Nyhed
Læsetid: 3 min.

Jobcentre retter ind efter regeringen

En ny undersøgelse viser, at landets jobcentre i høj grad retter ind efter regeringens økonomiske signaler. Fremover skal langt flere i virksomhedspraktik og løntilskudsjob i det private. S advarer om en ny form for bevidstløs aktivering
Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs er begejstret for jobcentrenes villighed til at følge regeringens signaler. Men man må ikke glemme, at kommunerne også har fået et stærkere økonomisk incitament til at få ledige i rigtigt arbejde, siger hun.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs er begejstret for jobcentrenes villighed til at følge regeringens signaler. Men man må ikke glemme, at kommunerne også har fået et stærkere økonomisk incitament til at få ledige i rigtigt arbejde, siger hun.

Jacob Nielsen

Indland
13. december 2010

94 procent af jobcentrene vil sende flere ledige i privat virksomhedspraktik og løntilskudsjob, hvor regeringen fra 1. januar giver økonomiske gulerødder. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) har lavet blandt landets jobcenterchefer.

Ifølge Erik Nielsen (S), der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, er det klart, at kommunerne retter ind efter regeringens økonomiske incitamenter.

»Nu kan vi påvise, at jobcentrene sætter massivt ind på at få lavet flere pladser i den private sektor, og så må vi bare håbe, at vi nu kan få de private virksomheder til at tage fra,« siger Erik Nielsen.

Spørgeskemaundersøgelsen er lavet på baggrund af de nye refusionssatser, som Folketinget i disse dage er ved at vedtage.

Fremover vil virksomhedspraktik, løntilskud og ordinær uddannelse give høj refusion, mens andre former for aktivering skæpper ekstra i kommunekassen.

Erhvervslivets organisation DI hilser jobcentrenes indsats velkommen, da virksomhedspraktik i det private er noget af det, der virker bedst for at hjælpe ledige i job, siger chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen fra DI's arbejdsmarkedspolitiske afdeling.

»Mange af vores medlemsvirksomheder har aldrig hørt fra jobcentrene, så der er et vist potentiale for at skabe flere pladser. Men hvis man skal øge omfanget, skal kommunerne meget mere op på beatet og være opsøgende,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

Målet et job

Også Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs er begejstret for jobcentrenes villighed til at følge regeringens signaler. Men man må ikke glemme, at kommunerne også har fået et stærkere økonomisk incitament til at få ledige i rigtigt arbejde, siger hun.

»Refusionssatserne er generelt blevet sænket,« siger Ulla Tørnæs og påpeger, at de ledige dermed kommer til at koste kommunerne dyrere end hidtil.

Men Socialdemokraterens arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen er bekymret for, at de økonomiske gulerødder fører til bevidstløs virksomhedsrettet aktivering af alle ledige. Han frygter, at uddannelse bliver stærkt nedprioriteret, herunder de seks ugers selvvalgt uddannelse, som hidtil har givet en høj refusion.

»Opkvalificering er en hjørnesten i ledighedsbekæmpelse, og det er uomtvisteligt, at arbejdsmarkedsuddannelserne er en god vej tilbage til beskæftigelse,« siger Torben Hansen.

DI advarer også mod, at kommunerne bliver lidt for dygtige til at styre efter den høje refusion. Det er vigtigt, man har målet for øje, og det er et rigtigt job og ikke aktivering, siger Thomas Qvortrup Christensen.

»Der må jobcentrene vælge det redskab, der virker bedst i forhold til det,« siger han og advarer mod, at sende nogle i løntilskudsjob, som ikke kan eller vil.

»Jobcentrene kan hurtigt komme til at skyde sig selv i foden, hvis de ikke lægger tingene på bordet og siger, hvilke udfordringer de har med den person, som virksomhederne ansætter med løntilskud,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

Giftig cocktail

Hos KL frygter Erik Nielsen (S) netop, at kommunerne om et halvt år bliver beskyldt for at være gået fra et aktiveringscirkus til et virksomhedspraktikcirkus.

»Man er nødt til at kigge på, hvad der skal ske med dem, der ikke kan gå ud i virksomhedspraktik. For dem er refusionen noget lavere, og de vil af jobcentrene blive presset til at gå ud i virksomhedspraktik,« siger Erik Nielsen.

