Nyhed
Læsetid: 2 min.

Jobkonsulenter dumper Støjbergs aktiveringslov

414 ansatte i landets jobcentre mener, at de arbejdsløse kommer til at tabe på regeringens nye aktiveringslov. I stedet er der brug for en gennemgribende reform af hele området, mener tre ud af fire. Konservative åbner allerede for nye ændringer af den nye lov
Asiya Khan fra Pakistan er i aktivering på et kvindecenter på Nørrebro, men i fremtiden bliver aktiveringen dårligere for de arbejdsløse på grund af den nye aktiveringslov, advarer 47 procent af landets jobkonsulenter.

Asiya Khan fra Pakistan er i aktivering på et kvindecenter på Nørrebro, men i fremtiden bliver aktiveringen dårligere for de arbejdsløse på grund af den nye aktiveringslov, advarer 47 procent af landets jobkonsulenter.

Christian Als

Indland
20. december 2010

Vi kommer til at lave dårligere aktivering for de arbejdsløse på grund af den nye aktiveringslov, advarer 47 procent af landets jobkonsulenter og andre ansatte i jobcentrene. Det viser en ny undersøgelse, som HK/Kommunal og Kaas & Mulvad har lavet for Ugebrevet A4.

En af de 414 jobcenter-ansatte, der dumper de nye regler, er Flemming Lund Sørensen, der arbejder med et projekt for sygemeldte i Aalborg Kommune. Han bekymrer sig især for de svageste ledige, som han mener, man risikerer at tabe på gulvet.

»Der er stor fare for, at ledige med eksempelvis psykiske problemer eller alkoholproblemer får lov at gå passive hen, fordi staten ikke længere tilskynder kommunerne økonomisk til at gøre en indsats for de svageste ledige,« siger Flemming Lund Sørensen til Ugebrevet A4.

Den nye aktiveringslov blev endelig vedtaget i fredags og træder i kraft allerede ved årsskiftet. Fremover bliver kommunerne kun belønnet for ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse. For alle andre kurser og afklaringsforløb får kommunerne samme refusion fra staten, som for at lade de ledige gå derhjemme på passiv forsørgelse.

'Vi alene vide'

Jobcenter-medarbejdernes modstand overrasker ikke formanden for arbejdsmarkedsudvalget Helle Sjelle (K).

»Jeg kan godt forstå, at når man kommer med noget nyt, så er der tit en angst for, hvordan det kommer til at gå. Så der ligger en stor kommunikationsopgave for kommunerne med at forklare de nye regler for medarbejderne og klæde dem ordentligt på,« siger Helle Sjelle.

SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen mener, at den store modstand vidner om, at man ikke i tilstrækkelig grad har taget de mennesker med på råd, som skal føre loven ud i praksis.

»Det er en grotesk situation. Vejen til at undgå nogle af problemerne ville værre at spørge dem, der sidder med det her til daglig og rette sig bedre efter fagbevægelsens råd. Men den borgerlige regering har en 'Vi alene vide'-tilgang til det her,« siger Eigil Andersen, der stemte imod loven sammen med resten af oppositionen.

Det er tilsyneladende ikke forandringer, de ansatte i jobcentrene er bange for. I undersøgelsen erklærer 77 procent af de adspurgte sig enige i, at regeringen burde lave en gennemgribende reform af hele måden, man griber aktivering an på. Det samme mener erhvervslivets organisation DI, der ellers har bakket op om de nye aktiveringsregler.

»Vi mangler temmelig meget viden om, hvad de bedste redskaber er inden for aktivering, og hvordan man indretter systemet derefter. Hele konstruktionen med at give kommunerne ansvaret er heller ikke hensigtsmæssig. Kommunerne tænker for snævert på egen økonomi og har svært ved at se arbejdsmarkedet ud over kommunegrænsen,« siger Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, til Ugebrevet A4. Men det er endnu for tidligt at tale om nye regelændringer, mener Helle Sjelle: »Vi har taget et skridt i den rigtige retning, og nu skal det først have lov til at træde i kraft og virke. Men der er stadig ting, der kan gøres endnu bedre, og jeg vil ikke afvise, at vi på et senere tidspunkt kan gøre endnu mere,« siger hun.

Serie

Den nye aktiveringslov

Fra 1. januar bliver aktiveringsloven og sygedagpengeloven ændret, så kommunerne kun bliver belønnet for ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse. Samtidig får kommunerne fremover maksimalt 13.700 kr. per aktiveret ledig mod de nuværende 18.500 kr. om året

Seneste artikler

  • Ministerium hemmeligholdt rapporter om aktivering

    23. december 2010
    Beskæftigelsesministeriet har holdt fire kortlægninger af aktiveringsindsatsen hemmelige, mens Folketinget vedtog en ny aktiveringslov og skar en halv mia. kroner. 'Lusk,' mener rådmand
  • Kommuner betaler selv for Støjbergs 'kompensation'

    18. december 2010
    Som at fodre hunden med dens egen hale, siger V-borgmester om Inger Støjbergs 'kompensation' for nye aktiveringsregler. Otte ud af 27 kommuner, der får kompensation, er værre stillet end før. Kommunerne betaler nemlig selv
  • Støjberg: Guldet ligger lige foran jer, kommuner

    16. december 2010
    Nogle kommuner vinder, andre taber lidt på den nye aktiveringslov, erkender beskæftigelsesministeren, men det er kommunernes eget ansvar hvis de ikke kan nå at tilpasse deres aktiveringsindsats til den nye lov, mener ministeren
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der vendes op og ned på fornuften her: de, der kan klare sig selv, bliver hjulpet, og de, der har brug for hjælp, bliver parkeret på sulteniveau.

Lars Peter Simonsen

Sådan finansierer man skattelettelser til folk, der i forvejen har rigeligt i forhold til de ledige kontanthjælpsmodtagere...

Efter 40 stressende år på arbejdsmarkedet er det min erfaring at arbejdsformidlingen er helt forfejlet og aldrig har hjulpet på nogen måde i mit tilfælde selvom jeg ind imellem har haft perioder med ledighed. Jeg vil mene at borgerløn er det eneste realistiske alternativ når nu alle andre modeller har været prøvet uden held. Der vil kunne blive frigjort mange resourcer til arbejdsmarkedet hvis man fjernede hele denne ledighedssektor væk. Og totalt set ville det måske frigøre finanser til andre trængende og sårbare befolkningsgrupper eller måske sænkning af skattetrykket alt efter hvad vej vinden blæser i demokratiet.