Interview
Læsetid: 4 min.

Frygt ikke udflytningen af arbejdspladser

Eksport af højteknologiske erhvervsvirksomheder er Danmarks levebrød. Så længe universiteterne udklækker talenter efter den danske model, bør vi ikke frygte konkurrencen om arbejdspladser fra Kina og Indien, vurderer økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen
Vindmølleselskabet Vestas er en af de danske virksomheder, der har lukket hjemlige fabrikker, blandt andet tårnfabrikken i Rudkøbing med 235 ansatte. Det bekymrer ikke økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen: 'Danmark lever af at køre virksomheder op på et højt niveau og så eksportere dem til udlandet,' siger han.

Vindmølleselskabet Vestas er en af de danske virksomheder, der har lukket hjemlige fabrikker, blandt andet tårnfabrikken i Rudkøbing med 235 ansatte. Det bekymrer ikke økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen: 'Danmark lever af at køre virksomheder op på et højt niveau og så eksportere dem til udlandet,' siger han.

Finn Frandsen

Indland
29. december 2010

»Vestas fyrer 3.000«, »Tårnhøje udgifter bremser Siemens i Danmark«, »Danske virksomheder rykker til Kina«.

Det skorter ikke på avisoverskrifter, der kan holde selv den mest optimistiske danske industriarbejder vågen om natten i disse dage.

Men der er ingen grund til panik. For betragter man udflytningen af arbejdspladser og Danmarks konkurrencesituation gennem globaliseringsbrillerne på, toner et anderledes positivt billede frem på nethinden.

Det mener økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen, der siden 2006 har været bosat i Australien og arbejdet ved landets største universitet, University of Monash i Melbourne.

»Jeg hører hele tiden, hvor bekymrede folk er for, at danske virksomheder eksporterer arbejdspladser til udlandet, fordi lønomkostningerne er for høje. Men det bekymrer ikke mig. Danmark lever af at køre virksomheder op på et højt niveau og så eksportere dem til udlandet. Sådan gør man også i Singapore og Malaysia,« siger Jakob Brøchner Madsen.

I det globale kapløb om arbejdspladser ligger Danmark i førerfeltet på flere områder, vurderer økonomiprofessoren.

»Først og fremmest er det en fordel, at niveauet på danske universiteter ligger højt internationalt. Det hænger sammen med, at universitetsuddannelsen i Danmark er en eliteuddannelse,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Udhulede universiteter

Han er dog skeptisk over for tanken om at sende flere unge danskere gennem universitetssystemet.

»I England og USA presser man mindst 40 procent af befolkningen gennem universitetssystemet. Det tal er betydeligt lavere i Danmark. Men jo flere man sender på universitetet, des mere udhuler man undervisningsniveauet. Så Danmark skal ikke sende flere igennem universitetet. Den lave optagelsesprocent er faktisk en af forklaringerne på, at Danmark klarer sig så godt,« siger professoren.

Som vejleder af universitetsstuderende fra hele verden har Jakob Brøchner Madsen oplevet væsentlige forskelle på det danske og mange udenlandske uddannelsessystemer på nærmeste hold.

»I Australien kommer halvdelen af de ph.d.-studerende, jeg underviser lige nu, fra Kina, Indien og Bangladesh. Når vi holder vejledermøder, spørger de mig altid som det første: 'Hvad skal jeg lave nu?'. Da jeg vejledte danske ph.d.-studerende, mødte de altid op med deres egne ideer. Danske studerende er altså meget mere selvstændige. Det er en ubetinget fordel for os,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Til sammenligning oplever han, at de kinesiske studerende er meget autoritetstro og meget lidt kritiske, og især sidstnævnte faktor er afgørende for Danmarks konkurrenceevne:

»En veludviklet kritisk sans er essentiel i udviklingen af nye produkter og jagten på nye markeder. Jeg kan ganske enkelt se, at ph.d.-afhandlingerne i Danmark bliver bedre end de sydøstasiatiske studerendes, fordi danske studerende stiller kritiske spørgsmål til deres arbejde. Der spiller en kulturel faktor ind, som sikkert kan spores tilbage til den danske folkeskole, og som er helt fraværende i Sydøstasien,« siger han.