Hidtil har virksomhedsrettet aktivering især været for de stærkeste, forsikrede ledige. Ifølge tal fra KL har der de seneste år været ca. 44.000 ledige i løntilskudsjob, hvoraf kun 6.000 var kontanthjælpsmodtagere, mens resten var forsikrede ledige på dagpenge.

»Derfor er det vigtigt for os at sige, at det er en udmærket start, men der mangler frigørelse af de kommunale medarbejdere til selv at bestemme, hvad vi skal sætte de ledige til. De rigide regler er sammen med refusionssystemet en giftig cocktail,« advarer Erik Nielsen.

De nuværende refusionsregler er under et år gamle, og de nye regler skal evalueres allerede til næste år, for - som Ulla Tørnæs siger - at lave en »temperaturmåling på, hvordan de virker«.

Serie

Den nye aktiveringslov

Fra 1. januar bliver aktiveringsloven og sygedagpengeloven ændret, så kommunerne kun bliver belønnet for ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse. Samtidig får kommunerne fremover maksimalt 13.700 kr. per aktiveret ledig mod de nuværende 18.500 kr. om året

Seneste artikler

  • Ministerium hemmeligholdt rapporter om aktivering

    23. december 2010
    Beskæftigelsesministeriet har holdt fire kortlægninger af aktiveringsindsatsen hemmelige, mens Folketinget vedtog en ny aktiveringslov og skar en halv mia. kroner. 'Lusk,' mener rådmand
  • Jobkonsulenter dumper Støjbergs aktiveringslov

    20. december 2010
    414 ansatte i landets jobcentre mener, at de arbejdsløse kommer til at tabe på regeringens nye aktiveringslov. I stedet er der brug for en gennemgribende reform af hele området, mener tre ud af fire. Konservative åbner allerede for nye ændringer af den nye lov
  • Kommuner betaler selv for Støjbergs 'kompensation'

    18. december 2010
    Som at fodre hunden med dens egen hale, siger V-borgmester om Inger Støjbergs 'kompensation' for nye aktiveringsregler. Otte ud af 27 kommuner, der får kompensation, er værre stillet end før. Kommunerne betaler nemlig selv
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er forunderligt, at DI s arbejdsmarkedspolitiske afdelingen mener , at mange af medlemsvirksomhederne i DI ikke kender jobcentrene.
Ligeledes er det mærkeligt, at Ulla Tørnæs nu mener at det er godt at jobcentrene følger regeringens anvisninger og nu sætte fokus på aktivering i virksomheder. Men jobcentrene har jo hele tiden fulgt regeringens anvisninger – tidligere gjaldt det jo en øget refusion at få ledige aktiveret i private aktiviteter . Det endte så ud i mange mystiske aktiviteter, som Inger Støjberg nu er begyndt at lave grin med efter, at hun i LANG tid ikke har ville høre denne kritik i Folketinget, hvor hun tidligere bare gjorde grin med de folketingsmedlemmer fra oppositionen der kom med deres bekymringer.

Søren Kristensen

"Fremover vil virksomhedspraktik, løntilskud og ordinær uddannelse give høj refusion, mens andre former for aktivering skæpper ekstra i kommunekassen

Der kan man bare se.

Det er mig umuligt at se, hvorfor det skal være det offentliges opgave at udleje arbejdskraft til det helt private erhvervsliv. Intet forhindrer erhvervslivet i at søge og finde arbejdskraft på ordinære vilkår - og med de lempelige regler for afskedigelse, der nu kun delvist kompenseres for igennem arbejdsløshedsunderstøttelsen, er al grund til den udvidede service overfor erhvervslivet en hån mod det almindelige arbejdsmarked. Når velfærdsstaten skal blødes op, må dette være det første sted. Samfundet har ingen interesse i arbejdskraft på det private område, som den selv må betale for.

Peter Hansen

Jeg er meget enig.

Hvorfor i al verden skal det offentlige betale for arbejdskraften til det private marked?

Tilskudsjobbene kan til nød forsvares, da de for nogle lediges vedkommende kan genskabe kontakten til arbejdsmarkedet og give en ekstra chance, men når det drejer sig om virksomhedspraktik så er det, for mig, ubegribeligt hvorfor det offentlige skal stille gratis arbejdskraft til rådighed for private arbejdsgivere.

