Læsetid: 4 min.

'Hvis den gode elev er en lydig pige, går kreativiteten tabt'

Mere musik og idræt kan få drengene med på skolevognen, mener hjerneforsker. Kjeld Fredens anklager politikerne for at underlægge skolen modeluner og uvidenhed
Man skal tænde elevernes indre motivation, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens, som efterlyser mere musik og idræt i skolen. Fokus på køn kan stå i vejen for læring for både piger og drenge, lyder hans advarsel.

Man skal tænde elevernes indre motivation, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens, som efterlyser mere musik og idræt i skolen. Fokus på køn kan stå i vejen for læring for både piger og drenge, lyder hans advarsel.

28. december 2010

»Hvis skolen havde været en privat virksomhed, var den lukket for længst.«

Hjerneforsker Kjeld Fredens er tidligere seminarierektor ved Skive Seminarium. Han har brugt de sidste 35 år på at skrive om og forstå, hvilke handlinger og tankeprocesser der ligger til grund for tænkning, læring, kreativitet og samarbejde. Og Kjeld Fredens mener, at uvidenhed i udpræget grad præger løsningerne i skoledebatten.

»Det er de politiske modeluner og revisionstænkning, der præger skoledebatten. Regeringens forslag om at give karakterer i 6. klasse får en vis opbakning fra forældrene, hvilket legitimerer forslaget. Men forskningen viser, at det er et uheldigt initiativ, ikke mindst for drengene. Vi står med en pulje drenge, som er bagefter. Skolen skal være bedre til at forebygge ved at lære drengene kognitive færdigheder,« siger han og peger på, at holdninger til, hvordan man fungerer som individ, skal prentes tydeligere ind.

Et afgørende spørgsmål er ifølge hjerneforskeren, hvad der gør en god elev. Og her medgiver han, at man typisk definerer en god elev ud fra klassisk kvindelige dyder, som at sidde stille og gøre, som der bliver sagt.

»Drenge og piger er forskellige, men en væsentlig forklaring er de sociale stereotyper. Forældrene forventer, at pigerne er tidligere sproglige, mens drengene er mere motoriske. Men pigernes flittighed i skolen har de nok også med hjemmefra. Man ser far smide sig på sofaen, mens mor arbejder videre, når hun kommer hjem. Det identificerer pigerne sig nok med,« siger han og betoner samtidig, at forskellene imellem kønnene er mindre end inden for kønnene selv.

Grundstenen for den gode elev lægges i daginstitutionerne, som skal være opmærksomme på elever med særlige behov.

»Hvis vi kunne blive skarpere på lærerplanerne og se, at der i drengegruppen er nogle skæverter med f.eks. ADHD og Aspergers Syndrom, kunne vi sætte tidligere ind. Hvis man vil give biologisk forklaring på den uheldige udvikling, er det, at disse om end få drenge får for meget testosteron under svangerskabet,« siger han uden at glemme pigerne i den sammenhæng:

»Vi taler ikke om de skæve pigehjerner. Men det skyldes måske, at piger med psykiske vanskeligheder som angst, depressivitet og anoreksi kan klare skolen, selv om de er stille og lidt indeklemte.«

Ifølge Kjeld Fredens kan man finde frem til de børn, som får sværere ved at følge med i skolen ved en skumfidustest.

»Man lægger en skumfidus foran et barn og siger: Hvis du lader den ligge, til jeg kommer tilbage, får du to skumfiduser. Meget få treårige vil kunne vente, mens de, der som fireårige kan udsætte deres behov, vil klare sig godt i skolen,« siger han og fortsætter:

»Børn skal lære at være vedholdende og fokuserede. Det skaber forudsætninger for at kunne lære og giver en sidegevinst i skolen: Ro.«

Musik er kilden til læring

Og til den ro, som er en forudsætning for at kunne lære:

»Men der skal ikke være så megen ro, at det kun er læreren, der kører med klatten. Hvis vi kun stræber efter ro til at nå pensum, så bliver det på bekostning af opfindsomhed og kreativitet. I øjeblikket kæmper vi for at komme op ad Pisa-stigen, og det kvæler kreativiteten.«

Kjeld Fredens henviser til, at eleverne i de små klasser er blevet bedre til at læse, men at det halter med den faglige læsning.

»Undervisningsministeren sagde for nylig, at læsning er alle fags moder. Ja, i gymnasiet og på universitetet er læsningen en vigtig forudsætning, men når det drejer sig om tidligere læsning, er det forkert. Her gælder det, at musik og idræt er læsningens moder.«

Man må derfor se på børns udvikling som resultatet af mange forskellige påvirkninger i skolen. Og Kjeld Fredens beklager, at man på børnehaveseminariet har reduceret musik med 78 procent siden 1990.

