Mennesker, der mister selvtilliden, begår som regel flere fejl end sædvanligt og nødvendigt. Lige nu virker det, som om VKO-regeringen har mistet selvtilliden og træder på de fleste af de politiske landminer, den kan få øje på.
Selvfølgeligt er det rart, at man kan tillægge denne regering disse menneskelige træk, efter at den overdrevne selvtillid i de første regeringsårs kontraktpolitik kørte alt og alle over. Man talte til 90 mandater, og så fik resten af Folketingets partier og medlemmer stort set besked om, at toget var kørt.
Nu har miljøminister Karen Ellemann (V) talt til 90 og konstateret, at flertallet tilhører oppositionen. Hun har derfor været nødt til at lytte og handle, så det australske giftskib foreløbig må blive hjemme.
Det er selvfølgelig lidt klodset, at en dansk myndighedsgodkendelse givet den 27. juni 2008 ikke længere er det papir værd, den er skrevet på. Miljøstyrelsen og Miljøcenter Odense fastholder, at godkendelsen til modtagelse af det australske affald er givet med fuld viden om, hvad affaldet indeholder, men torsdag fik Miljøstyrelsen så en lodret ordre fra Ellemann om, at få affalds-afsendelsen fra Australien stillet i bero, mens hun taler med sin australske kollega om at finde den løsning, der ikke bringer hende i strid med et flertal i Folketinget.
Kommunekemi, der mener at have overholdt alle regler, meddelte allerede i går, at man ikke vil sagsøge staten, men givet er det, at slingrende sagsbehandling kan medføre erstatningskrav både her og der.
Radikale Venstre ved af smertelig erfaring, at særlovgivning, som tager sigte på at ramme enkelte personer eller virksomheder, kan stride mod Grundloven, sådan som den radikale undervisningsministers Tvind-lov i sin tid blev underkendt af Højesteret.
Så Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Fokus var med sit flertal klar til det beslutningsforslag, der kunne pålægge Karen Ellemann at gøre det, som hun nu har gjort. Skibet skal ikke sejle i nat, og formentlig heller ikke en anden dag.
Det er nyt, at regeringen reagerer på udsigten til at få et flertal imod sig, endda inden Liberal Alliance havde gjort det klart, om der var det flertal, som kunne spænde ben for ministeren.
En god genoplivning
6.100 tons affald med allehånde giftige rester er blevet det hjemløse offer for de mærkelige politiske tilstande i Danmark.
Vinderen er den politiske debat og folkestyret. Mediestorm, politisk storm, lidt eftertanke, og så en ministersnak på tværs af kontinenterne.
Taberen er Kommune-kemi, VK og især miljøministeren, som tidligt tog forbehold for transporten, og alligevel ikke fik bundet skibet fast til kajen.
Christian H. Hansen, der er formand for Fokus, har siden sit udbrud fra DF markeret, at det er dyrenes velfærd og naturbeskyttelsen, der ligger ham på sinde, og Kristen-demokraternes Per Ørum Jørgensen har efter sin hjælpsomhed med finans-loven markeret, at han også er en del af oppositionen.
Det er svært at se sagen som andet end usikkerhed på regeringsbænkene og manglende sikkerhed i styringen. På oppositionssiden ser man løsgængerne, som på den ene side ikke har lyst til at ryge ud ved et valg, men på den anden side er nødt til at markere sig bare en smule, hvis de selv skal tro på, at deres politiske liv ikke slutter, når statsministeren udskriver valg.
Det hjemløse affald er et biprodukt fra produktionen af klorerede opløsningsmidler, og har som sådan bidraget til yderligere opløsning på regeringssiden. Nedslidningen ligner opløsning.
Beslutningstagerne i oppositionen bør ud over kritikken af transporten og ministeren nu bidrage med tanker om, hvilken slags affald, der ikke skal sejles den halve jord rundt, så man ikke bringer sig selv i den samme situation en anden gang.
Løsgængernes holdning til denne sag er utryk for, at den politiske debat omsider er genoplivet efter mange år med sikkert flertal til VKO.