På den måde forsvinder der jo private arbejdspladser og den private praktikordning virker derfor stik imod hensigten, med mindre den er at give ekstra erhvervsstøtte og ødelægge arbejdsmarkedet for ufaglærte.

Jens Falkesgaard

"...så må vi bare håbe, at vi nu kan få de private virksomheder til at tage fra,« siger Erik Nielsen.

Ja, det er jo lige dét der er problemet... hvordan får vi dem til det?

Jeg elsker den politik. Virksomhederne skal bare fyre alle deres lønnede medarbejdere, så får de gratis arbejdskraft tilbage, som staten betaler husleje og vand og brød til. Dét ER da smart - hvis man ejer en virksomhed og ikke betaler så meget i skat.

Men det er vist ikke flertallet af danskerne der ejer egen virksomhed, så vidt jeg ved - og så er det måske ikke så smart igen. Det er en klar OM'er. Desværre fører Socialdemokratiet og SF jo nu desværre DF's politik.

Gad vide hvor længe dette narrespil kan fortsætte før det eksploderer i blod

Camilla Brodersen

Det er noget fis, at sige, at det er for de lediges skyld.
Dem, der kommer til at nyde godt af ordningen, er virksomhederne, der får gratis arbejdskraft, hvilket på længere sigt vil være med til at skubbe ansatte, der får en regulær løn, ud af arbejdsmarkedet.
Vi får så en klasse af arbejdere, hvis "løn" kan konkurrere med de kinesiske lønninger (gratis er billigere end 2 kr. i timen, eller hvad en kineser nu får), og når vi dermed har afskaffet overenskomstmæssige lønninger (og fagbevægelsen), så er der frit slag til at udbytte et forsvarsløst proletariat.

Og tro ikke, at du selv går ram forbi! Alle typer jobs bliver p.t. udbudt som løntilskudsjobs/praktik - også de akademiske og andre jobs, der kræver høj specialisering.

Så kæmp imod - ikke bare for de lediges skyld, men for din egen og ikke mindst for dine børns skyld! Hvis ikke, bliver vi alle slaver.

Det er muligt, at dette lyder overdrevet, men prøv at tænke det igennem og se længere frem end det næste halve år. Det kunne meget vel ske.

Camilla Brodersen

@ Lasse
Jeg tror ikke, revolutionen er umiddelbart forestående. De seneste 10 år har vi jo lært, at hvis vores situation er dårlig, så er det vores egen skyld, og det er vores ansvar at få det bedre, f.eks. vha. diverse kurser, der kan lære os at få det bedste ud af situationen.
Hvis vi går ned med stress, er det ikke virksomhedens skyld, fordi den implementerede et benhårdt LEAN-system i den hellige konkurrences navn, nej, det er vores skyld, fordi vi ikke formår at håndtere det godt nok.

Vi lærer aldrig at bebrejde overmagten, men kun os selv.

Mere stof til samlingen af molbohistorier fra det virkelige liv. Stride strømme af selvhøjtideligt ordgejl med det formål at skaffe folk ud i jobs, SOM IKKE EKSISTERER I VIRKELIGHEDENS VERDEN! Man kan kun håbe, at det kommende flertal omgående vil nedbryde dette monstrum af et system til atomer og starte helt forfra. Det kan ikke gå hurtigt nok, og vi venter utålmodigt!

Søren Kristensen

Hvorfor virksomheder, som under en historisk højkonjunktur fandt det opportunt at ansætte østeuropæisk billig arbejdskraft, pludselig skulle foretrække en gruppe borgere, hvis uddannelse er forældet og som i mange tilfælde er ramt af sygdom, er meget svært at forestille sig. Med mindre EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed sættes ud af spil og hvem tror på det? Men det er klart, at i så fald det skulle ske, er det kun traditionen under disse himmelstrøg der byder imod egentlig tvangsarbejde, for så vidt vi holder os til nyere tid, d.v.s. efter 2. verdenskrig.