»Musik er den disciplin, der bedst udvikler tidsopfattelsen. Og tidsopfattelsen er en forudsætning for læring. Børn, der beskæftiger sig med musik, er grundlæggende bedre til samtlige andre fag.« Og mens drengene i børnehaven har fået som foræring, at de skal være mere motoriske, så kræver man i skolen, at de skal sidde stille.

»Og det kan de ikke.«

For at imødekomme drengenes behov for motion og fysisk udfoldelse bør idræt fylde langt mere på skemaet, lyder det fra hjerneforskeren. Og det vil gavne begge køn. For i den del af hjernen, der har betydning for at lære, aktiverer bevægelse udviklingen af nye nerveceller.

»Hvis man sidder for meget stille, modarbejder man de mest elegante strategier inden for al læring.«

Indre motivation

Noget tyder på, at mens pigerne er flinke til at sidde stille, når en autoritet beder dem om det, så har drengene mere behov for en indre motivation. Derfor kan man med fordel tilrettelægge undervisningen efter, hvad der tænder drengene.

»Men det er også ærgerligt, hvis ikke pigerne finder frem til en indre motivation.

Hvis vi kun opfatter en god elev, som en, der gør, hvad der bliver sagt og ikke forstyrrer med egne initiativer, så får vi nogle selvsikre fagidioter uden skyggen af kreativitet.«

Mens politikerne skændes om, hvorvidt der skal være 24 eller 28 elever i en klasse, er det ifølge Kjeld Fredens helt uden betydning. »Udfordringen er at få grupper sat sammen, som har samme interesser og behov, og som kan lære af hinanden.«

Kønsforskellene til trods, advarer Kjeld Fredens mod, at en selvopfattelse som del af et køn - det kan hægte drengene yderligere af. Han henviser til en undersøgelse af professor Ellen Langer ved Harvard. Med afsæt i den amerikanske fordom om, at drenge er bedre til matematik end piger, havde hun udvalgt en gruppe asiatiske kvindelige studerende. Den ene gruppe blev påvirket til at tænke sig selv som kvinder, mens den anden gruppe skulle fokusere på deres asiatiske ophav.

»De fik samme opgave, og de piger, der fokuserede på dem selv som asiater, klarede sig markant bedre. Det er på psyken, man skal arbejde - man skal tænde folks indre initiativ, motivation og interesse.«

Serie

Hva' så drenge

Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.

Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?

I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.

Seneste artikler

  • Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

    23. august 2011
    Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene
  • Etnisk danske drenge sakker bagud i skolen

    18. august 2011
    9. klasseseleverne i hovedstaden læser dårligere end tidligere, viser ny undersøgelse fra Pisa København. Det er især drenge med etnisk dansk baggrund, der klarer sig ringere, mens eleverne med anden etnisk baggrund holder niveauet i dansk og klarer sig bedre i naturfag og matematik
  • 'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

    12. januar 2011
    Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ved læsning af hjerneforsker Kjeld Fredens er tidligere seminarierektor ved Skive Seminarium forstår jeg mindre og mindre at OVK takkede nej til socialdemokraternes Helhedsskoleforslag. Her var der netop en fin blanding af leg og læring over hele dagen og et fint samarbejde mellem frihedspædagogerne og lærerne på skolen..
Ligeledes bør der vel forskes mere i hvorfor der i dag findes flere og flere med fx ADHD. Hvis det skyldes en kemisk påvirkning af de stoffer mv. vi omgiver os med eller indtager så er mere forskning meget påkrævet .
PS: jeg kan ikke lide opdelingen i piger og drenge og den med pigerne er bedre til at sidde stille og gøre som det bliver sagt så burde pigerne ha´ indtaget de højere uddannelsessteder langt tidligere end nu.

Hej Dorte,
Helhedsskolen, hvor professionelle pædagoger og lærere skal tages sig af ungerne 8-9 timer om dagen er ikke min kop te ---der skal være tid til at møde det "virkelige liv" udenfor skolens rammer om eftermiddagen. Det kan dog eventuelt gøres ved at inddrage andre faggrupper........ det vil jeg ikke afvise.

Det,at man deler ADHD diagnoser ud med rund hånd, kunne i sig selv være et studie værd ---- kunne det ikke være nogle af de diagnosticerede blot var almindeligt urolige og vilde (eller hvad det hed i gamle dage før alting skulle diagnosticeres) ?

Fredens pointer er fine nok, men også en kende overfladiske indimellem

Dorte Sørensen

John Funder
Du skriver at Helhedsskolen ikke er din kop te fordi der skal være tid til at møde det ”virkelige liv”.