Troværdige danskere

En anden kulturel faktor, der arbejder til vores fordel, er danskernes ry som købmænd.

»Danskerne har et rygte som meget troværdige handelspartnere, og udlændinge stoler på os. Det er et vigtigt konkurrenceparameter. Selv hvis danske produkter måske er lidt dyrere, er folk ofte villige til at indgå handler med danske virksomheder, fordi de føler, de kan stole på aftalen. Skal en kinesisk virksomhed vælge mellem at købe en vare af en dansk eller saudiarabisk virksomhed, falder valget helt klart på Danmark. I hvert fald hvis prisen er den samme,« siger Jakob Brøchner Madsen.

De mange år i udlandet har åbnet professorens øjne for Danmarks konkurrencefordele. Men samtidig er det også blevet mere tydeligt for ham, hvor skoen trykker.

»Det nytter ikke noget, at danske forskningstalenter i dag bliver tilbudt 500.000 kroner om året, når de kan hente fire gange så stor en løn i den private sektor. En dansk professorløn er i dag mindre end en gennemsnitlig DJØF'er-løn (jurister, økonomer m.fl., red.). Det mener jeg er vanvittigt,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Rejselystne akademikere

Med andre ord skal vi forkæle de hjemlige forskningstalenter og lokke udenlandske forskere til Danmark. På længere sigt er det nemlig det eneste, der kan sikre teknologisk vækst og skabe fremtidens arbejdspladser.

»Akademikere er et meget mobilt folkefærd og rejser gerne langt efter bedre arbejdsforhold. I forhold til lande som England og USA halter Danmark langt bagefter på det område,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Han mærkede det store lønhop på egen krop, da han flyttede til Australien i 2006. Efter kort tid steg lønnen til det tredobbelte, fordi australske universiteter lønner efter, hvor meget forskning medarbejderne producerer. Den slags belønningsmekanismer mangler i Danmark, og det kan de kommende år spænde ben for vores konkurrenceevne, vurderer Jakob Brøchner Madsen.

»Tidligere var det for eksempel sådan på Økonomisk Institut i København, at de dygtigste studerende fortsatte deres karriere på universitetet. Både fordi prestigen og til dels også lønnen var der. I dag er lønnen i den finansielle sektor absurd høj, og derfor er talenterne og prestigen flyttet over i den sektor. Økonomisk Institut alene har mistet mange talenter de senere år. Det tror jeg desværre er en tendens, der gør sig gældende for hele universitetssektoren i Danmark,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Serie

Med andre øjne

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Information har spurgt en række eksperter, som alle gennem deres arbejde eller baggrund ser på problemstillingen fra udlandet.

Tidligere artikler i serien:
’Danmarks opskrift på global succes’ (28. dec.)
Globaliseringstænker Jørgen Ørstrøm Møller, Singapore:
Sælg know-how i Asien (29. dec)
Kommende artikel:
Stjernearkitekt Jan Gehl,
København: ’Dansk livsstil
som eksportsucces’

Seneste artikler

  • Dansk livsstil som eksportvare

    4. januar 2011
    Borgmestre fra New York til Mexico City hyrer ham for at forbedre deres byer. Jan Gehl mener selv, at han eksporterer en hjemmedyrket dansk ideologi, som vi har vævet ind i hele samfundet
  • Sådan får vi succes i Kina

    3. januar 2011
    Forretningsmanden Simon Lichtenberg ser masser af muligheder for dansk erhvervssucces på det kinesiske marked. Vores udfordring bliver at sælge teknologi uden at få stjålet opskriften af kineserne selv. Det er de nemlig eksperter i
  • Sælg knowhow i Asien

    30. december 2010
    Vi danskere skal betragte asiater som kunder frem for konkurrenter, og så skal vi målrettet og med offentlige midler opdyrke nicher, hvor vi kan sælge vores viden til dem. Det mener den Singapore-bosatte globaliseringstænker Jørgen Ørstrøm Møller
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

slagteri arbejdere og andre i fabriksverdenen er nu bekymrede med god ret.

Og jeg tror næppe at de ansatte på vindmøllefabrikkerne er enig med artikleskribenten.

Men det er da dejligt at man kan sidde på kanten af tårnet og vide sig tryg.