Forsvaret mørklægger Irak-redegørelse

Forsvarets arbejde med den kommende Irak-redegørelse kommer til at foregå i allerdybeste hemmelighed. Det fremgår af dokumenter, som Information har fået aktindsigt i forsvarets nyoprettede task force, der skal gennemtrawle de 391.832 krigsrapporter fra Wikileaks, den er nemlig konstrueret på en måde, der gør det umuligt for både politikere og medier at få indsigt i gruppens arbejde.

Konstruktionen vækker harme hos oppositionen, der beskylder regeringen og forsvaret for unødigt hemmelighedskræmmeri. Både de radikale, SF og Enhedslisten er stærkt utilfredse med hemmelighedskræmmeriet.

Hemmelig, nemlig

Siden forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) valgte at bede forsvaret redegøre for de mange nye oplysninger, som er kommet frem efter Informations dækning af de lækkede krigsrapporter, har det været umuligt for både Folketinget og medierne at få det mindste at vide om den kommende redegørelse. Den kurs fortsætter nu, viser dokumenter, som Information har fået aktindsigt i. Af Forsvarskommandoens direktiv til Task Force Wikileaks fremgår det, at gruppen skal fungere som en selvstændig myndighed med det formål at undgå, at offentligheden følger med på sidelinjen, f.eks. ved at begære aktindsigt. Alt materiale, som gruppens medlemmer udarbejder og udveksler, betragtes »som internt arbejdsmateriale og (er) dermed ikke undergivet aktindsigt«, hedder det i direktivet, der er dateret den 17. november - to dage efter gruppens første møde.

Det fremgår desuden af direktivet, at gruppens opgave både er at skabe overblik over de mange oplysninger, som er kommet frem om de danske styrkers fangehåndtering og tolkesamarbejde samt at vurdere, om forsvaret har overholdt reglerne og informeret retvisende i den forbindelse.

Oppositionspartierne er stærkt utilfredse med det, de betegner som regeringens og forsvarets »helt unødvendige hemmelighedskræmmeri«.

»Det drejer sig jo primært om 391.832 allerede offentliggjorte dokumenter, som jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt at lukke sådan af,« siger SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen, der også mener, at opgaveformuleringen er for begrænset: »Forsvaret skal kun se på spørgsmålet om fangehåndtering og tolke, men det kunne jo være der var andre interessante ting i de lækkede dokumenter, f.eks. oplysninger om drab på civile elle andre sager, som burde undersøges,« siger han. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen fra Radikale Venstre »sætter et stort spørgsmålstegn« ved mørklægningen af Task Force Wikileaks' arbejde: »Jeg finder det både unødvendigt og uklogt at lukke sådan af.«

Hos Enhedslistens mener Frank Aaen, at konstruktionen øger risikoen for, at regeringen og forsvaret hvidvasker sig selv: »Man kan jo frygte, at de nok en gang begynder med at skrive konklusionen, som de gjorde det i redegørelse om Den Hemmelige Krig og så tilpasse resten af oplysningerne,« siger han.

Smart konstruktion

Ekspert i forvaltningsret fra Aalborg Universitet Sten Bønsing understreger, at der ikke er noget ulovligt i at konstruere Task Force Wikileaks på denne måde. Det er tværtimod en praksis, som har været anvendt mange gange før, når regeringer ønsker at holde arbejdspapirer inden døre. Det bekræftes af Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

»Det er en praksis, som blev indledt allerede i 1980'erne, men der er igen tvivl om, at den har grebet om sig,« siger han. Ifølge oppositionen understreger hemmelighedskræmmeriet imidlertid, at Forsvarets undersøgelse af sig selv ikke kan stå alene.

»Denne fremgangsmåde viser, at det er helt utilstrækkeligt at lade forsvaret undersøge sig selv« siger Holger K. Nielsen, der ligesom sine oppositionskolleger mener, at redegørelserne fra Task Force Wikileaks og forsvarsminister Gitte Lillelund bør følges op af en uvildig undersøgelse.

Information forsøgte at få Forsvarskommandoen til at oplyse, hvem der sidder i den nye Task Force, men »det er ikke en information, som kan udleveres,« siger presseofficer Jacob Østerbye, som dog oplyser, at gruppen omfatter »flere jurister«.