Men her glemmer du, at mange børn passes i fritidsordninger hvor mange er på skolen. Derfor er det i mine øjne alle tiders forslag at koble undervisning og fritidsaktiviteterne sammen - Mange undersøgelser har derudover vist at en kombination af leg og læring styrker indlæringsevnen. Det er da fint og samtidig vil en Helhedsskole give lektiehjælp til ALLE.

@Dorte ---jeg tror bare ikke, at samfundet skal omklamre de unger døgnet rundt ----de skal have et frirum uden pædagoger og lærerer skal kigge dem over skulderen fra 8 til 17 -----
Jeg synes heller ikke om, at alle skal have lektiehjælp ---der er der masser af unger, som klarer deres lektier helt fint uden "støttepædagog" ---- så hjælp til de trængende, men ikke til alle.

Majbritt Nielsen

Gad vide om han har fat i virkeligheden?
For den med at piger der har skæve hjerner. De har anoreksi, psykiske problemer, angst og depresioner. De kan godt klare skolen. ???
Hvis det er seriøst noget galt, så tror jeg ikk der er overskud til at klare sine lektier.
Så jeg tvivler på at manden har været ude i virkeligheden.

Kjeld Fredens har ret i, at kreativiteten ikke trives i et kæft trit og retning miljø, men den trives endnu mindre i larm, utryghed og kaos. Han tror tilsyneladende, at kravene om stillesidning i skolen har taget overhånd. Sandheden er, at der aldrig er blevet siddet så lidt stille i skolen som i dag.

Jeg er meget enig med ham i, at musik bør fylde meget mere i skolen. Men han er åbenbart ikke klar over, at netop musikfaget er det mest disciplinkrævende fag i skolen. Det skyldes, at musik er en ekstremt kollektiv aktivitet, hvor alle skal underordne sig og være 100%opmærksomme, synkroniserede og fokuserede på den mere eller mindre beskedne rolle, de er blevet tildelt i det fælles projekt, der tilmed er så sart og skrøbelig, at spilfordærvere kan få det til at falde fra hinanden på et sekund. Her skal voksenstyres som ingen andre steder i skolen, og det skal vel at mærke ske i en atmosfære af glæde og harmoni, hvis der skal komme rigtig musik ud af det. Hvis det ikke er sjovt, giver det jo ingen mening.

Det siger meget om skolens problemer, at netop musik er det mest nødstedte fag. Det har papir på at være det mest urohærgede fag, og selv uddannede musiklærere magter ofte ikke at undervise i det i mere end en time om dagen. På en måde musikfagets krise hele folkeskolens krise.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Min handicappede søn gik på en Rudolf Steiner Skole, hvor heldagsskoleprincippet blev praktiseret fuldt ud.

Det foregik med temaundervisning om formiddagen i de boglige fag med en pause om formiddagen, så var der frokost, og fagene efter frokost var hovedsaligt fysiske. De ældste klasser fra 7. klasse og fremefter kunne godt have fag om eftermiddagen, men det var først efter de fysiske fag var overstået..

Så det kan sagtens lade sig gøre at undervise kreativt.. Hvis bare .. og det er virkelig et fromt ønske på folkeskolens vegne, de danske fs.lærere ville se lidt til friskolemiljøet, hvor dette har været praktiseret i årevis.

Sauer.. : Du har helt ret. Musik, og især udførelsen af det, er noget af det sværeste fag at undervise i. Jeg har sunget i kor i mange år, og det er helt sikkert en disciplinøvelse af de helt store at fremskaffe vellyd, når dirigenten står med ansvaret for 100 korsangere og musikere ... Her er der virkelig tale om at bruge evnen til at lytte til de andre, altså en social kompetance. Her drejer det sig ikke om mig-mig-mig-mig ....

Nu venter vi bare på, at undervisningsmedisteren kommer med en af Anders Fogh's 'smagsdommer'-mærkater og klistrer den på ryggen af Kjeld Fredens.
Jeg synes at kommentarerne kører ud af en misforstået streng - hvor I tillægger Fredens nogle tanker, som I muligvis selv har om ham. Og så tonser I blot derudaf i egen selvforherligelse.
Læs nu engang hvad manden siger, og forhold så det, til hvad der foregår i den politiske debat om Folkeskolen. Jeres debat om læring er ganske perifer i forhold til de vidtrækkende beslutninger som tosserne på tinge træffer.

Kære Lars Dahl

Jeg kan ikke blive klogere af din kommentar, for du ikke fortæller mig, hvori min misforståelse består.

Fredens plæderer for mere kreativitet i skolen, navnlig i form af musik, men forholder sig ikke til de faktorer, der lægger sig hindrende i vejen. Han kører frem med den falske modsætning mellem kreativitet og disciplin, som i min optik netop har ført os ud i en situation, hvor vi har alt for lidt af begge dele.

Kære Lars Dahl

Jeg kan ikke blive klogere af din kommentar, for du ikke fortæller mig, hvori min misforståelse består.

