Læsetid: 4 min.

Giv plads til konkurrence

Gitte Oversø, mor til Oliver på syv, mener, det er afgørende for drenges trivsel, at de indgår i gode relationer med både lærere og kammerater. Og så skal de have lov at konkurrere - både med sig selv og hinanden
Gitte Oversø er 48 og mor til Oliver på syv.

Gitte Oversø er 48 og mor til Oliver på syv.

Carsten Snejberg

20. december 2010

»Ihh, mor, de synes, jeg er rigtig sej. De vil gerne lege med mig henne i skolen.«

For mange andre skoledrenge er det vigtigt at have relationen til klassens andre drenge på plads.

»Pigerne er nok mere optagede af at få lærernes anerkendelse, mens drengene har travlt med at skabe relationer til de andre drenge,« siger Olivers mor, Gitte Oversø, som selv er uddannet lærer, og som i dag arbejder med organisationsudvikling i HR.

Hun er som de fleste andre forældre bekendt med, at drengene mange gange bliver hægtet af i skolen, hvilket giver anledning til overvejelser. Men at skyde på skolen eller lærerne er ikke vejen frem:

»Det er afgørende, at vi ser det som en fælles opgave.«

Dog er det afgørende, at lærerne har de rigtige kompetencer og bruger dem. Både for at kunne takle drengene og ikke mindst deres forældre, som ofte er både veluddannede og krævende.

»Mange af os er på kurser og tager del i debatter - vi er en offensiv gruppe. Når vi mødes til forældremøder, stiller vi en masse spørgsmål og vil i dialog og tage kvalificerede beslutninger om, hvordan vi handler. Det er lærerne ikke altid vant til at facilitere.«

Lærerne skal tilbydes mere efteruddannelse, og så skal forældrene til de drenge, som måske har svært ved at sidde stille, eller som har andre skoleproblemer, også påtage sig mere ansvar.

»Det er umuligt at få ro i timen, hvis ikke forældrene bakker op om det hjemmefra. Det skal vi blive bedre til. Vi tænker meget på vores eget barn, dets karakterer og dets udvikling, men glemmer at sætte ind på den fælles konto, som en klasse er.«

Netop de gode relationer eleverne imellem og mellem eleverne og deres lærere er afgørende - ikke mindst for drengene.

»Både lærere og børn skal opbygge relationer, ellers er indlæringen umulig. Og børnene skal vide, hvilke rammer der gælder. Det bruger især drengene meget tid på at finde ud af.«

Drengene skal udfordres

Mens mange piger således er gode til at sidde stille og løse opgaver, har drengene ifølge Gitte Oversø travlt med at finde ud af, hvad reglerne og rammerne er, og hvad man kan gøre ved dem. Hvis ikke det er på plads, har de svært ved at lære.

»Vi skal udfordre drengene. De skal vide, at der er nogle rammer, og at alting ikke er til debat. Omvendt skal de også vide, at noget faktisk er til debat, for det er en vigtig kompetence. Hvis vi skal kunne måle os i internationale konkurrence, er det afgørende, at vi kan drøfte ting, sætte os sammen og tage debatter.«

For at imødekomme drengenes ressourcer, er det afgørende at tænke i læringsstil - er eleven et røre-, gøre-, høre-, føle- eller se-barn?

»På den måde kan man tilgodese elevernes forskellige behov.«

Gitte Oversø prioriterede en nærliggende folkeskole, som både hun og Oliver er godt tilfreds med, om end hun generelt gerne så, at der i højere grad var mulighed for at kombinere fysisk aktivitet og læring.

Fnidder af faglighed

At der skal arbejdes med elevernes færdigheder, er Gitte Oversø helt på det rene med.

»Men drengene skal også udfordres. De får fnidder af at lære færdigheder, uden at de kan se en mission. Vi skal udfordre dem på noget af det, de er interesseret i, for mange drenge mister deres engagement i skolen,« siger hun ogpåpeger behovet for at sammensætte de rigtige lærerteam og at give plads til computer- og rollespil.

»Vi skal indlemme deres interesser, som ikke bare må blive noget, der er accepteret, når drengene har opfyldt kravene fra den meget feminiserede skoleverden. Jeg har da oplevet, hvor krævende det er at holde drengefødselsdag, for det kræver noget at slippe dem løs, men det må vi bare lære at håndtere.«

Og så ønsker Gitte Oversø, at skolen til gavn for drengene gør plads til et konkurrenceelementet.

»Det er jo virkelig vigtigt, at man tør stræbe efter at blive god. Man kan ikke være den bedste hver gang, men hvis ikke man har viljen, engagementet og nysgerrigheden, ender vi i middelmådigheden.«

Og konkurrence behøver ikke nødvendigvis være i mod de andre. Det handler også om selv at blive bedre.

»Derfor skal børnene også konkurrere mod sig selv. De skal sætte sig nogle mål, de kan indfri. Min opgave hjemme er at være god til at stimulere Oliver til at være udholdende, kreativ og søge perfektionen. Og i og med, at jeg har en dreng, som har brug for, at relationerne er på plads, skal jeg sikre, at han får anerkendelse for at være den, han er, men også værdsætte det, der går godt. At kigge bevidst efter det, der fungerer, i stedet for at sige: 'Nej, det må du ikke'. Vi skal helt overordnet tage udgangspunkt i det, der fungerer.«

Serie

Hva' så drenge

Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.

Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?

I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.

Seneste artikler

  • Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

    23. august 2011
    Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene
  • Etnisk danske drenge sakker bagud i skolen

    18. august 2011
    9. klasseseleverne i hovedstaden læser dårligere end tidligere, viser ny undersøgelse fra Pisa København. Det er især drenge med etnisk dansk baggrund, der klarer sig ringere, mens eleverne med anden etnisk baggrund holder niveauet i dansk og klarer sig bedre i naturfag og matematik
  • 'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

    12. januar 2011
    Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan man inddele børn i drenge er sådan og sådan og piger er sådan og sådan. Det mener jeg ikke. Hvorfor ikke se børn som selvstændige og forskellige mennesker.
Min egen erfaring fra 1950érne skole blev jeg set som underlig af lærerinder i forskolen – som vi havde den gang med LÆRERINDEER efter 2 klasse kom vi et en overbygning med lærer, der var mænd. I Forskolen så lærerinden mig som underlig, da jeg hellere ville lege med drengene og ikke lege med dukker sammen med de andre piger. Dog var Forskolelærerinden den eneste der så, at jeg var ordblind men gjorde ikke noget ved det og jeg gik ud af folkeskolen uden at kunne læse eller skrive.