@ camilla brodersen

you can fool some people some of the time, but you can't fool all the people all the time.

tror det er lincoln, men aner det faktisk ikke.

anyways, ethvert system ældes og bryder sammen - no exceptions what so ever.

selv det mindste skår i en tyk glasrude der holder vand, svækker helheden, flere sprækker slåes, til det hele til sidst falder fra hinanden.

vi hører så meget om hvordan kina buldrer frem, tilgengæld buldrer det også en hel del i sig selv, kineserne hader deres land og uligheden tordner sig vej op i et tempo vi slet ikke kan forestille os.

rundt om i europa er folk 'pretty f****** pissed. man smadrer ruder og kaster ikke med brosten, nej molotov-cocktails efter politiet, og almindelige folk taler om at bankfolkene og politikerne burde hænges og skydes.

eftersom krisen et ret så uoprettelig - og ikke engang begyndt, er den vrede vi har set indtil videre ikke andet end en gnaven vrissen sammenlignet med hvad der venter rundt om hjørnet.

vores samfund har kørt på primært 2 ting udelukkende de sidste par hundrede år - olie og løgne. olie er ved at have 'peak'et' - og wikileaks og lignende elementer er ved at pille narrespillet fra hinanden for det det virkelig er.

staten fik sin opsigelse for knap 10 år siden en september-dag, det var en skrækkelig begivenhed, men fra den dag var det klart at intet kan stoppe det determinerede individ - og i disse tider hvor individet hverken har viden eller livsindhold - meningen med livet er at glemme det i en flaske sprit, hvilket ikke gør så meget, da vi alligevel ikke er klogere end en 10-årig som det hedder i programmerne - ja der har det enkelte individ kun alt at vinde, intet at miste, åbenbart blev vi alligevel ikke lykkelige af vores elektroniske legetøj vi altid købte til en højere pris end vi havde frembragt det - tværtimod kan man læse om hvordan det der for knap ikke engang 10 år siden, var henvendt udelukkende til børn - spilkonsol, mobil-telefoner med spil /snake/ og chatsider som arto, i dag er blevet så central del af den almindelige borgers liv i form af facebook, smartphones /som man vist ikke bliver smart af at bruge/ og xbox'er, at de ligefrem ødelægger ikke blot parforhold, men ligefrem ægteskaber.

så måske har du ret, det er ikke en revolution der er nært forestående, men borgerskabets desperate dødsskrig - det er set før, for en 80 år siden, der fik vi 2 verdenskrige, men før dem, var hele verden ikke i bundløs gæld, jordens ressourcer ikke ved at være opbrugte og atomvåben noget der fandtes af voldsom kaliber alverdens steder rundt omkring, og hver eneste borger var heller ikke bevæbnet med super-masseødelæggelsesvåben i form af en pc i et samfund hvor næsten alt er elektronisk styret.

troen på sig selv var næsten ukuelig for borgerskabet, så man prøvede at skifte masker og sætte dem op mod hinanden, nazisme, kommunisme, kapitalisme og demokrati, men lige lidt hjalp det, heller ikke at kristendommen tog navneforandring til ateisme.

det er 5 minutter i lukketid. butikken lover den skam åbner igen i morgen, men hylderne er tomme.

Marianne Mandoe

Gratis arbejdskraft. Det skal nok øge konkurrence-evnen.
For jeg tvivler på at de kommer ud i dertiloprettede aktiveringsstillinger.
Nix.... de bliver indplaceret på stillinger hvor firmaerne ellers ville have været nødt til at lave reelle ansættelser.
Det skal nok udrette mirakler for ledighedstallene.

Jacob Sigurdsen

Visse virksomheder bl.a. cateringfirmaer kalkulerer efter målrettet aktivering og løntilskud, det sige at de lever af aktivering og løntilskud samt billig flygtninge arbejdskraft fra Sverige.

Politikerne er blind og døve og gør det endnu værre med tiden i.f.b.m. misbrug af ledige. Et system for ledige der i forvejen har et mikroskopisk effekt og er enorm dyr i drift p.g.a. det overdrivet bureakrati som ingen i virkeligheden har styr på, på trods efterhånden veludviklede cyberspace teknologisk tidsalder der kan være med til at minimere tidsspil og spildte enorme udgifter ved at reformere jobcentre og centre for beskæftigelse.