Fredens plæderer for mere kreativitet i skolen, navnlig i form af musik, men forholder sig ikke til de faktorer, der lægger sig hindrende i vejen. Han kører frem med den falske modsætning mellem kreativitet og disciplin, som i min optik netop har ført os ud i en situation, hvor vi har alt for lidt af begge dele.

Mon ikke sandheden snarere er den, at kreativitet forudsætter kaos i begyndelsen, og bagefter disciplin, her forstået som det at være målrettet og have stamina (udholdenhed) nok til at få gennemført det man har planlagt.

For nu at tage den med musik igen:

Hvis man har en idé til en sang kræver det at man først sætter sig ned og kaotisk skriver alle tanker og ideer op til denne sang. Derefter at man sætter sig ned på sin dertil indrettede og har den fornødne disciplin der skal til for at banke skævhederne og de fikse ideer ud. Og at at man har tålmodighed og disciplin (selvdisciplin) nok til at blive ved indtil det er 112% perfekt. Og dermed den struktur som er nødvendighed for at man kan lykkes med sit musik-projekt.

Folk, som har set Michael Jackson's posthume video 'this is it' (udgivet efter hans død) lægger mærke til, at han arbejder hele tiden, men også, at han arbejder målrettet og disciplineret med stoffet.
Indtil det er perfekt. Og at han gentager, gentager og gentager igen og igen - indtil det er perfekt.

Og det er måske her, folkeskolen (og de voksne) har forsømt i undervisningen - at lære eleverne at man kun bliver bedre ved at træne, træne og atter træne de færdigheder man gerne vil blive bedre til - også når det er træls.

Jeg ved ikke om der skal voksen-styres i musik-undervisningen...Måske hvis der er tale om at synge i kor eller spille sammen i en gruppe...
Sandheden er dog den, at de praktisk-musiske fag ophører før 6.klasse (eller 7.klasse) i folkeskolen.
Og jeg kan sagtens se musik indgå i sammen-hæng med dansk og historie og engelsk - også i folkeskolens ældste klasser....

Og kreativitet er at bryde noget ned og sætte det sammen på en måde - er der nogen som har sagt, mens innovation er at finde på noget nyt, som ingen har tænkt på før. Eksemplerne på det kan f.eks. være glødelampen, eller drop-stop cylinderen, eller en mp3-afspiller...

Professor Anne Bramford fra Australien mener børn bør have 5 timers undervisning i kunst og kultur om ugen indtil de er 20 år.
Hun har flere gange været i Danmark, bl.a. for statens kunstråd og UNESCO undersøgelser.

Som det er nu stopper billedkunst undervisningen efter 5.klasse!
Der er så mange muligheder, handelsskole elever kunne have mere designorienterede fag med kreative computerprogrammer, folkeskoleelever lære alt moderne digital kreativitet, noget især drengene vil sætte stor pris på, osv. osv. Prøv at lade børnene være "børn af deres generation", også i folkeskolen, det kræver dælme godt nok også ekstra lærerkræfter men det er en anden side af sagen. Viljen kommer først.... efter forståelsen.

Dette er et politisk nedprioriteret felt, og har været de sidste mange år, men det går desværre ud over vores børn....

Jeg ville ønske at man forholdte sig mere til erfaringer fra fagfolk, end som det så tit bliver gjort, nemlig at folk (også her) har en færdigsyet politisk holdning som de har tillært sig og presser ind over alle mulige felter de ikke har forstand på.

Marianne Mandoe

En lydig pige kan sagtens være afsindigt kreativ.
Det kan da godt være hun ikke hopper rundt på bordene og skråler "Se mig. Se mig.", men derfor kan hendes kreativitet alligevel være lige så værdifuld.
Om end stille.....

Brian Rasmussen

Der er ingen, som sætter spørgsmålstegn ved det indlysende for mig at se. Hvorfor skal idræt og musik nedvurderes til at være fag, som hjælper de boglige fag på vej? Begge fag har en faglighed, en verden, som skal læres for at kunne begå sig i samfundet. Vi skal i skolen uddanne hele mennesker og ikke kun PISA eksperter.
"Alle vil gerne sende hovedet i skolen, men det er altid hele barnet, der kommer"

Mona Blenstrup

heldagsskolen er et glimrende alternativ til skole og sfo ordningen, som også foregår påskolen.

I stedet for lemfældig pasning i sfo kunne man yde mere kvalitet ved at indføre de fysiske og kreative fag om eftermiddagen, hvor kroppppen trænger til at blive rørt.

Den med etiketter på de stille piger, som åbenbart ikke er kreative er en forældet fordom.

Måske man skulle starte med det helt basale, og der hvor VKO er gået helt galt i byen.
Skole og læring for mennesker ikke systemer.