernes geografikundskaber - Altså.... Den måling er da lige så tåbelig som PISA i almindelighed.

Menneskelige, alt for menneskelige (overfladiske) kriterier.

"Vi ville i så fald få nogle børn og senere voksne, som er ude af stand til andet end at arbejde"

Er det ikke netop hvad V og K ønsker sig overalt ?

Professorer har også lugtesans, og Egelund kunne straks med kommunalreformen lugte røgen i bageriet og indpassede sine regnestykker efter facitlisten.
Tal og regning på børn og elever er et håbløst tilfælde i de højere kredse, der aldrig fik prøvet kræfter med de vanskeligheder, som de vil løse.
Ind ad en kant vil høje herrer ændre børnene og deres adfærd, ikke skolen efter børnene. Senest må drengene i indskolingen afholde sig fra voldsomme lege og erstatte legen med blyanten. Hvorfor vente nogle år for at se reultatet af, at mange drenge ikke fik afreageret.

Man påstår efter sindrige udregninger, at børnene i dag går 2 år mindre i skole end tidligere.
Tidligere gik bør 7 år i skole, enkelte mere, så blev skoletiden til 8 og 9 år, men endnu før gik mange børn ud af skolen efter 5 år, nogle endda efter hverandendags skole. En bekendt af huset, der voksede op på et beskedent husmandsbrug ved Nakskov i 1920'erne, blev sendt ud at tjene, da han var12 år.
I industrialderens barndom indrettede man i England skoleklaser med 100 elever, både rationelt og effektivt på regnskabt, og andre økonomiske forbillder mangler ikke. På tal regner de kloge, som de selv vil, dvs.de har regnet den ud.

Søren Mikkelsen

Ikke fordi jeg er ude efter Egelund, men altsaa - udtrykket "den gule fare - den er tilbage nu" ville faa det meget daarligt ved en kollision med 266b.

Saa jeg vil foreslaa den intellektuelle overklasse at man selv begynder at afluse sit sprog for racistiske udtryk. Baade af moralske og juridiske grunde.

Rent forretningsmaessigt er det nok heller ikke for smart at pisse paa kineserne.

Og m.h.t. hvordan PISA og andre former for pis og papir evt. vil se ud om 10 aar - jeg er ganske sikker paa at Venstres reklamebureau til den tid vil vaere i stand til at fremmane et flot billede, uanset fakta.

Martin Jeppesen

Man kan sige hvad man vil om fattigdom, men det er sgu en god motivation for at gennemføre sin uddannelse. Har man ikke fattigdom (og der findes jo ikke fattigdom i Danmark, vel?), må man nøjes med en skole som er motiverende og hvor eleverne føler sig hjemme. Og den slags koster naturligvis, fordi undervisningen skal tilpasses mange forskellige individers behov.

Så hvis regeringen vil nå deres mål, så har de et simpelt valg: Enten investerer man massivt i uddannelse - og her menes penge, ikke tågesnak, gyldne håb og tomme løfter - eller også fjerner man det sociale sikkerhedsnet og motiverer til uddannelse gennem frygt.

Hvilken løsning vil regeringen mon vælge? Stay tuned...

@ Søren Mikkelsen. Prof. Egelund er/var Bertel Haarder's væbner. Han har om nogen været med til at skade folkeskolen. Nu er han løbet tør for argumenter, og så vender han sig naturligvis mod jøderne, fordi man med hans uddannelse ikke kan falde over muslimerne...?!
Vi ved ikke en svimlende klaphat om hvordan PISA gennemføres i andre lande, hvor der måske er uddannelsesfinansiering på spil. En fugl kunne nok synge om f.eks. italienske resultater.

Uddannelse kan være en fordel, forudsat at uddannelsen fører til et arbejde. Skolen er for børn og skal ikke uddanne, men gerne danne - og dygtiggøre alment - grundlæggende på lyst og leg med kammeraterne.

Et interessant aspekt er, at selv Dansk Industri efterlyser en skole, der yder bedre (få drengene med) og er baseret på moderne pædagogiske principper. Men regeringen er da ophøjet indifferent og interesserer sig ikke for facts, som blot virker forstyrrende på deres bagudskuende tiltag. Det eneste, der tæller for dem er forsimplede budskaber, som sælger - når visionen er taburetklæberi, tæller intet andet

Børn er højst forskellige med mange forskellige evner og egenskaber, men sålænge de er børn, skal skolen ikke gøre de naturlige forskellene sørre og dermed skæve og samfundet følgelig systematisere opdelingen og adskillelsen. At børn med interesse for at læse bøger kan dygtiggøre sig, kan ikke godtgøre, at andre sættes ud på et sidespor.