Læsetid: 3 min.

København kaster millioner efter tvivlsomt brintprojekt

Københavns Kommune har afsat 25 millioner til et projekt med brintbiler, men ifølge eksperter er teknologien tvivlsom. 'Løsagtig omgang med skattemidler,' mener Liberal Alliance
Københavns Kommune har et mål om at blive CO2-neutral i 2025. Derfor støtter kommunen blandt andet et projekt med brintbiler, så københavnerne på sigt kan udskifte benzinbilerne med brintbiler

Københavns Kommune har et mål om at blive CO2-neutral i 2025. Derfor støtter kommunen blandt andet et projekt med brintbiler, så københavnerne på sigt kan udskifte benzinbilerne med brintbiler

Rune Johansen

11. december 2010

Københavns kommune afsætter 25 millioner til et nyt projekt med brintbiler, selvom eksperter kalder det 'naivt'. Liberal Alliances medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Lars Berg Dueholm (tidligere medlem af venstre) mener, at det ligefrem er spild af skattekroner:

»Det er løsagtig omgang med skatteborgernes penge. Man kunne gøre så meget andet inden for grøn transport med de her midler. Elbiler eller benzinøkonomiske biler ville for eksempel give meget mere mening at investere i, fordi anskaffelsesprisen på brintbilerne er ekstremt høj,« siger han om det nye projekt.

Men »København har en ambition om at blive førende inden for forskning, udvikling og produktion af brintteknologi og udvikling af fremtidens energisystemer,« hedder det i kommunens budgetforlig for 2011, hvor pengene til brintsatsningen er afsat.

Set fra et klima- og investeringsaspekt er der dog ikke meget ræson i at satse på brintteknologi på nuværende tidspunkt, vurderer Jørgen Henningsen, medlem af Klimakommissionen og tidligere direktør i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø.

»Det er ikke omkostningseffektivt på nuværende tidspunkt, og brintbiler er i sig selv ikke CO2-venlige. Der må jeg nok sige, at villigheden har været en stærkere drivkraft end analysen,» siger han og opfordrer til at være varsom med begejstringen for brint.

»Brint er i dag ikke noget, man bør være alt for begejstret over. Det er meget kompliceret alene at fremstille og komprimere den, og du taber mere end halvdelen af energien i processen. Det kan tjene et innovationsønske, fordi det er udmærket at prøve teknologier af, men at forestille sig, at det som sådan er en klimaløsning i dag, er - positivt sagt - lidt naivt,« siger han og påpeger, at elbiler ville være mere nærliggende at holde sig til.

Fremtidsdrøm

Ekspert Esben Larsen fra Danmarks Teknologiske Universitets Center for Elektroteknologi er enig i, at det er elbilen, der er mest oplagt at satse på, som situationen ser ud nu.

»Brintbilen ser jeg længere ude i fremtiden end elbilen. Der er mig bekendt nogle prisforhold, en teknologiudvikling og en infrastruktur, som ikke er på plads endnu. Brintbilen bliver først interessant på længere sigt, mens elbilen i langt højre grad vil kunne dække kørselsbehov som bybil så snart, der kommer nogle ordentlige produkter på markedet i løbet af de kommende år,« siger han.

Esben Larsen understreger også, at energieffektiviteten ved brintbiler er relativt lav.

»Virkningsgraden er ikke voldsomt høj for en brintbil. Det er på samme niveau som benzinbiler. Jeg vil undlade at vurdere de politiske beslutninger, men kan blot sige, at jeg nok selv ville have satset på at fremme elbilerne,« siger han.

Ifølge Lars Weiss, Socialdemokraternes medlem af Teknik- og Miljøudvalget, så er investeringen dog et forsøg på at gøre Københavns Kommune til forsøgsrum for brintteknologi og andre grønne teknologier i udvikling:

»København skal i en vis udstrækning være laboratorium for virksomheder inden for green tech. Blandt de store bilproducenter har man også bemærket, at København er en spiller på det her område, og det er et vigtigt signal at sende,« siger han og forklarer, at omkostningskostningseffektivitet ikke er det vigtigste parameter.

»Det mest omkostningseffektive er at købe dieselbiler, men de er jo færdigudviklede, og der kommer ikke til at ske meget mere på det område. Med brintbiler har vi mulighed at præge udviklingen,« siger han.

Hos Venstre vinder innovationstankerne ikke gehør.

»Med 25 millioner kan vi hverken gøre fra eller til for brintteknologiudviklingen. Hertil er vi så uendeligt lille en spiller, at det intet nytter,« siger Lars Berg Dueholm.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu